Holdet 3s ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Øregård Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Jakob Leth Fink
Hold 2025 ol/s (3s ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1 Myte: Himmelske og jordiske guder
Titel 2 Forløb#2 Krig og historieskrivning
Titel 3 Forløb#4 Athens demokrati
Titel 4 Forløb#3 Drama
Titel 5 Forløb#5 Filosofi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1 Myte: Himmelske og jordiske guder

Vi starter med et kort forløb om myter. Vi skal se på, hvad en myte overhovedet er og hvilken forklaringsmodel, der findes i myterne (vi kalder den “genealogisk” og “antropomorph”). Vi fokuserer på de olympiske guder (Zeus, Apollon, Athene osv.) og på de guder, som fandtes før de olympiske guder fortrængte dem og tog deres plads (de såkaldt ”jordiske” (= chtoniske) guder. I modsætning til de olympiske himmelguder er de jordiske guder monstrøse, altså vilddyr som fx slanger eller voldsomme naturkræfter som fx titaner, og de olympiske guder må bekrige og dræbe dem for at få magten. Dertil fokuserer vi på genrebegrebet og gennemgår kort de forskellige genrer, som findes i oldtidskundskab. Vi laver et lille projekt om udvalgte olympiske guder (Hera, Hestia, Demeter, Athene, Aphrodite, Dionysos).

Som perspektivtekst læser vi Rainer Maria Rilkes digt ”Arkaisk torso af Apollon”.

Fokuspunkter: de olympiske guder, de chtoniske guder, myte som genre (ætiologi, genealogi, antropomorphisme) og genrebegrebet

Primære tekster
Ovid. ”Pythonslangen”. I Ovids Metamorfoser. Oversat af Otto Steen Due. Gyldendal. København. 2020. Bog 1, vers 438-451 (1 NS).
Ovid. ”Apollon og Daphne”. I Ovids Metamorfoser. Oversat af Otto Steen Due. Gyldendal. København. 2020. Bog 1, vers 452-567 (4 NS).
I alt: 5 NS.

Perspektivtekst
Rainer Maria Rilke. “Arkaisk torso af Apollon”. Oversat af Thorkild Bjørnvig. I Udsat på hjertets bjerge. Gyldendal. København. 1996. (1 NS).

Sekundærlitteratur
”De græske guder”. I Leo Hjortsø. Græsk mytologi. Gyldendal. København. 1967. Side 16-52 (36 NS).
”Hades og gravkulten”. I Leo Hjortsø. Græsk mytologi. Gyldendal. København. 1967. Side 61-66 (5 NS).
”Mytenøgle”. I Anne Mette B. Hansen og Anne Chresteria Neutzsky-Wulff. Prometheusmyten: græske myter fra antikken til det 21. århundrede. 2. udgave. Systime. Århus. 2012 og senere. Side 165-171 (7 NS).
”Ovids forvandlinger”. I Brian Andreasen og Jens R. Poulsen. Paideia. Systime. Århus. 2012-2016. Side 37-39 (3 NS).
I alt: 51 NS.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb#2 Krig og historieskrivning

Krig og konflikt fra Perserkrigene til Den Peloponnesiske Krig

Vi ser på den græske historieskrivnings forståelse af grækernes historie fra Perserkrigene mellem grækerne og perserne (490-479 f.Kr.) til Den Peloponnesiske Krig mellem Athen og Sparta (432-404 f.Kr.). Begge krige er afgørende for grækernes selvforståelse og dermed også for alle de tekster, vi kommer til at læse fra klassisk og hellenistisk tid. Vi læser Herodot (”historiens fader”) og hans fremstilling af hhv. barbarerne (særligt perserkongen Xerxes som ”tyran”) og grækerne og hans analyse af optakten til slaget ved øen Salamis i 480 f.Kr., som dannede grundlaget for Athens stilling som en sømagt. Vi læser også Thukydids fremstilling af den pest, som ramte Athen i begyndelsen af Den Peloponnesiske Krig og svækkede byen moralsk.

Som perspektiv læser vi Fukuyamas ”Den historiske udvikling er afsluttet”. Teksten er skrevet i 1989, mens Berlinmuren faldt, og Fukuyama hævder, at den ideologiske kamp mellem liberalisme og autoritære styreformer nu er slut og at liberalismen har sejret.

Fokuspunkter: Autopsibegrebet. Magistra vitae-princippet. Forfatningsformerne (tyranni, oligarki, demokrati).

Varighed: 11 moduler

Primære tekster
Herodot. Historier. Oversat af Thure Hastrup og Leo Hjortsøe. Gyldendal. København. 1979. ”Herodots indledning”. Bog 3,80-82. Bog 7.34-39. Bog 7, 139-143 (7 NS).
Thukydid 1,22. [”Metodekapitlet]. I Thykydid. Den peloponnesiske Krig: 1. bog. Oversat af Adam Schwartz. AIGIS 18,1 (2018), side 11 (1 NS).
Thukydid 2,47-54. [”Pesten i Athen”]. I Thukydid. Den peloponnesiske Krig: 2. bog. Oversat af Adam Schwartz. AIGIS 20,1 (2020), side 26-31 (5 NS).

I alt: 13 NS

Perspektiv
Francis Fukuyama. ”Den historiske udvikling er afsluttet”. Oversætter ikke anført. I Anne O. Olsen og Søren Mørch (udg.). USA’s nye verdensorden. Systime. Aarhus. 2006, side 233-236 (4 NS).

Sekundærlitteratur
”Historiographi”. ”. I Brian Andreasen og Jens R. Poulsen. Paideia. Systime. Århus. 2012-2016. Side 55-71 (16 NS).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb#4 Athens demokrati

Det athenske demokrati
I forlængelse af den græske historiografi skal vi se nærmere på det athenske demokrati i 5.-4. årh. f.Kr. Vi fokuserer på institutionerne i det athenske demokrati (Rådet, Folkeforsamlingen, Domstolene), men kommer også ind på de sociale kategorier ”borger”, ”fremmed” og ”slave” og på forskellen mellem mænd og kvinder. Vi læser først Perikles’ berømte gravtale (ved starten af Den Peloponnesiske Krig), så Lysias’ 1. tale om det lovlige drab på en mand, som har forført en andens mands kone. Til perspektivering læser vi en overvejelse af oldtidshistoriker Mogens Herman Hansen om fremtiden for det repræsentative demokrati.

Begreber og fokuspunkter: Det demokratiske Athens institutioner. Amatørdemokrati. Ansvarlighedsprincippet. Retorisk analyse


Tekster
Thukydid 2,35-46. Perikles’ gravtale. Overs. Adam Schwartz. AIGIS 20,1 (2020). (9 NS).
Lysias. Forsvarstale i sagen om drabet på Eratosthenes. Overs. Mogens Herman Hansen. Museum Tusculanum Forlag. København. 1990. Side 27-36 (9 NS).

Perspektiv
Mogens Herman Hansen. Det athenske demokrati og vores. Museum Tusculanum Forlag. København. 2008. Side 172-188 (16 NS).

Sekundærlitteratur
Brian Andreasen og Jens R. Poulsen. Paideia. Systime. Aarhus. 2012-2016. Side 177-186, 191-194 (12 NS).
Mogens Herman Hansen. Det athenske demokrati og vores. Museum Tusculanum Forlag. København. 2008. Side 9-14 (5 NS)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb#3 Drama

Drama. Sophokles. Antigone
Vi læser Sophokles’ tragedie Antigone med særligt fokus på ”den tragiske helt”. Hos Sophokles står den tragiske helt alene uden forbindelse til sine nærmeste og uden direkte og utvetydig støtte fra guderne. Den tragiske helt må træffe en beslutning mellem mulig eller sikker undergang og et kompromis, der går helt imod heltens væsen og værdier. Den tragiske helt vælger hos Sophokles aldrig at gå på kompromis. Antigone beslutter at begrave sin døde broder, selvom hendes onkel og den nye magthaver, Kreon, har forbudt det. Denne beslutning fører en række katastrofale begivenheder med sig, som Antigone og Kreon må navigere i.

Som perspektiv læser vi uddrag af et interview med tidligere Integrations- og Udlændingeminister Inger Støjberg, som blev idømt fængsel for at have brudt loven.


Fokuspunkter og begreber: Den tragiske helt. Centrale begreber fra Aristoteles’ Poetik: mimesis, mythos, desis, lysis, peripeteia, anagnorisis, katharsis.


Tekst
Sophokles. Antigone. Oversat af Marcel Lech. Reitzel. København. 2019 (45 NS)


Perspektivtekst
”Inger Støjberg: Jeg skammer ikke over noget som helst”. Berlingske Tidende (11/6 2022). [Forkortet] (3 NS)


Sekundærlitteratur
Brian Andreasen og Jens R. Poulsen. Paideia. Systime. Aarhus. 2012-2016. Side101-128 (27 NS).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb#5 Filosofi

Vi skal læse Platons dialog Euthyphron. I denne dialog diskuterer Sokrates og Euthyphron ”det fromme” (det, der er rigtigt at gøre ift. det guddommelige). Euthyphron har anklaget sin far for mord og mener selv, at han handler ”fromt”, altså at han gør det rigtige ift. det guddommelige. Sokrates er blevet anklaget for ugudelighed og vil derfor gerne vide, hvad det fromme er, så han kan forsvare sig mod anklagen eller helt undgå den. Dialogen behandler et problem, som vi også kender fra Sophokles’ tragedie Antigone: Hvad er det rigtige at gøre i en situation, hvor forskellige hensyn tilsyneladende er i konflikt med hinanden (hensynet til familien, hensynet til staten, hensynet til guderne osv.). Platon løser ikke problemet i Euthyphron, for dialogen ender uden en afklaring af, hvad det rigtige at gøre ift. guderne er.
Som perspektiv læser vi Friedrich Nietzsches dom over Sokrates. Nietzsche opfatter Sokrates negativt som et sygdomstegn (et symptom på at noget er galt) og fortolker den sokratiske dialektik og fornuftsdyrkelse i dette lys. Vi prøver at forstå Nietzsches læsning og hvad hans fortolkning af Sokrates fortæller os om Nietzsches egen tid og filosofi.

Centrale begreber: fromhed, Sokratisk dialektik (doxa, elenchos, aporia), ikke-viden, dialogen som genre.

Primærtekster
Platon. Euthyphron. Oversat af Ole Balslev. I Platon: Samlede Værker. Bd. 1. Udg. af J. Mejer og C.G. Tortzen. Gyldendal. København. 2009. Side 52-81. Passagen Euthyphron 10a-10c læses ikke. [21 NS].

Perspektiv
Friedrich Nietzsche. ”Problemet Sokrates”. Afsnit 1-5 + 10. Fra Afgudernes ragnarok. Oversat af Jens Erik Kristensen og Lars-Henrik Schmidt. Gyldendal. København. 1995 (1888). [4 NS].

Sekundærlitteratur
Andreasen, Brian og Poulsen, Jens R. ”Filosofi”. I Paideia. Systime. Aarhus. 2012-2016. Side 137-166.  [29 NS]
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer