|
Titel
1
|
Forløb#1 Myte: Himmelske og jordiske guder
Vi starter med et kort forløb om myter. Vi skal se på, hvad en myte overhovedet er og hvilken forklaringsmodel, der findes i myterne (vi kalder den “genealogisk” og “antropomorph”). Vi fokuserer på de olympiske guder (Zeus, Apollon, Athene osv.) og på de guder, som fandtes før de olympiske guder fortrængte dem og tog deres plads (de såkaldt ”jordiske” (= chtoniske) guder. I modsætning til de olympiske himmelguder er de jordiske guder monstrøse, altså vilddyr som fx slanger eller voldsomme naturkræfter som fx titaner, og de olympiske guder må bekrige og dræbe dem for at få magten. Dertil fokuserer vi på genrebegrebet og gennemgår kort de forskellige genrer, som findes i oldtidskundskab. Vi laver et lille projekt om udvalgte olympiske guder (Hera, Hestia, Demeter, Athene, Aphrodite, Dionysos).
Som perspektivtekst læser vi Rainer Maria Rilkes digt ”Arkaisk torso af Apollon”.
Fokuspunkter: de olympiske guder, de chtoniske guder, myte som genre (ætiologi, genealogi, antropomorphisme) og genrebegrebet
Primære tekster
Ovid. ”Pythonslangen”. I Ovids Metamorfoser. Oversat af Otto Steen Due. Gyldendal. København. 2020. Bog 1, vers 438-451 (1 NS).
Ovid. ”Apollon og Daphne”. I Ovids Metamorfoser. Oversat af Otto Steen Due. Gyldendal. København. 2020. Bog 1, vers 452-567 (4 NS).
I alt: 5 NS.
Perspektivtekst
Rainer Maria Rilke. “Arkaisk torso af Apollon”. Oversat af Thorkild Bjørnvig. I Udsat på hjertets bjerge. Gyldendal. København. 1996. (1 NS).
Sekundærlitteratur
”De græske guder”. I Leo Hjortsø. Græsk mytologi. Gyldendal. København. 1967. Side 16-52 (36 NS).
”Hades og gravkulten”. I Leo Hjortsø. Græsk mytologi. Gyldendal. København. 1967. Side 61-66 (5 NS).
”Mytenøgle”. I Anne Mette B. Hansen og Anne Chresteria Neutzsky-Wulff. Prometheusmyten: græske myter fra antikken til det 21. århundrede. 2. udgave. Systime. Århus. 2012 og senere. Side 165-171 (7 NS).
”Ovids forvandlinger”. I Brian Andreasen og Jens R. Poulsen. Paideia. Systime. Århus. 2012-2016. Side 37-39 (3 NS).
I alt: 51 NS.
|