|
Titel
1
|
1: Etik og ondskab
1: Etik, retfærdighed og ondskab
Forløb i praktisk filosofi og etik. Hvor vi bl.a. gennemgår:
Kants pligtetik
- rationelle tilgang til etik
- sindelagsetik
- pligtetik
- principper for etik
- det kategoriske imperativ
- det praktiske imperativ
Benthams konsekvensetik
- handlingsutilitarisme
- hedonistiske nytteetik
- argument om mest mulig nytte til flest mulige
Lars Svendsen: Ondskabens filosofi. Typer af ondskab:
- dæmonisk ondskab
- instrumentel ondskab
- idealistisk ondskab
- den dumme ondskab
Hannah Arendt (1906-1975): Ondskabens banalitet.
Ondskabens banalitet:
- onde handlinger kan udføres af “almindelige” mennesker, der ikke tænker over konsekvenserne.
- Eichmann som eksempel: han fulgte ordrer uden at reflektere over det moralske ansvar.
- Tankeløshed som kilde til ondskab.
- Hvordan kan Arendts begreb 'ondskabens banalitet' bruges til at forstå bl.a. etiske dilemmaer, medfølelse, moderne bureaukrati og personligt ansvar.
Hvad det betyder for vores rolle som borgere og ansatte.
Lavinas fænomenologiske etik, den Anden og etik som forudsætning fra det menneskelige.
- Ansigtets etik
Mills regelutilitarisme og argument om, at der er visse principper, som er nyttige
- kritik af nytteetik
- kritik af pligtetik
- Mills argument for regelutilitarisme: At det kan være nyttigt at følge moralske regler.
- Mills et syn på moralloven, ikke som en universel og almengyldig lov ligesom Kant, men en morallov baseret på menneskelige erfaringer og en morallov, der skal revideres løbende, fordi mennesket er fejlbarlig og udvikler sig.
Hursthouses moderne dydsetik og argument om at etik handler om erfaring, den gyldne middelvej og personens egenskaber
- Introduktion til Aristoteles antikke definition af dyd
- Hvordan definerer Hursthouse en dyd?
- Hvordan er Hursthouses dydsetik forskellig fra konsekvensetik og pligtetik?
- Hvilken rolle spiller erfaring i Hursthouses dydsetik?
- Hvordan kan Hursthouses dydsetik være handlingsvejledende?
- Hvordan håndterer Hursthouse moralske dilemmaer?
Peter Singers utilitarisme og dyreetik:
- Hvordan benytter Singer Benthams moralfilosofi?
- Hvad er specisisme?
- Hvad er speciesisme i praksis?
- Hvorfor er der væsentligt, at kunne føle lide og smerte fremfor at kunne argumentere?
- Hvad er Singers eksempel med at babyer og yngre mennesker?
- Hvorfor mener Singer ikke, at sprog eller kommunikation kan være kriterium for moralske relevante agenter?
- Hvad mener Peter Singer med: "equal consideration of similar interest" (lige hensyn til ens interesser)?
- Hvordan vil du fremføre Singers argument mod dyr som mad i industriel produktion?
----
Ekskursion: Københavns Byret, Nytorv.Vi undersøger etik og menneskesyn i det danske retssystem herunder spørgsmålene:
- Er mennesket ondt?
- Er ondskab relationelt eller kontekstafhængigt?
- Er ondskab strukturelt?
- Findes ondskab?
- Findes ondskab uafhængigt af mennesket?
Ekskursion: Ungdommens Højskoledage. 3. november
- Velkomst og introduktion v. Grundtvigs Skoletjeneste
- Højskoledagene, Vartov, årets tema, praktiske oplysning og fællessang
- Forfatter, Emma Holten - Hvem har tiden?
- Fysiker og tidsforsker, Ulrik Uggerhøj - Hvad er tid?
---
Temaer:
- Hvad er det gode liv?
- Hvad er etik?
- Hvad er moral?
- Hvad er moralske intuitioner?
- Hvad er moralske dilemmaer?
- Hvad er retfærdighed?
- Hvad er ondskab?
- Hvad skal man gøre, når man står i et etisk dilemma?
- Hvad er det gode samfund?
- Hvad skal man gøre, når man står i et etisk dilemma?
---
Cases:
- Aktiv dødshjælp
- Retssystemet og straf
- Dyreetik
- The Trolley problem
- Milgram eksperimentet
---
Opgave:
Vi bruger AI til at undersøge, hvad filosofferne (Kant, Bentham, Mill, Singer, Hursthouse, Levinas, Løgstrup) ville svare på aktuelle etiske spørgsmål om fx:
- Bør vi indføre aktiv dødshjælp?
- Bør vi opdrætte dyr under industrielle forhold for at bruge dem som menneskeføde?
Osv.
|