Holdet 2g fi/2 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Øregård Gymnasium
Fag og niveau Filosofi C
Lærer(e) Thor Banke Hansen
Hold 2025 2g fi/2 (2g fi/2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1: Etik og ondskab
Titel 2 2: Menneskesyn - idéhistorisk
Titel 3 #3 Filosofi og videnskab

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1: Etik og ondskab

1: Etik, retfærdighed og ondskab

Forløb i praktisk filosofi og etik. Hvor vi bl.a. gennemgår:

Kants pligtetik
- rationelle tilgang til etik
- sindelagsetik
- pligtetik
- principper for etik
- det kategoriske imperativ
- det praktiske imperativ

Benthams konsekvensetik
- handlingsutilitarisme
- hedonistiske nytteetik
- argument om mest mulig nytte til flest mulige

Lars Svendsen: Ondskabens filosofi. Typer af ondskab:
- dæmonisk ondskab
- instrumentel ondskab
- idealistisk ondskab
- den dumme ondskab

Hannah Arendt (1906-1975): Ondskabens banalitet.
Ondskabens banalitet:
- onde handlinger kan udføres af “almindelige” mennesker, der ikke tænker over konsekvenserne.
- Eichmann som eksempel: han fulgte ordrer uden at reflektere over det moralske ansvar.
- Tankeløshed som kilde til ondskab.
- Hvordan kan Arendts begreb 'ondskabens banalitet' bruges til at forstå bl.a. etiske dilemmaer, medfølelse, moderne bureaukrati og personligt ansvar.
Hvad det betyder for vores rolle som borgere og ansatte.

Lavinas  fænomenologiske etik, den Anden og etik som forudsætning fra det menneskelige.
- Ansigtets etik

Mills regelutilitarisme og argument om, at der er visse principper, som er nyttige
- kritik af nytteetik
- kritik af pligtetik
- Mills argument for regelutilitarisme: At det kan være nyttigt at følge moralske regler.
- Mills et syn på moralloven, ikke som en universel og almengyldig lov ligesom Kant, men en morallov baseret på menneskelige erfaringer og en morallov, der skal revideres løbende, fordi mennesket er fejlbarlig og udvikler sig.

Hursthouses moderne dydsetik og argument om at etik handler om erfaring, den gyldne middelvej og personens egenskaber
- Introduktion til Aristoteles antikke definition af dyd
- Hvordan definerer Hursthouse en dyd?
- Hvordan er Hursthouses dydsetik forskellig fra konsekvensetik og pligtetik?
- Hvilken rolle spiller erfaring i Hursthouses dydsetik?
- Hvordan kan Hursthouses dydsetik være handlingsvejledende?
- Hvordan håndterer Hursthouse moralske dilemmaer?

Peter Singers utilitarisme og dyreetik:
- Hvordan benytter Singer Benthams moralfilosofi?
- Hvad er specisisme?
- Hvad er speciesisme i praksis?
- Hvorfor er der væsentligt, at kunne føle lide og smerte fremfor at kunne argumentere?
- Hvad er Singers eksempel med at babyer og yngre mennesker?
- Hvorfor mener Singer ikke, at sprog eller kommunikation kan være kriterium for moralske relevante agenter?
- Hvad mener Peter Singer med: "equal consideration of similar interest" (lige hensyn til ens interesser)?
- Hvordan vil du fremføre Singers argument mod dyr som mad i industriel produktion?



----

Ekskursion: Københavns Byret, Nytorv.Vi undersøger etik og menneskesyn i det danske retssystem herunder spørgsmålene:
- Er mennesket ondt?
- Er ondskab relationelt eller kontekstafhængigt?
- Er ondskab strukturelt?
- Findes ondskab?
- Findes ondskab uafhængigt af mennesket?

Ekskursion: Ungdommens Højskoledage. 3. november
- Velkomst og introduktion v. Grundtvigs Skoletjeneste
- Højskoledagene, Vartov, årets tema, praktiske oplysning og fællessang
- Forfatter, Emma Holten - Hvem har tiden?
- Fysiker og tidsforsker, Ulrik Uggerhøj - Hvad er tid?

---

Temaer:
- Hvad er det gode liv?
- Hvad er etik?
- Hvad er moral?
- Hvad er moralske intuitioner?
- Hvad er moralske dilemmaer?
- Hvad er retfærdighed?
- Hvad er ondskab?
- Hvad skal man gøre, når man står i et etisk dilemma?
- Hvad er det gode samfund?
- Hvad skal man gøre, når man står i et etisk dilemma?

---

Cases:
- Aktiv dødshjælp
- Retssystemet og straf
- Dyreetik
- The Trolley problem
- Milgram eksperimentet

---

Opgave:
Vi bruger AI til at undersøge, hvad filosofferne (Kant, Bentham, Mill, Singer, Hursthouse, Levinas, Løgstrup) ville svare på aktuelle etiske spørgsmål om fx:
- Bør vi indføre aktiv dødshjælp?
- Bør vi opdrætte dyr under industrielle forhold for at bruge dem som menneskeføde?
Osv.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2: Menneskesyn - idéhistorisk

2: Menneskesyn i idéhistorisk perspektiv. Fra antikkens menneskesyn til tendenser i aktuel filosofi, herunder:

ANTIK FILOSOFI
Platon (ca.428-348 f.v.t):
Det dualistiske menneskesyn
Hulelignelsen

Aristoteles (348-322 f.v.t):
Aristoteles' menneskesyn, metode og natursyn

RATIONALISMEN
Descartes (1596-1650): Descartes' menneskesyn: Vi læser 2. meditation

OPLYSNINGSFILOSOFI
d'Holbach (1723-1789): d'Holbachs menneskesyn: Ateistisk materialisme
- determinisme
- empirisme og sanseerfaringer
- Kritik af den fri vilje
- Fornuft som hjerne
- Bevægegrunde: Omverdenen, opdragelse, nødvendige love, selvopretholdelsesdriften
- Årsag (bevæggrunde) - menneskets vilje/hjerne - virkning (handling)
- sammenhænge mellem sanser-hjerne-organer-krop

DET NATURVIDENSKABELIGE GENNEMBRUD
Darwin (1809-1882): Naturalisme
- Evolution og naturlig selektion
- Nedstamning og slægtskab

MODERNE FILOSOFI OG EKSISTENTIALISME
Nietzsche (1844-1900): Nietzsche menneskesyn og perspektivisme

Sartre (1905-1980): Sartres menneskesyn og eksistentialisme som en humanisme

Beauvoir (1908-1986): Simone de Beauvoir: Kvinde som det Andet køn og feministiske menneskesyn

POSTMODERNE OG STRUKTURALISME
Judith Butler (1956-): Køn, post-strukturalisme og queerteori. Køn som sproglig konstruktion (sekundær tekst)
  
----

Øvelser:
Personlighedstests

Refleksionsworkshop: Hvad er refleksion? Hvordan reflekterer jeg? Hvordan reflekterer du?

Workshop med metodisk tvivl: Vi tager nogle teoretiske filosofiske problemer op i kølvandet på Descartes' metodiske tvivl herunder:
- Problemet om viljens frihed: Har vi en fri vilje, og hvad er en sådan?
- Det psykofysiske problem: Hvad er forholdet imellem krop og bevidsthed?
- Omverdensproblemet: Hvordan kan man vide, at verden eksisterer uafhængigt af ens bevidsthed?
- Det fremmedpsykiske problem: Hvordan ved jeg at andre har en bevidsthed?
- Solipsisme: Konsekvensen af en ekstrem erkendelsesteoretisk idealisme, der fraskriver virkeligheden, herunder også andre mennesker, enhver eksistens undtagen som jegets bevidsthedsindhold.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 #3 Filosofi og videnskab

I forløbet "filosofi og videnskab" introduceres eleverne for filosofiske problemstillinger vedrørende menneskets erkendelse og videnskabens udvikling. De præsenteres for filosoffer der i gennem tiden har beskæftiget sig med spørgsmål som: Hvad videnskab er? Hvilke metoder bruger videnskaben? Hvad kan vi erkende og hvordan opnår vi viden?

Forløbet er delt op i to dele, hvor eleverne i første del beskæftiger sig med den traditionelle videnskabsfilosofi, hvor herunder den logiske positivisme og kritiske rationalisme. Her skal eleverne introduceres til centrale begreber så som empiri, evidens, induktion, deduktion, verifikation, falsifikation, hypotetisk-deduktiv-metode.

I anden del beskæftiger eleverne sig med nyere videnskabsfilosofi, hvor videnskabens samspil med samfundet og mennesket sættes under lup. Her vil videnskaben som et produkt af det samfund den befinder sig i samt de problematikker for videnskabens væsen som dette medfører, blive undersøgt. Her skal eleverne arbejde med videnskabsteoretiske retninger som hermeneutikken og socialkonstruktivismen samt begreber som paradigme, forståelse og fortolkning, objektivitet, situeret viden, troværdighed og kollektiv konsensus.

Et muligt tredje ben i forløbet handler om videnskab og teknologi og inddrager spørgsmålet om hvordan videnskab og teknologi udvikler sig i forhold til hinanden og det aktuelle spørgsmål om kunstig intelligens' rolle i videnskaben.

Pensum :

- "De tre fakulteters kendetegn" (2019) - fra bogen Vidensmønstre
- "Filosofi og logisk syntaks" (1935) - Rudolf Carnap fra bogen Filosofi - her og nu.
- "Gisninger og gendrivelser" (1973) - Karl Popper fra bogen Mennesket i verden
- "Videnskabernes revolutioner" (1962) - Thomas Kuhn (1962) fra bogen Mennesket i verden
- "Hermeneutik som praktisk filosofi" (1972) - Hans Georg Gadamer fra bogen Fornuft og livsklogsskab (Systime)
- "Hvorfor stole på videnskab?" (2019) - Naomi Oreskes fra bogen Filosofi i en digital tid
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer