Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Øregård Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Mediefag B
|
|
Lærer(e)
|
Line Taarnberg
|
|
Hold
|
2025 3g Me (3g Me)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Dokumentar
Dokumentarens fortælleformer
Den klassiske, den observerende, den personlige, den poetiske
Vi repetere dokumentarforløbet fra 1.g og i anledning af donationen af de to skulpturer af Bjørn Nørgaard ser vi portrætdokumentareren Bjørn og Tårnet fra JJ-film. og analysere filmen; Hvordan er bruges kamera, klipning, lyd mm. og konkludere dernæst hvilkenfortælleform der er tale om.
Pensum:
JJ film: Bjørn og Tårnet
Dfi kompendium om dokumentaristiske fortælleformer
s 199-222 i Levende billeder udg. 3, af Hans Oluf Schou og Mimi Olsen (Dokumentargenrer)
s. 19-50 i i Levende billeder udg. 3, af Hans Oluf Schou og Mimi Olsen (filmiske virkemidler)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Dokumentaropgave: Produktion: PORTRÆT-DOKUMENTAR
Opgave 1 i mediefag ”Et portræt”
Pararbejde
Filmens varighed : Min. 3 min
Efter den teoretiske opgave med Bjørn og Tårnet skal I nu selv lave en portrætdokumentar.
I må meget gerne finde en person, der synes det vil være sjovt, at blive interviewet og som vil fortælle om og vise begivenheder fra sit liv – måske en bedstemor/en gammel lærer/forældre. Hvis det ikke er muligt så må I selv stille op som personen, der skal portrætteres og f.eks. fortælle noget om en ferie eller en hobby
I skal bevidst anvende de filmiske virkemidler, når I optager jeres materiale, så I skal gøre jer umage med billedbeskæringerne, kamerabevægelserne, lyset og mikrofonerne. Husk at se optagelserne på stedet, og vær kritiske i forhold til og noget skal filmes om.
I skal forberede interviewspørgsmål, vælge locations og indhente arkivmateriale.
I redigeringen skal I gøre jer umage med klipningen – lave montager af arkivmaterialet – finde velvalgt underlægningsmusik mm.
Forberedelse på skolen : X timer til at udarbejde interviewspørgsmål, planlægge hvor og hvornår optagelserne skal finde sted i uge XXX og lave indstillingslister.
Optagelser efter skoletid: I uge X filmes
Redigering: I får to timer til redigering.
Filmene afleveres og præsenteres for holdet.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
FILMGENRER og fremlæggelser herom
Læsepensum s.165-181 i Levende billeder.
I første del af opgaven skal du først fortælle generelt om din genrer (pkt 1 s 181)
Dernæst skal du vise 3-4 eksempler indenfor genren med klip af 1-2 minutter af hver film.
Så kommer du til opgaven på side 181, hvor du ser nærmere på een film, hvor du og laver en næranalyse af en scene.
Din fremlæggelse varer ca. 15-20 minutter.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Kampagnefilm til skolens fb og insta
Kampagnefilm på 1-2 min., med fokus på afsender og ,modtager
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Pilot
Holdet arbejder med idegenerering, produktionsplan, manus, produktion og postproduktion.
Varighed 8-10 min.
Grupperne fremstiller en præsentationsppt. til deres fremlæggelse.
Læsepensum: s. 51-65 , s 108-134 i Levende billeder udg. 3, af Hans Oluf Schou og Mimi Olsen
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Plot
|
20-11-2025
|
|
Pilot-fremlæggelse
|
15-01-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
28 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Fictionsforløb: Gysergenren
Beskrivelse: Forløbet omhandler gyserfilm som genre. Udgangspunktet er, at eleverne tilegner sig en forståelse af genrebegrebet. Hvad er en filmgenre og hvilke elementer udgør typisk en genre (fx temaer, karakterer, ikonografi, dramaturgien og stilelementer)? På den baggrund fokuserer forløbet på, hvad der kender gysergenren, både overordnet set samt de udvalgte undergenrer: Body horror/fysisk gys, psykologisk gys og dæmonisk gys.
Forløbet undersøger også, hvordan gysergenren også er defineret ved de reaktioner, filmene frembringer i seeren, hvilke kan være fysiske og psykologiske/emotionelle. I forlængelse af dette diskuteres forklaringer på, hvorfor vi overhovedet vil film om noget, der dybest set er ubehageligt.
Endelig indeholder forløbet et filmhistorisk oprids med fokus på etableringen af gysergenren og de forskellige undergenrer.
Formål: De vigtigste fokuspunkter er
- At kunne beskrive og definere gyseren som en genre.
- At kunne identificere genretræk og begrunde elementer af undergenrer i filmeksempler og bruge dette som led i en næranalyse af filmcitater.
- At kunne perspektivere og drage paralleller og kontraster mellem forskellige gyserfilm.
Materiale: Forløbet er baseret på en række tekster, der danner grundlag for teorien. Der ses fire spillefilm i fuld længde, ligesom forløbet inddrager filmcitater, der illustrerer både generelle gysertræk og de udvalgte undergenrer, som forløbet beskæftiger sig. Der indgår også citater, som komplicerer en clear-cut inddeling af gys i undergenrer, da de ikke nødvendigvis passer rent ind i nogle af undergenrerne.
Tekster:
Sørensen, Erling. ”Gysergenren” i Genrefilm og filmgenrer
DFI, ”Gyserfilm”. Link: https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/gyserfilm
”Horrorfilm” i Levende billeder 2 sider
Jelle, Joachim, ”Body horror boomer – krop i sind og forvandling”, Cut magazine, oktober 2025
”Det psykologiske gys – ofte en seriemorder”; ”Den psykologiske gyser”; og ”Det fysiske gys” i ” Gyserfilmens undergenrer”; ”Den dæmoniske gyser”. Link: https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/gyserfilmens-undergenrer
Andersen, Camilla Paula ”Lyden af gys”. Uddrag fra Cutmagazine.dk, feb. 2018. Link: https://cutmagazine.dk/lyden-af-gys-eksempler-paa-lyden-i-gyserfilm/
Schou, Hans Oluf. ”Gyset i dag – når frygten bliver menneskelig”. Uddrag fra Cutmagazine.dk, okt. 2025. Link: https://cutmagazine.dk/gyset-i-dag-naar-frygten-bliver-menneskelig/
Ebdrup, Niels. ”Vores DNA elsker gyserfilm” i videnskab.dk. Link: http://videnskab.dk/kultur-samfund/vores-dna-elsker-gyserfilm
I alt 16 sider, udleveret som kompendium til eleverne.
Der udarbejdes næranalyse af to af produktionerne :
The Shining + med skriftlige opgave om - genrertræk i det psykologiske- og dæmoniske gys.
The Substance + med skriftlige opgave om- genrertræk i bodyhorror
Dernæst ses følgende produktioner med fokus på karakteristiske genrertræk
American psyko - om genrertræk
The Silence of the Lambs om genrertræk
Efterfølgende viser eleverne citater fra deres "Ynglings gysere" og holdet diskutere genrertrækkene:
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
35 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Eksamensproduktion
Genrer: Frit valg, men et bevidst valg og med brug af locations udenfor skolens rammer.
Varighed: MAX.10 min., incl. Rulletekster.
Gruppestørrelse: 5 elever
Krav til produktionen:
1: Kun en hovedperson, og det er denne persons historie, der spiller den centrale rolle i filmen.
2: Hovedpersonen træffer meningsfulde valg, hvilket ofte er på de mest dramatiske tidspunkter.
3: Lyden understøtter handlingen, så filmen gøres spændene og fangende.
4: En ting/genstand spiller en central rolle i historien og har en særlig betydning for hovedpersonen. (Evt. Setup og pay off).
5: Der er ingen uvæsentlige scener i filmen, da alle scenerne er betydningsfulde og nøje udvalgt.
6: Der skal arbejdes med bevidst med filmiske virkemidler – der skal være rigtig mange nære beskæringer. Der skal arbejdes bevidst med lyssætning.
7:Der skal indgå mindst et flashback i s/h.
8: Der skal arbejdes bevidst med såvel med montageklipning som kontinuets klipning.
9. Undgå overdreven brug af voice-over.
10. Filmen optages lån af skolens Canon 760-kameraer / Sony 14 kamera, microfoner, lys, dolly og stativer.
11. Filmen redigeres på egne computere .
12. Man må gerne låne sig til skuespillere, men det er gruppens medlemmer, der er optager og redigerer filmen, såvel i skematimer og som hjemmearbejde.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Opgave i The Substance
|
16-02-2026
|
|
PLOT_EKSAMEN
|
05-03-2026
|
|
Manus 1
|
05-03-2026
|
|
Manus færdigt
|
23-03-2026
|
|
Gyser_citater_elever
|
23-04-2026
|
|
Filmhistorie_Stumfilm
|
27-04-2026
|
|
FILMHISTORIE 2
|
06-05-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
36 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Filmhistorie
Forløbet er et kort, projektorienteret gruppearbejde, hvor eleverne arbejder med nedslag i filmhistoriens vigtigste epoker og tendenser. Fokus ligger på at opnå et historisk overblik over udviklingen i europæisk, amerikansk og dansk film fra filmens fødsel i 1895 og frem til moderne tid ud fra denne simplificerede inddeling (NB: dansk film har sit eget spor):
1895: Filmens fødsel (Lumiere & Melies (lidt senere))
1900-1920 (USA og D.W. Griffith; DK og Nordisk film (til dels Dreyer))
1920erne: Filmens første modernisering (ekspressionisme, impressionisme, surrealisme)
1930erne: Hollywoods guldalder (lyd, Technicolor, studiesystemer)
1940-50erne: Film Noir og italiensk neorealisme
1960: Filmens anden modernisering og fransk nybølge (og auteurbegrebt)
1970erne: USA og Movie Brats (Scorsese, Lucas, Spielberg, Coppola, De Palma)
1980erne -
Projektarbejdets formål er at give en forståelse for centrale strømninger i filmshistorien, som ekspressionisme, neorealisme, fransk nybølge og postmodernisme.
Tekster:
Om "Filmhistorie" i Levende billeder (Dahl, et. al. Gyldendal, 2020), s. 181-194 (ns = 13)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/34/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d72900525734",
"T": "/lectio/34/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d72900525734",
"H": "/lectio/34/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d72900525734"
}