Holdet 3g Ng (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Øregård Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi B
Lærer(e) Christian Dan Yde Nielsen
Hold 2025 3g Ng (3g Ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Falder mit sommerhus i vandet?!
Titel 2 dyrke pinot noir drue i Øregårdsparken i 2050?
Titel 3 Hvad sker der med Tuvalu
Titel 4 Er den grønne omstilling bæredygtig?
Titel 5 Hvad sker der med drikkevandet?
Titel 6 Bæredygtig byudvikling & Megacities

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Falder mit sommerhus i vandet?!

I forløbet har eleverne arbejdet med problemstillingen "falder mit sommerhus i vandet"?

Der er blevet undersøgt erosion i Danmark og i den forbindelse hvordan Danmarks kyster har formet sig gennem tiden og stadig påvirkes af naturens kræfter.
I forløbet har vi undersøgt forskellige specfikke områder ift. erosion og aflejring og anvendt GIS - data til at understøtte disse undersøgelser. Ydermere har vi foretaget undersøgelser af erosionsrisiko ved Hellerup Strand og hvorvidt husene der er i fare for at ende under havet i fremtiden.  
I den forbindelse er klimaforandringerne også blevet inddraget. Ydermere har eleverne med afsæt i vindroser, fritstræk, jordbund samt kystens udformning lokaliseret område med akkumulationspotentiale samt områder med stort erosionspotentiale.

Fag-begreber:
Frit stræk, issostasi, eustasi (smeltning af is, termisk ekspansion & øget overflade afstrømning), kystudivkling I dk over tid, vindstuvning, stormflod, konstruktive & destruktive bølger, bølgers dannelse, fladkyst og stejlkyst, sommer/vinterprofil basal viden om istiden I DK (Weischel), sediment typer, kystsikringstyper; hård og blød kystsikring, sandfodring, biologisk kystsikring, høfder, bølgebrydere, skråningsbeskyttelse. Vindrose. RCP scenarier (2,6+8,5) drivhuseffekten, globale tryk system, høj+ lavtryk.


Øvelser:
- Undersøgelse af kystersudformning via google earth.
- Undersøgelse og opmåling af kystændringer via google earth - fra 1980 - 2023 for forskellige lokaliteter i DK,.
- Oversvømmelse risiko ved stormflod og havstigning via miljoeportal.

Feltundersøgelser:
Nivellering, profilopmåling af strand.
Optegning og iagttagelser af strand.
Måling af vindhastighed og retning.
Sedimentprøver af strand med henblik på at fastslå type af sediment og derved erosionsrisiko.




Litteratur:
Kapitel 8.1 -  8.7 i Geo B
Kapitel 8.9 + 9.1 i Geo B
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Undersøgelse af en anden lokalitet og risiko 23-09-2025
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 dyrke pinot noir drue i Øregårdsparken i 2050?

I dette forløb har eleverne undersøgt potentialet for at dyrke vin i Øregårds Parken, beliggende 1km fra Gymnasiet. Eleverne har forholdt sig til problemstillingen "kan man dyrke pinot drue i Øregårds Parken i 2050" og undersøgt  dette ud fra forskellige parametre;
Graddage, solskinstimer, nedbørsforhold, jordbundsforhold herunder permeabilitet, porøsitet.
Eleverne har undersøgt ovenstående via klimadata fra DMI og ved at tage afsæt i udledningsscenarie 2,6 og 8,5 og derigennem estimeret potentialet for vindyrkning i fremtiden i Øregårdsparken samt en anden valgfri lokalitet. Derudover har eleverne også undersøgt Øregårdsparkens jordbund, hvor de har målt og udregnet porøsitet, estimeret kalkindhold samt målt infiltratiosnevne for jorden i Øregårdsparken samt sand. I den forbindelse har de også undersøgt typen af jord i Øregårdsparken både via felttest (pølleprøve).
Eleverne er desuden blevet undervist i årstidens betydning for vinplanten og hvordan nattefrost i oktober og maj måned kan være problematisk for vinbonden og planten - i den forbindelse er frost sat i relation til kyst og fastlandsklima og i den forbindelse begrebet varmekapacitet. Eleverne har i forbindelse med deres undersøgelse af problemstillingen arbejdet med klimadata fra DMI og klimafremskrivning i den forbindelse er eleverne også blevet undervist i principper bag klimamodellering.

Fagbegreber:
Graddage, Klima & Klimazoner, kyst og fastlandsklima (& Varmekapacitet), Permeabilitet, Porøsitet, Det globale tryksystem med Høj og Lavtryk, De fire nedbørstyper, Dugpunktskurve( luftens evne til at indeholde vand ), Jordbundsdannelse i DK ift. Istid, kendetegn ift. vin i relation til jordbund, (terroir) hældning af mark, nedbør, solskinstimer og temperatur. Væsentlige pointer ift. udfordringer med temperatur særligt ift. minusgrader ved høst og blomstring samt risiko for svampeangreb, Drivhuseffekten & RCP scenarier (Herunder hvad betyder scenarie 2,6 & 8,5)

Øvelse:
Måling af infiltrationsevne
Pølleprøve feltbestemmelse af sediment i Øregårds parken
GIS data - undersøgelse af V1 & V2 forurening

Ekskursion til Kellerisvingård- med fokus på at sætte de forskellige begreber i spil i praksis.

Film:
Europas Vinkort


Litteratur:
Vinproduktion 2 - Danmark kan lave vin som i Alsace - pdf.
Varm vin blæser over dansk vin - samvirke.pdf.
Vinproduktion 3 - jord_vin - pdf.
Jordpleje og Vinavl - pdf.
Vinpressen 2020: S. 6-8 + 16-17
https://vafo.dk/trekantomraadet/900-stearinlys-paa-marken-reddede-vinhoest-for-1-8-mio-kroner
https://rejser.berlingske.dk/rejsetyper/vin-og-gastronomi/danske-vingarde

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Hvad sker der med Tuvalu

Formålet med dette forløb er at give eleverne en indsigt i øboernes levevilkår på stillehavs atolerne i Tuvalu og hvordan disse påvirkes af klimaændringerne.
Konkret:
Viden omkring atoldannelse.
Viden om hotspots, hotspot vulkaner, jordensopbygning, pladetektonik og generel vulkansk aktivitet.
Indsigt I koraldannelse og dets betydning for levevilkår på Tuvalu.
Viden om saltvandsintrusion og dettes påvirkning af levevilkår.
Indsigt I klimaforandringernes påvirkning på Ø-gruppens bebeboeres levevilkår.

Eleverne læste om Tuvalu og blev præsentereret for en række billeder. I forlængelse af dette undersøgte eleverne via Google Earth hvorhenne Tuvalu øerne er placeret, hvilken afstand der er mellem udvalgte øer(selvvalgte) samt hvordan topografien er på ø´erne både i håb om at kunne fastslå vulkantype men også for at kunne opnå viden om ø-gruppens sårbarhed for havstigninger. I den forbindelse læste eleverne også vedlagte videnskabelige artikel (Kench et Al. 2018) som anvender satelitdata til at estimere hvorvidt ø´erne er blevet større eller mindre de sidste 30år. Ift. undersøgelse af levevilkår på øerne blev fokus desuden lagt på orkandannelse og saltvandsintrusion.

GIS data:
Google Earth undersøgelse af Atollernes placering, afstand og topografi.
Windy & ESA undersøgelse af risiko for orkandannelse d.11/11
Undersøgelse af orkandannelse og orkan karakteristika via satelitbilleder fra NASA


Videnskabelig artikel omkring Tuvalu som eleverne har læst:
https://www.nature.com/articles/s41467-018-02954-1


Mindre artikler:
https://edition.cnn.com/interactive/2019/05/world/tuvalu-climate-change-cnnphotos/

https://www.imf.org/en/News/Articles/2023/07/26/cf-tuvalu-needs-to-build-resilience-amid-threat-from-rising-seas

https://www.dr.dk/nyheder/vejret/fire-tropiske-storme-haerger-det-vestlige-stillehav

No fish No Tuvalu: https://www.undp.org/pacific/stories/no-fish-no-peace-why-coral-restoration-vital-tuvalu
https://www.information.dk/udland/2011/10/tuvalu-ved-loebe-toer-baade-vand-tid
https://www.imf.org/en/News/Articles/2023/07/26/cf-tuvalu-needs-to-build-resilience-amid-threat-from-rising-seas

Kapitler i naturgeografi grundbogen:
Kapitel 3.6 omkring drikkevand.
Kapitel 10.11
Kapitel 12.1, 12.2 & 12.3 omhandlende pladetektonik og jordensopbygning.
Side 27-30 i Geodetektiven

Anvendte databaserede hjemmesider i undervisningen:
https://globalis.dk/statistik?country=42574
https://globalis.dk/lande/tuvalu
https://oec.world/en/profile/country/tuv
https://wits.worldbank.org/CountrySnapshot/en/TUV
https://sealevel.nasa.gov/
https://sealevel.nasa.gov/understanding-sea-level/global-sea-level/overview/

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Kan man dyrke vin i ØG park i 2025 07-11-2025
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Er den grønne omstilling bæredygtig?

Den Grønne omstilling – er det så nemt bare at omstille samfundet (verden og det danske) til et CO2-neutralt samfund. Og kan det gøre på en bæredygtig måde? Det er problemstillingerne som eleverne overordnet set har arbejdet med i dette forløb.

Eleverne arbejdede i forløbet med bæredygtighed og grønomstilling. Forløbet startede ud med en aktualisering af problemstillingen, hvorfor er den grønne omstilling relevant. Efterfølgende arbejdede eleverne i grupper, hvor de undersøgte og præsenterede forskellige alternative energiformer. De blev præsenteret for data vedr. fremstilling af vindmøller. I den forbindelse blev der stillet skarpt på begrebet råstof og hvilke råstoffer der er væsentlige for den grønne omstilling, særligt kobolt, lithium, grafit, kobber & sjældnejordarter. I den forbindelse arbejdede eleverne også med data ift. udbredelsen af forskellige energityper.

Sluttelig blev et perspektiv med forsynsrisiko anlagt samt et fokus på bæredygtighed, miljø, social og økonomisk bæredygtighed ift. udvindingen af råstoffer til blandt andet mobiler og el biler. Her undersøgte eleverne selv udviklingen af lithiumbrines i Chile og undersøgte i den forbindelse hvordan vandbalancen i området kunne påvirkes af udvindingen. Efterfølgende så de filmen "blod i mobilen". Fokus var desuden på hvordan Lithiumbrines dannes samt hvordan sjældnejordarter opkoncentreres til malmårer.
Ifm. undersøgelse af råstof kompleksitet og cirkulær/linæer økonomi skilte eleverne forskelligt elektronik af og forsøgte at kategorisere og veje de enkelte dele.
De undersøgte desuden dynamikkerne i handlen med råstoffer via:
https://resourcetrade.earth/?year=2005&category=1576&units=value&autozoom=1

Begreber:
RCCP scenarier, klimaaftaler og mål, Bæredygtighed, drivhusgasser, strålingsbalancen, vandkraft, vindkraft, solceller, power 2-X, Power-2-Salt, lithium, kritiske mineraler, ressourcer & reserver, kobolt, nikkel og kobber produktion og forekomst, åbne og lukkede miner, dannelse/opkoncentration af ovenstående mineraler (særligt lithium & sjældne jordarter), ,
Geopolitiske cases: blod I mobile, sjældne jordarter i Grønland & Lithium produktion i Bolvia & Chile, den pladetektoniske model, klima neutralitet, vandetskredsløb og vandbalanceligningen, begrebs og datamodeller, co2 intensitet & co2 neutral kilder, cirkulær & linæerøkonomi, værdi- og forsyningskæde.

Gis, data & Undersøgelser:
https://resourcetrade.earth/?year=2005&category=1576&units=value&autozoom=1
Undersøgelse af LithiumBrines udvikling i areal anvendelse ved Lithiumtrekanten 2000-2020 via Google Earth.
Undersøgelse af europa´s aktuelle energinet: https://app.electricitymaps.com/map/zone/DK-DK1/live/fifteen_minutes?signal=carbon-free-energy
https://energinet.dk/energisystemet-lige-nu/


Litteratur:

https://finans.dk/okonomi/ECE13880484/her-er-de-nye-groenne-supermagter-kina-og-congo-sidder-paa-mange-af-fremtidens-vigtigste-raastoffer/
https://www.dr.dk/nyheder/udland/trump-vil-have-fingrene-i-groenlands-mineraler-det-har-andre-foer-ham-forsoegt-og
Side. 4-8 I https://www.wecanfigurethisout.org/ENERGY/Web_notes/Energy_Consumption/Greener_Cars_and_Trucks_Supporting_Files/Spiralling%20environmental%20cost%20of%20our%20lithium%20battery%20addiction%20-%20WIRED%20UK%20-%202018.pdf

https://www.dr.dk/nyheder/udland/fn-opjusterer-drabstal-i-dr-congo-fra-900-til-2900-det-er-et-modbydeligt-blodbad
https://www.consilium.europa.eu/da/infographics/critical-raw-materials/

Abstrakt fra: https://pubs.geoscienceworld.org/gsl/books/edited-volume/2470/chapter/138566009/Critical-metals-and-minerals-in-the-Nordic


Naturgeografi Grundbogen:
Kapitel 4.1 + 4.2

I Mima:
https://mima.geus.dk/mineralske-raastoffer-baeredygtighed-og-innovation/
Kapitel 5
Kapitel 7
Kapitel 14
Kapitel 25

Podcast:
https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2025/hvis-stroemmen-gaar-11802550014
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Grønomstilling 05-03-2026
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 43 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Hvad sker der med drikkevandet?

I dette forløb har eleverne arbejdet med problemstillingen: Hvad sker der med drikkevandet?
I den forbindelse undersøgte de hvad de forskellige partiers holdning var til det danske drikkevand og hvorfor det var kommet på dagsordenen til valgkampen. I den forbindelse blev de også introduceret for den "grønne tre part".

Eleverne er efterfølgende blevet undervist i hvad der kendetegner risikoområder for det danske drikkevand og hvilken indflydelse Weichsel- istid har haft på den danske jordbund.
i forlængelse heraf har eleverne arbejdet med jordlag og boringer fra Geus. Yderlige var eleverne på ekskursion i Dyrehaven hvor de besøgte og tog prøver fra forskellige lokaliteter forbundet med det baltiske isfremstød; Smeltevandsslette og randmoræne ved Erimitageslottet, tunneldal ved Ulvedalene samt dødishul - korshul.


Begreber:
Weichsel- istid, permeabilitet, porøsistet, det geologiske kredsløb, randmoræne, tunneldal, dødishul, smeltevandsslette, kompaktion, kalk, ler & sand, milankovichcyklus.


Gisdata:
Kortlink.dk
https://data.geus.dk/geoterm/#

Undersøgelse:
Undersøgelse og modelforsøg over istidslandskab

Naturgeeografi Grundbogen:
9.3,9.4 & 9.5
https://www.dr.dk/nyheder/politik/fire-partier-kraever-sproejteforbud-beskytte-drikkevand

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Bæredygtig byudvikling & Megacities

I dette forløb arbejder eleverne med byplanlægning og byudvikling.

Eleverne arbejder gennem forløbet med byplanlægning hvor fokuspunkterne i undervisningen er:
Tilpasning til klimaforandringer.
Mennesket i byen og byudvikling.

I den forbindelse er der blevet undervist i befolkningsudvikling med særligt fokus på den demografiske transitionsmodel ift. forskellige lande.  Forløbet har eleverne  også arbejdet med, hvordan København har udviklet sig som by . Fem fingerplanen er blevet introduceret. Et særligt fokus har været på den nutidige byplanlægning og hvordan vi kan imødekomme nogle af de udfordringer, som følger af et øget befolkningstal, globalopvarmning, ændrede nedbørsforhold og vandmangel. Eleverne har løbende forholdt sig til FN 17 verdensmål ift. byer og byudvikling forskellige steder i verden.
Konkret har eleverne betragtet fotos og planer som illustrerer de forskellige bykvarterer i København (særligt Vesterbro & Ørestaden). Eleverne har undersøgt og arbejdet med kvarterne i et perspektiv hvor de har undersøgt:
Er det muligt at sikre en bæredygtig, klimatilpassende byudvikling, med den enkelte borger i centrum?  
Her har de anlagt et naturgeografisk og kulturgeografisk fokus. Eleverne har været på ekskursion og undersøgt forskellige steder i kbh i forhold til klimatilpasning, hvor de har forholdt sig til begreber som LAR, urbanevarmeøer, vind, NVDI-index, Albedo og i den forbindelse har de efterfølgende gjort brug af GIS-data til at understøtte indsamlede empriri.

- Sociologiske observationer :
omhandlende Gentrificering
omhandlende den mangfoldige by ifølge Richard Senneth
omhandlende Jan Gehl´s 12 bæredygtighedspunkter.

Eleverne undersøgte K-værdi.

Litteratur:
Naturgeografi grundbogen
Kapitel 3.1, 3.3, 3.4, 3.6, 3.8,



Artikler:
Den bæredygtige by
Gentrificering
Richard Sennet - Den mangfoldige by


Begreber
Megacities, Bæredygtighed, 5km/t, 60km/t, Sennet:mangfoldighed, Gentrificering, LAR, Urbanevarmeøer, Saltvandsintrusion, Det globale tryksystems betydning for vandproblematikker, nedbørstyper, dugpunktskurven, NDVI-indeks, befæstningsgrad, albedo, vandetskredsløb og vandbalanceligningen (særligt med fokus på byområder), begrebsmodel og datamodel, RCP scenarier, strålingsbalance, klimaforandringer og havstigninger, ressourcepres, den demografiske transitionsmodel, jordskælv og pladetektonik.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
FIlm - Det danske landskab 17-04-2026
Den store byvandring 09-05-2026
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer