Holdet 3g la/2 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Øregård Gymnasium
Fag og niveau Latin C
Lærer(e) Jakob Leth Fink
Hold 2025 3g la/2 (3g la/2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1 Introduktion
Titel 2 Forløb#2 Martial og romersk dagligliv
Titel 3 Forløb#4 Catul
Titel 4 Forløb#5 Petronius

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1 Introduktion

Introduktion
Vi begynder lige så stille med at se på en konstrueret latintekst. Til sidst læser vi en lille smule rigtigt latin (Dicta Catonis, Florus). Vi repeterer grundtrækkene af latinsk grammatik (som kendt fra AP) og introducerer terminologi og begreber fra grammatikken. Der lægges særligt vægt på substantivernes og verbernes morfologi og på grundlæggende syntaktisk analyse (verbum, subjekt, subjektsprædikat, direkte og indirekte objekt, brugen af ablativ). Vi oversætter både fra latin til dansk og fra dansk til latin i vores øvelser.

Tekst
Dania et Italia, konstrueret tekst i Christensen og Tortzen, Ludus, side 13.
Dicta Catonis, (0.25ns)
Florus 8 (0.25ns)

Christensen og Tortzen, Ludus, side 10-22, 34-39 (17ns)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb#2 Martial og romersk dagligliv

Martial. Epigrammet og livet i Rom
Vi starter med at læse digteren Martials epigrammer. Martial levede i 40-104 e.Kr. altså i det vi kalder ”kejsertiden”. Han var fra Spanien (som en række andre kendte romere, f.eks. den stoiske filosof Seneca). Martials digtning handler i høj grad om livet i Rom, hvor han boede det meste af sit liv, og som på hans tid er en meget stor by. Han skriver om sig selv og sine digte, om ægteskab og om misundelse (og meget andet). Alt sammen noget vi kan bruge til at belyse dagliglivet i Rom på dette tidspunkt.

For bedre at forstå Martials tid, altså kejsertiden, læser vi om Roms første kejser, Augustus. Vi kommer ind på det romerske samfunds opståen og en række af de centrale begreber, som dette samfund er bygget op omkring: modsætningen mellem kongedømme og republik, slægt, familie, patricier og plebejer, klientsystemet. Vi læser også en tekst i oversættelse, som Augustus skrev, hvor han beskriver, hvad han har gjort i sin tid ved magten. Teksten kaldes ”Bedrifter” (Res Gestae).

I grammatikken gennemgår vi substantivernes, adjektivernes og pronominernes morfologi. Vi begynder også på verbernes morfologi.

Latinsk tekst:
Epigram: 1,10. 1,23. 1,34. 1,38. 1,64. 2,33. 3,8. 3,26. 3,36. 5,58. 6,16. 9,10. 9,97. 10,8. 10,47.
I alt: 4 NS

Primærtekst i oversættelse:
Augustus. Res gestae (Monumentum Ancyranum) 1-10. Oversat af Rudi Thomsen. I Det augustæiske principat. 2. udgave. Gyldendal. København. 1971. 5 NS
Epigrammer. Oversat af Carsten Weber-Nielsen. I Oversættelse af udvalgte epigrammer fra Anthologia Graeca. AIGIS 14,1 (2014), 1-809:
Anakreon 7.160 (2 vers), Antipatros fra Sidon 7.26 (8 vers), Dioskorides 5.54 (6 vers), Dioskorides 7.229 (6 vers), Kallimachos 7.415 (2 vers), Marcus Argentarius 5.104 (6 vers). I alt 30 vers: 1 NS

Sekundærlitteratur:
Christensen, Bent og Tortzen, Chr. Gorm. Ars minor. Gyldendal. København. 2019. Side 19-56 (37 NS).
Høeg, Susanne. ”Kejser August”. I Augustus. Modtryk. Århus. 2019. Side 5-7.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 21,00 moduler
Dækker over: 35 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb#4 Catul

Vi læser Catuls kærlighedsdigte til Lesbia og fokuserer på hans kærlighedsbegreb, det dobbelte kærlighedsbegreb og på Catul som neoteriker.

Indledning om Catul, hans tid og hans digtning (Jakob Leth Fink)

Grammatisk fokuserer vi på verbernes morfologi og basal syntaktisk analyse. Vi snakker også om a.c.i.

Catul 1 (10 vers). Læst kursorisk.
Catul 14b (3 vers). Læst kursorisk.
Catul 85 (2 vers). Læst kursorisk.


Catul 3 (18 vers)
Catul 5 (13 vers)
Catul 51 (15 vers)
Catul 8 (19 vers)
Catul 72 (8 vers)

Statarisk: 72 vers
Kursorisk: 15 vers
I alt: 4 NS

Primærtekst i oversættelse
Catul 64, vers 52-263. Oversat af Harald Voetmann. Gyldendal. København. 2023 (7 NS).
Cicero. Forsvarstale for Cælius 31-37. I S. Høgh, Catul. Modtryk. Århus. 2019. Side 41-44 (4 NS).
Sappho. Digt1 og 31. I Sappho. Roser fra Piería. Samtlige fragmenter. Oversat af Rasmus Sevelsted. Forlaget Wunderbuch. Skive. 2020. 16 + 28 vers = 44 vers (2 NS).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb#5 Petronius

Vi læser et uddrag af Petronius’ Satyricon. Uddraget er kendt under titlen ”Trimalcios middag”. Vi fokuserer på Trimalcio som frigiven, på hans besættelse af døden og beskrivelsen af hans gravmonument.

Grammatiske fokuspunkter. Vi arbejder mest med repetition af basal syntaktisk analyse og basal morfologi. Vi snakker lidt om a.c.i., absolut ablativ og de forskellige brug af genitiv. Vi har ikke arbejdet særskilt med ledsætninger.

Latinsk tekst
Petronii Arbitri Satyricon 71,3-9 + 71,12. Cum apparatu critico edidit Konrad Müller. Ernst Heimeran Verlag. München. 1961 (2 NS)

Latinsk tekst i oversættelse:
Petronius. Satyricon 26,7-27,6 + 28,6-29,6 + 32,1-33,1. Oversat af Harald Voetmann. Gyldendal. København. 2009. Side 30-31 + 31-32 + 34-35 (5 NS)

Supplerende tekst
Jakob Fink. Indledning til Petronius Kompendium. (2 NS).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer