Holdet 1b nv (2026/27) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2026/27
Institution Øregård Gymnasium
Fag og niveau Nat. grundf. -
Lærer(e) Joakim Kirketerp-Møller, Rune Munk
Hold 2026 nv/b (1b nv, 1b nv-bi, 1b nv-fy)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Chilli og Varme

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Chilli og Varme

Varme
Forløbet har introduceret holdet for de naturvidenskabelige fag fysik og naturgeografi.
Som grundbog har vi benyttet ”Varme” af L. B. Jakobsen og H. Jakobsen, Nucleus, 2019. (Varme)
Kapitel 2: Side 9 + 11-13 (dvs. inkl. aktivitet 2.2).
Kapitel 3: Side 14-19 (inkl. de aktiviteter, der optræder på siderne).
Kapitel 4: Side 20-23 (minus aktivitet 4.1 og minus aktivitet 4.2).
Kapitel 6: Side 29-34 (hverken aktivitet 6.1, 6.2 eller 6.3).
Kapitel 7: Side 40-41.

Stikord:
Årstider, dag/nat, Jorden kredsløb om Solen, Jordens rotation om egen akse, aksehældning, indstrålingsvinkel. Klima, vejr, hydrotermfigur, klimazone, plantebælte, fastlands kontra kystklima, termohalin cirkulation, densitet, albedo. Energi, typer af energi (syv styk), energikæder, effekt, kraftvarmeværk. Varme, varmeledning, varmestråling, konvektion, varmeledning, isolation.

Ud over siderne i ”Varme”-bogen har I fået ark udleveret i timerne. De kan findes i Lectio under dokumenter (holdet 1b nv, mappen varme).
Vi har lavet følgende øvelser:
- Densitet af fersk- og saltvand
- Opvarmning af sand og vand
- Albedo
- Hydrotermfigur (du har lavet din egen hydrotermfigur)
- Stairmaster (effekt ved gang/løb på trappe)
- Isolation af ”hus” (det med kassen)


Forløbet om chili:

Efter NV forløbet i biologi/kemi skal du kunne:
- forklare opbygningen og fordelingen af smagsløg samt supersmager
- beskrive forskellige smagsstoffer og hvordan de registreres overordnet.
- vise prikformel for atomer og molekyler
- udregne elektronegativitet og forklare om grupper og molekyler er polære/upolære.
- forklare ekstraktion af plantestoffer ud fra hydrofil/hydrofobe, polære/upolære molekyler
- forklare capsaicin virkning på den receptorstyret ionkanal TRPV1
- beskrive hvordan gingerol og capsaicin kan bindes til samme receptor
- forklare bestemmelse af scoville
- beskrive capsaicin som forsvarsstof og evolutionær fordel

Materiale:
NV bogen - Chili
Kap. 1+2: Smagssansen: s. 6-7, 9-12
Kap. 3: Molekylforbindelser: s. 13-16, 18-27
Kap. 5: Hvorfor er chili stærk?: s. 33-39
Kap. 6: Capsaicinindhold i chili: s. 41-44.

Følgende kapitler fra NV-chili bogen er blevet gennemgået:
Kap 1 + aktivitet 1.1
Kap 2 + aktivitet 2.2, 2.3 og 2.4
Kap 3 (minus side 16 og 17) + aktivitet 3.1, 3.3 (sp. 1), 3.5 og 3.6
Kap 4 + aktivitet 4.1
Kap 5 + aktivitet 5.1, 5.2 og 5.3
Kap 6 + aktivitet 6.1 og 6.2
Kap 7 + aktivitet 7.2

Forsøg:
Lugtesansens påvirkning på smagssansen
tætheden af smagsløg
bestemmelen af Scovilleværdien
Supersmager
Smagsoplevelsen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 42 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer