Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
Taastrup City Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Nat. faggruppe -
|
|
Lærer(e)
|
Martin Stecher Christensen, Torben Antal
|
|
Hold
|
2024Q nf (1Q nf, 1Q nf bi, 1Q nf ge, 1Q nf ke)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Vand
Kernestof:
GEOGRAFI-DELEN
Kernestof fra læreplanen:
*Befolkningsforhold, byudvikling og erhverv i en globaliseret verden
*Jorden og landskabernes processer
Feltarbejde/Øvelser:
*Feltarbejde med udgravning af jordbundsprofil og udtagning af jordprøver
*Forsøg om bestemmelse af infiltrationshastighed og vandtilbageholdelse i jordprøver
*Undersøgelse af prisforskel på økologiske og konventionelle varer
*Smarties-øvelse om befolkningsdynamikker og udseendet af befolkningspyramider
*Undersøgelse af livsbetingelser i elevernes eget stamtræ gennem brug af Gapminder
Fagbegreber:
*Porøsitet og permeabilitet i forskellige jordtyper
*Landbrugets udvikling og dyrkningsbetingelser i Danmark
*Konventionelt og økologisk landbrug
*Erhvervsudvikling og erhvervsstruktur, herunder Fourastiés model
*Human Development Index
*Urbaniseringsgrad
*Den demografiske transition med fokus på udviklingen i Danmark
*Befolkningspyramider
Inaturgeografi, GO Forlag: Hele kap. D
https://naturgeografi.goforlag.dk/gym/2/4
Supplerende stof:
Danmark og istiderne (video)
Vandkonflikter:
https://globalnyt.dk/content/vandknaphed-truer-i-20erne-her-er-fire-af-braendpunkterne
Deadline med Helle Munk Ravnborg:
Mine materialer på mitCFU: http://www.mitcfu.dk/mm
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
43 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Vand
Kernestof:
GEOGRAFI-DELEN
Kernestof fra læreplanen:
*Befolkningsforhold, byudvikling og erhverv i en globaliseret verden
*Jorden og landskabernes processer
Feltarbejde/Øvelser:
*Feltarbejde med udgravning af jordbundsprofil og udtagning af jordprøver
*Forsøg om bestemmelse af infiltrationshastighed og vandtilbageholdelse i jordprøver
*Undersøgelse af prisforskel på økologiske og konventionelle varer
*Smarties-øvelse om befolkningsdynamikker og udseendet af befolkningspyramider
*Undersøgelse af livsbetingelser i elevernes eget stamtræ gennem brug af Gapminder
Fagbegreber:
*Porøsitet og permeabilitet i forskellige jordtyper
*Landbrugets udvikling og dyrkningsbetingelser i Danmark
*Konventionelt og økologisk landbrug
*Erhvervsudvikling og erhvervsstruktur, herunder Fourastiés model
*Human Development Index
*Urbaniseringsgrad
*Den demografiske transition med fokus på udviklingen i Danmark (fertilitet i et uland og iland)
*Befolkningspyramider
Inaturgeografi, GO Forlag: Hele kap. D
https://naturgeografi.goforlag.dk/gym/2/4
Supplerende stof:
Danmark og istiderne (video)
Vandkonflikter:
https://globalnyt.dk/content/vandknaphed-truer-i-20erne-her-er-fire-af-braendpunkterne
Deadline med Helle Munk Ravnborg:
Mine materialer på mitCFU: http://www.mitcfu.dk/mm
Kemi:
Basiskemi side 7-8
midt
og side 18-26midt
.
Studiemål i atomer, og Det Periodiske System
(Hvad skal du kunne redegøre for)
Emne 1: Atomer og det periodiske system
1. Et atom er opbygget af neutroner, protoner og elektroner
2. Opbygning af det Periodiske System i grupper (hovedgrupper og
undergrupper) og perioder
3. Ædelgasreglen (dublet- og oktetreglen)
4. Dannelse af simple ioner
5. Sammenhæng mellem simple ioners ladning og hovedgruppe placering
Metaller, ikke-metaller
Øvelse: Anvendelse af det periodiske system
Emne 2: Uorganiske molekyler
2. Definition af et molekyle
3. Struktur af molekyler (herunder elektronprikformler)
4. Molekylers bindinger (kovalentebindinger)
Biologi: Energi i økosystemer, fotosyntese og respiration, vandforbrug
Til forløbet er følgende opgivelser tilknyttet:
Side 3 af 16
Udleveret bog:
• Frøsig, M. m.fl. ”Biologi til tiden”, Nucleus 2014
s. 9-10 (hvad er liv), s. 14-21 (cellens opbygning og funktion, prokaryote og eukaryote
celler, cellemembranens opbygning og funktion, transportformer over
cellemembranen), s. 35-36 (abiotiske og biotiske faktorer), s. 39-43 (Det globale
vandkredsløb, vandforbruget i Danmark, mangel på vand) s. 51-64 (åer og vandløb,
abiotiske faktorer, iltindhold, liv i vandløbene, rentvandsindikatorer og
forureningsindikatorer), s. 70-73 (randzoner, springlag, denitrifikation, bedømmelse af
vandløbskvalititet, forurening af vandløb)
Andre tekster:
• Fotosyntese og respiration
• Fotosyntesen og kulstofkredsløbet
Antal sider: 36
Øvelser der er indgået i forløbet
Makro-index-analyse (Rapport)
Osmose (Journal)
Mikroskopiering
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
43 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Energi
GEOGRAFIDELEN:
Kernestof fra læreplanen:
*Klimaændringer
*Jordens og landskabernes processer
*Natur- og menneskeskabte stofkredsløb og energistrømme
*Naturbetingede ressourcer, produktion og teknologi
Øvelser
*Sammenhæng mellem pladetektoniske fænomener i Google Earth; pladegrænser, jordskælv, vulkaner, højdeforhold og havbundsalder
*Øvelse med bestemmelse af jordskælvs epicenter og styrke på richterskalaen
*Olies migration i sand
*Elevforsøg om drivkræfterne bag Grønlandspumpen – densiteten af koldt/varmt og salt/ferskt vand
*Undersøgelse af isudbredelse i Arktis i perioden 1979-2018 via Google Earth
*Albedoøvelse med lysindstråling på sorte og hvide overflader.
Fagbegreber
*Den pladetektoniske model
*Oliedannelse; kildebjergart, reservoirbjergart, seglbjergart
*Porøsitet og permeabilitet
*Drivhuseffekt
*Kulstofkredsløb
*Golfstrømmen
*Tilbagekobling
Kemi:
Basiskemi side 83-95, 104-105
Studiemål i mængdeberegning
(Hvad skal du kunne redegøre for)
Emne 4: Mængdeberegning
1. Definition på et mol
2. Opskrivning af et reaktionsskema og afstemning af dette
3. Tilstandsformer
4. Beregning af molare masse M
5. Opstilling af mængdeberegningsskema med M(g/mol), m(g), n(mol)
6. Beregning af massen og stofmængden
7. Forbrændingsreaktioner
8. Sammenhængen mellem V og C
1-Masse.
• Det man kan veje på en vægt. Symbol: m. Enhed: g
2-Molar masse
• Et stofs vægt, når man har et mol af stoffet. Symbol: M. Enhed: g/mol
• Man finder molar massen vha. det periodiske system.
3-Stofmængde
• Antallet af stoffets partikler (atomer/molekyler/ioner)
Symbol: n. Enhed: mol
• Man skal vide at mol er et tal.
• Man skal vide hvad ækvivalente mængder er.
4-Koncentration
• Antallet af stoffets partikler i en liter. Symbol: C. Enhed: mol/L. Eller M
5-volumen
• Hvor meget et stof fylder. Symbol: V. Enhed: L
Side 6 af 16
Forsøg: Opvarmning af natriumhydrogencarbonat
Forsøg: Salt opløsninger
Flerfagligt forløb
I grupper udarbejdede eleverne en synops og en flerfaglig præsentation ud fra følgende
problemstilling:
• Hvordan kan menneskelige aktiviteter påvirke det globale klima, og hvad kan vi gøre for
at bremse en global opvarmning?
Biologi
Kulstofkredsløbet og global opvarmning. Mikroorganismer og produktion af bio-ethanol.
Til forløbet er følgende opgivelser tilknyttet:
Biologi
• Egebo, L. A. m.fl. ”Biologi til tiden” Nucleus 2007
s. 141– 147 (mikroorganismer, vækst, vækstfaktorer)
• Frøsig, M. m.fl. ”Biologi i udvikling”, Nucleus 2014
s. 28-32 (kulstofkredsløb, drivhuseffekt)
Antal sider: 11
Øvelser der er indgået i forløbet
Bageøvelse
Gæring og ethanol
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
52 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Bæredygtighed
GEOGRAFIDELEN
Kernestof fra læreplanen:
*Bæredygtighed
*Vejrforhold, klima og vandressourcer
*Landskabernes processer
*Natur- og menneskeskabte stofkredsløb og energistrømme
Øvelser/Feltarbejde:
*Beregning af elevernes miljømæssige fodaftryk (bæredygtighedsindikator) ud fra egne data fra deres hverdag
*Forsøg om dannelse af termiske højtryk og lavtryk vha. glasflasker og balloner
*Bestemmelse af klima- og plantebælter for udvalgte lokaliteter på baggrund af hydrotermfigurer
*Forsøg med skydannelse i en flaske og nedbør i et glas
*Måling af strømhastighed og beregning af vandføring i Ammendrup Å
Fagbegreber:
*Bæredygtighed
*Det globale vindsystem, herunder højtryks- og lavtryksdannelse
*Dugpunktskurve og dugpunktstemperatur
*Klima- og plantebælter, herunder hydrotermfigurer
*Vandets kredsløb
*Vandbalanceligningen; herunder nedbør (og nettonedbør), fordampning, afstrømning og grundvandsdannelse
*Strømhastighed og vandføring
*Virtuelt vand
*Fladeforurening, linjeforurening og punktforurening
Kemi:
Basiskemi side 32-37, 41-43, 46-47, 60-62
Studiemål i salte, ioner, molekyler og metaller
(Hvad skal du kunne redegøre for)
Emne 5: Salte og ioner
1. Definition på et salt
5. Simple ioner
6. Sammensatte ioner
7. Opløselighed af salte
Side 12 af 16
8. Fældningsreaktioner
Forsøg: Opløsnings- og fældningsreaktion
Basiskemi side 53-57 67-77
Studiemål i bindinger og elektronegativitet
(Hvad skal du kunne redegøre for)
Emne 6: Stoftype og bindingstype
1. Ionbinding
2. Ren kovalent binding
3. Polær kovalent binding
4. Iongitter
5. Definition på elektronegativitet
6. Forklar ionbinding og kovalente bindinger ud fra elektronegativitet
7. Definition på polære molekyler
8. Definition på upolære molekyler
9. Definition på salte (ionforbindelser)
1- Ædelgasreglen (Dubletreglen/oktetreglen)
2- Elektronegativitetsforskel (herunder atomernes elektronegativitet)
3- Kemisk binding
3.1. Kovalentbinding ( En binding mellem to atomer)
Dannelse af en kovalent binding. Med udgangspunkt i dihydrogenmolekylet. Et molekyle med en kovalent binding.
• Elektronprikformlen, samt stregformlen af dihydrogen
• Elektronprikformler, samt stregformler af større molekyler
• Forskellen på en kovalent binding og lone pair
• Enkeltebindinger, dobbeltbindinger, tripelbindinger
upolær kovalentbinding ( 0 ≤ ∆E ≤ 0,5)
polær kovalentbinding (0,5 ≤ ∆E < 2,0)
3.2 Ionbinding (En elektrisk binding mellem en kation og en anion
Ionbinding ( ∆E > 2,0) metalatom og ikke-metalatom
Basiskemi side 153-160, og 162
Studiemål i syrer, baser og pH
(Hvad skal du kunne redegøre for)
Side 13 af 16
Emne 7: Syre-base kemi
1. Definition af en syre
2. Definition af en base
3. Reaktion af en syre i vand
4. Reaktion mellem en syre og en base
Biologi
Til forløbet er følgende opgivelser tilknyttet:
• Frøsig, M. m.fl. ”Biologi i udvikling”, Nucleus 2014
s. 181-191 (genetik og genetiske egenskaber, nedarvning, Mendels 1. lov,
krydsningsskemaer, stamtavler).
• Egebo, L. A. m.fl. ”Biologi til tiden” Nucleus 2007
s. 149- 156 (kromosomer, DNA, mitose, gener, det centrale dogme),
Antal sider: 17
Øvelser:
Produktion af film om proteinsyntesen
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
52 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/345/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d66303242256",
"T": "/lectio/345/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d66303242256",
"H": "/lectio/345/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d66303242256"
}