|
Titel
8
|
Byen vokser.. og ... litteraturen?
Byerne vokser, fællesskabet opløses og reality-tv bliver virkelighed – og hvilken rolle spiller litteraturen?
Dette forløb er et litteraturhistorisk forløb, hvor vi danner os et overblik over nogle af litteraturens forskellige faser fra 1890 – 2019 og forbinde dem med det historiske og den generelle kulturelle udvikling.
Den lange overskrift på forløbet samler den kulturelle og historisk udvikling i én sætning: Byerne vokser mere og mere, de traditionelle fællesskaber (familien, det lokale fællesskab, samfundsklassens fællesskab og det nationale fællesskab) opløses gradvis. Til gengæld vokser individualismen, og fritsvævende fra enhver tilknytning er der også hen imod slutningen af perioden en tendens til, at individets virkelighedsfornemmelse også opløses, idet en ny medievirkelighed for mange mennesker erstatter den individuelle fysiske, konkrete og kropslige.
Centralt i udviklingen står den såkaldte ”modernitetserfaring”. Det moderne by-menneske føler sig fri, men i friheden føles verden også meningsløs. Mennesket føler sig fremmedgjort, hvor det allermest burde føle sig hjemme. Det oplever sig selv som splittet og verden som uoverskuelig og kaotisk.
”Modernitetserfaringen” præger hele perioden, idet flere og flere mennesket i løbet af det 1900 tallet får den, så den i det senmoderne (fra og med 1990erne) kan siges at præge hele vores samfund.
Litteraturen forholder sig meget forskelligt til ”modernitetserfaringen”, men i forløbet her fokuseres på den litteratur, modernismen, som direkte forholder sig til modernitetserfaringen.
Modernisme kan opdeles i følgende (Alle årstal kan diskuteres):
Tidlig modernisme (1890 – 1945)
- Johannes V. Jensens modernisme (1906)
- ekspressionisme (1910 – 1930)
- futurisme (1910 – 1930)
Efterkrigsmodernisme (1945 – 1960)
- Heritica-modernisme
60´modernisme (1960 – 1970)
Storbymodernisme (1980 – 1990)
Senmodernisme:
Minimalistisk modernisme (1990 – 2000)
Eksperimenterende realisme (en kombination af modernisme og realisme) (2000 - …)
Sideløbende med de modernistiske retninger er der flere realistiske strømninger, som vi kun berører så vidt, som de tager ”modernitetserfaringen” op. Det drejer sig om ”ny-realisme” i 1970erne og den ”Eksperimenterende realisme” efter 2000.
Primær litteratur:
- "Det røde træ" af Johannes V. Jensen, 1906
- ”Jag” af Edith Södergran, 1916 Svensk
- "Det blomstrende slagsmål" af Tom Kristensen, 1920
- "Aarhundredet" af Emil Bönnelycke, 1918
- ”Agerhønen” af Martin A. Hansen, 1947
- ”Skibsdrengens fortælling” af Karen Blixen, 1942
- "Terminologi" af Klaus Rifbjerg, 1960
- ”Braget” af Peter Seeberg, 1962
- ”Hun ser godt ud”, fra ”Tryghedsnarkomaner” af Vita Andersen, 1977
- ”Cityslang” af Søren Ulrik Thomsen, 1987 Værk
- ”Sex” af Jan Sonnergaard, 1997
- ”Indsamling” af Helle Helle, 2000
- ”Hulmanden” af Jens Blenstrup, 2007
Sekundær litteratur:
- Fra ”Litteraturen – på langs og på tværs” af Tinne Serup Berthelsen m.fl., rettet til af læreren med udgangspunkt i afsnittene: indledningen, ”Det moderne samfund”, ”1900 tallets stilretninger”, ”Tidlig modernisme (1890 – 1945), ”Efterkrigsmodernisme (1945 – 60)”, ”60érmodernisme (1960-70)”, ”Ny realisme (1960-1980)”, ”Storbymodernisme (1980-90)”, ”Minimal modernisme (1990-2000)” og ”Det 21. århundrede: Eksperimenterende realisme”.
- Desuden: Fra ”Dansk i gymnasiet - stillistik” (webadresse)
Supplerende:
- Musikvideo med Meredith Brooks ”I’m a bith, I’m a lover”
- Klip fra ”Blue Velvet” af David Lynch
”The robots” af Kraftwerk (musikvideo)
- futuristiske, ekspressionistiske og absurdistiske billeder
- Lars H.U.G.: "Levende" på "Cityslang"
Særlige fokuspunkter:
Forløbet fokuserer at undersøge, hvordan ”modernitetsoplevelsen” præger litteraturen, og omvendt: hvordan litteraturen skiftevis hylder den, nøgternt tager den på sig eller stiller et alternativt projekt op.
Vi sætter de litterære tekster i forbindelse med generelle kulturelle begivenheder, såsom verdenskrigene, industrialisering, urbanisering og klimakrise.
I den forbindelse beskæftiger vi os også med forskellige litterære skrivestile såsom: realisme og modernisme (herunder også: ekspressionisme og futurisme).
Billedsprog er i den forbindelse et fokuspunkt, da mange modernistiske tekster bruger et vildvoksende billedsprog.
Vi ser også nærmere på eksistentialisme og det absurde.
Begreber:
Umiddelbart indtryk
Analyse (at finde virkemidler og deres virkning):
- Genre: digt, prosa-tekster (novelle, kortprosa eller romaner) og drama (teaterstykker)
- Personkarakteristik
- Hovedpersoner og bi-personer
- Parallelpersoner og kontrastpersoner
- Direkte eller indirekte beskrivelse af personerne
- Personernes udvikling eller stilstand
- Miljø, social klasse, by eller land, normer og værdier
- Komposition: cirkelkomposition, kronologisk forløb, forløbet springer i tid, tredeling af forløb: harmoni, konflikt, løsning
- Fortæller: Bagudsyn og medsyn, skiftende fortællere, første persons, anden persons og tredje personsfortæller, alvidende, behavioristisk eller personbunden fortæller, troværdig eller utroværdig fortæller
- Synsvinkel: indre eller ydre syn på personerne, indirekte eller direkte beskrivelse af personerne
- Fremstillingens karakter: Subjektiv, neutral, scenisk eller panoramisk, beretning, direkte tale, indirekte eller dækket direkte tale, beskrivelse, tankereferat, indre monolog, bevidsthedsstrøm og/eller ortællerkommentarer
- Sprog – i forbindelse med både prosa-tekster og digte: Mange ord fra en bestemt ordklasse, er ordvalget f.eks. voldsomt eller påfaldende neutralt, abstrakte eller konkrete ord, farvet sprog: plus- eller minus-ord, slang, høj eller lav stil, skrift- eller talesprog, korte/lange sætninger, omstilling af led, forvægt (mange ord før sætningens udsagnsled) eller bagvægt (mange ord efter sætningens udsagnsled), bogstavelig betydning og billedsprog, sammenligning og metaforer, paradoks, besjæling og personifikation, tingsliggørelse og fremmedgørelse, gentagelser (anafor og epifor), kontrast, udråb, ironi og/eller retoriske spørgsmål, rytme (lidt en følelsesmæssig sag: Den skabes sætningslængden, rim, omstilling af led, gentagelser og særlige sætningskonstruktioner som f.eks. en påfaldende bagvægt.
- Mere sprog i forbindelse med digte: rim (assonans eller allitteration, enderim, krydsrim eller parrim) og den virkning rimstrukturen har for digtets rytme.
- Skrivestil: realisme eller modernisme (Tidlig modernisme, Efterkrigsmodernisme, 60’ermodernisme, Nyrealisme, Storbymodernisme, Minimalisme og Eksperimenterende realisme)
- Undertekst
- Humor
Fortolkning:
Tema
Hvad kan vi lære af teksten?
Perspektivering
Flere begreber i forbindelse med fortolkning:
Valget (eksistentialisme)
Det absurde
Fremmedgørelse
Tingsliggørelse
Anonymisering
Modernitetserfaringen
Det senmoderne:
- ikke en absolut sandhed, men mange forskellige fortolkninger af verden
- mennesket har ikke en personlighedskerne, formes af situationer
- ironi bliver en måde at leve på
- narcissisme bliver en personlighedstype
- egoisme bliver acceptabelt
- mange mennesker er ulykkelige og forvirrede
- en længsel efter absolutte sandheder
|