Holdet 2023 DA/z - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Frederiksberg HF
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Ask Hejlskov Larsen, Sophie Blendstrup
Hold 2023 DA/z (1z da, 2z da)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Identitet og psykologi
Titel 2 Skal det forstås metaforisk? (Om romantik)
Titel 3 Virkelighed 2,0 - om dokumentarfilm
Titel 4 Fakta, fiktion og fake news
Titel 5 Sprog på beat: Dansk Hiphop
Titel 6 Skriveforløb: Historieopgaven
Titel 7 Det Moderne Gennembrud
Titel 8 Hvorfor drikker Jeppe? (Alkohol i litteraturen)
Titel 9 Samfundets flossede kanter + Korsgaard Mente I det
Titel 10 At være ...? Om modernisme og eksistens
Titel 11 Opsamling

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Identitet og psykologi

Dette forløb skal forståes som en introduktion til danskfagets mål og grundlæggende arbejdsmetode: analyse og fortolkning. Vi læser forskellige nyere og helt nye litterære tekster, supplerer med en dokumentarfilm og med filmanalyse for så at slutte af med at tale om "dannelse" og læsningens etiske og samfundsmæssige perspektiv.

Undervejs i forløbet arbejder klassen desuden med kreativ skrivning, som munder ud i, at klassen læser en udvalgt række af egne historier som værk.

Primær litteratur:
Klip fra "I det hvivelløse" (2021) af Sidsel Ana Welden
"Vi kan ikke hjælpe alle" fra "Vinternoveller" (2015) af Ingvild Rishøi
Kapitlet "Pige" fra "American Psycho" (1991) af Brett Easton Ellis
"Fortælling om en lort" fra "Kærlighed i en kold tid" (1997) af Hanif Kureishi
"William" fra "Radiator" (1997) af Jan Sonnergaard
Et afsnit af: "De unge mødre"

Klassens egne historier (Værk)

Sekundær litteratur:
Lærerens papir om fiktionslæsningens fire faser
Om dannelse - fra "Den store Danske"

Supplerende:
Klip fra: American Psycho
Billeder hentet fra aviserne af to forfattere, hvis liv klassen skal gætte, idet det dermed anskueliggøres, at analyse også er en slags detektivarbejde.


Særlige fokuspunkter:

Følgende analytiske begreber introduceres:

Umiddelbart indtryk
Analyse:
Virkemidler
Virkning
Miljø
Personkarakteristik
Hovedperson
Konflikt
Kontrast

Måden historien er skrevet på:
Fortæller
Synsvinkel
Subjektiv/objektiv synsvinkel
Sprog
Komposition

Fortolkning:
Tema
Hvad kan vi lære af teksten?
Perspektivering

Ang. fakta og fiktion:
Faktakoder og fiktionskoder i film
Faktakoder og fiktionskoder i biografier

Ang. måder at opleve på:
Det absurde
Det meningsløse
Et eksistentielt øjeblik

Derudover defineres det senmoderne:
- ikke en absolut sandhed, men mange forskellige fortolkninger af verden
- mennesket har ikke en personlighedskerne, formes af situationer
- ironi bliver en måde at leve på
- narcissisme bliver en personlighedstype
- egoisme bliver acceptabelt
- mange mennesker er ulykkelige og forvirrede
- en længsel efter absolutte sandheder
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Facts om en person, som du vil skrive om 23-08-2023
Hvordan er det at være ung i dag? 31-08-2023
Første opgave på Folkemødet 06-09-2023
2. opgave på Folkemødet 06-09-2023
Reportage fra Ungdommens Folkemøde 12-09-2023
Første udkast til en fiktiv historie: 13-09-2023
2. udgave af jeres historier 23-10-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Skal det forstås metaforisk? (Om romantik)

Dette emne gennemgår den romantiske periode - og de enkelte underperioder.

Gennemgangen tager udgangspunkt i gennemgangen af de enkelte underperioder i "Om litteraturhistorien - på langs og på tværs". I forbindelse med nationalromantik inddrages folkeeventyr og folkeviser. Desuden perspektiveres flere gange til nyere diskussioner, musikvideoer, arkitektur og lign.

Primærlitteratur
"Præludium" af S. S. Blicher, 1833
"Raad til unge Ægtemænd" af Adam Oehlenschläger
"Hist hvor vejen slår en bugt" af H. C. Andersen, 1829
"Danmarks trøst" af N. F. S. Grundtvig, 1820
"Danmark" afShubidua, 1978
"Hele verdenssamfundet er samtykkende vidner til det palæstinensiske folkedrab" af Isam B. i Berlingske Tidende, 17 nov. 2023
"Rødhætte og ulven" folkeeventyr gengivet af Charles Perrault 1697
"Sorthætte" fra "Bedstefar Docs fortæller" (fra det 20. århundrede)
"Jomfruen i fugleham", folkeeventyr
Paa Sneen af Emil Aarestrup, 1838

Sekundærlitteratur
Fra "Om litteraturhistorien — på langs og på tværs" af Barbara Kjær-Hansen m.fl.:
Romantikken
Universalromantik: Adam Oehlenschldger og H. C. Andersen
Nyplatonisme og Schack Staffeldt
Biedermeier og poetisk realisme
Dannelsestanken i prosaen
Nationalromantikken i Danmark
Romantismen

Supplerende materiale
Videoer fra youtube (se under supplerende stof)

Særlige fokuspunkter:

I forbindelse med den romantiske livsholdning:
- dualisme
- fænomenernes verden
- ideernes verden
- Platonisme

I forbindelse med "Nationalsange":
Sangenes funktion
- identitetsskabende
- opretholdelse af kontakt
- impressiv
- poetisk
- informerende
Situationskontekst
Kulturel kontekst

I forbindelse med digte:
Omskrivningsmetoden
Metafor
Sammenligning
Besjæling
Personifikation

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Fri opgave om virkemidler og deres virkning. 30-10-2023
om at være dansk 09-11-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Virkelighed 2,0 - om dokumentarfilm

Virkelighed 2,0

Forløbet her beskæftiger sig med dokumentarfilmens udvikling fra den traditionelle "objektive", formidlende og informative dokumentar til nyere mere subjektive og underholdende dokumentarer (Reality-tv, dokumentarer med fiktive elementer, dokumentarer med rekonstruktioner af situationer).

Alle dokumentarerne forholder sig på forskellig vis til de sociale medier.

(I parantes bemærket skal det lige siges, at forløbet også indeholder arbejde med klassen historier. Der analyseres på klassen, og der bliver skrevet et essay.)

Traditionel dokumentar:
- Meget redegørelse:
-eksplicit autoritativ fortæller (journalisten)
- grafik
-off-screen fortæller
- ekspertudtalelser
- mange faktakoder

Mere "Subjektiv" dokumentar:
- ingen objektiv fortæller
- subjektivt
- fokus på personer, som man identificere sig med.
- mange fiktionskoder

Kernestof:
"P3 Essensen: Hvordan får influencere dig til at købe ting?" fra DR
"Stories for millioner. Den nye reklamebranche" fra DR, 1. Afsnit.
"Ingen Kender Casper" fra DR - VÆRK
"The social dilemma"
"Prinsesser fra blokken" uddrag afsnit 1 (00.00-08.00) fra DR

Supplerende:
Videoer om internettet.
Artikler om de sociale medier.
Videoer fra youtubekanalen: "Spørg Casper"
Forskellige artikler om de sociale medier

Fokus:
Filmiske virkemidler
Eksempler på filmiske virkemidler:
Billedkomposition og beskæring
Supertotal - Overblik over en scene.
Total - Man kan se hele kroppen.
Halvtotal - Man kan se det meste af kroppen, men ikke det hele.
Halvnær. - Brystkasse og op.
Nær. Man ser f.eks. kun ansigtet.
Ultranær. Man er helt tæt på, f.eks. næsen eller et øje.

       Linjer.
  
       Dybde-komposition.

Kamerabevægelser og kameravinkler
Håndholdt
Panorering
Tilt
Zoom
Krankørsel
Kamerakørsel

Frøperspektiv
Fugleperspektiv
Normalperspektiv
Tid
Realtid
Flashback
Flashforward
Tidsforkortelse
Tidsforlængelse
Klipning
Usynlig klipning
Synlig klipning
Montage
Klippetempo
Krydsklipning
Parallelklipning
Lyd
Reallyd
Effektlyd
Underlægningsmusik
Voice-over
Lyd off-screen
Subjektiv lyd

Faktakoder:
- Fortæller om – refererer, resumeer, forklarer
- Fortæller på en måde, så der ikke kan være tvivl om autensiteten.
• håndholdt kamera
• interview
• En eksplicit fortæller
• synlig teknik, tydeliggørelse af produktionen
• svingende billedkvalitet
• kornede billeder
• reallyd
• moderat klipperytme
• nomalperspektiv
• 180-graders reglen kan brydes
• neutrale beskæringer (halvtotal, halvnær)
• neutral komposition
• præsentationsgrafik

Prototype: Den saglige redegørelse

Fiktionskoder:
1. Fiktionskoder i film
Fiktionskoder i film
- underholder, opbygger spænding
• usynlig teknik
• ensartet billedkvalitet
• kunstig lyssætning
• farvebearbejdning
• underlægningsmusik, effektlyd
• dramatisk klipning
• frø- og fugleperspektiv
• dramatiske beskæringer (nær, ultranær)
• tiltede og kælkede kompositioner
• animationer og andre computergenererede billeder

Prototype: Den gode historie

Sproglige funktioner:
- informativ
- impressiv
- identifikation
- kontakt
- poetisk
- metasproglig


Kommunikation:

Afsender – tekst – modtager

Kontekst:



Verbal kontekst – spring over

Situationskontekst:
- Den situation, som enten afsender eller modtager befinder sig i

Kulturel kontekst:
- De normer, der passer til den situation, enten afsender eller modtager befinder sig i



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Fakta, fiktion og fake news

Dette emne er det første forløb, der handler om den forvandling, som vores medieverden er ved at gennemgå. Her i dette forløb arbejder vi med de traditionelle medier og nogle grundlæggende begreber. Senere på andet år går vi over til de nye medier - i særlig grad de sociale medier. Men allerede nu er temaerne i de valgte traditionelle artikler forskellige fænomener forbundet med de sociale medier: Hævnporno, Andrew Tate og dresscode.

Kernestof
Nyheder
- ”Hævnporno-ring udstiller hundredvis af syd- og sønderjyske kvinder” af
Mark Michael Hede og Lotte Rud Kragelund, 25 marts, 2018 kl. 06 i
Vestkysten
- ”En ud af fire studenter har modtaget hævnporno” af Emil Filtenborg,
Søren Salomon Elkjær og Mathilde Bach Callesen, 15 juni 2016 kl.
22:29 i Vestkysten
- ”Når hævnporno får de værste konsekvenser: Denne kvinde blev gjort
til grin af en hel nation” af Susanne Baden Jensen, 19 jan. 2018 i
Alt for damerne.
"I retten: »Naiv som jeg er, sender jeg videoerne videre«" af Mia Mottelson, Information 27 marts, 2021.

Fake News?
- ”Dansk influencer vil gøre kvinden til ”mandens ejendom”... af Christina Hilstrøm, Berlingske 6 marts, 2024
- ”Han er Andrew Tate fan...” af Eva Skjødt Birkeland, BT, 10 marts, 2024

Debat
- ”Undskyld mig...” af Ella Novotny, Politiken, 10 april, 2024

Sekundær litteratur
- Om nyhedskriterier (fra nettet)
- Om nyhedstrekanten (fra nettet)
- Om reportage (fra nettet)
- Lærerens noter om Fakta- og Fiktionskoder
- Fra “Det sproglige i dansk” af Peter Heller Lützen, afsnittet
“Argumentation”
fra ”Det sproglige i dansk” af Peter Heller Lützen, fra afsnittet
”Kommunikation”

Særlige fokuspunkter:
nyhedskriterier
nyhedstrekanten

om reportagegenren

diskussion
begreber for argumentation

fakta- og fiktions-koder


begreber i forbindelse med kommunikation:
situationskontekst
verbal kontekst
kulturel kontekst
Idealmodtager
Faktiske modtager
Sproglige funktioner

Desuden ser vi på almindelig sproglig analyse:
- er der korte eller lange sætninger
- er ordforrådet:
- abstrakt eller konkret?
- simpelt eller nuanceret?
- er der plus-, nul- eller minus ord/farvet sprog?









Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Sprog på beat: Dansk Hiphop

Forløbet ser på sprogets mange facetter gennem dansk hiphop som linse. Der arbejdes med -lekter, semantik, lyrik og retorik. Emnet favner således bredt, men fokus fastholdes på den nyere danske hiphopscene med perspektiver ind i litteraturhistorien. Forløbet bruger danske sangtekster og videoer og bogen "sprog til det beat", samt sekundærlitteratur fra håndbog til dansk mm.

Skriftligheden trænes ved produktion af egne hiphoptekster, taleanalyse og analytisk artikel af rapsang.

Arbejdsformer: klassedialog, gruppearbejde, kreativ skrivning, lyrisk analyse, retorisk analyse, fremlæggelse.

KERNETEKSTER
SIVAS ft. Gilli (prod. Reza) – ”D.A.U.D.A”, Musikvideo + Sangtekst: SIVAS - D.A.U.D.A ft. Gilli (prod. af Reza), 2013, besøgt 19.12.24

Sleiman ft. Livid, ”Bomaye” – Musikvideo + tekst: Sleiman - Bomaye ft. Livid, MellemFingaMuzik (besøgt 19.12.24), 2016

Tessa, ”Tessas Nytårstale”, Deadline DR1, Tessas nytårstale (besøgt 19.12.24), 2021

Tessa, Orgi E, ”Blæstegnen” Musikvideo + Sangtekst

Oehlenschläger, Adam, ”Fædrelandssang”, 1819

Petersen, Jan Aasbjerg, Sprog til det Beat, ”Introduktion” s. 11-17, Dansklærerforeningens forlag, 2010 (udprint uddelt i klassen)

Ellegaard, Christian, ”Mindre fisse og flere følelser: Dansk rap er blevet mere sårbar og mindre beskidt”, artikel dr.dk: Mindre fisse og flere følelser: Dansk rap er blevet mere sårbar og mindre beskidt | Musik | DR (besøgt 19.12.24),

Ellegaard, Christian, ”For 15 år siden fik Niarn hug for sit grimme sprog: 'Jeg står stadig ved de ting, jeg sagde dengang'”, artikel dr.dk: For 15 år siden fik Niarn hug for sit grimme sprog: 'Jeg står stadig ved de ting, jeg sagde dengang' | Musik | DR, (besøgt 19.12.24)

Yahya Hassan: "Langdigt" (uddrag)

Sekundærtekster:
•Larsen, Ole Schultz, Håndbog til dansk, ”4.1, Ordenes betydninger”, 4.2 Sproglige billeder”, ”4.3 Sproglige figurer”, ”4.6 Rim og Rytme”, s. 104-126 og 141-143, Systime, 2017

•Larsen, Ole Schultz, Håndbog til dansk, ”3.6 Litterære genrer, Rap” s. 82

•Møller, Nynne Hein, ”GAFFAs guide til S!vas' ordforråd”, GAFFA, GAFFAs guide til S!vas' ordforråd (besøgt 19.12.24) ,2014

- Ukendt, ”Det ham ud på den båd der”, fundet via YouTube (Det ham uuuuud på den båd der)

-Det slører stadig, ”Gangstersnak i telefonen”, 2013 (Gangster Snak I Telefonen - Det Slører Stadig)

- Rytteriet, ”Dialektservice – sønderjysk”, DR 2010,( Rytteriet - dialektservice sønderjysk)

Desuden klip fra dansk rap fra 1980'erne til nu (ikke analyseret)

BEGREBER
- Hiphop genrer: Player, Hardcore, Jam
- Autencitet
- Semantiske felter/ + betydningsområder
- Konnotation
- Denotation
- Billedsprog
- Sproglige virkemidler
- Retoriske virkemidler
- Sociolekt, multietnolekt, dialekt
- Modkultur
- Hjemstavnsmusik
- Feminitet, maskulinitet
- Det retoriske pentagram
- slang
- lyrisk analyse
- Kodeskift


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Skriveforløb: Historieopgaven

Vi arbejder med opgavestruktur, formalia, kildehenvisning og sprog.
I timerne laves oplæg og skriveøvelser, som længere, fordybende skriveworkshops.
Forløbet er parallelt med forløbet om historieopgaven i historie, men klæder samtidig eleverne på til SO og stilladserer skrivearbejdet generelt. Samtidig vil viden om emnet industrialisering i historie danne afsæt for det kommende forløb om det moderne gennembrud.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Dispostion til historieopgaven 13-09-2024
Analysedelen af historieopgaven 17-09-2024
Diskussion og afslutning 19-09-2024
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Det Moderne Gennembrud

Det Moderne Gennembrud
Litteraturhistorisk forløb om det moderne gennembrud.
Vi arbejder med Brandes parole om at ”sætte problemer under debat” og reflekterer over, hvordan litteraturen kan belyse samfundsproblemer og skabe forandring dengang og nu. Samtidig møder vi en lang række kanonforfattere. Eleverne trænes i litterær analyse og vi arbejder med realisme og impressionisme og så berører vi transaktionsanalyse i forbindelse med læsning af Constance Ring.

Vi besøger Den Hirchsprungske samling til rundvisning om Kvinderne i det moderne gennembrud og træner billedanalyse og kontekstualisering.

Udover dette, arbejder vi med opgaveskrivning og laver en workshop om at finde og bruge citater. Vi træner også brug af digitale værktøjer såsom ”ordbogen.com”, Padlet, Google Docs.



De faglige mål, der særligt har været arbejdet med i dette forløb er :
Eleverne skal kunne:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg og argumentere for et synspunkt) med
formidlingsbevidsthed
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed.
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
– analysere og vurdere teksters kommunikative betydning
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere kendskab til og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– navigere og udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage i og bidrage til digitale fællesskaber
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
– undersøge virkelighedsnære problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes.

Kernestof:

• Henrik Pontoppidan, ”Ane-Mette” (Forkortet tekst), Originaltekst er hentet fra: Henrik Pontoppidan: Ane-Mette. I: Henrik Pontoppidan: Noveller og skitser - et udvalg. Bind 1. Gyldendal, 1950.

• Amalie Skram, romanuddrag Constance Ring, 1885, Gyldendals ebogsudgave, 2016. Retskrivning moderniseret

• Selin Türker, artikel ”De bliver kaldt 'trad wives', og afviser livet som moderne kvinde. Er det feminisme eller undertrykkelse?”, dr.dk, 27.07.24 (De bliver kaldt 'trad wives', og afviser livet som moderne kvinde. Er det feminisme eller undertrykkelse? | Udland | DR)

• Helle Helle, romanuddrag Dette burde skrives i nutid (s.157-158), Samleren, 2011

• VÆRK: Den Hirchsprungske Samling, Kunstudstilling, Kvindernes moderne gennembrud, December 2024

• Herman Bang, novelle, ”Den sidste balkjole” 1887, Fortællinger, Dansklærerforeningens Forlag 2003

• Herman Bang, novelle, ”Ved skumringen” 1887, Hentet fra eksamenssættet Dansk A HF 2020

• Martin Andersen Nexø, forord fra Pelle Erobreren bd. 1: ”Til læseren” og Bille Augusts film Pelle Erobreren, 1987

• Erik Henningsen, maleri: Barnemordet, 1886

• H.A Brendekilde, maleri: Udslidt, 1889

• Anna Petersen, maleri: En aften hos veninden. I lampelys”, 1891

Supplerende stof:

I kompendiet, teksterne: ”Da Danmark blev moderne”, ”Retninger i det moderne gennembrud”, ”Mande- og kvinderoller til debat”, ”Henrik Pontoppidan: ud med Gud”, ”Amalie Skram: ind med kvinderne”, ”Impressionismen og Herman Bang” fra Mimi Sørensen, Mads Rangvid: Brug litteraturhistorien, Systime: Forside | Brug litteraturhistorien (systime.dk) og Berit Riis Langdahl, Mimi Olsen, Pia Quist: Krydsfelt, Systime: Forside | Krydsfelt (systime.dk)

Håndbog til dansk: ”3.2 Komposition”, ”3.3 Fortæller”, ”3.5 Tema og perspektivering”, "Transaktionsanalyse", "Billeder"

Per Dahl og Birgitte Dalsgård, ”Impressionisme hos Helle Helle” og ”Perspektivering: Helle Helle og Herman Bang” fra Ved vejen – roman, kontekst, opgaver, Systime.dk

Maibrit Schmitt, Soffy Langballe Løvschall: ”Det folkelige gennembrud” fra Kreative produktioner i dansk, Systime A/S. Første udgivelsesår 2018

Vigtige begreber:
Problemer under debat
Impressionisme
Realisme
Personkarakteristik
Miljø (Socialt, fysisk, psykisk)
Ironi
Sædelighedsfejden
Det Folkelige gennembrud
Industrialisering
Kirke, Køn, Klasse
Borgerskab
Patriaki
Proletariat
Fortælletid/fortalt tid
Kompostion
Transaktionsanalyse
Novellegenren
Tomme pladser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Hvorfor drikker Jeppe? (Alkohol i litteraturen)

Dette korte forløb er bygget op om, at skulle se teaterforestillingen Jeppe på Bjerget på Det Kongelige Teater (OBS - forestillingen blev aflyst grundet sygdom, så vi har kun læst uddrag). I forløbet undersøger vi, hvordan alkohol er til stede i litteraturen og hvordan den bruges til at fortælle noget om samfundslag og mennesker. Vi træner forskellige discipliner i danskfaglig metode, men især samler vi op på metoder indenfor litterær analyse og arbejder skriftligt med den debatterende artikel.
Til sidst prøver vi at svare på det store spørgsmål: HVORFOR drikker Jeppe? (Og hvorfor går Louise til bal)

ARBEJDSFORMER:
Skriftligt produkt
Kreative produkter (remediering af digt)
Gruppearbejde
Elevoplæg
Digitale arbejdsformer
Læreroplæg
Individuel fordybelse
Læsning og oplæsning (æstetisk langsomlæsning)

+ debatterende artikel om drukkultur

FAGLIGE MÅL:
TBA

KERNESTOF:
Charles Baudelaire, "Berus Jer", digt, 1869

Flemming Bamse Jørgensen, "Hvorfor går Louise til bal", sang, 1992

Jan Sonnegaard: "Polterabend" fra Radiator, 1997

Ludvig Holberg: Jeppe på bjerget (uddrag, akt 1), 1722 (Teaterforestilling aflyst)

Thomas Korsgaard: "Bo og hans far", novelle, Snydt ud af næsten, 2024

Tom Kristensen: "Blomstrende Slagsmål", digt, fra Fribytterdrømme, 1920

Kristian Lausten: "Husk at spørge os unge, inden I laver regler for vores alkohol", artikel 0110.21, Dagens Medicin

SUPPLERENDE:
Håndbog til dansk: "Retorik 4.1", "4.10 Argumentation", ".4.3 Sproglige figurer", "4.6 Rim og rytme",

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
  • Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde
Titel 9 Samfundets flossede kanter + Korsgaard Mente I det

FORLØBSBESKRIVELSE
I dette forløb undersøges de mennesker der på den ene eller anden måde, kan siges at være udenfor normen. Vi arbejder med undersøgende litteraturlæsning, den biografiske læsemetode og autofiktionen som et begreb. Vi kommer desuden rundt om, hvad det gør for vores verdensforståelse at læse tekster, som er skrevet af mennesker, med en anden virkelighed end os selv - eller om mennesker, der har oplevet at være udenfor, på samme måde som os selv. Forløbet startes med læsning af Thomas Korsgaards kortroman _Mente I det?_ 2023, hvor vi arbejder med forskellige læsemetoder, der skal fremhæve den subjektive læseoplevelse, fremfor læsningen som fagligt analysemateriale (post-it læsning, læsecirkler, æstetisk langsomlæsning).
Vi har desuden arbejdet med at skrive korte, "Autofiktive" tekster, samt en anmeldelse af bogen Mente I det.

NOTE: Vi har desværre ikke nået etniske minoriteter i forløbet, men husk det er fint at benytte refleksioner fra dette forløb, på tekster hvor vi har behandlet etniske minoritetsbaggrunde (tænk især på forløbet "Sprog på beat")  :)

KERNESTOF
Thomas Korsgaard: Mente I det, 2023 (VÆRK)
Tove Ditlevsen: Gift (kort uddrag) 1971
Caspar Eric: "ELECTRIC FEEL", PINNOCHIO STORY", "EN BEGYNDENDE SKOV", ET DIGT JEG IKKE HAR LYST TIL AT SKRIVE", fra _Nye Balancer_ 2024

SEKUNDÆRE TEKSTER:
Håndbog til dansk litteraturhistorie: "Autofiktion"
Søren Anker Madsen: "Læs Thomas Korsgaards eneste interview om den ny roman Mente I det", bog.dk 15.11.23
Felix Thorsen Katzenelson: "Han blev udsat for et overfald. Advokaten sagde, at han jo kunne »skrive noget om det<<", Poltiken, 19.11.23
Øgendahl og de store forfattere "Tove Ditlevsen", Dr.dk

BEGREBER MM.:
Autofiktion
Biografisk læsemetode
Dobbeltkontrakt
Marginalisering
Frie vers
Prosadigtning
Digter-jeg/lyrisk jeg




Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Anmeldelse af Mente I det 24-03-2025
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Kreativitet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 10 At være ...? Om modernisme og eksistens

I dette forløb møder vi en håndfuld af de danske kanonforfattere, og ser på hvordan de gennem tiden, har beskrevet det "at være". Hvad vil det sige at eksistere? At være et moderne menneske? At være et helt menneske? Et godt menneske? Og hvordan kan vi spejle os i disse betragtninger i dag?

Vi fokuserer især på modernistiske udtryksformer og tager vores afsæt i Johannes V. Jensens tidlige modernisme i digtet "Interferens" og sætter tekstlæsningen i kontekst af den europæiske histories store krige og overvejer ganske beskedent hvad de forskellige forfattere mener, er meningen med livet og kunsten.

Vi følger sporet helt frem til hvad man har kaldt "postmodernismen" og ser på hvordan den lille fortælling er brudt frem blandt murbrokkerne af den store forkromede sandhed.

Sideløbende med forløbet arbejdes også med den debatterende artikel samt kreative øvelser

KERNESTOF:
Sam Mendes: 1917 (2019) (spillefilm)
Johannes V. Jensen: Interferens (1906) (digt)
Karen Blixen: "Livets Veje" fra Min Afrikanske Farm (1937) (romanuddrag)
Martin A. Hansen: "Soldaten og Pigen" (1947) (novelle)
Kaspar Colling Nielsen: "Pelikanen" (2010) (Novelle)
Peter Seeberg: "Patienten" (1962) (Novelle)
Klaus Rifbjerg: "Det er blevet os pålagt", "Terminologi" (1960) (digte) + Under vejr med mig selv (1956) (digtsamling VÆRK)
Helle Helle: "Film" (1996) (novelle)


SEKUNDÆR LITTERATUR:
"Hvad er modernisme" i Håndbog til dansk litteraturhistorie

Litteraturhistorien på langs og på tværs: "kapitel 7 - modernisme og realisme" (Se powerpoint https://docs.google.com/presentation/d/1ibZRFS1l5xycGyWtoXuA_wuD-YqJJiAS/edit?slide=id.p25#slide=id.p25)

"Johannes V. Jensen" i Håndbog til dansk litteraturhistorie

"Hvad er en novelle" - Powerpoint af SBL (findes i dokumenter)

"Postmodernisme" - Powerpoint af SBL (findes i dokumenter)

Minlæring.dk: God Stil "Den analyserende artikel" + "Den debatterende artikel"



BEGREBER:
Det absurde
Det groteske
Frie Vers
Nihilisme
De tre krænkelser
Konfrontationsmodernisme
Sprog der gør opmærksom på sig selv
Ekspressionisme
Meningsløshed
Valg og ikke valg
Tingsliggørelse
Fremmedgjorthed
Den lille fortælling
Tomme pladser
Skæbne
Eksistentialisme




Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Debatterende artikel (2) 28-04-2025
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Kreativitet
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 11 Opsamling

Vi gennemgår alle emner ét for ét og øver skriftlighed op til eksamen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer