Holdet 2024 nf/b - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Frederiksberg HF
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Lars Flensburg Hansen, Mohammed Ali Allan, Otto Leholt
Hold 2024 nf/b (1b NF, 1b nf/bi, 1b nf/ge, 1b nf/ke)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vand
Titel 2 DNA og proteinsyntesen
Titel 3 Energi og Kulstofs kredsløb
Titel 4 Kost og sundhed
Titel 5 NF-4 Landbrug & fødevarer

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vand

Vi har arbejdet med vand - især med fokus på søen som økosystem. Vi har arbejdet med økosystemprocesser og gennemgået bl.a. fødekæder/fødenet, biotiske og abiotiske faktorer, fotosyntese og respiration, indikatororganismer, næringsstofberigelse, producenter og konsumenter. Dette anvendes i en økosystemundersøgelse af Susåen.


Øvelser
• Makro-index-analyse
• Osmose
• Mikroskopering af plante- og dyreceller.
• Fotosyntese, påvisning af fotosyntese i vandpest.

Biologi i udvikling. Læst fælgende sider:
- Energi i økosystemet: side 215 - 224
- Vandløb: side 237 - 242 og side 244 - 248.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 DNA og proteinsyntesen

Vi gennemgår DNA og RNAs opbygning. Herunder kort om proteinsyntesen.
Vi gennemgår genetik og nedarvning og kommer bla. ind på allele gener, et og to-gensnedarvning, dominante og recessive alleler. Kønsbunden nedarvning og autosomal nedarvning.

Til forløbet er følgende opgivelser tilknyttet:

• Frøsig, M. m.fl. ”Biologi i udvikling”, Nucleus 2014
s. 174-176 (DNA-replikation, mitose)

• Frøsig, M, m.fl. ”Biologi i udvikling, C-niveau”, 2. udgave 1. oplag 2020, Nucleus
s. 117-124 (DNA, det centrale dogme, proteinsyntese, DNA-replikation, mitose), s. 126-130 (karyotype, kromosomtalsmutationer, genmutationer), s. 131-133 (nedarvning, fænotype, genoptype), s. 136-143 (Mendels 1. lov, krydsningsskemaer, stamtræsanalyser, lactose-intolerans, Føllings sygdom, kønsbunden arv)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Energi og Kulstofs kredsløb

I forløbet har vi arbejdet med Kulstofkredsløbet, de fire kulstofreservoirer og sat dette i relation til klimaforandringerne. Vi har besøgt Vestforbrændingen og arbejdet med bioethanol og vedvarende energiformer.
Vi har desuden arbejdet med dannelsen af bioethanol.

Læst stof:

1. Egebo, L. A. m.fl. ”Biologi til tiden” Nucleus 2007
s. 141– 147 (mikroorganismer, vækst, vækstfaktorer)

2. Egebo, L. A. m.fl. ”Bioteknologi A, bind 1”, Nucleus 2017
s. 118-123 (produktion af bio-ethanol)

3. Frøsig, M, m.fl. ”Biologi i udvikling, C-niveau”, 2. udgave 1. oplag 2020, Nucleus
s. 228-235 (Carbons kredsløb, fotosyntese, respiration, drivhuseffekt, klimakrisen, Danmarks energiforbrug)

Antal sider: 21 sider

Øvelser
1. Bageøvelse
2. Gæring og ethanol

Ekskursion
3. Fællesfaglig ekskursion til Frederiksberg forsyning.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Kost og sundhed

I biologi tager vi udgangspunkt i spørgsmål som: Er jeg sund? Hvad er sundhed? Spiser jeg sundt (nok)?
Vi arbejder med sund kost, fordøjelse, enzymer og hvad bruger man egentlig føden til? (kostrådene, energienheder og energifordeling), opbygningen af kulhydrater, proteiner, lipider, og regulering af blodsukkeret inkl. diabetes, GI.

Læst stof:
Frøsig, M, m.fl. ”Biologi i udvikling, C-niveau”, 2. udgave 1. oplag 2020, Nucleus
s. 19-21 (enzymer), s. 55-67 (kulhydrater, proteiner, lipider, HDL, LDL, hjerte-kar-sygdomme), s. 68-71 (mineraler, vitaminer), s. 72-78 (fordøjelsen, næringsstoffernes optagelse,), s. 79-84 (blodsukkerregulering, glykæmisk index, diabetes I og II), s. 85-105 (motion, kondition, energibalance, blodkredsløbet, lunger, hjerte, blodkarnet, blodtryk, konditionstræning), s. 110-115 (motion, BMI)

Nielsen, L. H. og Wolf, T. ”Idræt – teori og træning”, Systime 2007
s. 138-140 (diabetes type 2)

Noteark om blodsukkerregulering (4 s)

Antal sider:
66 sider

Øvelser
• Kostanalyse på burgermenu (rapport)
• Blodsukkermåling: Registrering af ændringer i blodsukkerniveau i relation til forskellige fødevarer
• Kulhydratfordøjelse (spyt-amylase)
• Undersøgelse af puls og blodtryk
• Måling af BMI
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 NF-4 Landbrug & fødevarer

Vi gennemgår "den onde cirkel" igen og ser nærmere på, hvilke trusler der påvirker det danske vandmiljø. Derudover taler vi om forædling og helt kort om genetisk modificerede organismer (GMO).



• Frøsig, M. m.fl. ”Biologi i udvikling”, Nucleus 2014
s. 43-47 (spildevandsrensning), s. 70-71 (randzoner, springlag)

• Frøsig, M, m.fl. ”Biologi i udvikling, C-niveau”, 2. udgave 1. oplag 2020, Nucleus
s. 9-12 (det cellulære liv, livets kendetegn), s. 14-18 (celler, prokaryote celler, eukaryoter celler), s. 21-27 (cellemembranens opbygning og funktion, transportformer over cellemembranen), s. 215-220 (energi i økosystemet, fotosyntesen, fødekæder, respiration), s. 222-223 (abiotiske og biotiske faktorer, konkurrence), s. 237-250 (vandløb, liv i vandløbene, tilpasning, bestemmelse af vandløbskvalitet, primær og sekundær forurening)

• Frøsig, M. m.fl. ”Biologi i udvikling – B-niveau”, Nucleus 2017
s. 65-70 (befolkningsvækst og fødevareproduktion, den grønne revolution), s. 74-77 (forædling), s. 85-90 (ris, IR8 – mirakelrisen, NERICA, den gyldne ris), s. 92-93 (fordele og ulemper ved GMO)

• Noter til dansk landbrug og vandmiljøet
s. 1-14 (økosystemer, begrænsende faktorer, Liebigs minimumslov, makronæringsstoffer, primær og sekundær forurening, BI5-værdi, sprøjtemidler, vandmiljøplaner, kvælstofkredsløbet)

Antal sider:
40 sider fra forløbet om vand
25 sider

Øvelser
Makro-index-analyse
Osmose-forsøg
Et-gens udspaltning majs
Mikroskopering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer