Holdet 2024 nf/f - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Frederiksberg HF
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Anders Gudme-Knudsen, Mohammed Ali Allan, Pi Suhr Willumsen, Sophie Hedegaard Wiese
Hold 2024 nf/f (1f NF, 1f nf/bi, 1f nf/ge, 1f nf/ke)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1 VAND
Titel 2 Forløb 2 ENERGI
Titel 3 Særfagligt - den dynamiske jord
Titel 4 Særfagligt forløb - den dynamiske jord
Titel 5 Forløb 3 SUNDHED
Titel 6 Forløb 4 FØDEVARE

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1 VAND

NF-1 vand
Hvad er vand og hvilken rolle spiller det i verden?
Til forløbet er følgende opgivelser tilknyttet:

Geografi:
Fokus i dette forløb er vand som forudsætning for liv. Fokus på hvordan grundvand dannes og udnyttes som en ressource. Vandets kredsløb og vandbalanceligningen samt processer som kondensation, evaporation, transpiration, over-og under jordisk afstrømning og grundvandsdannelse er belyst gennem eksperimenter og arbejde med modeller.

Forskelle i grundvandsdannelse i Danmark med kobling til jordbundsforskelle i Øst- og Vestdanmark. Danske forskelle i udnyttelsesgrad af grundvand samt trusler mod grundvandsressourcen. Kilder til forurening opdeles i punkt, flade og linje. Klimaforandringernes indvirkning på fordeling af nedbør og fordampning i Danmark er også undersøgt.

Vand som landskabsdannende kraft og energikilde herunder flodens evne til at erodere, transportere og aflejre sedimenter, Indvirkning af floder på et industrielt landskab med infrastruktur. Dæmninger som energikilde og deres indvirkninger på landskaber.

Som eksempel på hvad skybrud og langvarig nedbør betyder for menneskers levevilkår er de Centraleuropæiske oversvømmelser d. 16 sept. 2024 undersøgt. Herunder forløbet af store europæiske floder som Donau og Elben.

Eksperimentelt arbejde:
1. Lav din egen regndråbe. Kondensation af vanddamp. Journal øvelse.
2. Skydannelse og aerosolers indflydelse. Rapport 1.
3. Hvor siver vand hurtigst ned? Filtrering af vand gennem tre jordtyper og dannelse af grundvand. Rapport 2.

Fokus på overjordisk afstrømning, vand som landskabsskabende kraft. Hældningsgradient af et landskab betydning i forhold til vands evne til at erodere, transportere og sorterer sedimenter.

Fagtekster:
Følgende sider i fagbogen "NF i HF" naturvidenskabelig faggruppe for HF-C, Siegumfeldt et al. 2024, Gymnasieforlaget  ApS, 1. udgave, 1 oplag.

Kap. 1.9, s. 22-23
Kap. 2.11-2.14, s. 56-63
Kap. 3.11-3.13, s. 86-91

Antal sider: 17

Weblinks og animationer:
Grundvandet i Danmark - Københavns Universitets Videoportal (ku.dk)
Why Do Rivers Curve? - YouTube
https://www.youtube.com/watch?v=8a3r-cG8Wic
https://www.dr.dk/drtv/se/tva_-mindst-15-omkommet-i-uvejr_477742

Skriftlige afleveringer:
1. Aerosoler og skydannelse (Rapport 1)
2. Hvor siver vand hurtigst ned? Nedsivning gennem tre jordbundstyper (Rapport 2)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Biodiversitet 20-08-2024
Opgave 1 skydannelse 04-09-2024
Opgave 2 Er vores grundvand i fare? 06-09-2024
Virtuelt modul åens landskab 06-09-2024
Åens landskab - virtuelt modul 06-09-2024
Korrekt Forsøg 1 Skydannelse & kondensationskerner 15-09-2024
Forsøg 2 grundvandsdannelse_permeabilitet 27-09-2024
Mundtlig_Atomer og det periodiske system 03-10-2024
Opgave 1+ 2 NF-fremlæggelser d.04.01.2024 04-10-2024
NF-1 projekt fremlæggelser tværfagligt 04-10-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Forløb 2 ENERGI

NF-2 Energi
Forløbet indgår i POP2-projekt med fokus på NF-fagenes anvendelsesmuligheder i forhold til uddannelse og job

Hvad er energi, og hvordan fungerer klimasystemet? Hvad er global opvarmning og hvordan påvirker klimaforandringer vores tilværelse? Hvordan indvirker vores energiforbrug på kulstofkredsløbet og strålingsbalancen? Hvordan omlægger vi vores energiproduktion til CO2-neutrale energiformer? Hvad kan mikroorganismer, og hvordan producerer man et alternativ til de fossile brændsler?

Til forløbet er følgende opgivelser tilknyttet:

Ekskursion
Forløbet indgår i POP2-projekt med fokus på NF-fagenes anvendelsesmuligheder i forhold til uddannelse og job. Herunder en halv-dagsekskursion til Frederiksberg Forsyning, hvor eleverne fik undervisning om samt en rundtur på varmekraftværket.

Geografi:
Forløbet energi omhandler hvordan jorden får energi samt hvordan energi transporteres rundt i vores klimasystemet. Solhøjde og årstidsvariationer, vendekredsene og solen i zenit. Hvordan opstår sø- og landbrise? Udvikling af høj-lavtryk og konvektion i atmosfæren. Betydning af det globale cirkulationssystem og oceanerne for varme udveksling på jorden. Fastlands- og kystklima samt hvordan aflæser man en hydroterm-figurer. Klimazoner og plantebælter gennemgået.
Klimaforandringer med fokus på det arktiske område og tørke i forbindelse med Hadley-cellen.
Observationer og data bag teorien om menneskeskabt globalopvarmning, positive og negative feedbackmekanismer i klimasystemet.

Kulstofkredsløbet samt processerne bag dannelse af fossile brændsler som olie og naturgas. Historiske ændringer i atmosfærens sammensætning af drivhusgassernes og ændringer i jordens strålingsbalancen.
Energiproduktion og forbrug i Danmark over en periode fra 1990 og til i dag. Historiske årsager til anvendelse af fossile brændsler som f.eks. naturgas i Danmark. Danmarks vej mod et CO2-neutralt samfund i 2050 vha. af omlægning til vedvarende energikilder. FN´s rolle i global klimapolitik.

Fagbogsstof og artikler:
Følgende sider i fagbogen "NF i HF" naturvidenskabelig faggruppe for HF-C, Siegumfeldt et al. 2024, Gymnasieforlaget  ApS, 1. udgave, 1 oplag.
Kap. 1.11-1.14, s. 24-33 Atmosfæren, drivhuseffekten, strålingsbalancen og carbonkredsløbet
Kap. 3.15 s. 94-96 Klimazoner og plantebælter
Kap. 5.10-5.14, s. 126-137 Globalopvarmning, klimaforandringer - stigende vandstand + tørke, bæredygtige energikilder

You-tube og film:
Hvordan fungerer klimasystemet? https://www.youtube.com/watch?v=lrPS2HiYVp8&t=45s
Hvor kommer vinden fra? https://www.youtube.com/watch?v=KHofIaMRn4A
I klimaforskernes fodspor: https://www.ikff.dk/g-albedo/#feedback-mekanisme
Naturlige og menneskeskabte klimaforandringer - Københavns Universitets Videoportal (ku.dk) (10 min) https://video.ku.dk/video/10804110/naturlige-og-menneskeskabte

Dokumentar: ”Grøn omstilling - hvor svært kan det være?” (45 min.) viser de vedvarende energikilder som findes i Thisted Kommune. Filmen viser udfordringerne med at omlægge vores energisystemer fra ikke vedvarende energikilder som olie, naturgas og kul til vedvarende energikilder som vind, sol, bølge og geotermi. Link: https://vimeo.com/mediehuset/review/153230313/244e95115e

Skriftlige afleveringer:
1. Albedo-forsøg (Rapport 3)

Eksperimentelt arbejde:
1. Feltarbejde på skolen. Måling af lufttryk og temperatur i rotunden, Frederiksberg HF.
2. Demonstrationsforsøg - kyst/fastlandsklima
3. Albedo-forsøg med forskellige overfladers-evne til at reflekterer infrarød stråling (Rapport 3).
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Vandkvalitet i Damhussøen 09-10-2024
Forsøg 3 overfladers albedo 19-11-2024
Det globale vindsystem 21-11-2024
Mundtlig_NF2_Kemi_figurer_Træning 27-11-2024
Den grønne omstilling - hvor svært kan det være 03-12-2024
NF-2 energi fremlæggelser 05-12-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 35 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Særfagligt forløb - den dynamiske jord

Den dynamiske jord - hvorfor er det farligere at bo visse steder på jorden?

Der er arbejdet med jordens og livets udvikling samt hvordan jorden er opbygget. Det geologiske kredsløb er koblet til praktisk øvelse hvor der er arbejdet med opdeling af bjergarter i tre hovedgrupper: Magmatiske (to undergrupper dag- og dybbjergarter), metamorfe og sedimentære bjergarter.

Fokus på hovedbjergarternes dannelsesmiljøer - endogene/exogene, kemiske sammensætning af bjergarter, viskositet eller flyde-evne (SiO2-rige eller ej). Dannelse af sedimentære bjergarter på jordens overflade vha. kemisk/fysisk forvitring, transport og aflejring vha. af rindende vand, vind eller is.

Wegeners teori om kontinentaldrift samt de opdagelser der førte at den pladetektoniske model blev anerkendt.
Sammenhæng mellem den pladetektoniske model og den globale fordeling af jordskælv og forskellige vulkantyper. Konvektion, subduktion og eksempler på de tre typer af tektoniske pladegrænser - konstruktive, destruktive og bevarende.
Varsling af jordskælv, tsunami og vulkanudbrud. Vulkantyper og processerne bag de forskellige landskabsformer som vulkanisme medfører samt deres indflydelse på menneskers levevilkår med fokus på Island.

Fagtekster: kompendium på 1-29 sider.

Weblinks & film:
”Vulkanen bobler og truer” Dr. Dokumentar fra 2009, 29 min.  MitCFU (hval.dk)
konvektion | lex.dk – Den Store Danske
Plate Tectonics Theory Lesson - YouTube

Øvelser:
Øv. 1 Jordens opbygning & aldre
Øv. 2 Wegeners teori om kontinentaldrift
Øv. 3 Tektoniske pladegrænser & processer
Øv.4 Lav dine egen vulkan og forklar de bjergarter som det danner og den optræder

Forsøg og afleveringer: Det geologiske kredsløb - kend dine bjergarter
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Forsøg 5 Kend din bjergart - det geo kredsløb 30-01-2025
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Forløb 3 SUNDHED

NF-3 sundhed
Hvorfor skal vi spise, og hvad skal vi spise? Hvad indeholder maden? Hvordan er befolkningsudviklingen i verden og hvilke regionale forskelle er der i befolkningsudviklingen? Er der mad nok til verdens voksende befolkning? Endogene og exogene sygdomme i lav til højindkomst lande.

Til forløbet er følgende opgivelser tilknyttet:

Geografi:
Hvordan er vi blevet over 8 milliarder mennesker på jorden? Hvor mange mennesker lever på kloden i 2050 og hvor geografiske er der størst vækst i befolkningerne? Demografiske begreber som fødsels-og døds-raten, aldersbetinget fertilitet, middellevealdre, demografiske bonus, og forsørgerbyrde.

Urbanisering og udvikling i erhvervsstruktur i forhold til landegruppe (lav, mellem og høj-indkomst lande), Human Development Index (HDI) og Brutto National Product per borger (BNP). Hovederhvervsgrupper og Foursaties model for erhvervsudvikling siden 1800.

Den demografiske transitionsmodellen og dets fem faser. Danmarks demografiske transition fra 1735-2010. Den stigende ulighed i danskernes middellevealdre belyst vha. af dokumentar om befolkning der lever i henholdsvis Ålborg øst og vest (En syg forskel).

Fagtekster:
Følgende sider i fagbogen "NF i HF" naturvidenskabelig faggruppe for HF-C, Siegumfeldt et al. 2024, Gymnasieforlaget  ApS, 1. udgave, 1 oplag.
Kap. 7.18-7.20, s. 182-189
Kompendium Sundhed  s. 1-33
Note landegrupper S. 1-3

Weblinks:
The World Population and me - Population games and animation - Ined - Institut national d’études démographiques
Population by age group, including UN projections, China (ourworldindata.org)
Fertility Rate - Our World in Data
All countries - Data - Ined - Institut national d’études démographiques
World population by region, including UN projections (ourworldindata.org)

https://politiken.dk/danmark/oekonomi/art9764540/Helt-sk%C3%A6ve-f%C3%B8dselsprognoser-giver-dyrere-b%C3%B8rn
Danskernes sundhed lige nu: Her er to positive og tre bekymrende tendenser | Indland | DR
https://www.dr.dk/nyheder/indland/uligheden-i-sundhed-stiger-de-daarligst-stillede-doer-aar-tidligere

Film:
TED-talk af Hans Rosling “Ingen Panik Befolkningseksplosionen er aflyst” (fra 0-26 min.) https://www.youtube.com/watch?v=MjUJDJhVmGw
Første afsnit af DR-dokumentaren ”En syg forskel” https://www.dr.dk/drtv/se/en-syg-forskel_103170 (42 min.). Fokus på social ulighed i sundhed - Ålborg Øst og vest.  

Øvelser:
Opgave PoP3 Verdensbefolkning - hvor er geografi vigtig?
Opgave 1 Befolkningstal og kontinenter
Opgave 2 Aldersstruktur, fertilitet og befolkningstal i Tyskland
Opgave 4 Fertilitets tal fra Danmark
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Kost-analyse på burgermenu 05-02-2025
NF-3 sundhed fremlæggelser 03-03-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Forløb 4 FØDEVARE

NF- 4 Fødevare

Hvad er karakteristisk ved den måde som vi skaffer os fødevare på i dag? Hvordan brødføder man en voksende global befolkning? Hvilke udfordringer er der ved fødevareproduktionen i udviklingslande?  Hvorfor er der forskelle i ernæringssituationen og kostsammensætning (animalsk/vegetabilsk) i forskellige lande?
Hvorfor var den grønne revolution vigtig i forhold til at afskaffe hungersnød i mange lav-indkomstlande som Mexico, Indien og Kina? Hvilke landbrugs-teknikker gjorde at man fik øget arealproduktiviteten betydeligt?
Hvordan påvirker det moderne landbruget vores vandmiljø og klima? Hvilke kemiske forbindelser indgår i gødning? Hvilke konsekvenser er registreret i det danske vandmiljø som følge af intensiv landbrugsproduktion? Hvad er der sket med vores biodiversitet som følge af ændringer i økosystemerne?

Til forløbet er følgende opgivelser tilknyttet:

Geografi:
Det globale fødevareproblem: Ernæringsproblemer, befolkningspresset på jorden, den grønne Revolution, Kinas landbrugsudvikling, bæredygtighed som begreb, kostsammensætning og konverteringseffektivitet (vegetabilsk til animalsk). Der er arbejdet med det naturligt økosystem, det manipuleret økosystem og transformeret økosystem. Arealproduktivitet, arbejdsproduktivitet, intensivt/ekstensivt landbrugsmetoder, forsyningssikkerhed og tab af biodiversitet og skovfældning. Landegrupper, lav, mellem og højindkomstlande, erhvervsudvikling og kobling til den demografiske transitions model. Hungersnød og den grønne revolutions landbrugsmetoder.

Dansk landbrug som eksempel på et moderne intensivt landbrugssystem. Fokus på strukturudviklingen fra 1950-2020. Produktionsfaktorer, arbejds- og arealproduktivitet, mekanisering og automatisering, specialisering, ændring i koncentration (husdyr) og ændringer i husdyrhold. Øget udvaskning af næringsstoffer til vores vandmiljø.

Fagtekster:
• Kompendium NF-4 Fødevare 1-20 sider.

Weblinks:
HungerMap LIVE (wfp.org)
What the World Eats | National Geographic

Film:
”De skabte Danmark – Bonden” 15.min., https://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=030705202150

Norman Borlaug´s historiske arbejde med at afskaffe manglen på fødevarer i bl.a. Mexico og Indien. 8 min. Norman Borlaug https://www.youtube.com/watch?v=Lg9-HTtgFOk

Arbejde med empiri:
Analyse af date fra bl.a. https://ourworldindata.org/  jfr. opgave 1-10
Analyse af nøgletal der afspejler strukturudviklingen af dansk landbrug i perioden fra 1950-2016.

Øvelser:
Øv_erhvervsudvikling_Foursaties model 2024 3 sider med tekst
Opgave 1-10 NF-4 kompendium - fødevare
Opgave Strukturudvikling i dansk landbrug 1950-2020 nøgletal

Antal sider: 24

Biologi:

Kemi:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer