Holdet 2c ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Frederiksberg HF
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Belinda Granhøj Christensen, Emil Sonne, Hakan Redzep, Jeppe Hybschmann Nørvang, Julie Andersen
Hold 2024 ks/c (1c ks/Hi, 1c ks/re, 1c ks/sa, 2c ks/Hi)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Nazisme (Historie)
Titel 2 Utopia - Frihed og fællesskaber (ikke eksamen)
Titel 3 Liv & Død i 1800-tallets København (Historie)
Titel 4 Det Gode Samfund
Titel 5 Kristendom og kønsroller
Titel 6 USA (Historie)
Titel 7 Kristendom i USA
Titel 8 Historieopgaven - Grønland
Titel 9 Kulturmøder (Flerfagligt forløb)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Nazisme (Historie)

Kernestof (kompendium):
- Bryld, Carl-Johan, Verden efter 1914 – i dansk perspektiv, Systime 2008. Side 89-106.
- Klos, Michael, Tyskland 1871-1996, Munksgaard 1996. Side 65-69.
- Lammers, Karl Christian m.fl., Imperier – Fra oldtid til nutid, Columbus 2017. Side 217-224

Kilder: (kompendium + supplerende):
- Partiprogrammet ”De 25 punkter”(1920)
- ”For fanen vil jeg dø” (uddrag). Fra: Frederiksen, Peter, Det Tredje Rige – fællesskab og forbrydelse, Systime 2001. Side 155-158.
- ”Den tyske kvindes tak og løfte på Førerens fødselsdag”. Fra: Schnei-der, Wolfgang, Hitlers hjemmefront – Tysklands kvinder fra 1933-45, Billesø og Baltzer 2002.
- ”Hvad skal jøden med et klaver?”. Fra: Frederiksen, Peter, Det Tredje Rige – fællesskab og forbrydelse, Systime 2001. Side 185-187.
- Heinrich Himmler: ”Den svære beslutning”. Fra Lammers, Karl Chri-stian, Vejen til Auschwitz , Gyldendal Uddannelse 2000
- ”I gaskammeret i Auschwitz”, fra Carey, John, Øjenvidner til historien Haase og søn 1998

Billede (kompendium):
- ”Der Deutsche Student” (forside) https://de.wikipe-dia.org/wiki/Datei:Der_Deutsche_Student.jpg

Særlige fokuspunkter:
- Ideologier
- Hitlers vej til magten
- Holocaust
- Lebensraum
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Historie og dig 21-08-2024
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • IT
  • Tekstbehandling
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde


Titel 3 Liv & Død i 1800-tallets København (Historie)

Forløbet har haft fokus på liv og død i 1800-tallets København med et introduceren-de afsnit om sygdomsforståelse i antikken. Vi har arbejdet med følgende problemstil-linger og undertemaer:
- Hvordan forstod man kroppen og sygdomme i antikken?
- Medicinhistoriske opfindelser i 1800-tallet
- Hvad var koleraepidemien i København i 1853?
- Hvordan foregik industrialiseringen?
- Hvordan var arbejds- og leveforhold under industrialiseringen?
- Hvordan moderniseres Københavns forsyningsnet i anden halvdel af 1800- tallet?
- Londons kloakering
- Smitteteorier

Kernestof:
- Artiklen ”Antikkens lægevidenskab” af Ole Sonne hentet på www.videnskab.dk
- Artiklen ”Koleraepidemien i København 1853” hentet på www.faktalink.dk
- Artiklen ”Industrialiseringen” hentet på www.faktalink.dk
- ”En meget skiden bye” i Klaus Larsen: Smitstof. Kampen mod sygdom i 1800- tal-lets København. Munksgaard, 2014, side 79-94.
- ”Rodnettet etableres 1857-1900” i Jakob Ingemann Parby: Storbystrømme. Kø-benhavnernes vand, varme, lys, latrin gennem 150 år. Københavns Bymuseum 2017, side 6, 10, 13, 16, 18-20.
- Uddrag fra mennesker og medicin søgeord: penicillin og bedøvelse https://menneskerogmedicin.dk/a-aa/penicillin/  + https://menneskerogmedicin.dk/a-aa/bedoevelse/

Kilder:
- ”Charles Kjærs dagbog. Kolera 1853” (i uddrag). Hentet på www.emu.dk
- ”Boligsituationen i København 1858” i Jens Erik Frits Hansen: Kilder til leve-standarden i Danmark 1850-1900. Gyldendal 1974, s. 60-62.
- Christian Christensen om fattigdom i 1887. Fra: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/christian-christensen-om-fattigdom-i-1887
- Tabeller: Ugeløn, husleje og boligstørrelse. Fra Hansen, Jens Erik Frits: Kilder til levestandarden i Danmark 1850-1900. Gyldendal 1974

Film og dokumentar:

- Bazalgette, Edward. Seven Wonders of the Industrial World: The Sewer King. BBC, 2003. (Tilgået som Den store stank fra DRKultur, 2012. Via CFU: https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=-2&page=1&pageSize=6&notepadid=93109&orderby=title&SearchID=e340dd37-a304-4abe-9a9f-89a4437f6b07&index=1 )
- Historien om Danmark: 8. Grundloven, folket og magten. DR, 2017. (https://www.dr.dk/drtv/episode/historien-om-danmark_-grundloven-folket-og-magten_145572)


Særlige fokuspunkter
- Antikkens sygdomsforståelse
- Medicinhistoriske opdagelser
- Koleraepidemien i København i 1853: årsager, forløb og konsekvenser.
- Smitteteorier i 1800-tallet.
- Industrialisering og urbanisering: årsager, forløb og konsekvenser.
- Levevilkår i København i 1800-tallet: boligforhold, vandforsyninger, hygiejne og sanitet.
- Kildekritik
- Den lille og den store historie.
- Museumsbesøg (medicins museum)
- Sammenspillet mellem teknologi og produktion og dettes betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv


Væsentlige arbejdsformer
- Klasseundervisning.
- Forskellige typer gruppe-, par- og individuelt arbejde.
- Forskellige typer elevfremlæggelser.
- Matrixgrupper
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Demokratiøvelse - Utopia 28-10-2024
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Det Gode Samfund

Forløbet tager udgangspunkt i tiden efter 2. verdenskrig med fokus på, hvordan det danske samfund har bevæget sig fra det moderne til det senmoderne samfund i 1970’erne og hvordan det står til med frigørelsen i dag.

1. SÆRLIGE FOKUSPUNKTER OG PROBLEMSTILLINGER:
- At definere og forklare forskelle på det traditionelle, moderne og senmoderne samfund med særligt fokus på det senmoderne samfund og identitetsdannelse.
- Årsagsforklaringer til ændringen af samfundet i 1960-1970erne herunder velstandsboomet i efterkrigstiden, den 2. industrialisering, højkonjunktur, forbrugerisme, og kvinders indtræden på arbejdsmarkedet som ændrede de materielle betingelser for familielivet og ungdomslivet (populærkulturen)
- Kvindens forandring i vilkår og muligheder i det senmoderne samfund herunder kvindernes indtræden på arbejdsmarkedet, kvindernes seksuelle frigørelse med p-pillen og fri abort samt rødstrømpernes organisering, mål og midler med fokus på, hvordan bevægelsen ønskede et andet samfund (det gode samfund) gennem forskellige politiske mærkesager og aktioner
- Ungdomslivets forandring med fokus på slumstormernes opgør med det etablerede samfund gennem oprettelsen af Fristaden Christiania samt de udfordringer de siden oprettelsen har kæmpet med
- Kildekritiske analyser af diverse beretninger, reklamer og sangtekster fra 1960’erne og 1970’erne samt christiania-besøg med fokus på hvad de fortæller om datidens syn på ungdomskultur- og oprør.

2. FAGLIGE MÅL
- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
- forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
- reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur
- diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
- anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
- formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi
-  argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog - kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter.

3. KERNESTOF:
- dansk historie og identitet
- nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
- natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
- forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
- ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiefaglige metoder
- historiebrug

4. MATERIALE:

4.1 BAGGRUNDSTEKSTER:
- Maria Madsen m.fl.: KS-bogen. Colombus (2015), s. 20-29
- Rasmus Rosenørn: Beatlemania, Aarhus Universitetsforlag (2018) s. 16-20
- Dorte Chakravarty og Hanne Mortensen: De danske kvinders historie, systime (2014), s. 70-91
- Lene Elmegaard Bladt: Christiania (1971)

4.2 KILDER:
- Christiania - Målsætning og billede af flag
- Det internationale Sigøjner kompagni: I kan ikke slå os ihjel
- Reklamer fra 1960’erne
- Trille: Vi har smidt returbiletten væk
- Reunerth, Villy: Interview om prævention og abor
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Myte-opgave 05-03-2025
Virtuel undervisning 20/3 20-03-2025
Fordybelsestid: myter 21-03-2025
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 37 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 6 USA (Historie)

Dette er et fællesfagligt forløb i kultur- og samfundsfag (KS) med fokus på USA.

1. SÆRLIGE FOKUSPUNKTER OG PROBLEMSTILLINGER:
- Nybyggerne og den tidlige kolonisering i 1600-1700-tallet med fokus på befolkningen, klima og føde og dets indvirken på samhandel og slaveri i Sydstaterne
- Uafhængighedskrigen mellem de amerikanske kolonier og Storbritannien herunder bagvedliggende og udløsende årsagsforklaringer samt hvorfor kolonierne ønskede løsrivelse med fokus på the Boston Teaparty
- Kildekritisk analyse af uafhængighedserklæringen og den amerikanske forfatning og hvordan disse er et udtryk for oplysningstidens idealer
- Forholdet mellem amerikanske kolonier og dets oprindelige befolkning herunder Manifest Destiny og ekspansion samt the Frontier (Turner)
- Trekantshandlen og slaveriet samt kildekritisk analyse af forskellige syn på slaveri
- Den amerikanske borgerkrig mellem Nord- og Sydstaterne herunder årsagsforklaringer med fokus på synet på told, føderation/konføderation og slaveri, Abraham Lincolns syn på slaveri og unionen samt forsoningen mellem nord og syd
- Indvandringen med særligt fokus på Danmark samt årsagsforklaringer her til (effektivisering af landbrug som skabte arbejdsløshed) samt årsagsforklaringer til hvorfor grænserne i USA lukkes (arbejdsløshed, antisemitisme, kriminalitet)
Borgerrettighedsbevægelsen i 1960'erne, herunder Martin Luther King, og de sortes forhold i sydstaterne.

2. FAGLIGE MÅL:
- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
- reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur
- diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
- anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
- formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi
- argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog

3. KERNESTOF:
- nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
- natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
- styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
- globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
- historiefaglige metoder

4. MATERIALE:
4.1 BAGGRUNDSTEKSTER:
Hansen, Thor Banke og Sindberg, Andreas Bonne: USA - Historie, Samfund, Religion, Systime, 2015, s. 16-33+36-37

4.2 KILDER:
- Uafhængighedserklæringen 4. juli, 1776 (uddrag).
- Sir Charles Lyell om slaveriet, 1849
- Oh My Child, 1840
- American Progress, 1872
- Peter Sørensen Vig: Nogle træk af udvandrernes liv i Amerika, 1915
- En sydstats senator om raceadskillelse, 1938
- Martin Luther King: "I have a dream" 1963
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Den amerikanske uafhængighedserklæring 03-04-2025
Virtuel undervisning 4. april 04-04-2025
The Frontier kildeopg 09-04-2025
Virtuel undervisning d. 8. maj 08-05-2025
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 8 Historieopgaven - Grønland

Historieopgave i samarbejde med dansk. Tema for opgaven var Grønlands
kolonisering og modernisering.

Kernestof:
- Opgaveteknisk hæfte til historieopgaven
- Augustesen, Rasmus og Hansen, Krister: Grønland - Historie, samfund,
religion. Systime, 2016.
- Augustesen, Rasmus og Hansen, Krister: Det moderne Grønland – fra
koloni til selvstyre. Frydenlund, 2011.
Videomateriale:
- Hvorfor vil grønlænderne løsrive sig fra Danmark? DR, 2020.
- Historien om Grønland og Danmark. DR, 2022.

Kilder:
- Hans Egede - Det gamle Grønlands nye Perlustration (uddrag), 1741.
- Uddrag af Instruxen af den Kongelige Grønlandske Handel, 1782.
- Det er s’gu synd I er grønlændere af Jens Lyberth, 1975.
- Inuit Nunaat / Menneskenes lande af Sume, 1974
- Christian Rosing om lampeslukning, Ammassalik, 1906
- Polareskimoernes seksualmoral, Peter Freuchen, Thule, 1910

Forløbet falder i to dele: første del fokuserer på den tidlige kolonisering med fokus på både handel og mission, ca. 1721-1900
Anden del fokuserer på amerikanernes varetagelse af Grønland under 2. verdenskrig moderniseringen efter krigen med Grønlandsk indlemmelse i Danmark som et dansk amt og den efterfølgende modernisering af landet, ca 1940-1979
Undervejs kigges der både på den danske stats motiver, både til kolonisering og senere modernisering og på konsekvenserne for grønlænderne af den danske tilstedeværelse.

Begreber vendt i undervisningen:
-kolonisering
-missionsgerning
-beskyttelsespolitik
-etnocentrisme og kulturrelativisme
-forskelsbehandling
-sikkerhedspolitik
-geostrategisk placering
-lynmodernisering
-fremmedgørelse
-identitetstab
-selvstændighedstrang
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kulturmøder (Flerfagligt forløb)

Indhold Anvendt materiale:
Grundbogsmateriale:
•Stine Thuge, Medborgerskab, folkedrab.dk

•Carl-Johan Bryld: Danmark fra Oldtid til nutid, Gyldendal 2005, s. 232-235, 249-250, Velstands- og kulturrevolution

•Karsten Nikolajsen m.fl.: Den Ny Indvandring, Systime 2021, Kapitel 2. Indvandrere som arbejdstagere (1967-1973)
https://dennyindvandring.systime.dk/

•Karsten Nikolajsen m.fl.: Den Ny Indvandring, Systime 2021, Kapitel 3. Indvandring i krisetider (1973-1983)
https://dennyindvandring.systime.dk/

Kilder:
•Den Nationale Arv
Søren K Willemoes, Weekendavisen 18.01.25
•Velkommen Mustafa
Jens Fisker, 1970
•Min Far Tefik
Erdil Erdem: Min far Tefik, Gæstearbejder i Danmark, CDR forlag 2013, 7, 9-10, 14-17, 80-86, 91-92, 95-96
•Artikel om arbejdsløshed, 1976
Berlingske tidende
•Den heldigste mand i Europa
Isam B: Den Heldigste Mand i Europa, 2025 (sang)
•Mogens Glistrup fremmeddebat på TV3 [1997] (debat)
https://www.youtube.com/watch?v=OBeZdOWiReE


Film og dokumentar:
•Indvandringens historie afsnit 5, Gæsterne der blev

Supplerende stof:
Uddrag af "Historien om Danmark", afsnit 10 "Velfærd og kold krig"


Særlige fokuspunkter
Forløbet arbejder med indvandringens historie med et fokus på at se historien fra indvandrerens synspunkt. Isam B danner ramme for forløbet. Forløbet indledes med et interview om Isam B, om gæstearbejderens plads i den danske historiefortælling, og forløbet afrundes med Isam B’s sang, Den heldigste mand i Europa, inspireret af Isam B’s far, som kom til Danmark som gæstearbejder. Forløbet falder i tre dele. Første del dækker, hvordan det danske samfund udvikler sig i perioden efter Anden Verdenskrig, 1953-1973, med fokus på familieliv og kvindebevægelse. Anden del dækker indvandringen fra 1967-1973. Den sidste del dækker perioden 1973-1983, dog med en kilde til Mogens Glistrup og Fremskridtspartiet fra 1997. Til de to første dele følger man livet for en gæstearbejder i samme periode. Dette gøres ved at læse uddrag fra bogen Min far Tefik, hvor Adil Erdem interviewer sin egen far, som indvandrede til Danmark. Uddragene handler om forholdene i Tyrkiet (1953-1973), og s. 35-41 udgør det indledende kulturmøde – herunder boligforhold, arbejde og mødet med danskerne (1967-1973).

Forløbet arbejder med følgende spørgsmål:

Problemformulering:
Hvorfor valgte nogle mennesker at indvandre til Danmark i 1960’erne, og hvordan var forudsætningerne for at blive medborger i DK?

Problemstillinger:
Hvorfor er den tidlige indvandrings historie vigtig for identitet?
Hvad er medborgerskab?
Hvordan udviklede det danske samfund sig i perioden 1953-1973?
Hvordan var livet i Tyrkiet?
Hvilken indvandring skete der til Danmark i løbet af 1967-1973 og hvorfor?
Hvordan var vilkårene for indvandrerne mellem 1967-1973?
Hvordan udviklede holdningen til indvandring sig mellem 1973 – 1983?

Forløbet afsluttes med en prøveeksamen, og eleverne trænes i at stille spørgsmål, skrive en synopsis og præsentere.

•dansk historie og identitet
•natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
•forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
•globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
•historiefaglige metoder



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer