Holdet 2d ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Frederiksberg HF
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Bo Vinther Dyrby, Magnus Køhler, Rasmus Palmqvist, Runa Yoshinaka, Thomas Falk Larsen
Hold 2024 ks/d (1d ks/Hi, 1d ks/re, 1d ks/sa, 2d KS, 2d ks/Hi, 2d ks/re, 2d ks/sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Religion: Kristendom og kvinder
Titel 2 Ideologi og Velfærd 2025
Titel 3 Ideologi og Velfærd 2025
Titel 4 Religion: USA (Flerfagligt forløb)
Titel 5 USA 2025
Titel 6 USA 2025
Titel 7 Religion: Asatro - senmoderne religiøsitet
Titel 8 Demokratiske deltagelsesmuligheder
Titel 9 Kulturmøder (samfundsfag)
Titel 10 Religion: Kulturmøder - Islam (Flerfagligt forløb)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Religion: Kristendom og kvinder

Eleverne er i dette forløb blevet introduceret til kristendommens grundlæggelse og kernebegreber som synd, frelse og næstekærlighed. De har undersøgt kristendommen i en dansk kontekst og kigget på forskellige kristendomsfortolkninger i den danske folkekirke. Tematisk har forløbet handlet om ligestilling og eleverne har undersøgt kristendommens syn på kvinder og kønsroller med udgangspunkt i syndefaldet, Jesus, Paulus og Martin Luther. Endeligt har de arbejdet analytisk med kvindelige præster som case.

I undervisningen er der arbejdet med følgende problemstillinger:
• Hvordan er sammenhængen mellem jødedom og kristendom og hvad er det kristne problem?
• Hvordan kommer man i Paradis ifølge det gamle testamente?
• Hvem var Jesus, og hvilken rolle spiller han i kristendommen?
•Hvad var Jesu budskab, og hvad betyder det, at de kristne tror på en treenig Gud?
• Hvordan bliver man en god kristen?
• Hvordan fortolker Paulus kristendommen?
• Hvilket syn havde Martin Luther på kristendom og kvinder?
• Hvilken rolle spiller religion i Danmark?
• Hvilket syn har kristendommen på kvindelige præster og hvorfor er det relevant at tale om religion i forbindelse med ligestillingsdebatten?

Centrale fokuspunkter:
• Kristendommens udvikling ud af jødedommen.
• Synd og frelse.
• Næstekærlighed: ”Det dobbelte kærlighedsbud”
• Kristne kønsroller gennem tiden
• Sekularisering og de tre sekulariseringsniveauer
• Den danske folkekirke
• Kvindelige præster og ligebehandlingsloven.
• Religionsfaglig kildekritik: Indefra/udefra, modernist/traditionalist, fundamentalist/sekularist, minimalist/maksimalist.

ca. 55 ns
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Almene (tværfaglige)
  • Personlige
  • Sociale
  • IT
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 2 Ideologi og Velfærd 2025

SAMFUNDSFAG

Forløbsplan – Ideologier, velfærdsstat og økonomi (jan. 2025)

I dette forløb undersøger vi, hvordan ideologier, partier og økonomiske prioriteringer former den danske velfærdsstat. Vi begynder med liberalisme og socialisme og ser på, hvordan de afspejles i rød og blå blok, fordelingspolitik og værdipolitik. Herefter arbejder vi med de tre velfærdsmodeller og den universelle velfærdsstats udfordringer, herunder økonomiske mål og finansiering. Til sidst anvendes Molins model og ideologisk forståelse i en case om SVM-regeringens uenigheder om pensionsalderen.

Relevante begreber:

- Interne og eksterne udfordringer

- Økonomi

- Velfærdsstatens finansiering

- Arbejdsløshed

- Finanspolitik

- Strukturpolitik

- Rød blok

- Blå blok

- Fordelingspolitik

- Værdipolitik

- Partiadfærd

- Molins model

- Den demografiske udfordring

- Velfærdsstatens historiske udvikling

- De tre velfærdsstatsmodeller (universel, residual, korporativ)

- Rettigheder i den universelle velfærdsstat

Litteratur:



- Luk samfundet op (LSO), 4. udg., s. 100–120 (Ideologier, partier, vælgere og partiadfærd)

- Luk samfundet op (LSO), 4. udg., s. 172–192 og 196–219 (Økonomi og velfærd)

Kompendium:

- Klassesamfundet er tilbage, Kristeligt Dagblad, 17.4.2021 (socialistisk perspektiv)

- Forsikringssamfundet er her allerede, Berlingske, 1.2.2022 (liberalistisk perspektiv)

- Danmarks Statistik: Befolkningsudvikling 2022–2060 (demografisk udfordring)

- 660.000 personer i den erhvervsaktive alder er på overførselsindkomst, Cepos, 30.3.2023

- Trods gode konjunkturer er der stadig 43.000 unge uden job og uddannelse, AE-rådet, 17.5.2023

- Faldende fødselstal øger udbuddet af arbejdskraft (demografisk udfordring)

- 80-årig vil ikke på pension (demografisk udfordring)

- Case-materiale (uge 11–12):

- Statsminister: Uden reformer skal vi sænke forventninger til velfærd, Nordvestnyt, 3.2.2023

- Pensionsudspil splitter regeringen. Nu lancerer partier annoncer, Berlingske.dk, 10.12.2024

- Regeringen river plastret af: Ja, vi er uenige om pension, Børsen, 29.8.2024

- Venstre satser på strid med Mette Frederiksen – valgforsker kalder det en tabersag, Børsen, 3.12.2024

- Her er de vigtigste dagsordener for vælgerne, Altinget, 11.11.2024

Mulige problemstillinger:

Hvad karakteriserer de forskellige velfærdsmodeller, og hvilke udfordringer står den universelle model overfor?

Er konflikten mellem velfærd og skattelettelser blevet til en konflikt mellem pension og forsvar?

Hvorfor er Venstre og Socialdemokratiet uenige om den fremtidige pensionsalder?
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 37 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Ideologi og Velfærd 2025

SAMFUNDSFAG

Forløbsplan – Ideologier, velfærdsstat og økonomi (jan. 2025)

I dette forløb undersøger vi, hvordan ideologier, partier og økonomiske prioriteringer former den danske velfærdsstat. Vi begynder med liberalisme og socialisme og ser på, hvordan de afspejles i rød og blå blok, fordelingspolitik og værdipolitik. Herefter arbejder vi med de tre velfærdsmodeller og den universelle velfærdsstats udfordringer, herunder økonomiske mål og finansiering. Til sidst anvendes Molins model og ideologisk forståelse i en case om SVM-regeringens uenigheder om pensionsalderen.

Relevante begreber:

- Interne og eksterne udfordringer

- Økonomi

- Velfærdsstatens finansiering

- Arbejdsløshed

- Finanspolitik

- Strukturpolitik

- Rød blok

- Blå blok

- Fordelingspolitik

- Værdipolitik

- Partiadfærd

- Molins model

- Den demografiske udfordring

- Velfærdsstatens historiske udvikling

- De tre velfærdsstatsmodeller (universel, residual, korporativ)

- Rettigheder i den universelle velfærdsstat

Litteratur:



- Luk samfundet op (LSO), 4. udg., s. 100–120 (Ideologier, partier, vælgere og partiadfærd)

- Luk samfundet op (LSO), 4. udg., s. 172–192 og 196–219 (Økonomi og velfærd)

Kompendium:

- Klassesamfundet er tilbage, Kristeligt Dagblad, 17.4.2021 (socialistisk perspektiv)

- Forsikringssamfundet er her allerede, Berlingske, 1.2.2022 (liberalistisk perspektiv)

- Danmarks Statistik: Befolkningsudvikling 2022–2060 (demografisk udfordring)

- 660.000 personer i den erhvervsaktive alder er på overførselsindkomst, Cepos, 30.3.2023

- Trods gode konjunkturer er der stadig 43.000 unge uden job og uddannelse, AE-rådet, 17.5.2023

- Faldende fødselstal øger udbuddet af arbejdskraft (demografisk udfordring)

- 80-årig vil ikke på pension (demografisk udfordring)

- Case-materiale (uge 11–12):

- Statsminister: Uden reformer skal vi sænke forventninger til velfærd, Nordvestnyt, 3.2.2023

- Pensionsudspil splitter regeringen. Nu lancerer partier annoncer, Berlingske.dk, 10.12.2024

- Regeringen river plastret af: Ja, vi er uenige om pension, Børsen, 29.8.2024

- Venstre satser på strid med Mette Frederiksen – valgforsker kalder det en tabersag, Børsen, 3.12.2024

- Her er de vigtigste dagsordener for vælgerne, Altinget, 11.11.2024

Mulige problemstillinger:

Hvad karakteriserer de forskellige velfærdsmodeller, og hvilke udfordringer står den universelle model overfor?

Er konflikten mellem velfærd og skattelettelser blevet til en konflikt mellem pension og forsvar?

Hvorfor er Venstre og Socialdemokratiet uenige om den fremtidige pensionsalder?
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Religion: USA (Flerfagligt forløb)

Eleverne har i dette forløb arbejdet med kristendommens udtryk og rolle i det amerikanske samfund. De har undersøgt forholdet mellem religion og stat, som det kommer til udtryk i wall of separation, og de har beskæftiget sig med de kristne fundamentalisters indflydelse på amerikansk politik. Forløbet har været bygget op om tre cases: 1) Velstands- og fremgangsteologi, hvor eleverne har arbejdet med kristendommens syn på rigdom og fattigdom. De har undersøgt fænomenet megakirker og den særlige amerikaniserede kristendom, man møder her. 2) Abolitionisme – kristendom og slaveri, hvor eleverne har arbejdet med kristendommens syn på slaveri og forskellige tolkninger af Bibelen. 3) Næstekærlighed til fremmede, hvor eleverne har arbejdet med forskellige kristne syn på i hvilken udstrækning kristendommen fordrer kærlighed til fremmede.

I undervisningen er der arbejdet med følgende problemstillinger:

• Hvordan kommer religion til udtryk i det amerikanske samfund?
• Hvorfor er religion i USA så anderledes end i Danmark?
• Hvad er ’Wall of separation’ og hvilke konsekvenser har den for det amerikanske samfund?
• Hvordan kommer kristendommen til udtryk i en megakirke?
• Hvordan handler man rigtigt iflg. kristen etik?
• Hvad er kristen fundamentalisme og hvordan søger de kristne fundamentalister at påvirke det amerikanske samfund?
• Er USA et sekulariseret land?
• Hvordan forklares ulighed og retfærdighed i et kristent perspektiv?
• Hvad er kristendommens syn på slaveri?
• Hvordan forstår kristendommen næstekærlighed til fremmede?

ca. 50 ns
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Almene (tværfaglige)
  • Personlige
  • Sociale
  • IT
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 5 USA 2025

Forløbsbeskrivelse: USA – Politisk system, immigration og social ulighed (mar.–maj 2025)

Forløbet undersøger det amerikanske samfund gennem tre centrale temaer:

Det amerikanske politiske system og den voksende polarisering,

Amerikanernes syn på immigration og integration,

Amerikanske værdier og social ulighed.

Vi arbejder med magtens tredeling, partiernes værdier, polarisering i vælgeradfærd, immigration (melting pot vs. salad bowl) samt årsager til social ulighed og forskelle i levevilkår. Forløbet afsluttes med en prøveøvelse, hvor eleverne skal anvende viden om ulighed og værdier i USA.

Materialer:

Kompendium om USA, s. 1–6 (Introduktion: Splittelsen i USA)

Kompendium, s. 7–11 (Polarisering i amerikansk politik)

Kompendium, s. 12–18 (Magtens tredeling, præsidentens rolle)

Kompendium, s. 19–20 (Dekreter og Højesteret)

Kompendium, s. 21–22 (USA er så splittet – polarisering i praksis)

Kompendium, s. 23–26 (Salad bowl vs. melting pot, Trumps lukkede land)

Kompendium, s. 27–33 (Den amerikanske drøm, social ulighed, aktør/struktur)

Kompendium, s. 34–37 (Valg i USA: Mad på bordet er vigtigere end LGBTQ+-rettigheder, Seismo)

Kompendium, s. 38 (Ulighed som årsag til polarisering, Berlingske)

Supplerende materiale:

Explainer: Da Trump-støtter stormede Kongressen (DRTV, 2021)

Horisont (DRTV, E10, 2024)

TV2 Nyheder: Donald Trump drømmer om ubegrænset magt – hvad kan stoppe ham? (5.2.2025)

Kristeligt Dagblad: Demokrater går rettens vej for at stoppe Trumps planer (2025)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 USA 2025

Forløbsbeskrivelse: USA – Politisk system, immigration og social ulighed (mar.–maj 2025)

Forløbet undersøger det amerikanske samfund gennem tre centrale temaer:

Det amerikanske politiske system og den voksende polarisering,

Amerikanernes syn på immigration og integration,

Amerikanske værdier og social ulighed.

Vi arbejder med magtens tredeling, partiernes værdier, polarisering i vælgeradfærd, immigration (melting pot vs. salad bowl) samt årsager til social ulighed og forskelle i levevilkår. Forløbet afsluttes med en prøveøvelse, hvor eleverne skal anvende viden om ulighed og værdier i USA.

Materialer:

Kompendium om USA, s. 1–6 (Introduktion: Splittelsen i USA)

Kompendium, s. 7–11 (Polarisering i amerikansk politik)

Kompendium, s. 12–18 (Magtens tredeling, præsidentens rolle)

Kompendium, s. 19–20 (Dekreter og Højesteret)

Kompendium, s. 21–22 (USA er så splittet – polarisering i praksis)

Kompendium, s. 23–26 (Salad bowl vs. melting pot, Trumps lukkede land)

Kompendium, s. 27–33 (Den amerikanske drøm, social ulighed, aktør/struktur)

Kompendium, s. 34–37 (Valg i USA: Mad på bordet er vigtigere end LGBTQ+-rettigheder, Seismo)

Kompendium, s. 38 (Ulighed som årsag til polarisering, Berlingske)

Supplerende materiale:

Explainer: Da Trump-støtter stormede Kongressen (DRTV, 2021)

Horisont (DRTV, E10, 2024)

TV2 Nyheder: Donald Trump drømmer om ubegrænset magt – hvad kan stoppe ham? (5.2.2025)

Kristeligt Dagblad: Demokrater går rettens vej for at stoppe Trumps planer (2025)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Religion: Asatro - senmoderne religiøsitet

Eleverne har i dette forløb arbejdet særfagligt med temaet senmoderne religion. Formålet har været at undersøge hvordan religion udvikler sig i det senmoderne samfund. De har arbejdet med asatro som et eksempel på en senmoderne religion, der har vundet frem i Danmark siden 1970’erne. Forløbet har haft natursyn som særligt fokusområde. Eleverne har undersøgt asatroens animistiske naturopfattelse og sammenlignet den med kristendommens natursyn. I den forbindelse har de arbejdet med Jens André P. Herbeners kristendomskritik og Grøn Kirke.

I undervisningen er der arbejdet med følgende problemstillinger:

• Er det kristne natursyn skyld i miljø- og klimakrisen?
• Hvordan kan kristendommen betragtes som henholdsvis en årsag til og en løsning på miljø- og klimakrisen?
• Hvad kendetegner religion i det senmoderne samfund?
• Hvad er asatro og hvordan kan man se, at asatro er et produkt af senmoderne religiøsitet?
• Hvad tror man på i asatroen?
• Hvilken rolle spiller naturen i de asatroendes ritualer?
• Hvorfor bliver man asatroende? Og kan asatro medvirke til at løse miljø- og klimakrisen?

Særlige fokuspunkter:
• Jens André P. Herbener: Argumenter for at monoteistiske religioner (med fokus op kristendom) har en særlig skyld i klimakrisen
• Kristendommens udvidede rolle i løsningen af klimakrisen
• Kristen aktivisme, eksemplificeret ved Grøn Kirke.
• Senmoderne religiøsitet – herunder begreberne: individualisering, selviscenesættelse og genfortryllelse.
• Asatro og animisme som løsningsforslag til klimakrisen
• Helligt/profant
• Monoteisme/polyteisme
• Deprivationsteori

Ca. 45 ns
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Almene (tværfaglige)
  • Personlige
  • Sociale
  • IT
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 8 Demokratiske deltagelsesmuligheder

Kernestof:
Peter Brøndum & Thor Banke Hansen: Luk samfundet op (LSO), 3. udg., s. 74-77 (Thomas Ziehe og senmoderniteten), s. 77-80 (Ulrik Beck og risikosamfundet), s. 121-123 (Molins model), s. 125-126 (Eastons model), s. 130-131 (parlamentarisk styringskæde)

Kernestof (kompendium):
Ole Hedegaard Jensen (red.): Sociologisk set, Systime 2020 (”Aktør- og struktur-forklaringen”)
Søren Kauffeldt: Den lille hjælper til samfundsfag, Columbus 2019 (”Skema over ideologier”)
https://samfundsfag.dk/begreber/ (”Værdipolitik og fordelingspolitik”)
Ole Hedegaard Jensen: Klimaforandringer – politik, økonomi, sociologi, Systime 2020:
• Klimapolitik som politikområde (https://klimaforandringer.systime.dk/?id=149)
• Eastons model (https://klimaforandringer.systime.dk/?id=150)
• Græsrodsbevægelser og aktivister (https://klimaforandringer.systime.dk/?id=162)
• FridaysForFuture (https://klimaforandringer.systime.dk/?id=180)
• Politisk forbrug (https://klimaforandringer.systime.dk/?id=177)
Møller Hansen & Stubager: ”Partiledernes kamp om midten. Folketingsvalget 2022”, DJØF 2024 (”Typologi”)

Supplerende materiale (kompendium):
https://faktalink.dk/emner/den-gronne-trepart (Fakta om den grønne trepartsaftale)
Ask Rostrup:” Dét fik partierne ud af den historiske aftale”, TV2.dk, 18. november 2024

Eva Sørensen & Jacon Torfing: ”Grøn trepart viser, at forhandling er demokratiets redskab”, Altinget.dk, 3. december 2024

Kolja Dahlin, Ariel Storm Lokzinsky og Alberte Skriver: ” Når eliterne bliver enige, går det sjældent godt for klimaet”, nyhedsblog på www.klimabevaegelsen.dk, 16. oktober 2024

Sara Vorre Rothstein: ”Ny måling: Gassen er gået af danskernes klimagejst”, Politiken, 20. april 2025

Steffen Møgelvang Skjærlund & Ulrik Kongsgaard: ”Klimaaktivister er uenige om metoder: Bør bløde bannere erstattes med boltsaks og brag?”, dr.dk, 30. januar 2022

Figur: Udledning fra forskellige brancher, Danmarks Statistik (dst.dk)
Concitos klimabarometer:
• ”I hvilken grad lever forskellige aktører op til deres ansvar?”
• ”Hvor alvorligt et problem er de globale klimaforandringer efter din mening?”
• ”Bør partierne gøre mere for at bremse klimaforandringerne?”

TV-udsendelser mv:
• ”Politisk påvirkning” (www.ft.dk/da/undervisning/undervisningsfilm)
• ”Klimakæmperen” (TV2 Echo, 23. november 2020)
- ”Vejspærringerne fortsætter og der er flere på vej” (TV2, 22. maj 2025: www.tv2.dk/nyheder/reel/2025-05-22-vejspaerringerne-fortsaetter--og-der-er-flere-paa-vej-6373223334112)

Særlige fokuspunkter og begreber:
- Ideologier (socialisme, liberalisme, konservatisme)
- Fordelingspolitik
- Værdipolitik
- Den grønne trepart
- Den parlamentariske styringskæde
- Eastons model
- Molins model
- Klimaaktivisme
- Græsrodsbevægelser
- Det senmoderne samfund
- Thomas Ziehe:
     - Kulturel frisættelse
     - Formbarhed
     - Subjektivering
     - Ontologisering
     - Potensering
- Ulrik Beck:
     - Risikosamfund
     - Valgbiografi
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Redegørelse for kolonisering 25-08-2025
Redegørelse, modernisering 02-09-2025
Foreløbig redegørelse, Historieopgaven 16-09-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kulturmøder (samfundsfag)

Kernestof:
• Luk samfundet op; sider: 48-52 (fig.2.15, fig.2.16), 84-89
  Brøndum/Banke Hansen (Columbus 2021, 4.udg.)
• Teorier om kulturelle forskelle Hofstede, Appadurai
  Gunvor Vestergaard: KulturNU kap.2, 2.1 og 2.3 (kulturnu.systime.dk, hentet august 2025)
• At vokse op med flere kulturer
       Gunvor Vestergaard: KulturNU kap.5.6 (kulturnu.systime.dk, hentet august 2025)
• Mono- og multikulturelle samfund
•        Gunvor Vestergaard: KulturNU kap.5.7 (kulturnu.systime.dk, hentet august 2025)

Forsker fik et chok over, hvordan alle voksne på skolen undervurderede deres elever; sider: 13-16
  Olav Hergel, Politiken d.22.juni 2025
Først kaldte man os fremmedarbejdere, så gæstearbejdere, så blev vi til nydanskere; sider: 17-23
  Susan Knorrenborg, Politiken d.12.juli 2025
Den Heldigste mand i Europa
       Isam B (tekst+ https://www.youtube.com/watch?v=SkklxnULU38&list=RDSkklxnULU38&start_radio=1)
Vi får historisk få børn, men alligevel vokser befolkningstallet; sider: 24-26
  Per Thiemann, Politiken 13.maj 2025
Karina er rebel - bryder loven for klimaet i Extinction Rebellion
  TV2 Østjylland 2021 (https://www.youtube.com/watch?v=YqrcQFqt6t8)
Ny undersøgelse: Mere end hver femte dansker har homofobiske holdninger
  Statens Seruminstitut (ssi.dk, hentet august 2025)
Homofobien trives desværre
  Information d.21.juli 2025
-Indre Mission kan virke homofobisk, men jeg tror ikke, det bunder i had.
       Ebbe Sidenius, Avisen Danmark d.24.juli 2025
Tabel: Religious characteristics among 15-89-year-old individuals…
       Factors Associated with Moral Disapproval of Same-Sex Sexual Behavior in Denmark: Baseline Findings from the
       Project SEXUS Cohort Study 2025

Supplerende stof:
Ny undersøgelse viser alvorlige fordomme blandt unge i Nordvest
       https://www.kk.dk/nyheder/ny-undersoegelse-viser-alvorlige-fordomme-blandt-unge-i-nordvest#:~:text=Nordvestunders%C3%B8gelsen%20er%20den%20f%C3%B8rste%20unders%C3%B8gelse%20i%20Danmark%2C%20der,mellem%20slutningen%20af%20grundskoletiden%20og%20starten%20af%20voksenlivet. Hentet september 2025

Særlige fokuspunkter:
• - identitetsdannelse og socialisering
• - sociale og kulturelle forskelle
• - politiske partier i Danmark og politiske ideologier
• - kvantitativ og kvalitativ metode.

Teoretikere og begreber:
-       Axel Honneth: anerkendelsesteori (i privat, solidarisk og juridisk sfære),
• Hofstede: kulturelle dimensioner (magtdistance, makulin/feminin, individualisme/kollektivisme/
• Appadurai: kulturstrømme (ethno-, ideo-, media-, fins-, technoscape)
• Bourdieu: habitus kapitaler (social, kulturel, social), felter, symbolsk vold, social arv, social mobilitet
• Soei: medborgerskab/modborgerskab
• Integrationesteorier: assimilation/pluralistisk integration/segregation, individualisering, aftraditionalisering
• Identitet: ren, kreolsk, bindestreg
• Monokultur, hård/blød multikulturalisme, pluralisme, homogen/heterogen kultur

Væsentligste arbejdsformer:
• Gruppe, par- og individuelt arbejde.
• Forskellige typer elevfremlæggelser.
• Klasseundervisning
• fællesfaglig prøveeksamensøvelse
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Religion: Kulturmøder - Islam (Flerfagligt forløb)

Eleverne har i dette forløb arbejdet flerfagligt med islam. De har undersøgt islams grundlæggelse og profeten Muhammads rolle i islam. I forlængelse heraf har de undersøgt, hvad muslimer tror på med fokus på gudsopfattelse og menneskesyn (synd og frelse). Eleverne har desuden arbejdet med islams obligatoriske ritualer med det formål at kunne lave en ritualanalyse med hjælp af ritual-myte-modellen. De har de undersøgt, hvad sharia er og hvordan muslimer i Danmark kan leve efter sharia på forskellige måder. Endelig har de arbejdet med, hvordan islam kan være med til at danne en religiøs identitet.

I undervisningen er der arbejdet med følgende problemstillinger:
• Hvordan kan religiøse konflikter forklares med begreberne hellig/profan?
• Hvor, hvornår og hvorfor opstod islam, og hvem var profeten Muhammad?
• Hvad tror muslimer på?
• Hvad går de religiøse ritualer i islam ud på?
• Hvorfor udfører muslimer hajj?
• Hvad er sharia og hvordan efterlever man sharia som muslim i Danmark?
• Hvordan påvirker islam integrationen af muslimer i det danske samfund?

Særlige fokuspunkter:
• Profeten Muhammad som religiøst forbillede
• Koranen og Hadith
• Religiøse forestillinger
• Religiøs praksis: de fem søjler (ritual-analyse)
• Helligt/profant
• Rent/urent
• Sharia: islamisk etik
• Jan Hjärpe: Fundamentalisme/sekularisme/modernisme/traditionalisme
• Maksimalisme/minimalisme
• Indefra/udefra
• Ritual-myte-modellen

Ca. 50 ns
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Almene (tværfaglige)
  • Personlige
  • Sociale
  • IT
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde