|
Titel
16
|
Undervisningsbeskrivelse historie
Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin December/Januar, 2025/26
Institution Frederiksberg HF
Uddannelse Hf
Fag og niveau Kultur og Samfundsfag (Historie B)
Lærer(e) Esben Bech Carlsen, Rasmus Hjulmand Baden, Bjørn Friis Hegedüs
Hold 2i
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Liv og død i København i 1800-tallet (særfagligt forløb - opgives ikke til eksamen)
Titel 2 Nazisme og holocaust (særfagligt forløb)
Titel 3 Kina (særfagligt forløb – opgives ikke til eksamen)
Titel 4 USA (Flerfagligt forløb)
Titel 5 Historieopgaven (særfagligt forløb)
Titel 6 Kulturmøde (Flerfagligt forløb)
Titel 1
Liv og død i 1800-tallets København (særfagligt forløb - opgives ikke til eksamen)
Indhold Forløbet har haft fokus på liv og død i 1800-tallets København med et introducerende afsnit om sygdomsforståelse i antikken. Vi har arbejdet med Københavns nye arbejderklasse, der opstod som en konsekvens af industrialiseringen. I den forbindelse har vi undersøgt deres leve- og arbejdsvilkår med særligt afsæt i koleraepidemien i 1853.
Vi har arbejdet med følgende problemstillinger i undervisningen:
o Hvordan forstod man sygdomme og kroppen i Antikken?
o Hvilke opdagelser rykker ved antikkens forståelse af sygdom og sundhed?
o Hvad er industrialisering, og hvordan ændrede industrialiseringen det danske samfund?
o Hvordan var arbejdsforholdene for arbejderklassen i København i anden halvdel af 1800-tallet?
o Hvordan var leve- og boligforholdene for arbejderklassen i København i anden halvdel af 1800-tallet?
o Hvad er kolera?
o Hvorfor udbrød koleraepidemien i København i 1853, og hvordan forsøgte man at bekæmpe sygdommen?
o Hvilken betydning fik koleraepidemien for Københavns videre udvikling?
Anvendt materiale (primært fra kompendium)
Kernestof:
o Uddrag fra artiklen ”Store opdagelser: bakterier- et mikroskopisk liv” hentet på videnskab.dk https://videnskab.dk/krop-sundhed/store-opdagelser-bakterier-et-mikroskopisk-liv/
o Uddrag fra mennesker og medicin søgeord: penicillin og bedøvelse https://menneskerogmedicin.dk/a-aa/penicillin/ + https://menneskerogmedicin.dk/a-aa/bedoevelse/
o Artiklen ”Antikkens lægevidenskab” af Ole Sonne hentet på www.videnskab.dk
o Artiklen ”Koleraepidemien i København 1853” hentet på www.faktalink.dk
o Artiklen ”Industrialiseringen” hentet på www.faktalink.dk
o ”En meget skiden bye” i Klaus Larsen: Smitstof. Kampen mod sygdom i 1800-tallets København. Munksgaard 2014, s. 79-94.
Kilder:
o ”Charles Kjærs dagbog. Kolera 1853” (i uddrag). Hentet på www.emu.dk
o Christian Christensen om fattigdom i 1887. Fra: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/christian-christensen-om-fattigdom-i-1887
o Tabeller: Ugeløn, husleje og boligstørrelse. Fra Hansen, Jens Erik Frits: Kilder til levestandarden i Danmark 1850-1900. Gyldendal 1974
o ”Nogle billeder af Kjøbenhavn under choleraepidemien”. Fra I.C. Magnus: Nogle billeder af Kiøbenhavn under Choleraen. København Lose & Delbanco, 1853. Fra Busk, Katrine Charlotte: Danmark i 1800-tallet. Systime ibog.
Film og dokumentar:
o Bazalgette, Edward. Seven Wonders of the Industrial World: The Sewer King. BBC, 2003. (Tilgået som Den store stank fra DRKultur, 2012. Via mitCFU)
o Død og pine: Lægevidenskabens historie: Dødelige epidemier – fra pest til tuberkulose. DR, 2017. (https://www.dr.dk/drtv/se/doed-og-pine_-laegevidenskabens-historie_-doedelige- epidemier-_-fra-pest-til-tuberkulose_97658)
Omfang 14 moduler
Særlige fokuspunkter
o Antikkens sygdomsforståelse
o Medicinhistoriske opdagelser
o Koleraepidemien i København i 1853: årsager, forløb og konsekvenser.
o Smitteteorier i 1800-tallet: miasmatikere og contagonister.
o Industrialisering og urbanisering: årsager, forløb og konsekvenser.
o En ny samfundsgruppe: arbejderklassen.
o Levevilkår i København i 1800-tallet: boligforhold, vandforsyninger, hygiejne og sanitet.
o Kildekritik
o Årsagsforklaring
Væsentligste arbejdsformer
o Klasseundervisning.
o Forskellige typer gruppe-, par- og individuelt arbejde.
o Forskellige typer elevoplæg.
o Matrixgrupper
Titel 2 Nazisme og holocaust (særfagligt forløb)
Indhold Undervisningen har primært fokuseret på følgende problemstillinger:
o Hvordan var situationen i Tyskland i mellemkrigstiden?
o Hvad var nazismens billede af det gode samfund?
o Hvordan lykkedes det Hitler at komme til magten?
o Hvordan ensrettede nazisterne det tyske samfund efter magtovertagelsen?
o Hvad gik den nazistiske ideologi ud på?
o Hvordan udviklede nazisternes forfølgelse af jødernes sig?
Kernestof:
o Bryld, Carl-Johan, Verden efter 1914 – i dansk perspektiv, Systime, 2008. Side 91-101 og 132-36.
o Klos, Michael, Tyskland 1871-1996, Munksgaard, 1996. Side 65-69.
o Iversen, Kristian. Derfor historie ¬¬- Teori og metode i brug. Columbus. 2022. Side 176-183, 190-191, 193-195 og 208-235.
Kilder:
o Partiprogrammet ”De 25 punkter”. Fra: Frederiksen, Peter, Det Tredje Rige – fællesskab og forbrydelse, Systime, 2001. Side 133-135.
o For fanen vil jeg dø (uddrag). Fra: Frederiksen, Peter, Det Tredje Rige – fællesskab og forbrydelse, Systime, 2001. Side 155-158.
o Hvad skal jøden med et klaver? Fra: Frederiksen, Peter, Det Tredje Rige – fællesskab og forbrydelse, Systime, 2001. Side 185-187.
o Heinrich Himmler, om den svære beslutning. Fra: Lammers, Karl Christian, Vejen til Auschwitz, Gyldendal Uddannelse, 2000. Side 91-93.
Omfang 8 moduler
Særlige fokuspunkter
o Weimarforfatningen (oprettelse, politiske og økonomiske udfordringer)
o Demokrati og afdemokratisering
o De økonomiske kriser i Tyskland i Mellemkrigstiden
o Hitler og nazistpartiet
o Hitlers vej til magten
o Den nazistiske ideologi
o Antisemitisme
o Holocaust og begrebet folkedrab
o Historisk metode: kronologi, årsagsforklaringer
Væsentligste arbejdsformer
o Forskellige typer af individuelle – og gruppeopgaver
o Forelæsninger via PPT
o Dialog og debat i både små grupper og hele klassen samlet.
o Varierede typer af læseopgaver med fordybelsestid.
Titel 3
Kina (særfagligt forløb – opgives ikke til eksamen)
Indhold Et kronologisk forløb, hvor fokus er fra omkring år 1900, over Kommunistpartiets magtovertagelse i 1949, og frem til reformerne i 1990érne og betydningen af disse for Kina og KKP i dag. Slutteligt har vi arbejdet med Xi Jinpings regeringstid og hans kinesiske drøm.
Indhold
o Før KKP's overtagelse: Den kinesiske borgerkrig ml. KKP og KMT, Den lange march og krigen mod Japan.
o Den kinesiske styreform og politiske ideologi under Mao Zedong og sammenligning med Kina før KKP.
o Den kommunistiske magtovertagelse, proletariatets demokratiske diktatur og Maos kampagner.
o Kulturrevolutionen og overgangen fra Mao til Deng Xiaoping
o Den kinesiske styreform og politiske ideologi under Deng Xiaoping og sammenligning med KKP med Mao som formand
o Indførelsen af markedsøkonomiske elementer, kommunisme med særlige kinesiske træk, økonomisk vækst
o Studenteroprøret i 1989
o Xi Jinpings regeringstid og hans kinesiske drøm
Kernestof
Lene Sønderby Bech, Signe Holmgaard og Christian Nielsen: Kina - temaer i moderne kinesisk historie, Systime, 2022
Kilder
o Indsnørrede fødder
o Beretning fra Den lange march, ukendt årstal
o Plakat af Mao, 1954, fra S. 30 i ”Fra antikken til reformationen”
o Spurvejagt
o Dai Xiaoai: En rødgardists beretning
o Deng Xiapings selvkritik
o Yang Chenwu: Beretning fra Den lange March
o Wei Jingsheng: uddrag af artiklen ”Den femte Modernisering: demokrati”, 1978
Film og dokumentar:
o Mao - et kinesisk eventyr (3), Revolutionen er ikke et teselskab, DR2
Omfang
15 moduler
Titel 4
USA (flerfagligt forløb)
Indhold Forløbet om USA har haft fokus på den europæiske kolonisering af det nordamerikanske kontinent. Vi har undersøgt den amerikanske uafhængighedskrig og herunder hvilke værdier USA er grundlagt på. Ydermere har vi i forløbet beskæftiget os med slaveri og undersøgt forskellige syn på slaveriet – fra paternalisme til abolitionisme – og hvordan disse forskellige syn hang sammen med den amerikanske borgerkrig. I forlængelse heraf har vi undersøgt, om de afroamerikanske borgere opnåede frihed og lighed med slaveriets ophævelse. Der har været særligt fokus på Black Codes og Jim Crow ligesom vi kort har beskæftiget os med borgerrettighedsbevægelsen. Afslutningsvist har vi arbejdet med nybyggerne og de værdier, som de kom til at repræsentere i mødet med vildmarken (frontiertesen).
Vi har arbejdet med følgende problemstillinger i undervisningen:
o Hvorfor udbrød den amerikanske uafhængighedskrig?
o Hvilke værdier ligger til grund for forestillingen om det gode samfund i USA?
o Hvordan var slavernes forhold i USA, og hvordan var synet på slaveri i 1800-tallet?
o Hvorfor udbryder den amerikanske borgerkrig, og hvad var Lincolns mål med krigen?
o Hvordan var forholdene for den afroamerikanske befolkning i tiden efter slaveriets ophævelse?
o Hvordan udvider USA sig i løbet af 1800-tallet, og hvilken betydning får nybyggernes møde med vildmarken for amerikansk identitet?
o Hvordan var livet som nybygger og var USA mulighedernes land?
o Hvordan udviklede kampen for borgerrettigheder sig i 1900-tallet, og hvilket resultater opnåede man?
Anvendt materiale (primært fra kompendium)
Kernestof:
o Hansen, Thor Banke og Sindberg, Andreas Bonne: USA - Historie, Samfund, Religion, Systime, 2015, s. 11-12, 16-33, 36-37, 180-185 (visse sider er skåret lidt til)
o Hansen, Thor Banke og Sindberg, Andreas Bonne: USA - Historie, Samfund, Religion (Ibog), Systime, 2017, afsnit 4.4.
Kilder:
o Uafhængighedserklæringen 4. juli, 1776 (uddrag).
o John Gast: American Progress, 1872.
o Præsident Lincoln: Gettysburg-tale 1863
o Sir Charles Lyell: om slaveriet, 1849
o Oh my child!, 1849
o Peter Sørensen Vig: Nogle træk af udvandrernes liv i Amerika, 1915
o Strangefruits, 1937
o En sydstatssenator om raceadskillelse, 1938
o Martin Luther King: I have a Dream, 1963
o Tupac Shakur, Changes, 1998
Omfang
13 moduler
Særlige fokuspunkter
o Fra Europæiske kolonier til amerikansk føderation
o Forskellen på Nord- og Sydstaterne
o Uafhængighedserklæring og grundlæggende værdier
o Slaveri og borgerkrig
o Jim Crow og black codes
o Indvandring og opdyrkning
o Historisk metode: kildekritik, kronologi og årsagsforklaringer.
Væsentligste arbejdsformer
o Klasseundervisning.
o Forskellige typer gruppe- og par- og individuelt arbejde.
o Forskellige typer elevfremlæggelser.
o Særfaglig prøveeksamen
Titel 5
Historieopgaven
Indhold Historieopgave i samarbejde med dansk. Tema for opgaven var industrialiseringen og det moderne gennembrud.
Undervisningen har primært fokuseret på følgende problemstillinger:
- Hvilke ændringer medførte industrialiseringen for samfundet i Danmark?
- Hvilke drivkræfter lå bag urbaniseringen, og hvilke konsekvenser medførte det?
- Hvilke mennesker bestod arbejderklassen af?
- Hvordan var arbejderklassens bolig- og arbejdsforhold?
- Hvorfor opstod arbejderbevægelsen, og hvad var dens formål?
- Hvordan udviklede kvinders rettigheder sig i løbet af 1800-tallet og ind i 1900-tallet?
- Hvilke argumenter var der i samtiden for og imod kvinders rettigheder?
Kernestof:
• Carl-Johan Bryld: ”Danmark – tider og temaer” (2013), Systime (i uddrag)
• Dorthe Chakravarty og Hanne Mortensen: ”De danske kvinders historie”, Systime (i uddrag)
Kilder:
• Lægen Emil Hornemanns beskrivelse af de fattiges boligforhold i København (1858)
• Industrialisering - en ufaglært kvindes erindringer (1932)
• Carl Ploug i Landstinget (1888)
• ’Kvinders politiske Valgret og Valgbarhed’ - tale af Johanne Meyer (1888)
Dokumentarmateriale:
o ”Et sted, to verdener” afsnit 1, DR (2022)
Omfang
9 moduler
Særlige fokuspunkter
o Formelle krav til historieopgaven
o Informations- og materialesøgning
o Studie- og notatteknik
o Taksonomi
o Skriftlig formidling
o Historisk kildekritik
Væsentligste arbejdsformer
o Vejledning
o Individuelle skriveøvelser
o Udarbejdelse af historieopgave til aflevering.
o Evaluering
Titel 6
Kulturmøde (flerfagligt forløb)
Indhold Forløbet arbejder med indvandringens historie med et fokus på at se historien fra indvandrerens synspunkt. Isam B danner ramme for forløbet. Forløbet indledes med et interview om Isam B, om gæstearbejderens plads i den danske historiefortælling, og forløbet afrundes med Isam B’s sang, Den heldigste mand i Europa, inspireret af Isam B’s far, som kom til Danmark som gæstearbejder. Forløbet falder i tre dele. Første del dækker, hvordan det danske samfund udvikler sig i perioden efter Anden Verdenskrig, 1953-1973 med fokus på familieliv og kvindebevægelse. Anden del dækker indvandringen fra 1967-1973. Den sidste del dækker perioden 1973-1983. Til de to første dele følger man livet for en gæstearbejder i samme periode. Dette gøres ved at læse uddrag fra bogen Min far Tefik, hvor Adil Erdem interviewer sin egen far, som indvandrede til Danmark.
Vi har arbejdet med følgende problemstillinger i undervisningen:
o Hvorfor valgte nogle mennesker at indvandre til Danmark i 1960’erne, og hvordan var forudsætningerne for at blive medborger i DK?
o Hvorfor er den tidlige indvandrings historie vigtig for identitet?
o Hvad er medborgerskab?
o Hvordan udviklede det danske samfund sig i perioden 1953-1973?
o Hvordan var livet i Tyrkiet?
o Hvilken indvandring skete der til Danmark i løbet af 1967-1973 og hvorfor?
o Hvordan var vilkårene for indvandrerne mellem 1967-1973?
o Hvordan udviklede holdningen til indvandring sig mellem 1973 – 1983?
Kernestof
o Medborgerskab af Stine Thuge, folkedrab.dk
o Carl-Johan Bryld: Danmark fra Oldtid til nutid, Gyldendal, 2005, s. 232-235, 249-250.
o Karsten Nikolajsen m.fl.: Den Ny Indvandring, Systime, 2021, Kapitel 2 og 3.
Kilder
o Den Nationale Arv af Søren K Willemoes, Weekendavisen 18.01.25.
o Jens Fisker: Velkommen Mustafa, 1970.
o Adil Erdem: Min Far Tefik (flere uddrag: Forord, Beslutningen og mødet med Danmark del 1, 2 og 3’)
o Adil Erdem: Min far Tefik, Gæstearbejder i Danmark, CDR-forlag, 2013, s. 7, 9-10, 14-17, 80-86, 91-92, 95-96.
o Artikel om arbejdsløshed fra Berlingske Tidende 17. marts 1976.
o Den heldigste mand i Europa af Isam B, 2025.
Omfang
10 moduler
Særlige fokuspunkter
o Årsager til indvandring/udvandring samt reaktioner på indvandring (push/pull)
o Dansk historie og identitet
o Natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
o Forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
o Globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
o Historiefaglige metoder herunder komparativ analyse af den store og den lille historie.
Væsentligste arbejdsformer
o Klasseundervisning.
o Gruppe- og par- og individuelt arbejde.
o Forskellige typer elevfremlæggelser.
o Særfaglig eksamensøvelse
o Flerfaglig prøveeksamen
|