Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25 - 2025/26
|
|
Institution
|
Frederiksberg HF
|
|
Fag og niveau
|
K og S faggrup. -
|
|
Lærer(e)
|
Belinda Granhøj Christensen, Emil Sonne, Thomas Falk Larsen
|
|
Hold
|
2024 ks/k (1k ks/Hi, 1k ks/re, 2k ks/Hi, 2k ks/re)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Historie: Nazisme
Forløbet har haft fokus på følgende problemstillinger:
• Hvordan kan man forklare, at Weimarrepublikken kom under pres?
• Hvordan kan man forklare, at det lykkedes Hitler og NSDAP at afskaffe
demokratiet og overtage magten?
• Hvordan kan man forklare jødeforfølgelserne og Holocaust?
• Kan man forestille sig, at lignende fjendebilleder kunne opstå i vore
dages samfund?
Særlige fokuspunkter:
• Fjendebilleder, os og dem
• Racisme og totalitarisme
• Weimarrepublikken: oprettelse, ideologi, politiske og økonomiske udfordring
er.
• Hitlers vej til magten: forløb og årsagsforklaringer.
• Den nazistiske ideologi.
• Nazistaten: den nazistiske ideologi i praksis - hverdagsliv, politik, økonomi, samfundsindretning.
• Holocaust: forløb og årsager.
• Kunne forfølgelser og folkedrab ske i dag?
Biograffilm: Føreren og forføreren (2024)
ca. 55 ns
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Almene (tværfaglige)
- Personlige
- Sociale
- IT
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
3
|
Historie: Liv og Død i 1800-tallets København
Dette forløb har, foruden sin emne-specifikke viden, haft til formål at præsentere historiefaget og fagets metoder (herunder kildekritik, årsagsforklaring, kronologi)
Forløbet har haft fokus på liv og død i 1800-tallets København med et introducerende afsnit om sygdomsforståelse i antikken. Vi har arbejdet med følgende problemstillinger og undertemaer:
- Hvordan forstod man kroppen og sygdomme i antikken?
- Medicinhistoriske opfindelser i 1800-tallet
- Hvad var koleraepidemien i København i 1853?
- Hvordan foregik industrialiseringen?
- Hvordan var arbejds- og leve-forholdene under industrialiseringen?
- Hvordan moderniseres Københavns forsyningsnet i anden halvdel af 1800- tallet?
- Smitteteorier
Kernestof:
- Artiklen ”Antikkens lægevidenskab” af Ole Sonne hentet på www.videnskab.dk
- ”Den athenske ’pest’ (430-426 f.v.t.)” uddrag fra Kristian Iversen: Derfor histo-rie: Teori og metode i brug. Columbus: 2022.
- Artiklen ”Koleraepidemien i København 1853” hentet på www.faktalink.dk
- Artiklen ”Industrialiseringen” hentet på www.faktalink.dk
- ”En meget skiden bye” i Klaus Larsen: Smitstof. Kampen mod sygdom i 1800- tal-lets København. Munksgaard, 2014, side 79-94.
- ”Rodnettet etableres 1857-1900” i Jakob Ingemann Parby: Storbystrømme. Kø-benhavnernes vand, varme, lys, latrin gennem 150 år. Københavns Bymuseum 2017, side 6, 10, 13, 16, 18-20.
- Uddrag fra mennesker og medicin søgeord: penicillin og bedøvelse https://menneskerogmedicin.dk/a-aa/penicillin/ + https://menneskerogmedicin.dk/a-aa/bedoevelse/
Kilder:
- ”Charles Kjærs dagbog. Kolera 1853” (i uddrag). Hentet på www.emu.dk
- Christian Christensen om fattigdom i 1887. Fra: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/christian-christensen-om-fattigdom-i-1887
- Tabeller: Ugeløn, husleje og boligstørrelse. Fra Hansen, Jens Erik Frits: Kilder til levestandarden i Danmark 1850-1900. Gyldendal 1974
- ”Nogle billeder af Kjøbenhavn under choleraepidemien”. Fra I.C. Magnus: Nogle billeder af Kiøbenhavn under Choleraen. København Lose & Delbanco, 1853. Fra Busk, Katrine Charlotte: Danmark i 1800-tallet. Systime ibog.
Særlige fokuspunkter
- Antikkens sygdomsforståelse
- Medicinhistoriske opdagelser
- Koleraepidemien i København i 1853: årsager, forløb og konsekvenser
- Smitteteorier i 1800-tallet
- Industrialisering og urbanisering: årsager, forløb og konsekvenser
- Levevilkår i København i 1800-tallet: boligforhold, vandforsyninger, hygiejne og sanitet
- Kildekritik
- Den lille og den store historie
- Sammenspillet mellem teknologi og produktion og dettes betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Almene (tværfaglige)
- Personlige
- Sociale
- IT
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
-
Projektarbejde
|
|
Titel
4
|
Historie: Ungdomsoprør og rødstrømper
Dette er et særfagligt forløb, der tager udgangspunkt i tiden efter 2. verdenskrig med fokus på, hvordan det danske samfund har bevæget sig fra det moderne til det senmoderne samfund i 1970’erne og hvordan det står til med frigørelsen i dag.
SÆRLIGE FOKUSPUNKTER OG PROBLEMSTILLINGER:
- At definere og forklare forskelle på det traditionelle, moderne og senmoderne samfund med særligt fokus på det senmoderne samfund
- Årsagsforklaringer til ændringen af samfundet i 1960-1970erne herunder velstandsboomet i efterkrigstiden, den 2. industrialisering, højkonjunktur, forbrugerisme, Marshallhjælpen og kvinders indtræden på arbejdsmarkedet som ændrede de materielle betingelser for familielivet og ungdomslivet (populærkulturen)
- Kvindens forandring i vilkår og muligheder i det senmoderne samfund herunder kvindernes indtræden på arbejdsmarkedet, kvindernes seksuelle frigørelse med p-pillen og fri abort samt rødstrømpernes organisering, mål og midler med fokus på, hvordan bevægelsen ønskede et andet samfund (det gode samfund) gennem forskellige politiske mærkesager og aktioner
- Ungdomslivets forandring med fokus på hippierne/slumstormernes opgør med det etablerede samfund gennem oprettelsen af Fristaden Christiania samt de udfordringer de siden oprettelsen har kæmpet med
- Kildekritiske analyser af diverse beretninger, reklamer og sangtekster fra 1960’erne og 1970’erne samt dokumentaren Steppeulven med fokus på hvad de fortæller om datidens syn op abort, ungdomskultur- og oprør, kvindefrigørelse og rødstrømpebevægelsen
KERNESTOF:
- dansk historie og identitet
- nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
- natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
- forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
- ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiefaglige metoder
- historiebrug
BAGGRUNDSTEKSTER:
- Maria Madsen m.fl.: KS-bogen. Colombus (2015), s. 20-29
- Rasmus Rosenørn: Beatlemania, Aarhus Universitetsforlag (2018) s. 16-20
- Dorte Chakravarty og Hanne Mortensen: De danske kvinders historie, systime (2014), s. 70-91
- Lene Elmegaard Bladt: Christiania (1971)
Ca. 50 ns
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Almene (tværfaglige)
- Personlige
- Sociale
- IT
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
-
Projektarbejde
|
|
Titel
6
|
Historie: USA (Flerfagligt forløb)
Dette er et fællesfagligt forløb i kultur- og samfundsfag (KS) med fokus på USA.
SÆRLIGE FOKUSPUNKTER OG PROBLEMSTILLINGER:
- Nybyggerne og den tidlige kolonisering i 1600-1700-tallet med fokus på befolkningen, klima og føde og dets indvirken på samhandel og slaveri i Sydstaterne
- Uafhængighedskrigen mellem de amerikanske kolonier og Storbritannien herunder bagvedliggende og udløsende årsagsforklaringer samt hvorfor kolonierne ønskede løsrivelse med fokus på the Boston Teaparty
- Kildekritisk analyse af uafhængighedserklæringen og den amerikanske forfatning og hvordan disse er et udtryk for oplysningstidens idealer
- Forholdet mellem amerikanske kolonier og dets oprindelige befolkning herunder Manifest Destiny og ekspansion samt the Frontier (Turner)
- Trekantshandlen og slaveriet samt kildekritisk analyse af forskellige syn på slaveri
- Den amerikanske borgerkrig mellem Nord- og Sydstaterne herunder årsagsforklaringer med fokus på synet på told, føderation/konføderation og slaveri, Abraham Lincolns syn på slaveri og unionen samt forsoningen mellem nord og syd
- Indvandringen med særligt fokus på Danmark samt årsagsforklaringer her til (effektivisering af landbrug som skabte arbejdsløshed) samt årsagsforklaringer til hvorfor grænserne i USA lukkes (arbejdsløshed, antisemitisme, kriminalitet)
- Jim Crow lovene - lige med adskilt
- Borgerretsbevægelsen
- Former for racisme (Direkte racisme, Strukturel racisme, Direkte strukturel racisme, Indirekte strukturel racisme samt Institutionel racisme)
FAGLIGE MÅL:
- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
- reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur
- diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
- anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
- formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi
- argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog
KERNESTOF:
- nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
- natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
- styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
- globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
- historiefaglige metoder
Ca. 55 ns
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
13,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Almene (tværfaglige)
- Personlige
- Sociale
- IT
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
-
Projektarbejde
|
|
Titel
7
|
Religion: USA (Fællesfagligt)
Eleverne har i dette forløb arbejdet med kristendommens udtryk og rolle i det amerikanske samfund. De har undersøgt forholdet mellem religion og stat, som det kommer til udtryk i wall of separation, og de har beskæftiget sig med de kristne fundamentalisters indflydelse på amerikansk politik. Forløbet har været bygget op om to cases: 1) Velstands- og fremgangsteologi, hvor eleverne har arbejdet med kristendommens syn på rigdom og fattigdom. De har undersøgt fænomenet megakirker og den særlige amerikaniserede kristendom, man møder her. 2)Slaveri og kristendommens syn herpå 3)
Særlige fokuspunkter
• Religion i USA i dag
• Protestantisk fundamentalisme: mainline og evangelikale
• Forfatningen og wall of separation
• Megakirker
• Kristen etik: næstekærlighed og den gyldne regel
• Velstandsteologi
• Næstekærlighed og immigration
I undervisningen er der arbejdet med følgende problemstillinger:
• Hvordan kommer religion til udtryk i det amerikanske samfund?
• Hvorfor er religion i USA så anderledes end i Danmark?
• Hvad er ’Wall of separation’ og hvilke konsekvenser har den for det amerikanske samfund?
• Er USA et sekulariseret land?
• Hvem er de amerikanske protestanter og hvordan ser deres drømmesamfund ud?
• Hvad er kristen etik?
• Hvilke samfundsproblemer ønsker den amerikanske højrefløj at løse med deres etik?
• Hvordan forholder de kristne i USA sig til slaveri?
• Hvordan forholder de kristne i USA sig til fattigdom, rigdom, ulighed og
retfærdighed?
Hvordan forholder de kristne i USA sig til flygtninge og fremmede?
Begreber:
Religiøs etik:
Sindelagsetik
Den gyldne regel
Det dobbelte kærlighedsbud
Næstekærlighed
Sekulær etik/værdier
Sekularisering
Wall of separation
Mainline kristne
Evangelikale kristne
Den religiøse højrefløj
Fundamentalisme
Velstands- og fremgangsteologi
Arbejdsformer:
Forelæsninger
Gruppearbejde
Individuelt arbejde
Lærerstyret undervisning
Stationslæring
Materiale (alle tekster kan findes i kompendiet)
• Thor Banke Hansen og Andreas Bonne Sindberg: USA. Historie, samfund, religion. Systime 2015. I uddrag.
• Andreas Bonne Sindberg m.fl.: Kampen for det gode samfund. Systime 2019. I uddrag.
Film, YouTube-klip og dokumentar:
• So fucking special i USA. DR, 2013. Findes på CFU.
• I Guds navn – USA versus Danmark. Udgiver: DR (2016). https://www.dr.dk/studie/religion/i-guds-navn-usa-versus-danmark
• Pind og Holdt i USA II. (Megakirker: 23:09-36:07 min.). Findes på CFU.
• Joel Osteen: Your Faith (de første 12 min.) https://www.youtube.com/watch?v=5JjEt2EJI14&t=162s
Ca 40 ns
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Historeopgave (Opgives ikke til eksamen)
Holdet har arbejdet med et forløb der hedder "Problemer under debat - Køn og klasse omkring år 1900",forud for at de skulle skrive historie opgave. forløber har kørt har været kørt i samspil med danskfaget.
Forløbet har haft to fokuspunkter: Industrialisering og boligforhold i 1900-tallet og Kampen for kvinders stemmeret. I dansk har fokus ligget på Det moderne gennembrud.
Eleverne har kunne vælge mellem følgende to opgaveformuleringer:
Industrialisering og boligforhold
- Redegør for industrialiseringen og urbaniseringen i Danmark
- Undersøg arbejdernes leve- og boligforhold i byen.
- Vurder og diskuter hvilke samfundsproblemer der opstår i denne forbindelse.
Stemmeret til kvinder
- Redegør for den politiske udvikling på vej mod stemmeret til kvinderne
- Undersøg argumenterne for og imod stemmeretten til kvinder.
- Vurder hvordan problemet kommer til debat i samfundet.
Ca. 40 ns
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Almene (tværfaglige)
- Personlige
- Sociale
- IT
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
-
Projektarbejde
|
|
Titel
9
|
Asatro og senmodernitet
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Historie: Kulturmøder (Flerfagligt forløb)
Forløbet arbejder med indvandringens historie med et fokus på at se historien fra indvandrerens synspunkt. Isam B danner ramme for forløbet. Forløbet indledes med et interview om Isam B, om gæstearbejderens plads i den danske historiefortælling, og forløbet afrundes med Isam B’s sang, Den heldigste mand i Europa, inspireret af Isam B’s far, som kom til Danmark som gæstearbejder. Forløbet falder i tre dele. Første del dækker, hvordan det danske samfund udvikler sig i perioden efter Anden Verdenskrig, 1953-1973, med fokus på familieliv og kvindebevægelse. Anden del dækker indvandringen fra 1967-1973. Den sidste del dækker perioden 1973-1983, dog med en kilde til Mogens Glistrup og Fremskridtspartiet fra 1997. Til de to første dele følger man livet for en gæstearbejder i samme periode. Dette gøres ved at læse uddrag fra bogen Min far Tefik, hvor Adil Erdem interviewer sin egen far, som indvandrede til Danmark. Uddragene handler om forholdene i Tyrkiet (1953-1973), og s. 35-41 udgør det indledende kulturmøde – herunder boligforhold, arbejde og mødet med danskerne (1967-1973).
Forløbet arbejder med følgende spørgsmål:
Problemformulering:
Hvorfor valgte nogle mennesker at indvandre til Danmark i 1960’erne, og hvordan var forudsætningerne for at blive medborger i DK?
Problemstillinger:
Hvorfor er den tidlige indvandrings historie vigtig for identitet?
Hvad er medborgerskab?
Hvordan udviklede det danske samfund sig i perioden 1953-1973?
Hvordan var livet i Tyrkiet?
Hvilken indvandring skete der til Danmark i løbet af 1967-1973 og hvorfor?
Hvordan var vilkårene for indvandrerne mellem 1967-1973?
Hvordan udviklede holdningen til indvandring sig mellem 1973 – 1983?
Er gæstearbejderen den heldigste mand i Europa?
Forløbet afsluttes med en prøveeksamen, og eleverne trænes i at stille spørgsmål, skrive en synopsis og præsentere.
• dansk historie og identitet
• natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
• forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
• globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
• historiefaglige metoder
Ca. 50 ns
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
17,00 moduler
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Almene (tværfaglige)
- Personlige
- Sociale
- IT
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
{
"S": "/lectio/351/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d66584926603",
"T": "/lectio/351/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d66584926603",
"H": "/lectio/351/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d66584926603"
}