|
Titel
2
|
Forløb#2 Selvfortællinger
FORLØBSBESKRIVELSE:
Vi skriver løs om stort og småt på digitale medier og i sms'er. Vi poster billeder, flasher og fortæller om os selv og vores nærmeste i særlige situationer. Vi diskuterer vores egne og andres synspunkter og sætter dem på spil. Siden årtusindskiftet er tendensen til at fortælle sig selv i det offentlige rum taget voldsomt til, fordi store dele af verdens befolkning er kommet på de sociale medier. Tendensen kan kaldes 'selvfortælling', fordi man fremstiller sig selv for at blive opfattet på en bestemt måde. Det samme er sket inden for film, litteratur og kunst. Et relevant spørgsmål kunne være, om selvfortællinger er det rene navlepilleri i jagten på 'likes'. Kan man fortælle om andet end det perfekte liv? Med andre ord: Kan selvfortællinger skabe værdi for andre end en selv? Svaret er ja. En selvfortælling kan være væsentlig, når den er godt fortalt, vækker eftertanke, peger ud over forfatteren selv og giver andre et spejl at se sig selv i.
I dette forløb har vi arbejdet med temaet selvfortællinger i litteratur. Formålet med forløbet er at få indblik i temaet, danskfagets genrer og arbejdsmetoder. Vi har arbejdet med selvfortællinger fra nutiden og i ældre tekster, der viser, at fænomenet ikke er nyt. Vi har arbejdet danskfagets to perspektiver: litteratur og sprog. Vi har arbejdet med at analysere andres tekster inden for genrerne lyrik og epik. Derudover har eleverne arbejdet med selv at lave tekster, der gør gjort dem selv klogere på temaet selvfortælling.
FAGLIGE MÅL:
- Eleverne har efter dette forløb lært at kunne:
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt.
- anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed.
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster.
- analysere og vurdere teksters kommunikative betydning.
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
PERSPEKTIVER:
Dette forløb har primært haft et litterært perspektiv.
LITTERÆRE PERSPEKTIVER:
- Vi har ud fra en litteraturanalytisk tilgang arbejdet med et historisk og genremæssigt varieret udvalg af primært skønlitterære tekster.
- Vi har haft fokus på historisk, æstetisk og
tematisk læsning, herunder med vægt på teksternes betydning og funktion i samtiden og i eftertiden.
- Vi har arbejdet med et historisk genremæssigt varieret udvalg af tekster fra 1870 til i dag, herunder fra de seneste fem år
- Vi har arbejdet med tekster fra romantik, realisme og modernisme
- Vi har læst mindst en tekst fra følgende kanonforfattere: Karen Blixen,
- Vi har metodisk arbejdet med:
- litteraturanalyse og -fortolkning
- anvendelse af relevante litterære metoder
- litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
- tekster gennem kreative arbejdsprocesser.
SPROGLIGE PERSPEKTIVER:
- Vi har i litterære tekster arbejdet med sproglig analyse, fortolkning og vurdering
MATERIALE:
- Maja Lee Langvad: "Part C 20 spørgsmål til mig selv" fra "Find Holger Danske", 2006, Borgen (Uddrag)
- Morten Pape: "Planen", 2015 (Uddrag)
- Karen Blixen: "Livets veje", i "Den afrikanske farm", s. 240-242 (uddrag fra selvbiografien) (Kanonforfatter)
- Emil Aarestrup: "Angst" (1838)
- Rudolf Broby Johansen: "Stridsmænd for det vi elsker", i BLOD, 1922
- Tove Ditlevsen: "Til mit døde barn", 1937
- Alexandre Nsoni: "I AFRIKA FØDES DER IKKE DRENGE KUN MÆND", 2021 (Værklæsning)
SUPPLERENDE MATERIALE:
- Ole Schultz Larsen: "Håndbog til dansk", 2015, Systime, s. 46-51
- Johann Sten Nielsen: "Alexandre Nsoni: Interview: "Jeg føler mig mere elsket, end jeg nogensinde har gjort før, når jeg læser", Information, 26.07.2021: https://www.information.dk/kultur/2021/07/alexandre-nsoni-foeler-mere-elsket-nogensinde-gjort-foer-naar-laeser
- Rasch, Cathrine Rygaard og Carina Dreier-Hansen: "Tekstanalyse i dansk – en mikrohåndbog", Systime
- Mischa Sloth Carlsen: "Fortællingens spejl", Systime
VIGTIGE BEGREBER:
- De tre hovedgenrer:
- epik (Noveller og romaner)
- lyrik (Digte)
- drama (Skuespil)
Begreber til analyse af epik:
- Fortællerforhold:
- 1. personsfortæller (jegfortæller)
- 3. personsfortæller
- Alvidende fortæller
- Personbunden fortæller
- Observerende fortæller
- Synsvinkel
- Fremstillingsformer:
- Scenisk fremstilling
- Panoramisk fremstilling
- Beskrivelse
- Refleksion
- Gengivelse af tale og tanke: direkte tale, indirekte tale, dækket direkte tale,
fortællerkommentar
- Komposition:
- Ydre komposition
- Indre komposition:
- tredelt opbygning
- in medias res
- kronologisk opbygning
- Rammefortælling
- Personkarakteristik:
- Indirekte karakteristik
- Direkte karakteristik
- Ydre kendetegn
- Sociale kendetegn
- Indre kendetegn
- Miljø:
- Det fysiske miljø
- Det sociale miljø
- Titel
- Tema
- Fortolkning
Begreber til analyse af lyrik:
- Traditionelle digte
- Moderne digte
- De tre lyriske undergenrer:
- Det lyriske digte
- Det episke digt
- Det dramatiske digt
- Komposition (digtets opbygning):
- Formmæssigt: strofer, vers, grafisk visuelle virkemidler, gentagelser, omkvæd
- Indholdsmæssigt: struktureret af: spørgsmål og svar, kontraster, handling, gentagelser
- Rim:
- Enderim:
- Parrim
- Krydsrim
- Klamrerim
- Allitteration (bogstavrim)
- Assonans (vokalrim)
- Rytme
- Denotation og konnotation
- Semantiske skemaer
- Digtets stemme: det lyriske jeg eller digterjeget
- Billedsprog:
- Metafor
- Sammenligning
- Symbol
- Besjælling
- Personifikation
- Selvfortælling
- Autofiktion
OMFANG: ca. 250 sider
|