|
Titel
10
|
Forløb#10 Hvem er lyset for?
FORLØBSBESKRIVELSE:
I dette tematiske forløb har vi haft fokus på forskellige samfundsklassers afspejling i den danske litteraturhistorie. Vi har undersøgt, hvordan den danske litteraturhistorie er en fortælling om, at mennesket er blevet stærkere individualiseret gennem de sidste 300 år samt at den også er en fortælling om, at man til hver en tid har forskellige samfundsklasser, som udvikler sig og bliver beskrevet på forskellige måder. Og at det også er en fortælling om, at man i Danmark med uddannelse ønsker at påvirke og ændre samfundets underklasse. Alle skal have adgang til skolegang, til at komme i gymnasiet og blive dannet – og frisat. Litteraturhistorien er derfor grundlæggende en fortælling om, at individualiseringen også er knyttet til en idé om at skabe borgere, der er dannede, kan tage fornuftige beslutninger i deres liv og skabe sig et liv, som de selv styrer – uanset hvilken samfundsklasse man tilhører.
Vi startede forløbet med at undersøge Grundtvigs tekst "Er lyset for de lærde blot?" i forhold til romantikkens nationalromantik og har herefter haft nedslag
I dette tematiske forløb har vi haft fokus på forskellige samfundsklassers afspejling i den danske litteraturhistorie. Vi har undersøgt, hvordan den danske litteraturhistorie er en fortælling om, at mennesket er blevet stærkere individualiseret gennem de sidste 300 år samt at den også er en fortælling om, at man til hver en tid har forskellige samfundsklasser, som udvikler sig og bliver beskrevet på forskellige måder. Og at det også er en fortælling om, at man i Danmark med uddannelse ønsker at påvirke og ændre samfundets underklasse. Alle skal have adgang til skolegang, til at komme i gymnasiet og blive dannet – og frisat. Litteraturhistorien er derfor grundlæggende en fortælling om, at individualiseringen også er knyttet til en idé om at skabe borgere, der er dannede, kan tage fornuftige beslutninger i deres liv og skabe sig et liv, som de selv styrer – uanset hvilken samfundsklasse man tilhører.
I dette forløb har vi arbejdet med temaet "Hvem er lyset for?", hvor vi har fokuseret på dannelse og sociale klasser gennem forskellige litteraturhistoriske perioder.
Vi haft fokus på perioderne fra middelalderen, oplysningstiden, Det moderne gennembrud samt modernisme og realisme frem til i dag.
Forløbet har overvejende et litterært perspektiv.
FAGLIGE MÅL:
Når eleverne har arbejdet med forløbet "Hvem er lyset for?", kan de:
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt.
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed.
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier.
- dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden.
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund.
KERNESTOF:
Forløbet "Hvem er lyset for?" har overordnet et litterært perspektiv, men indeholder også en række sproglige elementer knyttet til det analytiske arbejde med tekster. I forløbet indgår fiktive og ikke-fiktive tekster fra centrale litteraturhistoriske perioder, og en række kanonforfattere er inddraget i forløbet.
LITTERÆRE PERSPEKTIVER:
- et historisk genremæssigt varieret udvalg af tekster fra 1870 til i dag, herunder fra de seneste fem år.
- tekster fra romantik, realisme og modernisme
- fra dansk litteraturs kanon læses mindst én tekst af hver af forfatterne: Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg
- Metodisk har vi arbejdet med:
- litteraturanalyse og -fortolkning
- anvendelse af relevante litterære metoder
- litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
- tekster gennem kreative arbejdsprocesser.
SPROGLIGE PERSPEKTIVER:
- Her undersøges med en sproganalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af
teksttyper, herunder litterære tekster.
- Metodisk har vi arbejdet med:
- sproglig analyse, fortolkning og vurdering
MATERIALE:
- Kongens nytårstale 2025: https://www.dansketaler.dk/tale/h-m-kong-frederik-x-s-nytarstale-2025
- Folkevise, tryllevise: Ukendt forfatter: "Hr. Bøsmer i Elvehjem"
- Ludvig Holberg: "Erasmus Montanus", 1731, anden akt, scene 2 (uddrag)
- Herman Bang: "Den sidste balkjole", (1887)
- Henrik Pontoppidan: "Ane-Mette", 1887 (uddrag)
- Amalie Skram: "Constance Ring", 1885, (uddrag)
- Henrik Ibsen: "Et dukkehjem", 1879 (uddrag)
- Grundtvig: "Er lyset for de lærde blot?" (1839)
- Martin Andersen Nexø: ”Lønningsdag” (1900)
- Johannes V. Jensen: ”På Memphis Station” (1907)
- Tom Kristensen: ”Nat i Berlin” (1927)
- Broby-Johansen: "BORDELPIGE DRÆBER UFØDT"
- Martin A. Hansen: "Agerhønen" (1947)
- Michael Strunge: "Natmaskinen" (1981) + ”Ligeglad” (1980)
- Yahya Hassan: "Langdigt" + ”BARNDOM” (2013)
- Oliver Lorenski: "Da vi var yngre" (2024) - uddrag
SUPPLERENDE STOF:
- "Michael Øgendahl og de store forfattere: Michael Strunge": https://www.dr.dk/skole/michael-strunge
- Mimi Olsen, m.fl.: "Dansk i tiden", Systime
- Mimi Sørensen og Mads Rangvid: "Brug litteraturhistorien", Systime: https://bl.systime.dk/?id=130
VIGTIGE BEGREBER:
- Modernisme
- Realisme
Litteraturhistoriske perioder:
Litterære perioder:
- Folkeviser:
- Mundtlig fortælling
- Ukendt forfatter og oprindelsesår
- Formelsprog
- Rim og fast struktur
- Syrebadsteknik
- Gentagelse
- Trylleviser:
- Overnaturlige kræfter
- Overgang fra barn til voksen - "Forlovelsessituation"
Oplysningstiden: 1720-1800:
- fornuft
- viden og oplysning
- Nyt borgerskab kommer frem
- Litterære tekster: Drama
Romantikken:
- Nationalromantikken
- Højskolerne - viden til alle
Det moderne gennembrud: 1870-1900:
- De tre k'er: Køn, klasse, kirke
- Urbanisering
- Det naturvidenskabelige gennembrud (Charles Darwin)
- Litteraturkritikeren Georg Brandes: "Litteraturen skal sætte problemer under debat"
- Udvikling af oplysningstidens tanker om det selvstændige individ
- Sædelighedsfejden
- Kvinde- og manderoller
- Realisme:
- afspejler virkeligheden så præcist som muligt
- sproget gør ikke opmærksom på sig selv --> handling med konkret indhold, der ligner virkeligheden
- Naturalisme:
- Arv og miljø
- inspireret af naturvidenskaben
- Impressionisme:
- Observerende fortæller
- in medias res
- opbygget af øjebliksbilleder
- scenisk fremstillingsform
- prikker og tankestreger
- replikker og samtaler til at karakterisere personerne
- Undertekst
- Tomme pladser
Transaktionsanalyse:
- Forældrejeget
- Barnejeget
- Voksenjeget
- symmetrisk eller asymmetrisk kommunikation
Drama:
- Komedie og tragedie
- Replikker
- Undertekst
- Regibemærkninger
- Konflikt
Mellemkrigstiden:
- Ekspressionisme
- Socialrealisme
Det moderne:
- Eksistentialisme
Det senmoderne (1970-2000):
Årtusindeskiftet (2000-2020):
- Autofiktion
- Sociolingvistik: etnolekt
MATERIALE:
- Kongens nytårstale 2025: https://www.dansketaler.dk/tale/h-m-kong-frederik-x-s-nytarstale-2025
- Folkevise, tryllevise: Ukendt forfatter: "Hr. Bøsmer i Elvehjem"
- Ludvig Holberg: "Erasmus Montanus", 1731, anden akt, scene 2 (uddrag)
- Herman Bang: "Den sidste balkjole", (1887)
- Henrik Pontoppidan: "Ane-Mette", 1887 (uddrag)
- Amalie Skram: "Constance Ring", 1885, (uddrag)
- Henrik Ibsen: "Et dukkehjem", 1879 (uddrag)
SEKUNDÆR MATERIALE:
- Mimi Sørensen og Mads Rangvid: "Brug litteraturhistorien", Systime: https://bl.systime.dk/?id=130
Det samlede omfang: 100 sider
|