Holdet 2024 2h Bk - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Frederiksberg HF
Fag og niveau Billedkunst B
Lærer(e) Lotte Stuhr
Hold 2024 2h Bk (2h Bk)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til billedkunst B
Titel 2 Sorgens billeder
Titel 3 Samtidskunst 1. Installationskunst
Titel 4 Nedbrydning og Skabelse
Titel 5 Feministisk kunstteori og metode
Titel 6 Tegning
Titel 7 Samtidskunst 2.Tendeser og medier
Titel 8 Taknemmelighed
Titel 9 Eksamensprojekt

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til billedkunst B

Introduktion til faget og til hinanden

Alle præsenterer sig selv gennem et Zine, som vi siden kopierer/mangfoldiggør så I kan  bytte Zines og derigennem lære lidt om hinanden.

Praksis:
1. Øvelse: "Zine om dig selv"

Teori:
Zine som et undergrundsmedie (tekst om mediet sammen med øvelsesvejledningen)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Sorgens billeder

Hvad er sorg? Hvordan kan man udtrykke og bearbejde sorg gennem kunsten?
Vi undersøger hvordan man kan forholde sig til sorg - i forskellige kulturer og til forskellige tider. Vi har altså ikke fokus på døden i sig selv, men på den sorg og de minder som tabet af en nærtstående person afføder.

Forløbet tager afsæt i oplevelsen af Taryn Simons lydinstallation: "Start again the Lament" og et besøg på Frederiksberg ældre kirkegård.

Teori:
PowerPoint med billeder af sorgen fra forskellige kunsthistoriske perioder (Samtidskunst, renæssance og ekpressionisme.) (ligger i Lectio)
Artikel om "Billeder af sorgen" https://artmatter.dk/journal/billeder-af-sorgen/
Tekst om Taryn Simons værk i Cisternerne (ligger i Lectio)
Video, der viser et andet af Taryn Simon's værk "An Occupation og Loss"
(links til begge matr. er vedhæftet modulerne)

Praksis:
2. Øvelse/Mini-projekt: "Sorg og sorgarbejde"

Ekskursion til Frederiksberg ældre kirkegård og til Taryn Simons lydinstallation: "Start again the Lament" i Cisternerne i Frederiksberg have
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Samtidskunst 1. Installationskunst

Et forløb om samtidskunst med særligt fokus på installationskunst.

Forløbet kædes sammen med vores ekskursion til kunstmuseet Arken,  som vi besøgte sammen med kemiholdet i forbindelse med vores andet forløb om Nedbrydning og skabelse.
Her så vi bl.a. værker af Anish Kapoor, Ursula Reuter Christiansen og Jeppe Hein.

3. Øvelse: Fotodokumentation af udvalgte installationer fra turen til Arken, samles i en PowerPoint sammen med en analyse af et af værkerne.

Teori/materiale:
Omvisning i Anish Kapoors udstilling "Unseen" på Arken (PowerPoint med billeder af nogle af AKs værker fra udstillingen ligger i Lectio)
Ursula Reuter Christiansen: "Jeg er ild og vand" (PowerPoint om URC og billeder af nogle af værkerne fra udstillingen på Arken ligger i Lectio)
"Tendenser i samtidskunsten" (Ligger som PP i Lectio)

Ekskursion til "Arken" (værker af Anish Kapoor, Ursula Reuter Christiansen og Jeppe Hein)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Nedbrydning og Skabelse

Et tværfagligt projekt hvor vi samarbejder med Kemi2 B.
Ideen er, dels at anskue et emne ud fra både en æstetisk og en naturvidenskabelig vinkel, dels at vise, sammenhængen mellem nedbrydning og skabelse: Når noget nedbrydes opstår noget andet - nye betydninger og ting sættes i verden.

Samarbejdet består i, at de to hold underviser hinanden:
Kemiholdet leder forsøg og underviser billedkunstholdet i metallers reaktionsvillighed, mens billedkunstholdet viser kemiholdet, hvordan man kan udnytte dette og arbejde æstetisk/kunstnerisk med korrosion af forskellige materialer.
Forud for undervisningen har de to hold hver især i samarbejde med deres lærer planlagt indholdet og formen for undervisningen. På billedkunstholdet lavede vi en række eksperimenter og fandt på tre små øvelser til kemieleverne, der udnyttede metallernes korrosion og reaktionsvillighed med træ. Vi blev desuden enige om at perspektivere øvelserne til surrealismens automattegninger og brug af tilfældet.
Vi afsluttede forløbet med en fælles ekskursion til Arken, hvor de to hold sammen oplevede Anish Kapoors udstilling "Unseen" med særligt fokus på Kapoors arbejde med materialer og vores sansning af værkerne.

Forløbet indeholder:

Praksis:
4. øvelse: "Nedbrydning og skabelse"
I øvelsen indgår bl.a.:
Materiale-eksperimenter: Vi undersøger hvordan vi kan udnytte forskellige metallers korrosion (kemisk nedbrydning) og reaktionsvillighed med andre materialer (fx. træ) til at skabe billeder.
Ét fælles værk: Afslutningsvis samler vi jeres eksperimenter og øvelser i ét fælles værk. I skal i fællesskab finde ud af, hvordan de forskellige elementer skal komponeres, sammensættes og monteres.
Værket fremvises for kemiholdet ved en fernisering lige inden jul.

Teori:
Om surrealisme og om surrealisternes brug af automattegninger og tilfældet. (ligger som to PP i Lectio)
Læs om hvad korrosion er i øvelsesvejledningen til øvelse 4.

Ekskursion til Arken hvor vi sammen med kemiholdet så Anish Kapoors udstilling: "Unseen” og havde særligt fokus på materialer og sansning.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Feministisk kunstteori og metode

Den feministisk metode er en måde at læse billeder og tekster på, hvor man analyserer og kritiserer værkernes fremstilling og opfattelser af kønsroller og forholdet mellem mænd og kvinder.
Vi læser om feministisk kunstteori og metode og ser på kvindernes placering i kunsten - som motiv og som udøvende kunstner.

Vi har tidligere i, i forbindelse med forløbet "Samtidskunst 1", set Ursula Reuter Christiansens udstilling: "Jeg er ild og vand" på Arken.

Forløbet flettes sammen med det efterfølgende forløb om tegning, der afsluttes med et tegnet portræt af en kvinde der bør hyldes og et gruppeportræt hvori alle disse kvinder samles (øvelse 14)

Teori:
Kunsthistorisk gennemgang af kvinders placering i kunsten og kunsthistorien understøttet af PP (ligger i Lectio)
Tekst om "Feministisk kunstkritik" fra "For øjeblikket 2" (ligger i Lectio)
Link til Folketingets hjemmeside og præsentation af Mie Mørkebergs gruppeportræt (under modulet)
"Det er krukkernes tid" Artikel i Information og Mie Mørkebergs portræt (Link til artiklen på modulet)
PP om gruppeportrætter gennem tiden og i "Samtaleværelset" på Christiansborg (ligger i Lectio)
Dokumentarfilmen: "Apolonia, Apolonia!" om Apolonia Sokol. (Link til filmen på modulet)

Praksis:
5. Øvelse: Visuelle noter (visualisering af et feministisk begreb)
13. øvelse/projekt: "Feministisk værk"
14: Øvelse/projekt: "En kvinde der bør hyldes" (Består både af et individuelt portræt og gruppeportræt baseret på holdets individuelle portrætter)

Ekskursion til den nyåbnede Kunsthal N på Nørrebro, hvor vi får en omvisning og ser den amerikanske maler Danielle Mckinneys udstilling: "About a moment – in a moment". Udstillingen viser en række af Mckinneys værker, der hver bærer på en fortælling om ét menneske i et øjeblik.

Ekskursion til Christiansborg, hvor vi får temaomvisningen »Kvinder på Borgen – repræsentation i politik og kunst«
Vi hører bl.a. om de historiske begivenheder, der førte til kvinders valgret i 1915, og om markante skikkelser fra kvindekampen. Og så ser vi det nye gruppeportræt, som billedkunstner Mie Mørkeberg har malet: "Samtale 1918-2024"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Tegning

Et forløb om tegningens brug og skiftende kunstneriske status gennem tiden.

Forløbet kobles undervejs sammen med det foregående forløb om feministisk kunst i et i form af et fælles gruppeportræt inspireret af Mie Mørkebergs gruppeportræt, som vi så på Christiansborg. Hver elev vælger en kvinde, hun mener fortjener at blive hyldet, og som hun derefter tegner et portræt af. Alle portrætterne samles i en collage som et fælles gruppeportræt: "Kvinder der bør hyldes".

Teori:
Kunsthistorisk gennemgang af tegningen som medie understøttet af PowerPoint (PP ligger i Lectio)
Tegningskompendie (Ligger i Lectio)

Opgave: Skriftlig billedanalyse af tegning fra kompendiet

Praksis:
Vi undersøger tegningens forskellige genrer udtryk og muligheder gennem en række øvelser.
5. Øvelse: Visuelle noter (Visualisering af et feministisk begreb)
6. Øvelse: Leonardo og cyklen (Visualisering og forklaring af en ide)
7. Øvelse: Gråtoneskala med blyant vha. forskellige skraveringsteknikker
8: Øvelse (A+B): Ansigtets proportioner. Tegning af holdkammeret en face (set forfra) +  tegning af ansigt i profil (øvelsesvejledning er ikke lagt op, men der ligger et link til en instruktion på modulet)
9. Øvelse: Elefanten. ”Fra observation til abstraktion” (Observations- , Krusse-dulle-, One-line- og Forvandlingstegning)
10. Øvelse: Frottage.  Fire eksperimenter med frottage-teknikken (En surrealistisk metode)
11. Øvelse: Lyntegnekursus. Eksperimenter med materialer og tegneteknikker. Ialt. 8-9 tegninger, hvor vi eksperimenterer med materialer og tegneteknik.
12. Øvelse: "Alting flyder". (Materiale-eksperimenter nr. 3. Maleri og tegning med både traditionelle og alternative materialer som akvarel, kaffe, saltvand og stearin.)
14. Øvelse: En kvinder der bør hyldes. (Individuelt og gruppeportræt)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Samtidskunst 2.Tendeser og medier

Et kort forløb om centrale tendenser og det multi-mediale i samtidskunsten.
Vi fokuserer på det konceptuelle, det virkelighedsinddragende og det performative.

Gennemgangen tager afsæt i nogle af de mange værker, vi har set på fra 1960'erne og frem til nutiden.

Praksis:
Øvelse 16: Taknemlighed 2. (Koncept for montering af holdets taknemligheds-tekster)
Øvelse 17: ”Et produkt der fremmer taknemlighed”

Teori:
PowerPoint om "Tendenser i samtidskunsten" (ligger i Lectio)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Taknemmelighed

Taknemmelighed handler om glæde. Glæde over gode ting, andre gør for os eller giver os. Eller glæde over, at nogen eller noget findes. Moderne psykologisk forskning viser, at taknemmelighed er et af de karaktertræk, der har allerstørst betydning for vores mentale trivsel. Taknemmelighed gør os gladere, mere tilfredse og optimistiske, men det gør også en masse godt for folk omkring os, og de fællesskaber, vi er en del af.

I forløbet undersøger vi, hvorfor taknemmelighed er godt, og vi ser også på de kræfter i vores natur og kultur, der trækker os i retning af utaknemmelighed.

Forløbet tjener samtidig som optakt til eksamensprojektet, hvor man kan bruge emnet og teorierne bag det som afsæt for sit projekt.

Praksis:
Øvelse 15: Taknemlighed 1. (Visualisering af din taknemlighed)
Øvelse 16: Taknemlighed 2. (Koncept for montering af holdets taknemligheds-tekster)
Øvelse 17: ”Et produkt der fremmer taknemlighed”

Teori:
Mindhelper.dk: "Taknemli' - en lille bog om glæde" (kapitel 1-4 inkl. + kapitel 6 og 7) (Bogen ligger som pdf i Lectio og på modulerne)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Eksamensprojekt

Eksamensprojektet er:
”Et selvstændigt, individuelt eksamensprojekt...hvor eleverne undersøger en selvvalgt, lærergodkendt problemstilling gennem en vekselvirkning mellem praksis, analyse og teori. Eksamensprojektet inkluderer elevernes egne eksperimenterende undersøgelser i form af praktisk, kunstnerisk arbejde. Læreren optræder som vejleder” (Vejledning til Billedkunst, UVM)

Vi har valgt at koble eksamensprojektet sammen med et forløb om taknemmelighed, så man kan bruge emnet og teorierne bag taknemmelighed som afsæt for sit projekt.

Du har fire gange til det praktiske arbejde med projektet. Det forventes, at du også bruger tid derhjemme.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer