Holdet 2024 2h Sa3 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Frederiksberg HF
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Morten Leif Sestoft
Hold 2024 2h Sa3 (2h Sa3)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro (aug.24)
Titel 2 Køn, klasse og medier (aug.24)
Titel 3 Bande- og ungdomskriminalitet (okt.24)
Titel 4 Politik, magt og demokrati
Titel 5 Velfærdsstaten nu og i fremtiden
Titel 6 Globalisering, Danmark og EU (apr.25)
Titel 7 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 2 Køn, klasse og medier (aug.24)

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering
- sociale og kulturelle forskelle

Teoretikere:
Giddens og det senmoderne samfund, herunder:
individualisering og valg, aftraditionalisering, adskillelse af tid og rum, globalisering, udlejring af sociale relationer
Ulrich Bechs teori om det senmoderne samfund, institutionaliseret individualisering, risikosamfundet
Thomas Ziehe: teori om det senmoderne samfund, formbarhed, kulturel frisættelse, stødpudezoner, subjektivisering, ontologisering og potensering
Richard Sennett: fleksibilitet, narrativitet, kraktermæssig krise
Hartmut Rosa: fremmedgørelse, accellerationssamfundet (teknologisk, social, livstempo), højhastighedssamfund, konkurrencelogik, social kappestrid
Sherry Turkle: alene sammen, paradoksalt at søgen efter fællesskab gør os ensomme
Erving Goffman: front- og backstage, performativitet, indtryksstyring, social konstruktion
Pierre Bourdieu: Habitus, Kapital (økonomisk, kulturel, social) og Felt, social arv, social mobilitet
Axel Honneth: Anerkendelse (privat, solidarisk, juridisk)

Begreber:
Socialisering: primær-, sekundær- og dobbelt.
Normer og værdier
Sanktioner - positive og negative
Internalisering af normer
Familietyper: Patriarkalsk, Team, Svingdørs og Socialt akvarium
Livsformer: lønarbejder-, karriere- og selvstændige.
Integrationsformer: assimilation, pluralistisk integration, segregation
Integrationsdimensioner: økonomisk, kulturel, social, juridisk.
Fordomme, stereotyper og stigmatisering
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Bande- og ungdomskriminalitet (okt.24)

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering
- sociale og kulturelle forskelle

- politiske partier i Danmark og politiske ideologier

Teoretikere/teorier:
Hannah Arendt: ondskabens banalitet
Milgram-eksperimentet
Bourdieu, Honneth,
Marx, Durkheim, Foucault
Csikszenmihalyi (flowteori), Maffesoli (neostammer), Goffman (stigmatisering)
årsager til kriminalitet: lovgivning, struktur, situation,rationalitet, biologi, fællesskab
Kontrolteori (irrationbel adfærd, rational choice, aktørorienteret), kulturteori (normer, værdier, struktur, social arv), konformitetsteori (sekundær socialisering, subkultur), kompensationsteori
straffens formål (afskrækkelse, uskadeliggørelse, resocialisering, gengældelse (hævn/retribution))
Alternative forklaringer: Marx (undertrykkelse/udbytning), Durkheim (fælles fjende, sammenhængskraft), Foucault (bekræftelse af normalitet, overvågning, panoptikon, selvdisciplinering)
Balvigs model: bagud-/forud-skuende, retsfølelse (traditionel/konservativ), utilitaristisk (hvad nytter? fængsling eller rehabilitering, liberal), omsorg/resocialisering (socialistisk, progressiv)

Begreber:
sociologiske begreber of teorier kan forklare en del
recidiv, straftyper (fængsel - fodlænke (betinget/ubetinget), bøde, samfundstjeneste), formelle og uformelle årsager til straf, stram og lempelig retspolitik (forebyggelse, fængsel, resocialisering, gengældelse/hævn (retribution), afskrækkelse, uskadeliggørelse)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Politik, magt og demokrati

Fra læreplanen:
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politiske beslutninger i Danmark i en global sammenhæng
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- kvantitativ og kvalitativ metode.

Begreber:
Demokratiformer og demokratisyn (direkte, repræsentativt, deltagelses og konkurrencedemokrati).
Molins-, Eastons- (partiadfærd), Downs- (parti-, politiker- og vælgeradfærd), og medianvælgermodellen (rational choice, vælgeradfærd, hvor lægger partierne sig).
Vælgertyper (kerne-, marginal- og sofavælger +issue-voters), vælgervandringer.
Ideologierne i deres klassiske og senere versioner (liberalisme, konservatisme, socialisme (+populisme)).
De danske politiske partier og politiske skillelinjer (fordelings- og værdipolitik). Herunder de tre velfærdsmodeller (universel, residual og korporativ/selektiv), hvordan partierne og ideologierne forholder sig til velfærden (stor eller lille stat).
Magtpartier, pragmatiske og ideologiske partier, catch-all partier,
Kåre Strøm: policy-, office-, eller vote-seeking
Medborgerskab
Magtformer: direkte, indirekte, bevidsthedskontrollerende, diskursiv, institutionel magt
Magtens tredeling (lovgivende, udøvende og dømmende magt)
Parlamentarisme og præsidentialisme, den parlamentariske styringskæde
Forskellige aktører i den politiske beslutningsproces (græsrødder, partier, interesseorganisationer, oa.).
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Minisynopsis til kriminalitet 05-12-2024
Minisynopsis om politik 25-02-2025
Omfang Estimeret: 21,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Velfærdsstaten nu og i fremtiden

Fra læreplanen:
- velfærdsprincipper herunder stat, marked og civilsamfund
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsredskaber

Begreber:
Vækst
BNP
velfærdstrekanten (stat-marked-civilsamfund)
Høj- og lavkonjunktur
Det økonomiske kredsløb
De samfundsøkonomiske mål
- vækst i BNP, lav arbejdsløshed og høj beskæftigelse, lav inflation, betalingsbalance-ligevægt, bæredygtig økonomi, balance på statsbudgettet, statsgæld
målkonflikt mellem vækst og bæredygtighed
økonomiske styringsredskaber
- finanspolitik (ekspansiv og kontraktiv, føres af finansministeriet og folketinget: finanslov)
- pengepolitik (ekspansiv og kontraktiv, renten sættes af ECB, Nationalbanken følger med for at holde et inflationsmål på under 2%)
valutapolitik (sættes af ECB, Nationalbanken holder fastkurspolitik til €)
Velfærdsstatens udfordringer/pres (finansiering (høj skat), omkostning (ydelser bliver dyrere), forventning (høj velstand i det private), demografisk(flere ældre), globalt pres (konkurrence) og popularitetsklemme (alle elsker velfærd, alle vil have)).
udlicitering, privatisering
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Globalisering, Danmark og EU (apr.25)

Fra læreplanen;
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU
- globaliseringens og EUs betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold

Begreber:
frihandel (liberal verdensorden), handelshindringer (tekniske, told, statsstøtte, kvoter), protektionisme, handels-/toldkrig, afglobalisering, global retsorden/verdensorden, værdikæder
EU (institutioner: EU-Kommissionen, Ministerrådet, EU-Parlamentet, Det europæiske Råd, EU-domstolen)
det indre marked (de fire friheder: fri bevægelighed af varer, kapital, arbejdskraft og tjenester)
integrationsteorier (føderalisme, funktionalisme, neofunktionalisme (spill-over effekten), transaktionsanalyse, intergovernmentalisme, multi-level governance, marxistisk integrationsteori)
idealisme (interdependens, frihandel, regelbaseret verdensorden), realisme (anarkisk verdensorden, kun statslige aktører), suverænitet, alliancer, hård (militær, økonomi) og blød (kultur) magt
INGO (FN, WTO, NATO), NGO (WWF, Røde Kors, Amnesty)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Repetition

Indhold


Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer