Holdet 2024 2h Sa5 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Frederiksberg HF
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Runa Yoshinaka, Thor Frandsen
Hold 2024 2h Sa5 (2h Sa5)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ungdoms- og bandekriminalitet
Titel 2 Politik, magt og medier
Titel 3 Økonomi- og velfærdsforløb
Titel 4 Repetitionsforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ungdoms- og bandekriminalitet

Faglige mål:

- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger

Kernestof

- identitetsdannelse og socialisering
- social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande,
herunder Danmark.
- Metode komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode. (minus komparativ)

Indhold:

Forløbet havde til formål, at arbejde primært ud fra en sociologisk tilgang til bandekriminalitet. Indledningsvist arbejdede vi derfor med normer og værdier ift. familie-typer, samt socialisering og dobbeltsocialisering. Dernæst arbejdede de med udviklingen i forskellige kriminalitetsmønstre i Danmark. Vi arbejdede med forskellige teorier (både aktør og struktur-orienterede) om årsager til kriminalitet og anvendte teorien på forskellige cases om bandekriminalitet og rockere.

Til slut havde vi et politisk fokus på partier og ideologiers holdninger til straf vs. forebyggelse. Eleverne undersøgte bandepakkernes tendens til skærpede straffe og vi arbejdede case-orienteret med straffesager, hvor eleverne selv skulle bedømme strafudmålingen og sammenligne med den reelle afgørelse. Vi arbejdede med forholdende i danske fængsler og problemstillingen om, hvordan fængslerne er pressede på betjente og økonomi, i et tid hvor straffe skærpes. Afslutningsvist arbejdede vi komparativt med casen om bandekriminalitet i Sverige, hvor unge hyres til kriminalitet i Danmark. Vi diskuterede i denne sammenhæng fordele/ulemper ved at sænke den kriminelle lavalder.


Begreber:

Socialisering: primær-, sekundær- og dobbelt.
Normer og værdier
Sanktioner - positive og negative
Internalisering af normer
Integrationsformer: assimilation, pluralistisk integration, segregation
Fordomme, stereotyper og stigmatisering
Årsager til kriminalitet: struktur/aktør perspektiv
Pierre Bourdieu: Habitus, Kapital (økonomisk, kulturel, social, symbolsk) og Felt, social arv, social mobilitet
Axel Honneth: Anerkendelse (emotionel, solidarisk, retslig)
SNAP-modellen - Organisk kriminalitet f.eks. Hirschis kontrolteori. Overlevelses-kriminalitet f.eks. Mertons motivationsteori og opvisnings-kriminalitet f.eks. Sutherlands kulturteori
Merton (motivationsteori - ulighed, behovsfrustration, materiel fremgang, ressourcesvage grupper, ulighed, strukturorienteret)  
Sutherland (kulturteori - normer, værdier, socialisering, referencegruppe /rollemodeller, primærgruppe, kopieringsproces, social interaktion, kriminelle mønstre, strukturorienteret)
Hirschi  (Kontrolteori - Social kontrol, sociale bånd, vurdering, engagement, aktivitet, rational choice / cost-benefit, aktørorienteret)
Durkheim (fælles fjende, sammenhængskraft)
Foucault (normalisering, overvågning, panoptikon, selvdisciplinering)
Straffens formål (afskrækkelse, hævn/gengældelse, retsfølelse, resocialisering)
Værdipolitik (højreorienteret  (hårdere straffe) → Venstreorinteret (forebyggelse/resocialisere)
Konservativ - retsfølelse, aktørorienteret, lov og orden
Socialistisk  - forebyggelse ,resocialisering, strukturorienteret
Liberalistisk - afskrækkelse, cost/benefit, aktørorienteret
Utilitaristisk - hvad nytter? fængsling eller rehabilitering?
Recidiv
Straftyper (fængsel - fodlænke (betinget/ubetinget), bøde, samfundstjeneste, rehabilitering)
Præventive tiltag (forebyggelse)


Arbejdsformer

Statistiske undersøgelser af klassen
Debat-øvelser
Konkurrence
Læreroplæg
Gruppearbejde
Selvstændigt arbejde
Eleverne laver podcast
Skriftlighed - synopsis, den gode problemformulering
Selv udarbejdet problemstillinger til grafer/tabeller


Materiale:

Kernestof:
- Samf på B (2019) Bjørnstrup, Victor et al. 2. udgave, Columbus s. 18-24, 60-64, 74-82, 150-158
- Fra drengestreger til bandekriminalitet (2017) Bjørnstrup et al. Columbus s. 35-37, 51-56, 62-64, 102-110
- Fri eller fortabt? (2019) Bjørnstrup et al. om SNAP-modellen, Sutherland og Merton
- Sociologiske steder - Fængslet (2019) Gregersen og Andersen. Systime. s. 92-98 og 210-217


Supplerende stof:

Kriminaliteten falder - så hvorfor går de fleste rundt og tror det modsatte  (2017) Politikken
Danmarks statistik (2022) om kriminalitet i DK.docx
"Brian Sandberg - Mit liv som Rocker” I "Fra drengestreger til bandekrig (2017) Colombus. s. 111-117
Haidar Ansari: Forældre skal ikke have lov til selv at vælge skole til deres børn – min historie fortæller hvorfor (2023) Politikken
Hårdere straffe giver mindre kriminalitet, hævder ministeren. Hans ministerium konkluderer det stik modsatte  (4.april 2023) Rasmus Bragh Schultz, Berlingske
Graf: Antallet af registrerede personer med tilknytning til rocker- og bandemiljøet (2023) Det Kriminalpræventive Råd
Tabel: PED-registrerede (2018) Politiets Efterretnings-database) Justitsministerietsforksningskontor
Tabel: Recidivprocent fængselsdømte. Straflængde. (Kriminalforsorgens statistik 2021)
27-årige Ali har været en del af bandemiljøets hårde kerne. Nu er han ude på den anden side (11 marts 2020) Najei Ali, DR
Giver strengere straffe mindre kriminalitet? (2022) Videnskab.dk
Antallet af fængselsdomme styrtdykker - Søren Pors Grundahl Udgivet 25. mar 2022 TVsyd
Her er regeringens nye bandepakke, der skal gøre livet surt for kriminelle. Uddrag (2023) Altinget

Videomateriale:

Udlejring af sociale relationer - Luk Samfundet Op (5 min)
Hvordan stopper man bandernes rekruttering af drenge? (TV2 - 2023. 6 min.)
DRTV - Ali og hans brødre - de første 20 min. (2018)
DRTV - Huset - afsnit 1 de første 20 min. (2023)
TV2 ECHO - Håndterer vi bandekonflikten forkert? 3 min. (2022)
DRTV - Horisont: Bandekrigen i Sverige (3:4) (2024) min 4 - 7
DRTV - Horisont: Bandekrigen i Sverige (1:4) (2024) min 20-24

I alt  - Ca 77 NS
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Politik, magt og medier

Faglige mål:

- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold

Kernestof:

- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
- identitetsdannelse og socialisering
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- magtbegreber og demokratiopfattelser
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
- Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund

Indhold:

Forløbet har dels til formål at gøre eleverne bevidste om, det politiske landskab i Danmark. Vi arbejdede med danske partiers ideologiske placering, samt casearbejde om regeringens skattereform (fokus på S og V), for at undersøge partiadfærd.  

Dernæst er fokus på medialiseringens betydning for demokratiet, herunder politikeres brug af sociale medier som led i deres politiske kommunikation, samt hvorvidt medialisering kan anses som en styrke eller svaghed for demokratiet. Vi arbejdede med forskellige former for magt, og tech-giganternes indflydelse på vores samfund, samt politiske holdninger til regulering af tech-industrien.

Begreber:

Socialismen
Liberalismen
Konservatismen
Nationalkonservatisme
Socialliberalisme
Socialdemokratisme
Den universelle velfærdsmodel (socialdemokratiske)
Den residuale velfærdsmodel (liberale)
Den korporative velfærdsmodel (konservative)
Vælgeradfærd
Politisk skillelinje
Det politiske kompas
Fordelings og værdipolitik
Classvoting
Issue voting
Marginalvælgere
Kernevælgere
Nærhedsmodellen
Retningsmodellen
Partiadfærd
Kaare Strøms model: Office, policy og vote-seeking
Molins model: Interessefaktor, opinions-faktor, parlamentarisk faktor og person-faktor

Medialisering
Medier som den 4. statsmagt
Mediernes logik 1. Forenkling 2. Polarisering 3. Personificering
Meningsdannelse
Politisk kommunikation
Menings- og handlingshorison
Spin og framing
Goffman: Backstage: Identitet som social konstruktion, frontstage, face, setting, indtryksstyring
Direkte magt
Bevidsthedskontrollerende magt
Institutionel magt
Diskursiv magt
Algoritmer
Ekkokamre
Tech-giganter
Deltagelsesdemokrati
Konkurrencedemokrat
Den parlamentariske styringskæde (og den udvidede styringskæde)
Forskellige aktører i den politiske beslutningsproces (græsrødder, partier, interesseorganisationer, mm)
Lobbyisme

Materiale:

Kernestof:
Samf på B (2019) Bjørnstrup et al. Colombus s. 51-54, 87 -93, 101 til 108, 123-127, 148-150, 184-208

ca 50 NS

Supplerende stof:

- Fast track i Legoland vækker vrede (2024) Mathilde Faurby DR
- Meningsmåling | Vægervandringer - Få seneste meningsmåling Danmark | Politik | DR (1/10/2024)
- Grafen i “Sådan har opbakningen til SVM-regeringen udviklet sig”  fra Snit af målinger: Regeringen stopper vælgerblødning (2024) Altinget
- Forsker og kommentator: Vælgerne elsker midter-regeringer - men kun i teorien (2023) Kjærgaard og Hansen. Netavisen
- Analyse afslører: Disse 3 politikere har haft det bedste 2022 på Facebook Af Jakob Slyngborg Trolle 5. jan 2023 DR
- Politisk baghjul til faglærte og ufaglærte, 18 mar. 2023 Karsten Hønge. Fyens Stifttidende.
- Her er partiernes tal på TikTok: Få klarer sig godt (2022) Ole Obitsø. Graf
- Mette og Frederiksen (2020). Jeppe Bentzen. Weekendavisen. Artikel-uddrag
- Forsker: Vanopslaghs valgtriumf viser, at kun LA tager de unge seriøst (2024). Søren Schultz Hansen. Altinget. Artikel-uddrag.
- "Sociale medier har været en gave for demokratiet" (2020) Ninna Gøbel Rønberg. Altinget. Artikel-uddrag
- Debat - Børns Vilkår_ Politikerne bør føre kampen mod techgiganterne videre i EU (2024) Altinget.docx
- Regeringen vil begrænse techgiganter: Vil indføre aldersverifikation for at begrænse børns adgang til porno og krig (2023) DR
- Figur 18: Dansk annonceomsætning på internettet (2021) Kulturministeriet
- Liberal Alliance vil ikke gå til valg på at få fjernet topskatten (2024) DR
- Figur 1. Danske lønmodtageres villighed til at betale mere i skat for bedre velfærd (2023) Cevea
- Graf: Hvem er vælgernes foretrukne statsminister? (2024) Altinget
- Valgresultat (2022) DR, meningsmåling 16. aug. 2024
- Skattelettelser for næsten 7 milliarder kroner på vej - Danmarks Netavis (2023)
- Analyse: Nu har Venstre optjent tre politiske chancer, mens socialdemokraterne ser hvæssede knive (2023) Niels Th. Dahl. Jyllandsposten

Video-materiale
- DRTV - De dyre piger: Risengrød og Chanelsko (2021) DR (ca 5 min)
- DRTV - De dyre piger: Det er dyrt at se godt ud (2021) DR (ca 10 min)
-  Alexvanopslagh - Top-topskat forklaret med smarties (2023) Instagram
- Ny video-serie retter fokus på techgiganternes magt, misinformation og sociale mediers påvirkning (2021) -  Video 1, 2, 5 og 5 Tjekdet.dk (ca 10 min)
DRTV - Alene hjemme på nettet: Alvorlige konsekvenser (de første 15 min)

Ca 35 NS

AI alt ca. 85 NS
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Økonomi- og velfærdsforløb

Faglige mål:
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger herpå
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller

Kernestof:
- velfærdsprincipper herunder stat, marked og civilsamfund
- social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsredskaber
- globaliseringens og EU's betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevnen og arbejdsmarkedsforhold

Indhold:
Forløbet har dels til formål at gøre eleverne bevidste om, hvilke økonomiske værktøjer, der gøres brug af i Danmark. Vi har i den kontekst arbejdet med samfundsøkonomiske mål og økonomiske konjunkturer for at undersøge, hvornår de forskellige værktøjer er relevante at bruge, og hvordan det samtidig hænger sammen med politiske prioriteringer.   

Dernæst har fokus været på globaliseringens påvirkning af Danmark. I den kontekst har vi særligt arbejdet med Trumps toldsatser som case, for at undersøge hvordan de har påvirket samfundsøkonomiske beslutninger og finanspolitiske prioriteringer både i Danmark og EU. Vi har samtidig undersøgt, hvordan globaliseringen har påvirket international politik, og i den sammenhæng har vi brugt menneskerettigheder som case til at analysere, hvilke politiske konflikter der er på spil ift. Israel-Palæstina konflikten.

Begreber:
- velfærdstrekanten (stat-marked-civilsamfund)
- social arv (negativ og positiv)
- social mobilitet
- ideologiernes syn på ulighed
- sociale klasser og ulighed i Danmark
- formel, chance og resultatlighed.
- social / økonomisk ulighed
- gini-koefficienten
- det økonomiske kredsløb
- De samfundsøkonomiske mål: Vækst i BNP, lav arbejdsløshed og høj beskæftigelse, lav inflation, betalingsbalance-ligevægt, bæredygtig økonomi, balance på statsbudgettet, statsgæld
- Årsager til inflation: Flaskehalsproblemer, demand-pull, cost-push, løn-pris-spiralen
- målkonflikt mellem vækst og bæredygtighed
- opgangs-, høj-, nedgangs- og lavkonjunktur
- økonomiske styringsredskaber
- finanspolitik (ekspansiv og kontraktiv)
- pengepolitik (ekspansiv og kontraktiv)
- Situationen for dansk økonomi  
- Velfærdsstatens udfordringer (både eksterne og interne), pres (finansiering (høj skat), omkostning (ydelser bliver dyrere), individualisering og forventninger (høj velstand i det private), demografisk(flere ældre), globalt pres (konkurrence + outsourcing), social dumping, immigration
- Arbejdsmarkedspolitiske strategier: Stramningsstrategien og opkvalificeringsstrategien
- nedskæringsstrategi og udvidelsesstrategi
- Det danske arbejdsmarked: Den danske model, flexicurity, gig-economy

Materiale:

Kernestof:
Luk Samfundet Op! (2023), Peter Brøndum & Thor Banke Hansen, Columbus s. 174-178
Samf på B (2019) Bjørnstrup et al. Columbus s. 127-135, 141-146, 168-183, 223-240, 242-248, 253-267,   

Supplerende stof:
- Nationalbanken følger ECB og hæver renten til det højeste niveau siden 2009 (2023), Politiken
- Efter nyt dyk i inflationen: Det betyder det for dig (2023), Julie Würtz, DR
- Søren Brostrøm er tilbage. Han vil have dig til at justere dine forventninger til fremtidens sundhedsvæsen (2023), Zetland
- Reform af kontanthjælpssystemet (2013), uddrag fra aftalen
- En ny reformpakke for dansk økonomi: Hurtigere i job, et stærkere arbejdsmarked, investeringer i fremtiden og innovative virksomheder (2022), uddrag fra aftalen
- Regeringens skattelettelser går især til den rigeste procent (2024), Johan Blem Larsen, Politiken
- Figur: Udvikling i ledighedsprocenten, Danmarks Statistik (2024)
- Figur: Økonomisk vækst målt i BNP, Danmarks Statistik (2024)
- Nye tal: Dansk økonomi er endnu stærkere end ventet (2024), Børsen
- Skattelettelser frustrerer, når vi sparer i børnehaven (2024), Tobias Bloch Schousboe, Information
- Handelskrig: I sidste ende er det forbrugerne, der betaler prisen (2025), Monica Jørgensen, DR
- Danmark er magtesløse i en handelskrig med USA (2025), Jacob Bruun, Altinget
- Den Internationale Domstol: Israel skal forhindre folkedrab i Gaza (2024), Peter Vedel Kessing, Institut for Menneskerettigheder
- Trump: Helvede bryder løs hvis ikke gidsler i Gaza frigives (2024), Mathias Oldager, DR
- Bilag 1: Figur: Inflation, økonomisk vækst og beskæftigelse, Danmarks Statistik (2024)
- Bilag 2: Nationalbanken advarer mod regeringens finanslov (2024), Jeppe Lykke Hansen, TV2
- Bilag 3: Figur: Udvikling i antallet af danskere i forskellige aldersgrupper
- Bilag 4: Tabel 2: Beskæftigelsesfrekvens for 16-64-årige, fordelt på herkomst. 2010 og 2020. Procent (2020), Statistikbanken
- Bilag 5: Middelklassens forventninger er ved at æde velfærdssamfundet op (uddrag) (2023), Lisbeth Knudsen, Altinget
- Bilag 6: Idealet om velfærd for alle er under afvikling (2020), Mathias Sonne Mencke, Kristeligt Dagblad
- Bilag 7: Grøn aktiekrise hærger i Europa: Vind eller forsvind (2024), Nicolai Bøttkjær og Kasper Ohmeyer, Børsen
- Topøkonom: Store lønhop vil afspore dyk i inflationen (2023), Frederik M. Juel, Berlingske
- S-ordfører: Sådan har Danmark råd til milliarder til både forsvar og pension (2024), Kasper Løvkvist, Berlingske


Videomateriale:

- Explainer (DR): Hvorfor stiger elpriserne?
- Explainer (DR): Hvad betyder demografisk træk?
- Debatten (DR2): Hvad uddanner vi de unge til?
- Forlaget Columbus (Luk Samfundet Op): Nogle peger på, at den danske velfærdsstat er under udvikling til en konkurrencestat, mener du at dette er tilfældet?
- Luk Samfundet Op: Hvad er forskellen på en velfærdsstat og en konkurrencestat?
- Debatten (DR2): Uddanner vi til fremtiden?
- Debatten (DR2): Hvem skal have pengene?
- Debatten (DR2): Mindre velfærd for mere forsvar?






Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Virtuel opgave 29-01-2025
Virtuel opgave - Modul 13 03-03-2025
Omfang Estimeret: 22,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer