Holdet 2024 2h Sa6 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Frederiksberg HF
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Thor Frandsen
Hold 2024 2h Sa6 (2h Sa6)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Medier og identitet
Titel 2 Kriminalitetsforløb
Titel 3 Politik, magt og medier
Titel 4 Økonomi- og velfærdsforløb
Titel 5 Repetitionsforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Medier og identitet

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering
- sociale og kulturelle forskelle

Teoretikere:
- Giddens og det senmoderne samfund, herunder:
individualisering og valg, aftraditionalisering, adskillelse af tid og rum, globalisering, udlejring af sociale relationer
- Thomas Ziehe: teori om det senmoderne samfund, formbarhed, kulturel frisættelse, stødpudezoner, subjektivisering, ontologisering og potensering
- Richard Sennett: fleksibilitet, narrativitet, kraktermæssig krise
- Hartmut Rosa: fremmedgørelse, accellerationssamfundet (teknologisk, social, livstempo), højhastighedssamfund, konkurrencelogik, social kappestrid
- Sherry Turkle: alene sammen, paradoksalt at søgen efter fællesskab gør os ensomme
- Erving Goffman: front- og backstage, performativitet, indtryksstyring, social konstruktion

Begreber:
Socialisering: primær-, sekundær- og dobbelt.
Normer og værdier
Sanktioner - positive og negative
Internalisering af normer
Familietyper: Patriarkalsk, Team, Svingdørs og Socialt akvarium
Livsformer: lønarbejder-, karriere- og selvstændige.
Fordomme, stereotyper og stigmatisering
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
FOMO 08-09-2024
Synopsis 07-10-2024
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Kriminalitetsforløb

Ungdoms- og bandekriminalitet

Faglige mål:

- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger

Kernestof

- identitetsdannelse og socialisering
- social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande,
herunder Danmark.
- Metode komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode

Indhold:

Forløbet havde til formål, at arbejde primært ud fra en sociologisk tilgang til bandekriminalitet. Indledningsvist arbejdede vi derfor med normer og værdier. Dernæst arbejdede vi med udviklingen i forskellige kriminalitetsmønstre i Danmark. Vi arbejdede med forskellige teorier (både aktør og struktur-orienterede) om årsager til kriminalitet og anvendte teorien på forskellige cases om bandekriminalitet og rockere.

Til slut havde vi et politisk fokus på partier og ideologiers holdninger til straf vs. forebyggelse. Eleverne undersøgte bandepakkernes tendens til skærpede straffe og vi arbejdede case-orienteret med straffesager, hvor eleverne selv skulle bedømme strafudmålingen og sammenligne med den reelle afgørelse. Vi arbejdede med forholdende i danske fængsler og problemstillingen om, hvordan fængslerne er pressede på betjente og økonomi i et tid, hvor straffe skærpes. Afslutningsvist arbejdede vi komparativt med casen om bandekriminalitet i Sverige, hvor unge hyres til kriminalitet i Danmark. Vi diskuterede i denne sammenhæng fordele/ulemper ved at sænke den kriminelle lavalder.


Begreber:

Lighedsbegreber: Formel lighed, chancelighed, resultatlighed
Integrationsformer: assimilation, pluralistisk integration, segregation
Årsager til kriminalitet: struktur/aktør perspektiv
Pierre Bourdieu: Habitus, Kapital (økonomisk, kulturel, social, symbolsk) og Felt, social arv, social mobilitet
Axel Honneth: Anerkendelse (emotionel, solidarisk, retslig)
SNAP-modellen - Organisk kriminalitet f.eks. Hirschis kontrolteori. Overlevelses-kriminalitet f.eks. Mertons motivationsteori og opvisnings-kriminalitet f.eks. Sutherlands kulturteori
Merton (motivationsteori - ulighed, behovsfrustration, materiel fremgang, ressourcesvage grupper, ulighed, strukturorienteret)  
Sutherland (kulturteori - normer, værdier, socialisering, referencegruppe /rollemodeller, primærgruppe, kopieringsproces, social interaktion, kriminelle mønstre, strukturorienteret)
Hirschi  (Kontrolteori - Social kontrol, sociale bånd, vurdering, engagement, aktivitet, rational choice / cost-benefit, aktørorienteret)
Durkheim (fælles fjende, sammenhængskraft)
Foucault (normalisering, overvågning, panoptikon, selvdisciplinering)
Straffens formål (afskrækkelse, hævn/gengældelse, retsfølelse, resocialisering)
Værdipolitik (højreorienteret  (hårdere straffe) → Venstreorinteret (forebyggelse/resocialisere)
Konservativ - retsfølelse, aktørorienteret, lov og orden
Socialistisk  - forebyggelse ,resocialisering, strukturorienteret
Liberalistisk - afskrækkelse, cost/benefit, aktørorienteret
Utilitaristisk - hvad nytter? fængsling eller rehabilitering?
Recidiv
Straftyper (fængsel - fodlænke (betinget/ubetinget), bøde, samfundstjeneste, rehabilitering)
Præventive tiltag (forebyggelse)


Arbejdsformer

Statistiske undersøgelser af klassen
Debatøvelser
Konkurrence
Læreroplæg
Gruppearbejde
Selvstændigt arbejde
Eleverne laver podcast
Skriftlighed - synopsis, den gode problemformulering
Selv udarbejdet problemstillinger til grafer/tabeller


Materiale:

Kernestof:
- Samf på B (2019) Bjørnstrup, Victor et al. 2. udgave, Columbus s. 18-24, 58-64, 74-82, 150-158
- Fra drengestreger til bandekriminalitet (2017) Bjørnstrup et al. Columbus s. 30-36, 53-57, 92-98, 111-117
- Fri eller fortabt? (2019) Bjørnstrup et al. om SNAP-modellen, Sutherland og Merton
- Sociologiske steder - Fængslet (2019) Gregersen og Andersen. Systime, s. 210-217


Supplerende stof:

Kriminaliteten falder - så hvorfor går de fleste rundt og tror det modsatte  (2017) Politiken
Danmarks statistik (2022) om kriminalitet i DK.docx
Haidar Ansari: Afskaf det frie skolevalg (2023), Haidar Ansari, Politiken
Hårdere straffe giver mindre kriminalitet, hævder ministeren. Hans ministerium konkluderer det stik modsatte  (4.april 2023) Rasmus Bragh Schultz, Berlingske
Bilag 1: Kriminelles børn til debat efter millionregning (2024). Amalie Dinesen og Ulrik Rohde Sørensen, Avisen Danmark
Bilag 2: Ali var klar til at dræbe, da hans bror blev skudt: Men brorens ord ændrede alt for ham (2024), Rebecca Veinø Johansen, KøbenhavnLIV
Bilag 3: Graf: Antallet af registrerede personer med tilknytning til rocker- og bandemiljøet (2023)
Bilag 4: Tabel: Recidivprocent fængselsdømte. Straflængde. (Kriminalforsorgens statistik 2021)
Giver strengere straffe mindre kriminalitet? (2022) Videnskab.dk
Antallet af fængselsdomme styrtdykker - Søren Pors Grundahl Udgivet 25. mar 2022 TVsyd
Her er regeringens nye bandepakke, der skal gøre livet surt for kriminelle. Uddrag (2023) Altinget
Statistik: Hvordan har udviklingen af mistænkte i skuddrabssager ændret sig over tid i Sverige?

Videomateriale:

DRTV - Debatten: Hvad kunne have holdt Brian Sandberg ude af bandemiljøet? (2024, 5 min.)
Hvordan stopper man bandernes rekruttering af drenge? (TV2 - 2023. 6 min.)
DRTV - Ali og hans brødre - de første 20 min. (2018)
DRTV - Huset - afsnit 1 de første 20 min. (2023)
TV2 ECHO - Håndterer vi bandekonflikten forkert? 3 min. (2022)
DRTV - Horisont: Bandekrigen i Sverige (3:4) (2024) min 4 - 7
DRTV - Horisont: Bandekrigen i Sverige (1:4) (2024) min 20-24
Youtube - Bilag 5: Kerim var håndlanger for kriminelle (2024). TV2 Kosmopol
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Virtuel opgave for aflyst modul 06-11-2024
Synopsis i Kriminalitetsforløb 06-12-2024
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Politik, magt og medier

Politik, magt og medier

Faglige mål:

- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold

Kernestof:

- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
- identitetsdannelse og socialisering
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- magtbegreber og demokratiopfattelser
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
- Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund

Indhold:

Forløbet har dels til formål at gøre eleverne bevidste om, det politiske landskab i Danmark. Vi arbejdede med danske partiers ideologiske placering, samt casearbejde om regeringens skattereform (fokus på S og V), for at undersøge partiadfærd.  

Dernæst har fokus været på medialiseringens betydning for demokratiet, herunder politikeres brug af sociale medier som led i deres politiske kommunikation, samt hvorvidt medialisering kan anses som en styrke eller svaghed for demokratiet. Vi arbejdede med forskellige former for magt, og tech-giganternes indflydelse på vores samfund, samt politiske holdninger til regulering af tech-industrien.

Begreber:

Socialismen
Liberalismen
Konservatismen
Nationalkonservatisme
Socialliberalisme
Socialdemokratisme
Den universelle velfærdsmodel (socialdemokratiske)
Den residuale velfærdsmodel (liberale)
Den korporative velfærdsmodel (konservative)
Vælgeradfærd
Politisk skillelinje
Det politiske kompas
Fordelings- og værdipolitik
Classvoting
Issue voting
Marginalvælgere
Kernevælgere
Nærhedsmodellen
Retningsmodellen
Partiadfærd
Kaare Strøms model: Office-seeking, policy-seeking og vote-seeking
Molins model: Interessefaktor, opinionsfaktor, parlamentarisk faktor og personfaktor

Medialisering
Medier som den 4. statsmagt
Mediernes logik 1. Forenkling 2. Polarisering 3. Personificering
Meningsdannelse
Politisk kommunikation
Menings- og handlingshorison
Spin og framing
Direkte magt
Bevidsthedskontrollerende magt
Institutionel magt
Diskursiv magt
Algoritmer
Ekkokamre
Tech-giganter
Deltagelsesdemokrati
Konkurrencedemokrat
Den parlamentariske styringskæde (og den udvidede styringskæde)
Forskellige aktører i den politiske beslutningsproces (græsrødder, partier, interesseorganisationer, mm)
Lobbyisme

Materiale:

Kernestof:
Luk Samfundet Op! (2023), Peter Brøndum & Thor Banke Hansen, Columbus, s. 112-114, 159-160
Samf på B (2019) Bjørnstrup et al. Colombus s. 51-54, 87-93, 96-97, 103-112, 123-127, 150-157, 184-208

ca 50 NS

Supplerende stof:

- Fast track i Legoland vækker vrede (2024) Mathilde Faurby DR
- Alex Vanopslagh: Der vil heldigvis altid være ulighed i Danmark (2019), Alex Vanopslagh, Altinget
- Enhedslisten
- Det politiske koordinatsystem
- Forsker og kommentator: Vælgerne elsker midter-regeringer - men kun i teorien
- Liberal Alliance vil ikke gå til valg på at få fjernet topskatten (2024) DR
- Meningsmåling | Vælgervandringer - Få seneste meningsmåling Danmark | Politik | DR (1/10/2024)
- Grafen i “Sådan har opbakningen til SVM-regeringen udviklet sig”  fra Snit af målinger: Regeringen stopper vælgerblødning (2024) Altinget
- Analyse: Danske lønmodtageres vil gerne betale mere i skat for bedre velfærd (2023), Magnus Thorn Jensen & Asbjørn Sonne Nørgaard, Cevea
- Figur 1. Danske lønmodtageres villighed til at betale mere i skat for bedre velfærd (2023) Cevea
- Graf: Hvem er vælgernes foretrukne statsminister? (2024) Altinget
- Valgresultat (2022) DR, meningsmåling 16. aug. 2024
- Skattelettelser for næsten 7 milliarder kroner på vej - Danmarks Netavis (2023)
- Venstre øjner tre chancer med ny skattereform – men vælgernes hukommelse er kort (2023), Niels Th. Dahl. Jyllandsposten
- Mens vi venter på "røde" skattelettelser: En særlig gruppe skal belønnes (2023), Bent Winther, Berlinske
- Politisk baghjul til faglærte og ufaglærte, 18 mar. 2023 Karsten Hønge. Fyens Stifttidende.
- Makrelmadder og håndbold-jubel: Er politikernes brug af sociale medier et problem? 20. feb. 2021, DR
- Analyse afslører: Disse 3 politikere har haft det bedste 2022 på Facebook Af Jakob Slyngborg Trolle 5. jan 2023 DR
- Regeringen vil begrænse techgiganter: Vil indføre aldersverifikation for at begrænse børns adgang til porno og krig (2023) DR
- Debat - Børns Vilkår_ Politikerne bør føre kampen mod techgiganterne videre i EU (2024) Altinget.docx
- Regeringen vil ændre koranlov efter massiv kritik (2023), Jyllandsposten
- Stadigt flere børn og unge har ikke dansk statsborgerskab (2023), Institut for Menneskerettigheder
- Mette og Frederiksen (2020). Jeppe Bentzen. Weekendavisen. Artikel-uddrag
- Her er partiernes tal på TikTok: Få klarer sig godt (2022) Ole Obitsø. Graf
- Forsker: Vanopslaghs valgtriumf viser, at kun LA tager de unge seriøst (2024). Søren Schultz Hansen. Altinget. Artikel-uddrag.
- "Sociale medier har været en gave for demokratiet" (2020) Ninna Gøbel Rønberg. Altinget. Artikel-uddrag
- Næsten hver fjerde danske vælger nyheder fra (2025), DR


Video-materiale
-  Alex Vanopslagh: Top-topskat forklaret med smarties (2023) Instagram
- Ny video-serie retter fokus på techgiganternes magt, misinformation og sociale mediers påvirkning (2021) -  Video 1, 2, 5 og 5 Tjekdet.dk (ca 10 min)

Ca 35 NS

AI alt ca. 85 NS
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Økonomi- og velfærdsforløb

Faglige mål:
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger herpå
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller

Kernestof:
- velfærdsprincipper herunder stat, marked og civilsamfund
- social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsredskaber
- globaliseringens og EU's betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevnen og arbejdsmarkedsforhold

Indhold:
Forløbet har dels til formål at gøre eleverne bevidste om, hvilke økonomiske værktøjer, der gøres brug af i Danmark. Vi har i den kontekst arbejdet med samfundsøkonomiske mål og økonomiske konjunkturer for at undersøge, hvornår de forskellige værktøjer er relevante at bruge, og hvordan det samtidig hænger sammen med politiske prioriteringer.   

Dernæst har fokus været på globaliseringens påvirkning af Danmark. I den kontekst har vi særligt arbejdet med Trumps toldsatser som case, for at undersøge hvordan de har påvirket samfundsøkonomiske beslutninger og finanspolitiske prioriteringer både i Danmark og EU. Vi har samtidig undersøgt, hvordan globaliseringen har påvirket international politik, og i den sammenhæng har vi brugt menneskerettigheder som case til at analysere, hvilke politiske konflikter der er på spil ift. Israel-Palæstina konflikten.

Begreber:
- velfærdstrekanten (stat-marked-civilsamfund)
- social arv (negativ og positiv)
- social mobilitet
- ideologiernes syn på ulighed
- sociale klasser og ulighed i Danmark
- formel, chance og resultatlighed.
- social / økonomisk ulighed
- det økonomiske kredsløb
- De samfundsøkonomiske mål: Vækst i BNP, lav arbejdsløshed og høj beskæftigelse, lav inflation, betalingsbalance-ligevægt, bæredygtig økonomi, balance på statsbudgettet, statsgæld
- målkonflikt mellem vækst og bæredygtighed
- Årsager til inflation: Flaskehalsproblemer, demand-pull, cost-push, løn-pris-spiralen
- opgangs-, høj-, nedgangs- og lavkonjunktur
- økonomiske styringsredskaber
- finanspolitik (ekspansiv og kontraktiv)
- pengepolitik (ekspansiv og kontraktiv)
- Situationen for dansk økonomi  
- Velfærdsstatens udfordringer (både eksterne og interne), pres (finansiering (høj skat), omkostning (ydelser bliver dyrere), individualisering og forventninger (høj velstand i det private), demografisk(flere ældre), globalt pres (konkurrence + outsourcing), social dumping, immigration
- Arbejdsmarkedspolitiske strategier: Stramningsstrategien og opkvalificeringsstrategien
- nedskæringsstrategi og udvidelsesstrategi
- Det danske arbejdsmarked: Den danske model, flexicurity, gig-economy

Materiale:

Kernestof:
Luk Samfundet Op! (2023), Peter Brøndum & Thor Banke Hansen, Columbus s. 174-178
Samf på B (2019) Bjørnstrup et al. Columbus s. 127-135, 141-146, 168-183, 223-240, 242-248, 253-267,   

Supplerende stof:
- Nationalbanken følger ECB og hæver renten til det højeste niveau siden 2009 (2023), Politiken
- Efter nyt dyk i inflationen: Det betyder det for dig (2023), Julie Würtz, DR
- Figur: Produktion, BNP og indkomstdannelse
- Figur: Gennemsnitlig årlig BNP-vækst i Danmark, siden 1964
- 660.000 personer i den erhvervsaktive alder er på overførselsindkomst (2023), Mads Lundby Hansen, Cepos
- Trods gode konjunkturer er der stadig 43.000 unge uden job og uddannelse (2023), Troels Lund Jensen & Emilie Agner Damm, Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd
- Debat: Forsikringssamfundet er her allerede - og flere burde være med (2022), Alex Vanopslagh, Berlingske
- Søren Brostrøm er tilbage. Han vil have dig til at justere dine forventninger til fremtidens sundhedsvæsen (2023), Zetland
- Reform af kontanthjælpssystemet (2013), uddrag fra aftalen
- En ny reformpakke for dansk økonomi: Hurtigere i job, et stærkere arbejdsmarked, investeringer i fremtiden og innovative virksomheder (2022), uddrag fra aftalen
- Regeringens skattelettelser går især til den rigeste procent (2024), Johan Blem Larsen, Politiken
- Figur: Udvikling i ledighedsprocenten, Danmarks Statistik (2024)
- Figur: Økonomisk vækst målt i BNP, Danmarks Statistik (2024)
- Nye tal: Dansk økonomi er endnu stærkere end ventet (2024), Børsen
- Skattelettelser frustrerer, når vi sparer i børnehaven (2024), Tobias Bloch Schousboe, Information
- Statistik: Ligestillingsindikator for pensionsformue for personer efter indikator, alder og tid, Statistikbanken, nov. 2024
- Forældre er uenige om nye barselsregler (2023), Matias Mortensen, Danmark Fyns Amts Avis
- Handelskrig: I sidste ende er det forbrugerne, der betaler prisen (2025), Monica Jørgensen, DR
- Danmark er magtesløse i en handelskrig med USA (2025), Jacob Bruun, Altinget
- Den Internationale Domstol: Israel skal forhindre folkedrab i Gaza (2024), Peter Vedel Kessing, Institut for Menneskerettigheder
- Trump: Helvede bryder løs hvis ikke gidsler i Gaza frigives (2024), Mathias Oldager, DR
- Bilag 1: Figur: Inflation, økonomisk vækst og beskæftigelse, Danmarks Statistik (2024)
- Bilag 2: Nationalbanken advarer mod regeringens finanslov (2024), Jeppe Lykke Hansen, TV2
- Bilag 3: Figur: Udvikling i antallet af danskere i forskellige aldersgrupper
- Bilag 4: Tabel 2: Beskæftigelsesfrekvens for 16-64-årige, fordelt på herkomst. 2010 og 2020. Procent (2020), Statistikbanken
- Bilag 5: Middelklassens forventninger er ved at æde velfærdssamfundet op (uddrag) (2023), Lisbeth Knudsen, Altinget
- Bilag 6: Idealet om velfærd for alle er under afvikling (2020), Mathias Sonne Mencke, Kristeligt Dagblad
- Bilag 7: Grøn aktiekrise hærger i Europa: Vind eller forsvind (2024), Nicolai Bøttkjær og Kasper Ohmeyer, Børsen
- Topøkonom: Store lønhop vil afspore dyk i inflationen (2023), Frederik M. Juel, Berlingske
- S-ordfører: Sådan har Danmark råd til milliarder til både forsvar og pension (2024), Kasper Løvkvist, Berlingske


Videomateriale:

- Explainer (DR): Hvorfor stiger elpriserne?
- Explainer (DR): Hvad betyder demografisk træk?
- Debatten (DR2): Hvad uddanner vi de unge til?
- Forlaget Columbus (Luk Samfundet Op): Nogle peger på, at den danske velfærdsstat er under udvikling til en konkurrencestat, mener du at dette er tilfældet?
- Luk Samfundet Op: Hvad er forskellen på en velfærdsstat og en konkurrencestat?
- Debatten (DR2): Uddanner vi til fremtiden? (2019)
- Debatten (DR2): Hvem skal have pengene? (2024)
- Debatten (DR2): Mindre velfærd for mere forsvar? (2025)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer