Holdet 2024 2h Re4 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Frederiksberg HF
Fag og niveau Religion B
Lærer(e) Hakan Redzep, Helle Grønbæk
Hold 2024 2h Re4 (2h Re4)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1 Myte og ritual
Titel 2 2 Hinduisme
Titel 3 3 Kristendom og kristne minoriteter
Titel 4 4 Islam - værklæsning
Titel 5 5 Religionskritik
Titel 6 6 Feltarbejde
Titel 7 7 Projektrapport

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1 Myte og ritual

I forløbet om myter og ritualer er eleverne blevet introduceret til en række af religionsfagets teorier, metoder og begreber.

Særlige fokuspunkter og begreber:
Gudsopfattelser (monoteisme osv.)
Kosmogoni, teogoni, antropogoni
Mytisk urtid
Kaos og kosmos
Eskatologi
Ætiologi
Klassifikation og differentiering
Privilegeret talesituation
Fænomenologisk tilgang
Sociologisk tilgang
Historisk-kritisk tilgang
Strukturalistisk tilgang
Eksistentialistisk tilgang
Kultdrama
Overgangsritual
Årstidsritual
Kriseritual
Tilbedelsesritual
Podemann Sørensens ritualmodel (det rituelle plan, det mytiske plan, virkningens plan)
Van Genneps ritualmodel (separationsfase, liminalfase, inkorporationsfase)
Axis Mundi
Hierofani
Helligt og profant
Rent og urent

Kernestof:
Begrebsnøglen til Religion s. 30-31 (Gudsopfattelser)
Begrebsnøglen til Religion s. 79-84 (Myter)
Begrebsnøglen til Religion s. 122-128 (Rent og urent)
Begrebsnøglen til Religion s. 131-133 (Ritualteori)

Supplerende stof (findes i kompendiet ”Myte og ritual”):
”Menneskenes skabelse” (fra: Sort skinner solen, Dansklærerforeningen 1992)
”Vølvens Spådom: Verdensforløbet” i uddrag (fra: Gads religionshistoriske tekster, Gad 1992)
”Jætternes hævn” (fra: Ragnarok - en gudefortælling af Villy Sørensen, Gyldendal 1982)
Sura 22, vers 5-6 + Sura 23, vers 12-15 + Sura 57, vers 1-6 + Sura 81, vers 1-21 (fra: Koranen, oversat af Ellen Wulff, Vandkunsten 2009)
1. Mosebog kap 2, 4-25 (Adam og Eva)
Johannesevangeliet kap 1, 1-5 (Ordet)
Johannes’ Åbenbaring kap 6, 1-8 (Lammet bryder de første seks segl)
Rigveda: Purusha-hymnen (fra: Hinduismen af Allan Poulsen, Systime 2017)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 2 Hinduisme

I vores forløb om hinduisme har eleverne lært om de grundlæggende principper i den hinduistiske frelseslære. Vi har desuden arbejdet med hinduistiske guder, ritualer og kastesystemet.

Særlige fokuspunkter og begreber:
Brahman
Atman
Samsara
Karma
Moksha
Frelsesveje: Jnana-marga (erkendelsens vej), karma-marga (handlingens vej), bhakti-marga (kærlighedens vej)
Helligtekster: Vedaerne, Upanishaderne, Bhagavadgita, Manus Lovbog
Trimurti: Brahma, Vishnu, Shiva
Offerritual
Do ut des = ”jeg giver for at du kan give”
Puja
Benares
Ganges-floden
Kastesystemet

Kernestof:
Allan Poulsen: Hinduismen, Systime 2017 (findes i kompendiet ”Hinduisme”):
- Hinduisme i Indien i dag
- Hinduismens historie og hellige byer
- Benares som hellig by
- Filosofien om karma og reinkarnation
- Bhagavadgita. Tre veje til frelse
- Guderne og deres ”familier”
- Tilbedelsen af guderne
- Kastesystemet
- Dharma. At leve som hindu
- Rigveda: Purusha-hymnen
- Brihadaranyaka-Upanishad: Atman
- Maitrayaniya-Upanishad: Krop og forgængelighed
- Brihadaranyaka-Upanishad: Karma, samsara, moksha
- Bhagavadgita: Arjunas problem + Krishnas svar på Arjunas problem + Om at handle uden at tænke på resultatet
- Huyler: Puja for gudinden

Supplerende stof:
Viggo Brun: Det indiske kastesystem er skyld i vold mod kvinder
Joana Lumleys rejse i Indien (afsnit 2, minut 13.20-22.40)
De urørlige. Uddrag af video om kastesystemet (11 min.) https://www.youtube.com/watch?v=mNxCcqf0vdc
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 3 Kristendom og kristne minoriteter

Undervisningen har taget udgangspunkt i kristendommens formative periode med inddragelse af det jødiske udgangspunkt. Vi har beskæftiget os med centrale kristne dogmer og den kristne etik. Vi har desuden set nærmere på Jehovas Vidner som et eksempel på en kristen minoritet.

Særlige fokuspunkter og begreber:
Jesu lidelseshistorie
Genopstandelse og frelse
Næstekærlighed
Bjergprædikenen
Messias
Millenarisme
Ondskabstypologier
Traditionalistisk/modernistisk
Afmytologisering
Eksistentialistisk læsning

Kernestof:
Begrebsnøglen til Religion s. 30 (Millenarisme)
Begrebsnøglen til Religion s. 89-91 (Ondskab)
Begrebsnøglen til Religion s. 84 (Myteteori - eksistentialistisk tilgang)
Annika Hvithamar: Danske verdensreligioner: Kristendom, Gyldendal 2007 (findes i kompendiet ”Kristne minoriteter: Jehovas Vidner”) s. 215-218, 223-225, 237-242, 244, 248-250
1. Mosebog kapitel 3 (Syndefaldsmyten)
1. Mosebog kap 22 (Abraham og Isak)
Lukasevangeliet kap 1, 26-35 + kap 2, 1-21 (Jesu fødsel)
Matthæusevangeliet kap 5, 38-42 (uddrag af Bjergprædikenen)
Markusevangeliet kap 14 & 15 (Jesu lidelseshistorie)
Markusevangeliet kap 16 (Genopstandelsen)
Profetier: Esajas kap 7, 11-15; Esajas kap 11, 1-11; Jeremias kap 23, 5-6; Mika kap 5, 1-3; Matthæus kap 1, 18-25

Supplerende stof (findes i kompendiet ”Kristendom i Danmark. Lidelse og frelse”):
Fjodor Dostojevskij: ”Den Onde Kone” (fra Ordet og Jorden af Johnny Thiedecke, Egmont 1990)
”Forsvar for synden”, ”Bibelens første onde handling”, ”Det onde er personligt” (fra ”50 bibeltekster du skal kende” af Sørine Gotfredsen, Bibelselskabet 2024)
Anne-Mette Grønborgs prædiken 4. søndag efter trinitatis. Thisted Kirke 23/6 2024
Johannes Møllehave: ”Et ord er et mord” (fra Da Gud slog i bordet af Lindhardt & Lund, Gyldendal 1998)
”Søren Kierkegaard: Fra æstetiker til religiøs”. Hentet på https://religion.systime.dk/?id=866

Film:
“Son of God” (instr. Christopher Spencer, 2014)
“Pleasantville” (instr. Gary Ross, 1998)
”To verdener” (inst. Niels Arden Oplev, 2008)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 4 Islam - værklæsning

Undervisningen har haft fokus på islams formative periode, muslimers ritualliv (de 5 søjler) og moderne former for islam. Vi har i forbindelse med forløbet læst Al-Bukharis hadith-samling som værk

Særlige fokuspunkter og begreber:
Koranen
Hadith
Isnad (kæden af afsendere)
Profet
Åbenbaring
Monoteisme vs. polyteisme
De 5 søjler
Renselse
Djihad
Jan Hjärpes model: Traditionalist/modernist, fundamentalist/sekularist


Kernestof:
Al-Bukhari: Hadith-samling (uddrag ved Esben Andreasen, oversat af Ellen Wulff, Systime 2007)

Supplerende stof:
Jakob Skovgaard Petersen: Muslimernes Muhammad og alle de andres (Kapitel 1)
Lene Madsen m.fl.: Grundbogen til religion c, Systime 2012, s. 110-112 (om Hajj)
”Oplevelse af valfarten” (fra Ahmed Adam: Hadj - a personal experience)
Glen Winzor: ”Danske imamer forsvarer stening”, Kristeligt Dagblad 18/4 2002
Sherin Khankan: ”Stening er ikke en del af Koranens budskab”, Religion.dk 14/2-2011
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 5 Religionskritik

Forløbet tager udgangspunkt i sekulariseringsprocessen fra 1800-tallet og frem. Vi har beskæftiget os med repræsentanter for den klassiske religionskritik og undersøgt, hvordan ateisme kommer til udtryk i det 21. århundrede.

Særlige fokuspunkter og begreber:
Traditionelt samfund
Moderne samfund
Senmoderne samfund
Sekularisering
Ludwig Feuerbach: Gud som projektion
Karl Marx: Religion er folkets opium
Friedrich Nietzsche: Gud er død
Emile Durkheim: Religion skaber fællesskabsfølelse

Kernestof:
Stig F. Sørensen: Perspektiver på religion, Frydenlund 2016, s. 327-337, 341-345 (findes i kompendiet ”Forløb om religionskritik”)
Jeppe Sinding Jensen: Det er religion - en historisk mosaik, Gads Forlag 2003, s. 53 (uddrag), 58-59 (uddrag), 65-66, 135-136 (findes i kompendiet ”Forløb om religionskritik”)
Hjemmeside: Ateistisk selskab
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 6 Feltarbejde

Eleverne har haft et komprimeret forløb om feltarbejde, hvor vi har været på besøg i en folkekirke og en moske, samt haft besøg fra Københavns Frikirke

Kernestof:
”Religionssociologi og feltarbejde”. Hentet på https://religionb.systime.dk/?id=188
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer