Holdet 2h Sa4 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Frederiksberg HF
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Morten Leif Sestoft
Hold 2025 2h Sa4 (2h Sa4)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Sociologi og kriminalitet (aug.25)
Titel 2 Politik, magt og demokrati (okt.25)
Titel 3 Velfærdsstaten (jan.26)
Titel 4 Danmark, økonomi og globalisering (feb.26)
Titel 5 Demokrati og medier (apr.26)
Titel 6 Repetition (maj 26)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Sociologi og kriminalitet (aug.25)

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering
- sociale og kulturelle forskelle

Teoretikere:
Giddens og det senmoderne samfund, herunder:
individualisering og valg, aftraditionalisering, adskillelse af tid og rum, globalisering, udlejring af sociale relationer
Ulrich Bechs teori om det senmoderne samfund, institutionaliseret individualisering, risikosamfundet
Thomas Ziehe: teori om det senmoderne samfund, formbarhed, kulturel frisættelse, stødpudezoner, subjektivisering, ontologisering og potensering
Richard Sennett: fleksibilitet, narrativitet, kraktermæssig krise
Hartmut Rosa: fremmedgørelse, accellerationssamfundet (teknologisk, social, livstempo), højhastighedssamfund, konkurrencelogik, social kappestrid
Sherry Turkle: alene sammen, paradoksalt at søgen efter fællesskab gør os ensomme
Erving Goffman: fron- og backstage, performativitet, indtryksstyring, social konstruktion
Pierre Bourdieu: Habitus, Kapital (økonomisk, kulturel, social) og Felt, social arv, social mobilitet
Axel Honneth: Anerkendelse (privat, solidarisk, juridisk)
Rawls: retfærdighedsprincipper
Habermas:
Hannah Arendt: ondskabens banalitet
Milgram-eksperimentet
Marx, Durkheim, Foucault
Csikszenmihalyi (flowteori), Maffesoli (neostammer), Goffman (stigmatisering)
årsager til kriminalitet: lovgivning, struktur, situation,rationalitet, biologi, fællesskab
Kontrolteori (irrationbel adfærd, rational choice, aktørorienteret), kulturteori (normer, værdier, struktur, social arv), konformitetsteori (sekundær socialisering, subkultur), kompensationsteori
straffens formål (afskrækkelse, uskadeliggørelse, resocialisering, gengældelse (hævn/retribution))
Alternative forklaringer: Marx (undertrykkelse/udbytning), Durkheim (fælles fjende, sammenhængskraft), Foucault (bekræftelse af normalitet, overvågning, panoptikon, selvdisciplinering)
retsfølelse (traditionel/konservativ), utilitaristisk (hvad nytter? fængsling eller rehabilitering, liberal), omsorg/resocialisering (socialistisk, progressiv)

Begreber:
Socialisering: primær-, sekundær- og dobbelt.
Normer og værdier
Sanktioner - positive og negative
Internalisering af normer
Familietyper: Patriarkalsk, Team, Svingdørs og Socialt akvarium
Livsformer: lønarbejder-, karriere- og selvstændige.
Integrationsformer: assimilation, pluralistisk integration, segregation
Integrationsdimensioner: økonomisk, kulturel, social, juridisk.
Fordomme, stereotyper og stigmatisering
recidiv, straftyper (fængsel - fodlænke (betinget/ubetinget), bøde, samfundstjeneste)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Social arv 17-09-2025
Straf 08-10-2025
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Politik, magt og demokrati (okt.25)

Kernestof:
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politiske beslutninger i Danmark i en global sammenhæng
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- kvantitativ og kvalitativ metode.

Begreber:
Demokratiformer og demokratisyn (direkte, repræsentativt, deltagelses og konkurrencedemokrati).
Molins-, Eastons- (partiadfærd), Downs- (parti-, politiker- og vælgeradfærd), og medianvælgermodellen (rational choice, vælgeradfærd, hvor lægger partierne sig).
Vælgertyper (kerne-, marginal- og sofavælger +issue-voters), vælgervandringer.
Ideologierne i deres klassiske og senere versioner (liberalisme, konservatisme, socialisme (+populisme)).
De danske politiske partier og politiske skillelinjer (fordelings- og værdipolitik). Herunder de tre velfærdsmodeller (universel, residual og korporativ/selektiv), hvordan partierne og ideologierne forholder sig til velfærden (stor eller lille stat).
Magtpartier, pragmatiske og ideologiske partier, catch-all partier,
Kåre Strøm: policy-, office-, eller vote-seeking
Medborgerskab
Magtformer: direkte, indirekte, bevidsthedskontrollerende, diskursiv, institutionel magt
Magtens tredeling (lovgivende, udøvende og dømmende magt)
Parlamentarisme, semipræsidentialisme og præsidentialisme, den parlamentariske styringskæde
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Velfærdsstaten (jan.26)

Fra læreplanen:
- velfærdsprincipper herunder stat, marked og civilsamfund
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsredskaber

Begreber:
Vækst, BNP
velfærdstrekanten (stat-marked-civilsamfund)
Høj- og lavkonjunktur
Det økonomiske kredsløb
Udbud og efterspørgsel, udbudsøkonomi (nyliberalisme), efterspørgselsøkonomi (keynesianisme)
De samfundsøkonomiske mål (vækst i BNP, lav arbejdsløshed og høj beskæftigelse, lav inflation, betalingsbalance-ligevægt, bæredygtig økonomi, balance på statsbudgettet, statsgæld
målkonflikt mellem vækst og bæredygtighed
økonomiske styringsredskaber/økonomisk politik
- finanspolitik (ekspansiv og kontraktiv)
- pengepolitik (ekspansiv og kontraktiv)
- valutapolitik (ECB/fastkurspolitik)
- strukturpolitik (uddannelse/erhverv/skat)
Velfærdsstatens udfordringer/pres (finansiering (høj skat), omkostning (ydelser bliver dyrere og flere (demografi)), forventning (høj velstand i det private), demografisk (flere ældre), globalt pres (konkurrence) og popularitetsklemme (alle elsker velfærd, alle vil have)).
New public management
Forskellige aktører i den politiske beslutningsproces (græsrødder, partier, interesseorganisationer, oa.).

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Danmark, økonomi og globalisering (feb.26)

Fra læreplanen;
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU
- globaliseringens og EUs betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold

Begreber:
udbud/efterspørgsel (udbudsøkonomi, efterspørgselsøkonomi), økonomiske skoler (klassisk liberalisme, neoliberalisme, keynesianisme)
høj- og lavkonjunktur (opgangs- og nedgangskonjunktur, økonomisk cyklus)
frihandel (liberal verdensorden), handelshindringer (tekniske, told, statsstøtte, kvoter), protektionisme, absolutte og komparative fordele, Ricardo
EU (institutioner: EU-Kommissionen, Ministerrådet, EU-Parlamentet, Det europæiske Råd, EU-domstolen)
det indre marked (de fire friheder: fri bevægelighed af varer, kapital, arbejdskraft og tjenester)
integrationsteorier (føderalisme, funktionalisme, NEOFUNKTIONALISME (spill-over effekt), transaktionsanalysen, intergovernmentalisme, multi-level governance, marxistisk teori)
idealisme (interdependens, frihandel, regelbaseret verdensorden, multilateralisme, plussumsspil), realisme (anarkisk verdensorden, kun statslige aktører, bilateralisme, nulsumsspil), suverænitet, alliancer, hård (militær, økonomi) og blød (kultur) magt
INGO (FN, WTO, NATO), NGO (WWF, Røde Kors, Amnesty)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer