Holdet 2h Sa6 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Frederiksberg HF
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Thor Frandsen
Hold 2025 2h Sa6 (2h Sa6)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Medier og identitet
Titel 2 Bandekriminalitet og straf
Titel 3 Politik, magt og medier
Titel 4 Økonomi og velfærd

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Medier og identitet

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering
- sociale og kulturelle forskelle

Teoretikere:
- Giddens og det senmoderne samfund, herunder:
individualisering og valg, aftraditionalisering, adskillelse af tid og rum, globalisering, udlejring af sociale relationer
- Thomas Ziehe: teori om det senmoderne samfund, formbarhed, kulturel frisættelse, stødpudezoner, subjektivisering, ontologisering og potensering
- Richard Sennett: fleksibilitet, narrativitet, kraktermæssig krise
- Hartmut Rosa: fremmedgørelse, accellerationssamfundet (teknologisk, social, livstempo), højhastighedssamfund, konkurrencelogik, social kappestrid
- Erving Goffman: front- og backstage, performativitet, indtryksstyring, social konstruktion

Begreber:
Socialisering: primær-, sekundær- og dobbelt.
Normer og værdier
Sanktioner - positive og negative
Internalisering af normer
Familietyper: Patriarkalsk, Team, Svingdørs og Socialt akvarium
Livsformer: lønarbejder-, karriere- og selvstændige.
Fordomme, stereotyper og stigmatisering
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Bandekriminalitet og straf

Ungdoms- og bandekriminalitet

Faglige mål:

- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger

Kernestof

- identitetsdannelse og socialisering
- social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande,
herunder Danmark.
- Metode komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode

Indhold:

Forløbet havde til formål, at arbejde primært ud fra en sociologisk tilgang til bandekriminalitet. Indledningsvist arbejdede vi derfor med normer og værdier. Dernæst arbejdede vi med udviklingen i forskellige kriminalitetsmønstre i Danmark. Vi arbejdede med forskellige teorier (både aktør og struktur-orienterede) om årsager til kriminalitet og anvendte teorien på forskellige cases om bandekriminalitet og rockere.

Til slut havde vi et politisk fokus på partier og ideologiers holdninger til straf vs. forebyggelse. Eleverne undersøgte bandepakkernes tendens til skærpede straffe og vi arbejdede case-orienteret med straffesager, hvor eleverne selv skulle bedømme strafudmålingen og sammenligne med den reelle afgørelse. Vi arbejdede med forholdende i danske fængsler og problemstillingen om, hvordan fængslerne er pressede på betjente og økonomi i et tid, hvor straffe skærpes. Afslutningsvist arbejdede vi komparativt med casen om bandekriminalitet i Sverige, hvor unge hyres til kriminalitet i Danmark. Vi diskuterede i denne sammenhæng fordele/ulemper ved at sænke den kriminelle lavalder.


Begreber:

Årsager til kriminalitet: struktur/aktør perspektiv
Pierre Bourdieu: Habitus, Kapital (økonomisk, kulturel, social, symbolsk) og Felt, social arv, social mobilitet
Axel Honneth: Anerkendelse (emotionel, solidarisk, retslig)
SNAP-modellen - Organisk kriminalitet, overlevelseskriminalitet, opvisningskriminalitet
Merton (motivationsteori - ulighed, behovsfrustration, materiel fremgang, ressourcesvage grupper, ulighed, strukturorienteret)  
Sutherland (kulturteori - normer, værdier, socialisering, referencegruppe /rollemodeller, primærgruppe, kopieringsproces, social interaktion, kriminelle mønstre, strukturorienteret)
Hirschi  (Kontrolteori - Social kontrol, sociale bånd, vurdering, engagement, aktivitet, rational choice / cost-benefit, aktørorienteret)
Straffens formål (afskrækkelse, hævn/gengældelse, retsfølelse, resocialisering)
Værdipolitik (højreorienteret  (hårdere straffe) → Venstreorinteret (forebyggelse/resocialisere)
Konservativ - retsfølelse, aktørorienteret, lov og orden
Socialistisk  - forebyggelse ,resocialisering, strukturorienteret
Liberalistisk - afskrækkelse, cost/benefit, aktørorienteret
Utilitaristisk - hvad nytter? fængsling eller rehabilitering?
Recidiv
Straftyper (fængsel - fodlænke (betinget/ubetinget), bøde, samfundstjeneste, rehabilitering)
Præventive tiltag (forebyggelse)
Med- og modborgerskab

Arbejdsformer:

Statistiske undersøgelser af klassen
Debatøvelser
Læreroplæg
Gruppearbejde
Selvstændigt arbejde
Eleverne laver podcast
Skriftlighed - synopsis, den gode problemformulering
Selv udarbejdet problemstillinger til grafer/tabeller


Materiale:

Kernestof:
- Samf på B (2025) Bjørnstrup, Victor et al. 2. udgave, Columbus s. 18-21, 76-78
- Fra drengestreger til bandekriminalitet (2017) Bjørnstrup et al. Columbus s. 29-36, 53-57, 92-98, 102-109
- Fri eller fortabt? (2019) Bjørnstrup et al. om SNAP-modellen, Sutherland og Merton
- Sociologiske steder - Fængslet (2019) Gregersen og Andersen. Systime, s. 210-217


Supplerende stof:

Kriminaliteten falder - så hvorfor går de fleste rundt og tror det modsatte  (2017) Politiken
Danmarks statistik (2022) om kriminalitet i DK.docx
Haidar Ansari: Afskaf det frie skolevalg (2023), Haidar Ansari, Politiken
Hårdere straffe giver mindre kriminalitet, hævder ministeren. Hans ministerium konkluderer det stik modsatte  (4.april 2023) Rasmus Bragh Schultz, Berlingske
Bilag 1: Kriminelles børn til debat efter millionregning (2024). Amalie Dinesen og Ulrik Rohde Sørensen, Avisen Danmark
Bilag 2: Ali var klar til at dræbe, da hans bror blev skudt: Men brorens ord ændrede alt for ham (2024), Rebecca Veinø Johansen, KøbenhavnLIV
Bilag 3: Graf: Antallet af registrerede personer med tilknytning til rocker- og bandemiljøet (2023)
Bilag 4: Tabel: Recidivprocent fængselsdømte. Straflængde. (Kriminalforsorgens statistik 2021)
Giver strengere straffe mindre kriminalitet? (2022) Videnskab.dk
Antallet af fængselsdomme styrtdykker - Søren Pors Grundahl Udgivet 25. mar 2022 TVsyd
Her er regeringens nye bandepakke, der skal gøre livet surt for kriminelle. Uddrag (2023) Altinget
Statistik: Hvordan har udviklingen af mistænkte i skuddrabssager ændret sig over tid i Sverige?

Videomateriale:

DRTV - Debatten: Hvad kunne have holdt Brian Sandberg ude af bandemiljøet? (2024, 5 min.)
Hvordan stopper man bandernes rekruttering af drenge? (TV2 - 2023. 6 min.)
DRTV - Ali og hans brødre (2018)
TV2 ECHO - Håndterer vi bandekonflikten forkert? 3 min. (2022)
DRTV - Horisont: Bandekrigen i Sverige (3:4) (2024)
DRTV - Horisont: Bandekrigen i Sverige (1:4) (2024)
Kerim var håndlanger for kriminelle (2024). TV2 Kosmopol
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Politik, magt og medier

Politik, magt og medier

Faglige mål:

- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold

Kernestof:

- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
- identitetsdannelse og socialisering
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- magtbegreber og demokratiopfattelser
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
- Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund

Indhold:

Forløbet har dels til formål at gøre eleverne bevidste om, det politiske landskab i Danmark. Vi arbejdede med danske partiers ideologiske placering, samt casearbejde om regeringens skattereform (fokus på S og V), for at undersøge partiadfærd.  

Dernæst har fokus været på medialiseringens betydning for demokratiet, herunder politikeres brug af sociale medier som led i deres politiske kommunikation, samt hvorvidt medialisering kan anses som en styrke eller svaghed for demokratiet. Vi arbejdede med forskellige former for magt, og tech-giganternes indflydelse på vores samfund, samt politiske holdninger til regulering af tech-industrien.

Begreber:

Socialismen
Liberalismen
Konservatismen
Nationalkonservatisme
Socialliberalisme
Socialdemokratisme
Vælgeradfærd
Politiske skillelinjer
Fordelings- og værdipolitik
Classvoting
Issue voting
Marginalvælgere
Kernevælgere

Partiadfærd:
Kaare Strøms model: Office-seeking, policy-seeking og vote-seeking
Molins model: Interessefaktor, opinionsfaktor, parlamentarisk faktor og personfaktor

Medialisering:
Medier som den 4. statsmagt
Mediernes logik 1. Forenkling 2. Polarisering 3. Personificering
Medierne og politisk meningsdannelse: Kanyleteorien, opinionslederteorien, markedsteorien
Menings- og handlingshorisont
Spin og framing

Magttyper:
Direkte magt
Indirekte magt
Bevidsthedskontrollerende magt
Institutionel magt
Diskursiv magt

Algoritmer
Ekkokamre
Tech-giganter
Deltagelsesdemokrati
Konkurrencedemokrat
Den parlamentariske styringskæde (og den udvidede styringskæde)
Forskellige aktører i den politiske beslutningsproces (græsrødder, partier, interesseorganisationer, mm)
Lobbyisme

Materiale:

Kernestof:
Luk Samfundet Op! (2023), Peter Brøndum & Thor Banke Hansen, Columbus, s. 152-155
Samf på B (2025) Bjørnstrup et al. Colombus s. 87-92, 100-103, 107-111, 117-121, 123-127, 147-158, 184-185, 193-207

ca 50 NS

Supplerende stof:

- Fast track i Legoland vækker vrede (2024) Mathilde Faurby DR
- Alex Vanopslagh: Der vil heldigvis altid være ulighed i Danmark (2019), Alex Vanopslagh, Altinget
- Det politiske koordinatsystem
- Forsker og kommentator: Vælgerne elsker midter-regeringer - men kun i teorien
- Der er opstået en kæmpe kløft blandt unge mænd og kvinder (2024), Politiken, Jesper Lindstrøm Jørgensen
- Artikel: “Liberal Alliance vil ikke gå til valg på at få fjernet topskatten”, dr.dk, 9. april 2024 (uddrag)
- Meningsmåling | Vælgervandringer - Få seneste meningsmåling Danmark | Politik | DR (1/10/2024)
- Analyse: Danske lønmodtageres vil gerne betale mere i skat for bedre velfærd (2023), Magnus Thorn Jensen & Asbjørn Sonne Nørgaard, Cevea
- Figur 1. Danske lønmodtageres villighed til at betale mere i skat for bedre velfærd (2023) Cevea
- Graf: Hvem er vælgernes foretrukne statsminister? (2024) Altinget
- Valgresultat (2022) DR, meningsmåling 16. aug. 2024
- Skattelettelser for næsten 7 milliarder kroner på vej - Danmarks Netavis (2023)
- Venstre øjner tre chancer med ny skattereform – men vælgernes hukommelse er kort (2023), Niels Th. Dahl. Jyllandsposten
- Politisk baghjul til faglærte og ufaglærte, 18 mar. 2023 Karsten Hønge. Fyens Stifttidende.
- Makrelmadder og håndbold-jubel: Er politikernes brug af sociale medier et problem? 20. feb. 2021, DR
- Regeringen vil begrænse techgiganter: Vil indføre aldersverifikation for at begrænse børns adgang til porno og krig (2023) DR
- Debat - Børns Vilkår_ Politikerne bør føre kampen mod techgiganterne videre i EU (2024) Altinget.docx
- Regeringen vil ændre koranlov efter massiv kritik (2023), Jyllandsposten
- Stadigt flere børn og unge har ikke dansk statsborgerskab (2023), Institut for Menneskerettigheder
- Mette og Frederiksen (2020). Jeppe Bentzen. Weekendavisen. Artikel-uddrag
- Her er partiernes tal på TikTok: Få klarer sig godt (2022) Ole Obitsø. Graf
- Forsker: Vanopslaghs valgtriumf viser, at kun LA tager de unge seriøst (2024). Søren Schultz Hansen. Altinget. Artikel-uddrag.

Video-materiale
-  Alex Vanopslagh: Top-topskat forklaret med smarties (2023) Instagram
- Ny video-serie retter fokus på techgiganternes magt, misinformation og sociale mediers påvirkning (2021) -  Video 1, 2, 5 og 5 Tjekdet.dk (ca 10 min)
- Noor kan ikke få dansk statsborgerskab | Hvad tænker du om mig?

Ca 35 NS

AI alt ca. 85 NS
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Synopsis i Politik, magt og medier 06-03-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Økonomi og velfærd

Faglige mål:
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger herpå
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller

Kernestof:
- velfærdsprincipper herunder stat, marked og civilsamfund
- social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsredskaber
- globaliseringens og EU's betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevnen og arbejdsmarkedsforhold

Indhold:
Forløbet har dels til formål at gøre eleverne bevidste om, hvilke økonomiske værktøjer, der gøres brug af i Danmark. Vi har i den kontekst arbejdet med samfundsøkonomiske mål og økonomiske konjunkturer for at undersøge, hvornår de forskellige værktøjer er relevante at bruge, og hvordan det samtidig hænger sammen med politiske prioriteringer.   

Dernæst har fokus været på globaliseringens påvirkning af Danmark. I den kontekst har vi særligt arbejdet med Trumps toldsatser som case, for at undersøge hvordan de har påvirket samfundsøkonomiske beslutninger og finanspolitiske prioriteringer både i Danmark og EU. Vi har samtidig undersøgt, hvordan globaliseringen har påvirket international politik, og i den sammenhæng har vi brugt menneskerettigheder som case til at analysere, hvilke politiske konflikter der er på spil ift. Israel-Palæstina konflikten.

Begreber:
- velfærdstrekanten (stat-marked-civilsamfund)
- velfærdsmodeller: Den universelle velfærdsmodel (socialistisk), den residuale velfærdsmodel (liberalistisk), den selektive velfærdsmodel (konservativ)
- social mobilitet
- ideologiernes syn på ulighed
- sociale klasser og ulighed i Danmark
- formel, chance og resultatlighed.
- social / økonomisk ulighed
- det økonomiske kredsløb
- De samfundsøkonomiske mål: Vækst i BNP, lav arbejdsløshed og høj beskæftigelse, lav inflation, betalingsbalance-ligevægt, bæredygtig økonomi, balance på statsbudgettet, statsgæld
- målkonflikt mellem vækst og bæredygtighed
- Årsager til inflation: Flaskehalsproblemer, demand-pull, cost-push, løn-pris-spiralen
- opgangs-, høj-, nedgangs- og lavkonjunktur
- økonomiske styringsredskaber
- finanspolitik (ekspansiv og kontraktiv)
- pengepolitik (ekspansiv og kontraktiv)
- Situationen for dansk økonomi  
- Velfærdsstatens udfordringer (både eksterne og interne), pres (finansiering (høj skat), omkostning (ydelser bliver dyrere), individualisering og forventninger (høj velstand i det private), demografisk(flere ældre), globalt pres (konkurrence + outsourcing), social dumping, immigration
- Arbejdsmarkedspolitiske strategier: Stramningsstrategien og opkvalificeringsstrategien
- nedskæringsstrategi og udvidelsesstrategi
- Det danske arbejdsmarked: Den danske model, flexicurity, gig-economy
- Globalisering: Økonomisk globalisering, politisk globalisering og kulturel globalisering
- Interdependens
- EU

Materiale:

Kernestof:
Luk Samfundet Op! (2023), Peter Brøndum & Thor Banke Hansen, Columbus s. 214-217
Samf på B (2025) Bjørnstrup et al. Columbus s. 129-137, 141-143, 160-164, 168-171,  213-237, 242-246, 260-264   

Supplerende stof:
- Nationalbanken følger ECB og hæver renten til det højeste niveau siden 2009 (2023), Politiken
- Figur: Produktion, BNP og indkomstdannelse
- Figur: Gennemsnitlig årlig BNP-vækst i Danmark, siden 1964
- En ny reformpakke for dansk økonomi: Hurtigere i job, et stærkere arbejdsmarked, investeringer i fremtiden og innovative virksomheder (2022), uddrag fra aftalen
- Regeringens skattelettelser går især til den rigeste procent (2024), Johan Blem Larsen, Politiken
- Figur: Udvikling i ledighedsprocenten, Danmarks Statistik (2024)
- Figur: Økonomisk vækst målt i BNP, Danmarks Statistik (2024)
- Nye tal: Dansk økonomi er endnu stærkere end ventet (2024), Børsen
- Skattelettelser frustrerer, når vi sparer i børnehaven (2024), Tobias Bloch Schousboe, Information
- Statistik: Ligestillingsindikator for pensionsformue for personer efter indikator, alder og tid, Statistikbanken, nov. 2024
- Forældre er uenige om nye barselsregler (2023), Matias Mortensen, Danmark Fyns Amts Avis
- Handelskrig: I sidste ende er det forbrugerne, der betaler prisen (2025), Monica Jørgensen, DR
- Danmark er magtesløse i en handelskrig med USA (2025), Jacob Bruun, Altinget
- Bilag 1: Figur: Inflation, økonomisk vækst og beskæftigelse, Danmarks Statistik (2024)
- Bilag 2: Nationalbanken advarer mod regeringens finanslov (2024), Jeppe Lykke Hansen, TV2
- Bilag 3: Figur: Udvikling i antallet af danskere i forskellige aldersgrupper
- Bilag 4: Middelklassens forventninger er ved at æde velfærdssamfundet op (uddrag) (2023), Lisbeth Knudsen, Altinget
- Bilag 5: Idealet om velfærd for alle er under afvikling (2020), Mathias Sonne Mencke, Kristeligt Dagblad
- Bilag 6: Grøn aktiekrise hærger i Europa: Vind eller forsvind (2024), Nicolai Bøttkjær og Kasper Ohmeyer, Børsen
- Topøkonom: Store lønhop vil afspore dyk i inflationen (2023), Frederik M. Juel, Berlingske

Videomateriale:

- Debatten (DR2): Hvad uddanner vi de unge til?
- Forlaget Columbus (Luk Samfundet Op): Nogle peger på, at den danske velfærdsstat er under udvikling til en konkurrencestat, mener du at dette er tilfældet?
- Debatten (DR2): Uddanner vi til fremtiden? (2019)
- Debatten (DR2): Hvem skal have pengene? (2024)
- Debatten (DR2): Mindre velfærd for mere forsvar? (2025)
- Debatten (DR2): Rækker pengene?
- DR2: Farvelfærd
- DR2: Ung, hjemløs og fanget i systemet
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Synopsis i 'Økonomi og velfærd' 18-05-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer