Holdet 2h Sa8 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Frederiksberg HF
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Mathias Skovbæk, Runa Yoshinaka
Hold 2025 2h Sa8 (2h Sa8)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Tema 1. Køn, identitet og sociale medier
Titel 2 TEMA 2. Social ulighed og det multikulturelle samf
Titel 3 Tema 3. Politik, magt og demokrati
Titel 4 Tema 4: Økonomi og velfærdsstatens udfordringer
Titel 5 Repetition af tema: 2 og 3
Titel 6 Tema 5: Europa i krise

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Tema 1. Køn, identitet og sociale medier

Forløbet har haft fokus på identitetsdannelse og socialisering med særligt fokus på køn, mistrivsel og medier i det senmoderne samfund. Eleverne har arbejdet med sociologiske teorier om det senmoderne samfund og anvendt disse til at analysere unges livsvilkår, kønsroller, sociale forskelle og mediers betydning for selvforståelse og fællesskaber.

Der har været særligt fokus på:
• Hvordan sker identitetsdannelse i det senmoderne samfund?
• Hvorfor ses der mistrivsel blandt unge i det senmoderne samfund?
• Hvilken rolle spiller sociale medier i unges liv og selvfremstilling, særligt ift. køn?

Forløbet har kombineret teori, begrebsarbejde og aktuelle cases fra danske medier.

TEORETIKERE OG TEORIER:
Vigtigste er:
• Anthony Giddens: individualisering og valg, aftraditionalisering, udlejring af sociale relationer, globalisering
• Thomas Ziehe: kulturel frisættelse, formbarhed, subjektivisering, ontologisering, potensering, stødpudezoner
• Hartmut Rosa: accelerationssamfundet (teknologisk, socialt, livstempo), fremmedgørelse, social kappestrid
• Erving Goffman: frontstage/backstage, indtryksstyring, performativitet

Vi har også arbejdet med:
• Sherry Turkle: Alene sammen – paradokset i digital fællesskabssøgning
• Ulrich Beck: risikosamfundet, institutionaliseret individualisering
• Richard Sennett: fleksibilitet, narrativitet og kraktermæssig krise

BEGREBER:
• Socialisering: primær, sekundær og dobbeltsocialisering
• Normer og værdier
• Sanktioner (positive og negative)
• Internalisering af normer
• Familietyper: patriarkalsk, team-, svingdørs- og socialt akvarium-familier
• Livsformer: lønarbejder-, karriere- og selvstændiglivsform
• Køn og identitet: kønsroller, kønsopfattelser i det senmoderne samfund
• Mediernes rolle: repræsentation, forbrug, påvirkning
• Fordomme, stereotyper og stigmatisering

________________________________________
3. Faglige mål og kernestof (jf. læreplanen)
Faglige mål
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger
• sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
• formulere faglige problemstillinger og bearbejde materiale til analyse og diskussion
• påvise faglige sammenhænge ved hjælp af begreber og enkle modeller
• formidle faglige sammenhænge på en struktureret måde med anvendelse af fagets terminologi
• argumentere for egne synspunkter og indgå i faglig dialog
Kernestof (sociologi)
• identitetsdannelse og socialisering
• sociale og kulturelle forskelle med fokus på køn og medier
________________________________________
4. Gennemgået materiale

Kernemateriale
• Samf på B, 3. udgave (Skov, Matthiesen & Bjørnstrup, Columbus 2022):
o s. 13–55

Supplerende materiale
• Politiken, 22. juni 2024 – 2024 bliver året, hvor vi redder den ængstelige generation fra sociale medier og smartphones.
• Kort uddrag af The Anxious Generation af Jonathan Haidt. (Den ængstelige generation _ Jonathan Haidt.pdf )
• Artikel: Digitaliseringen øger risiko for mistrivsel blandt unge (GYM 210621.pdf) Per Clausen 21. jun 2021
• Video: Zonen – 7 dage uden sociale medier ændrede mit liv (DR eller DR TV)
• Debat_ Drop din telefon, og gå i biografen helt alene. Hvis du tør møde dit indre jeg - 11. august 2025, Politiken. Mediearkiv - Infomedia.pdf
• Sofie Risager Villadsen, “Ungdomsjob, ungdomspolitik og mindre Instagram blev min vej ud af mistrivsel”, Politiken, 25.06.2024
• DR3, Stik mig smuk (udvalgte klip), 26.04.2024.
DR.dk, ”20-årige Elisa lægger tarotkort og mediterer for at få ro: Og tendensen breder sig” 25.07.2024. (https://www.dr.dk/nyheder/indland/20-aarige-elisa-laegger-tarotkort-og-mediterer-faa-ro-og-tendensen-breder-sig)
DR.DK: ”Kvinde frifundet i historisk sag om 'fejlkønning'” 29.09.25 (https://www.dr.dk/nyheder/udland/kvinde-frifundet-i-historisk-sag-om-fejlkoenning)
DR.DK: "Hvilket køn er du?": Nina prøver at være Drag King” (https://www.dr.dk/drtv/episode/hvilket-koen-er-du_-nina-proever-at-vaere-drag-king_259847)
• YouTube: “Giddens og Ziehe” 28.04.20 (https://www.youtube.com/watch?v=spUQGIcJ6Q4)

Omfang: 8 moduler og ca 49 NS
________________________________________
5. Undervisningens tilrettelæggelse og arbejdsformer

Undervisningen har vekslet mellem læreroplæg, fælles tekstlæsning, arbejde med begreber, diskussion i klassen og analyse af aktuelle medietekster og videoklip. Eleverne har arbejdet både individuelt og i grupper med fokus på faglig begrebsanvendelse og mundtlig formidling.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 TEMA 2. Social ulighed og det multikulturelle samf

Eleverne har arbejdet med social ulighed, social arv og mobilitet,  migration og integration samt ungdomskriminalitet og retspolitik. Forløbet har koblet teori, empiri og aktuelle cases med fokus på forklaringer og løsningsdiskussioner i en dansk kontekst.
________________________________________
Forløbet har haft tre hovedspor:

1. Social ulighed i Danmark
Eleverne har arbejdet med ulighedsbegreber og klasseteori (Marx) samt nyere forklaringer på ulighed gennem bl.a. ressourcebeholdere (Lars Olsen) og Bourdieus begreber (habitus, kapitalformer, felter). Derudover har eleverne diskuteret ulighed og retfærdighed med udgangspunkt i Rawls.

2. Integration og ungdomskriminalitet
Eleverne har arbejdet med migrationstyper (migrant, flygtning, asylansøger) og integrationsmodeller (assimilation, pluralistisk integration, segregation/parallelsamfund). Integration blev koblet til Honneths teori om anerkendelse (privat, retlig, solidarisk sfære). I forløbets afsluttende del arbejdede eleverne med ungdomskriminalitet, subkultur og stigmatisering samt straffens formål og forklaringer (officielle/uofficielle strafformål; gengældelse, afskrækkelse, uskadeliggørelse, resocialisering) og koblede til retspolitiske positioner (forebyggelse vs. straf).

3. Social arv, mobilitet og ligestilling
Eleverne har arbejdet med begreber om social arv og mobilitet (generations- og karrieremobilitet) samt ligestilling på arbejdsmarkedet (horisontal/vertikal opdeling, løngab). Der blev arbejdet med data og figurer samt hypoteseformulering ud fra statistik (bl.a. Danmarks Statistik og Globalis).

TEORETIKERE OG TEORIER:
• Pierre Bourdieu: habitus, kapital (økonomisk, kulturel, social) og felt, symbolsk vold
• Axel Honneth: anerkendelse (privat, solidarisk, juridisk anerkendelse)
• Struktur/aktør-debatten
• Karl Marx klasseteori
• John Rawls syn på ulighed
• Soei (modborgerskab)
• Integrationsteorier: assimilation, pluralistisk integration, segregation
• Kriminalitet & straf (udvidelse): Durkheim (sammenhængskraft), Marx (klasse/ulighed), Foucault (overvågning/normalisering), Bauman (kompensation),

BEGREBER:
• Social arv og social mobilitet (generations- og karrieremobilitet)
• Ulighed i kulturel, social og økonomisk kapital  
• chance, resultat og formel lighed
• Gini koefficienten
• Ulighedsbegreber: økonomisk og social ulighed
• Migration og multietnicitet: indvandrer, migrant, flygtning, asylansøger
• Integration og inklusion
• Horisontal og vertikal kønsopdeling af arbejdsmarkedet, løngab
• Kriminalitet & straf (udvidelse): gengældelse, afskrækkelse, uskadeliggørelse, resocialisering; subkultur, stigmatisering, konformitet; radikaliserings- og normaliseringsbegreber
• Politik-kobling: retspolitiske positioner (forebyggelse vs. straf), kommunal rolle i forebyggelse/indsatser
________________________________________
3. Faglige mål og kernestof (jf. læreplanen)

Faglige mål:

• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og diskutere foreliggende og egne løsninger
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger
• sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
• formulere faglige problemstillinger og indsamle, bearbejde og vurdere materiale (herunder statistisk materiale) til analyse, diskussion og konklusion
• påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller/figurer og enkle modeller samt arbejde med digitale datakilder
• formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde med anvendelse af fagets terminologi
• argumentere for egne synspunkter og indgå i faglig dialog

________________________________________
4. Gennemgået materiale

Kernemateriale:

• Samf på B, 3. udgave (Skov, Matthiesen & Bjørnstrup, Columbus 2022):
o S. 50-84.

Supplerende materiale:
• YouTube: ”POLITICAL THEORY – Karl Marx” 29.12.14
• TED Talk: “How economic inequality harms societies” (Richard Wilkinson) 24.10.11.
• TED-Ed: “Is inequality inevitable?” 11.10.22.
• Danmarks Statistik: ”Ligestilling” (udvalgte tabeller/figurer anvendt til hypoteser)
• Globalis: ”Gender Inequality Index (GII)” (udvalgte tabeller/figurer anvendt til hypoteser)
• YouTube: ”Honneths teori om anerkendelse” (ca. 5 min) 02.10.20
• Video: “Denmark SOLVED the Immigration Crisis: Here’s HOW” (ca. 7–8 min) 03.07.25
• DRTV: ”Barndom på bistand (1)” (udvalgte dele)
• DRTV: ”Født til fængsel? (1)” (udvalgte dele)
• Drill-rap video (udvalgt klip) – anvendt til analyse af bandekultur og kriminalitet
• Tekst: ”Sociologiske steder – Fængslet” (uddrag, udleveret PDF):
o s. 1–7: Forklaringer på kriminalitet (biologiske, rationelle/irrationelle og sociale forklaringer)
o s. 7–10: Subkultur, stigmatisering og social arv (koblet til cases/dokumentar/drill-rap)
o s. 10–14: Straffens formål + perspektiver (Durkheim/Marx/Foucault)
o s. 15–16: Begrebsoversigt (repetition)
• Infomedia (artikel): “Ungdommen er meget bedre, end vi tror” (Ungdomsliv) 07.10.25
• YouTube: ”How Norway's Prisons Are Different From America's | NowThis“ 06.08.20
• YouTube: “Foucault's Panopticon Explained Simply”  18.07.22
- Graf: Uligheden i indkomster vokser (2025)  Danmarks Statistik
- Tabel 12.6 Forældres socialklasses betydning for børns socialklasse (som 35 årig) Arbejderbevægelsens erhvervsråd (2019)
- Tabel 12.4 Forældres socialklasses betydning for deres børns karakter. Arbejderbevægelsens erhvervsråd (2019)
- Ulighed fylder meget i valgkampen, men hvordan går det egentlig med uligheden i Danmark, og hvad driver den? Det har vi undersøgt her.  Per Thiemann. d 11 marts 2026. Politiken
- TV 2 Echo  Hun må stemme til det ene valg, men ikke til det andet 0,5 NS
- DR Dokumentar om ”Ali og hans brødre” (15 min) 3 NS
-  Amal Elme kan ikke stemme til folketingsvalget: 'Jeg græd lidt, den dag der blev udskrevet valg 21. mar. 2026 DR


Omfang: 11 moduler ca 70 NS
________________________________________
5. Undervisningens tilrettelæggelse og arbejdsformer

Undervisningen har vekslet mellem læreroplæg, fælles tekstlæsning, begrebs- og teoribearbejdning, klasse- og gruppediskussioner, arbejde med figurer og statistik (hypoteser) samt analyse af cases fra dokumentarer, videoer og artikler. Eleverne har arbejdet både individuelt og i grupper med fokus på at anvende sociologiske begreber til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger, herunder mulige politiske løsninger."

Indhold
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Tema 3. Politik, magt og demokrati

Temaet ”Politik, magt og demokrati” er et kernestofforløb i samfundsfag B, hvor eleverne har arbejdet med politiske beslutningsprocesser, demokratiformer og politisk deltagelse, magtbegreber og styreformer, kommunalpolitik og forvaltning samt politiske ideologier, partier og vælgere. Forløbet har kombineret teori, modeller og begrebsarbejde med aktuelle cases, debatøvelser og mindre analyseopgaver.
________________________________________
Forløbet har haft følgende hovedspor:

1. Demokrati, legitimitet og tillid
Vi arbejdede med den danske parlamentariske styringskæde,  herunder negativ parlamentarisme, Folketingets rolle, samt Eastons model (input–output–feedback), med særligt fokus på, hvor stor betydning tillid har for demokratiets legitimitet. Vi brugte bl.a. den faldende tillid til politikere og Epstein-sagen som case.

2. Magt og medier
Eleverne har arbejdet med medierne som 4. statsmagt. Herunder kom vi ind på magtens tredeling, magtformer, samt medialisering, politisk kommunikation, meningsdannelse og spin. Vi arbejdede med, hvordan borgeres meningsdannelse sker: herunder kanyleteorien, opinionslederteorien og markedsteorien.

3. Kommunalvalg, medborgerskab og politisk deltagelse
Eleverne har arbejdet med demokratiformer og demokratisyn (repræsentativt, deltagelses- og konkurrencedemokrati) samt medborgerskab, rettigheder/pligter og demokratisk dannelse. Vi arbejdede med kommunalvalget og nærdemokrati, herunder lokaldemokrati, borgerinddragelse, kommunale beslutningsprocesser og unges deltagelsesmuligheder (bl.a. ungeråd). Forløbet indeholdt desuden en forberedelse til kommunalpolitisk debat med kandidattest, casefilm og udarbejdelse af spørgsmål til konkrete kandidater.

4. Folketingsvalget, ideologier, partier og vælgere
Eleverne har arbejdet med de klassiske ideologier, deres synpartityper og udviklingen i partisystemet samt teorier om partiadfærd. Som case arbejdede vi med partiadfærd i forbindelse med både formueskatten og LA's skrifte i udlændingepolitik ved folketingsvalget 2026. Her kom vi ind på menneskerettighederne som hindring for spontan asyl-stop. Vi arbejdede med vælgeradfærd og kiggede på meningsmålinger i forbindelse med valget.  


TEORI
Den parlamentariske styringskæde
Eastons model (input–output–feedback)
Demokratisyn (konkurrence og deltagelsesdemokrati)
Vælgeradfærd: Minervamodellen
Vælgeradfærd: Rational choice-model
Vælgeradfærd: Nærheds- og retningsmodellen
Partiadfærd: Kaare Strøm
Partiadfærd: Molins model
Partiadfærd: Downs/medianvælger
Meningsdannelse: Kanyleteorien
Meningsdannelse: opinionslederteorien
Meningsdannelse: markedsteorien.


BEGREBER
Repræsentativt og direkte demokrati
Positiv parlamentarisme/negativ parlamentarisme
De klassiske ideologier (socialisme, konservatisme og liberalisme)
Nationalkonservatisme og socialdemokratisme.
Ideologiernes syn på velfærd (velfærdsmodellerne)
medborgerskab/modborgerskab/statsborgerskab
politisk deltagelse (traditionel, moderne, digital)
Civil ulydighed
Politik på flere niveauer: stat, regioner og kommuner
Rettigheder/pligter i demokratiet
Vælgertyper: kerne-, marginal-, issue- og sofavælgere
velfærdsprincipper (stat, marked og civilsamfund)
Fordelings- og værdipolitik
Legitimitet og tillid i demokratiet
Magtformer (direkte, indirekte, bevidsthedskontrollerende og institutionel/strukturel magt)
Pluralistisk vs. elitistisk magtopfattelse
Magtens tredeling, samt medierne som 4. statsmagt
Medialisering - mediernes logik (polarisering, forenkling og personificering)
Politisk kommunikation
Meningsdannelse
Spin (priming og framing)
Regeringsdannelse
Støttepartier
Negativ parlamentarisme
Mindretals og flertalsregeringer
Flerparti og etpartisregeringer
Magtens 3-deling
Formueskat: Brian gain og brain drain
Økonomisk, politisk og kulturel globalisering
Interdependens
EMRK, FN og konventioner

Repetition:
ideologiernes syn på ulighed og velfærd
________________________________________

3. Faglige mål og kernestof (jf. læreplanen)
Faglige mål

I forløbet har eleverne arbejdet med følgende faglige mål:
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger
• anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle problemstillinger og diskutere løsninger
• formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde materiale (herunder nyheder og enkle datakilder)
• påvise faglige sammenhænge ved hjælp af tabeller/figurer og enkle modeller samt arbejde med digitale hjælpemidler
• formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde med anvendelse af fagets terminologi
• argumentere sammenhængende og indgå i faglig dialog (diskussioner, dilemmaøvelser, mini-debatter)

Kernestof (politik + metode)
• politiske partier i Danmark og politiske ideologier
• politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
• politiske beslutninger i Danmark i en global sammenhæng (bl.a. EU-perspektiv i tekster og diskussioner)
• velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
• kvantitativ og kvalitativ metode (introduceret og benævnt – men ikke anvendt meget).
________________________________________

4. Gennemgået materiale

Kernemateriale
• Samf på B, 3. udgave (Skov, Matthiesen & Bjørnstrup, Columbus 2022):
s. 85-128 (politik, demokrati, magt, Folketinget, valgmåder, lovgivningsprocessen, medier og meningsdannelse).
s. 147-158 (ideologier og velfærd: stat, marked, civilsamfund).
s. 184-205 (partier og vælgere; partiadfærd og vælgeradfærd).
s. 206-208 (Minervamodellen)
s. 141-145 (menneskerettigheder)

Supplerende materiale (udvalgt)
• Infomedia (læserbrev): “Det er ikke underligt, at tilliden til politikerne er faldende” 19.09.2025.
• PDF: “Politisk deltagelse og medborgerskab” (kommunalvalgsfokus).
• PDF: “Politik på mange niveauer” (kommunalvalgsfokus).
• PowerPoint: “UNGDOM – BRUG DIN STEMME” (demokrati i Danmark; ungeråd og mærkesager).
• DRTV: Kommunekampen – Kystsikring og donut-byer https://www.dr.dk/drtv/se/kommunekampen_-kystsikring-og-donut_byer_553577. 23.10.2025.
• DR’s Kandidattest (kommunal-/regionsvalg): https://www.dr.dk/nyheder/politik/kommunalvalg/kandidattest.
• Infomedia (Berlingske): Merete Riisager – “Ud med det nye børnesyn – skolen skal lære eleverne medborgerskab”. 03.09.2025.
• DRTV: Historien om Danmark – Det svære demokrati (udvalgte klip)
• Indfødsretsprøven (kort version; øvelse) www.indfodsretsprove.net.
• TED-Ed: “How to understand power – Eric Liu”. 04.11.2014.
• Infomedia (BØRSEN): ”Dansker har været helt tæt på den vestlige elite – og han er dybt bekymret over, hvad de sagde”. 26.08.2025.
• DRTV (Deadline): “Remigration, injurier og falske citater – Messerschmidt vs. Lidegaard” (klip/diskussionsreference). 25.11.2025.
• YouTube: ”Molins model” (supplerende forklaring) https://www.youtube.com/watch?v=wW6eS_ZvaLk. 25.10.2016.
- Valget er udskrevet: partilederdebat (2026) DR 15 min.
- Graf: Hvad er de vigtigste dagsordener for vælgerne? Altinget 11.11.2024 (Uddrag)
- Debatten: En ny udlændingepolitik? 23. Okt 2025 DR (10 min)
- I går sagde Mette Frederiksen noget om Formueskatten der har vakt forvirring i regnestykket (uddrag) Anna Danielsen Gille. 9. 03. 2026. DR 0,5 NS
- Rigmand efter rigmand raser over formueskat: Det kan ikke siges tydeligere'. Søren Nielsen (2026) DR 1 NS
- Meningsmåling marts 2026 DR 0,5 NS
- Liberal Alliance vil have totalt stop for spontant asyl: Vi risikerer at »blive fuldstændig overrendt« 8/3 2026 Mia G.Fallentin og Mads Hørkilde. Berlingske 3 NS
- Video: Hvad er FN?. FN-sambandet Norge. Youtibe 2022
- Flertalsbyggeren DR 0,5 NS
- TV 2 Echo  Hun må stemme til det ene valg, men ikke til det andet 0,5 NS
- DR Dokumentar om ”Ali og hans brødre” (15 min) 3 NS
-  Amal Elme kan ikke stemme til folketingsvalget: 'Jeg græd lidt, den dag der blev udskrevet valg 21. mar. 2026 DR
- Når tilliden slår revner. Læserbrev Brian Saugberg, Aalestrup -12. februar 2026. 1 NS
- Chefredaktør: Epstein-sagen kan få ekstremt store konsekvenser for tilliden til vestlige demokratier 1 NS
- Politisk reklame forsvinder fra dit feed: Især unge kan miste valglyst, vurderer forskere. Theis Lange Olsen. Lise Soelberg. 10. okt 2025 DR 1,5 NS
- Video: Europas Fremtid er på spil. Socialdemokratiet. youtube 2025 0,5 NS

Omfang: 23 moduler og ca 122 NS
________________________________________

5. Undervisningens tilrettelæggelse og arbejdsformer
Undervisningen har vekslet mellem læreroplæg, fælles tekstlæsning, begrebs- og modelarbejde, individuelle notatsvar, makker- og gruppearbejde, dilemmaøvelser og mini-debatter samt analyse af aktuelle cases fra medier/nyheder. Eleverne har arbejdet med at anvende modeller (fx Easton, demokratimodeller, magtbegreber, parlamentarisk styringskæde, Downs/Strøm/Molins) til at forklare politiske processer, partiers strategier og vælgeradfærd, og de har løbende trænet mundtlig faglig dialog og argumentation."


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 23,00 moduler
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Tema 4: Økonomi og velfærdsstatens udfordringer

Formålet med forløbet var at forstå
- De forskellige velfærdsmodeller, deres tilknytning til ideologier og syn på ulighed
- Den danske velfærdsstats udfordringer – interne og eksterne klemmer
- Markedsøkonomi; udbud og efterspørgsel og det frie marked
- Dansk økonomi og det økonomiske kredsløb og konjunkturer
- Samfundsøkonomiske mål, med fokus på betydningen af inflation
- Økonomisk politik – finanspolitik; ekspansiv og kontraktiv + pengepolitik
- Makroøkonomiske politikker; strukturpolitik + arbejdsmarkedspolitik

PROBLEMSTILLINGER
- Hvordan står det til med dansk økonomi og de økonomiske mål i Danmark?
- Hvilke fordele og ulemper er der ved velfærdsmodeller - især ift. USA og Danmark
- Hvordan ser ideologierne forskelligt på velfærdsstatens prioriteringer og ulighed
- Hvilke udfordringer står velfærdsstaten over for og hvilke løsninger kan sikre den danske velfærdsstat? (case om udenlandsk arbejdskraft)

- Professionsretning af forløb med besøg fra psykiater fra lukket afdeling, der både fortalte om arbejdsgangen på et offentligt sygehus, om psykiske sygdomme og stigmatisering, samt hvilke samfundsmæssige konsekvenser denne udfordring giver staten (både ift. arbejdsløshed, tabt arbejdskraft og offentlig forsørgelse.


TEORI OG FAGBEGREBER
Forskellige økonomier: Markedsøkonomi, Blandingsøkonomi, Planøkonomi
Udbud / efterspørgsel - Det frie marked, Markedsligevægt, Markedsfejl
Det økonomiske kredsløb - Husholdninger, Virksomheder, Finanssektoren, Offentlige sektor
Multiplikatoreffekt
Konjunktursvingninger - Opsving, høj, lav og nedgang.
Styringsinstrumenter: Ekspansiv og kontraktiv finanspolitik og pengepolitik
Nationalbanken
Konkurrenceevne
De økonomiske mål
- Økonomisk vækst BNP
- Bæredygtig økonomi
- Arbejdsløshed (konjunktur, struktur og sæson)
- Offentlige finanser (statsbudgettet)
- Ligevægt på betalingsbalancen
- Inflation
Årsager til inflation: flaskehalsproblemer, demand pull-inflation, cost push, løn-pris-spiralen
Progressiv og flad beskatning
De 3 velfærdsmodeller - stat, marked og civilsamfund
- Residual model
- Universel model
- koporativ model
Ideologiernes syn på ulighed
Økonomisk ulighed (gini-koefficient), resultatlighed, chancelighed , formel lighed

Velfærdsstatens interne udfordringer:
- Individualiserings- og forventningsklemmen
- Demografiske klemme
Velfærdsstatens  eksterne udfordringer:
- Globaliserings Klemmen: Brian gain og brain drain, outsourcing og social dumping
- EU-klemme:
Løsninger:
- Brugerbetaling
- Udlicitering
- Privatisering (også muligt med statsstøtte til borgere)
- Styrke civilsamfundet
- Forøgelse af arbejdsstyrken

Strukturpolitik:
Arbejdsmarkedspolitik:  Den danske model og Flexicurity
Fagforeninger og overenskomster
Arbejdsmarkedspolitiske strategier:
- Stramningsstrategien
- Opkvalificeringsstrategien
- Udvidelsesstrategi

Relevante teorier fra andre forløb:
Molins model og Kaare Strøms model
Globaliserings pessimister/optimister/skeptikere


FAGLIGE MÅL FRA LÆRERPLANEN
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger herpå
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

KERNESTOF FRA LÆRERPLANEN
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling, og økonomisk styring nationalt og regionalt

METODE
- komparativ og kvantitativ metode.

ARBEJDSFORMER
Klasseundervisning, skriftligt arbejde med synopsisopgave, stationsarbejde, samt korte elev præsentationer af fagbegreber og teori, debat-øvelser, tegneøvelser, plancher

MATERIALE

KERNESTOF
- Samf på B (2022) Skov, Matthiesen & Bjørnstrup. 3. udgave. Columbus. s. 159-165, 169-177, 211-245
- Den lille hjælper til samfundsfag (2019) SØREN KAUFFELDT. Colombus s 8-11, 38-43,  58-59,  61, 65-66, 70-71

SUPPLERENDE STOF
Artikler:
- Den gode nyhed er... At gigantisk våbenindkøb skaber danske arbejdspladser Signe Ferslev Pedersen. Finans. 15. sep. 2025   1,5 NS
- “Gaveregn” på vej til danskerne. Emil Vincent Sarrouw Jensen. 28. dec 2025 TV2 1,5 NS
- Danmark har den 7. laveste ulighed i OECD. d. 15. august 2024 CEPOS 0,5 NS
- Nu bliver det lettere at få udenlandsk arbejdskraft til Danmark – fra 16 udvalgte lande. Jens Ringberg 2025. DR 2NS
-  Efter nyt dyk i inflationen: Det betyder det for dig. Julie Wurtz. 2023.  DR 2 NS
- S-minister advarer om skræmmekampagne fra erhvervslivet: »Det vil ødelægge velfærdsstaten« . dec. 2025 Julie Stendahl Ottesen Journalist 2 NS

Grafer og statistik:
- USA forandrer sig – ofte i retninger vi ikke havde ventet (uddrag) 11.10.2024  Information  1 NS
- Ni nøgletal om Danmark og USA. Magnus Nørtoft og Marie Hohnen. 2020. Danmarks Statistik 1 NS
- Skatteniveau i EU's medlemslande. 2025. Folketinget  1 NS
- Figur 2.6 tiltagende vækst i antallet af ældre i befolkningen. Danmarks Statistik 0,5 NS
- Figur 2.1 Beskæftigelsesfrekvenser for 16-64 årige mænd 0,5 NS
- Figur C ”Velfærdsgabet” forventes at stige betragteligt imod 2040 0,5 NS
- Figur: Fordelingen af de offentlige udgifter efter formål. 2024 Danmarks Statistik 1 NS
- Graf over renten og inflationen 2023. Nationalbanken følger ECB og hæver renten til det højeste niveau siden 2009 Politikken 1 NS
- Graf over Inflationen i Danmark .2025. Danmarks Statistik 1 NS
- Graf: Manglen på arbejdskraft som produktionsbegrænsning (2025) Danmarks statistik 0,5 NS

Videoer og udsendelser
- Det økonomiske kredsløb og konjunktursvingninger. Connie Kjeldbjerg.  2017 1 NS

Omfang:  13 moduler á 95 min.  og ca. 77 NS
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Aflevering - inflationen i Danmark 01-02-2026
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Repetition af tema: 2 og 3

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Tema 5: Europa i krise

Formålet med forløbet er at give forståelse for, hvordan Danmark bliver påvirket af internationale samarbejder, konflikter og økonomiske forhold i en globaliseret verden. Forløbet handler om, hvordan lande arbejder sammen, konkurrerer og forsøger at beskytte deres egne interesser. Vi har arbejdet med forskellige syn globaliseringen og hvad der driver international politik.

PROBLEMSTILLINGER:
- Hvordan påvirker globaliseringen Danmark og hvilke holdninger er der til globaliseringen?
- Hvad er EU og hvordan udvikler EU sig?
- Hvordan påvirker USA's straftold EU og dansk økonomi?
- Hvordan udfordres NATO af USA's ønske om overtagelse af Grønland?


TEORI;
- EU’s integrationsteorier: Neofunktionalisme (spill-over effekt) og intergovernmentalisme (give og tag forhandlinger)
- Globaliseringsperspektiver: Optimister, pessimister og skeptikere
- IP teori: Realisme (anarkisk verdensorden, konflikt, egeninteresser, kun statslige aktører) og liberalisme (idealisme, interdependens, frihandel, regelbaseret verdensorden)


FAGBEGREBER:
Repetition / kobling til økonomi-forløb (bl.a. det økonomiske kredsløb, økonomisk mål, finans/pengepolitik)
EU (institutioner: EU-Kommissionen, Ministerrådet, EU-Parlamentet, Det europæiske Råd, EU-domstolen)
Toldunionen
Overstatsligt og mellemstatsligt
Forordninger og direktiver
Økonomisk, politisk og kulturel globalisering
Frihandel (liberal verdensorden)
Det indre marked (de fire friheder: fri bevægelighed af varer, kapital, arbejdskraft og tjenester)
handelshindringer (tekniske, told, statsstøtte, kvoter)
protektionisme
Suverænitet
Alliancer
Hård magt (militær, økonomi) og blød (kultur) magt
Internationale organisationer (EU og EMRK, FN og flygtningekonventionen, NATO)
Migrant, flygtninge, kvoteflygtninge og spontant asyl
Konkurrenceevne
Outsourcing (samt fordele og ulemper)
social dumping (samt fordele og ulemper)
International arbejdsdeling

FAGLIGE MÅL FRA LÆREPLANEN
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
- problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger herpå
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

KERNESTOF FRA LÆREPLANEN
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU
- globaliseringens og EUs betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold

METODE
- kvantitativ og kvalitativ metode.


MATERIALE

KERNESTOF
s. 129-137, 141-146, 247, 260-265 i Samf på B. Victor Bjørnstrup, Tobias Matthiesen. Oliver Boserup Skov. 2025 3. udgave. Colombus
s. 85-87 i - Den lille hjælper til samfundsfag (2019) SØREN KAUFFELDT. Colombus 2 NS
Forskellige syn på globaliseringen - Velfærdsstaten under pres. Victor Bjørnstrup
Tobias Matthiesen. Oliver Boserup Skov. 2020 3 NS


SUPPLERENDE STOF

Artikler
- ANALYSE Mens USA's handelspolitik sejler, sætter EU kurs mod verdenshandel udenom Trump. Ole Ryborg. 27. feb 2026 DR 2,5 NS
- ANALYSE Det betyder Trumps toldtrusler for dansk økonomi. Casper Schrøder. 19. jan 2026 DR  2,5 NS
- Eksperter: Trumps told mod Danmark og andre europæiske lande er
'opsigtsvækkende' og en 'eskalering'. Kirstine Eklund 17. jan 2026 DR 2 NS
- Trump søsætter ny handelskrig: Permanent toldmur på vej (uddrag) marts 2026. Berlingske 0,5 NS
- Har du mistet overblikket? Her er tidslinjen over Trumps turbulente toldkrig (uddrag) august 2025 Berlingske 0,5 NS
- Prisbelønnet historiker: Europæisk samarbejde er ikke længere et idealistisk projekt. Det handler om overlevelse . (uddrag) Johan Varning Bendtsen. 30. marts 2026 Kristeligt Dagblad. 2 NS
- Danskerne er villige til at bruge vanvittig mange penge på deres eget
forsvar. Men når det kommer til andres, er villigheden til at overse. Anna Sofie Laue.
18-01. 2025. Berlingske 1,5 NS
- Presset af Kina og USA står Europa midt i et historisk kursskifte. Thomas Jorsal
19. 03. 2026 2 NS
- Det er en omvendt Trump: Historisk handelsaftale vil ændre verden. Ulrik Harald Bie. 17. 01. 2026. Berlingske. 2 NS
Realisme og idealisme/liberalisme: samfundsfag.dk
https://samfundsfag.dk/begreber/international-politik/generel-ip/realisme/
https://samfundsfag.dk/begreber/international-politik/generel-ip/idealisme/ 2,5 NS

Grafer og statistik
- Udviklingen i import og eksport af varer og tjenester. Marts 2026. Danmarks statistik. 0,5 NS
- Import og eksport fordelt på udvalgte samhandelslande. Marts 2026. Danmarks statistik. 0,5 NS
- Fremtidige alliancer: Danskerne vil have mere Europa og mindre USA. 2025 Tænketanken Europa 0,5 NS

Videoer og udsendelser
Dit Demokrati | EU’s historie 1 nS
Dit Demokrati | Hvad bestemmer EU?. Folketinget. 2018. Youtube 1 NS
Dit Demokrati | EU’s historie. Folketinget. Youtube 2019 1 NS
EU's institutioner. Folketinget. Youtube 2019 1 NS
Dit Demokrati | Hvordan lovgiver EU? Youtube 2018 1 NS
Social Dumping. 3F - Gør dig stærkere. Youtube. 2017 1 NS
TVA: Udsigt til mangel på flybrændstof om få uger. DRTV. 14.04 2026 1 NS
TVA: Valget i Ungarn. DRTV. 15:04 2026 1 NS
Debatten: Tør Europa sige nej til Trump?. 19. Jan 2026 DR (første 10 min) 2,5 NS
Hvad er NATO - NATO indblik.  Forsvarshistorien - Udsendt Af Danmark. 2022. Youtube 1NS
Debatten: Vil Trump tage Grønland?. 8. Jan 2026. DR (10 min.) 2 NS


ARBEJDSFORMER
Klasseundervisning, skriftligt arbejde med synopsisopgave, stationsarbejde, samt korte elev præsentationer af fagbegreber og teori, debat-øvelser


Omfang:  8 moduler á 95 min.  og ca. 65 NS i alt
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Synopsis - LA's udlændingepolitik 06-04-2026
EU - BRUG IKKE CHAT TAK 07-04-2026
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer