Holdet 2h fi (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Frederiksberg HF
Fag og niveau Filosofi C
Lærer(e) Ask Hejlskov Larsen
Hold 2025 2h fi (2h fi)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Magt og tanke - introduktion til faget filosofi
Titel 2 Hvad tænker du med? - om menneskesyn
Titel 3 Vilje, magt og sprog

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Magt og tanke - introduktion til faget filosofi

Dette forløb er en introduktion til filosofiens verden og dens forbindelse til magt. Vi tager udgangspunkt i psykologen Svend Brinkmanns kritik af en tendens i vores samfunds forhold til filosofien. Vi skal dels se på Brinkmanns kritik af samfundets "instrumentalisme", dels se på et eksempel på instrumentalismen inden for filosofien selv: Utilitarismen. I forlængelse heraf vil vi diskutere værdien af at tænke over "filosofiens store spørgsmål" og hvorvidt filosofi også har at gøre med magt.

Undervejs indføres vi i elementære regler for argumentation og skitsere fagets rammer.

Kernestof:
Svend Brinkmann: Fra "Ståsteder", 2016
J. Bentham: af "En indføring i principperne for moral og lovgivning" fra Bjarne Troelsen Moralen og dens begrundelse, Systime, 1995 - 2002   
Jeremy Bentham: af "Panoptikon", oversat af Vagn Lyhne og Lea Brems, Forlaget Klim, 2011

Sekundærlitteratur:
Bjarne Troelsen: ”Om Jeremy Bentham” (fra Moralen og dens begrundelse)
Om argumentation – øvelser (ukendt oprindelse)
Fejlslutninger (lærerens papirer)
Filosofiske discipliner (lærerens papirer)
Tegninger, billeder af Benthams Panoptikon

Supplerende stof:
Julie Jo Boding og Christina Agger: "Skal dyr lægge krop til forsøg for at kurere skaldethed?", Kristeligt Dagblad, 24 okt. 2009  
Bjørn Lomborg: "Trump giver faktisk håb for klima-politikken", Berlingske Tidende fredag d. 25 nov., 2016
Peter Seeberg: "Patienten"
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Magt og skole 15-08-2025
"To artikler" 17-09-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Diskutere
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Ansvarlighed
  • IT
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 2 Hvad tænker du med? - om menneskesyn

Dette emne giver en historisk oversigt over udviklingen i filosofiens menneskesyn fra antikken til det 20. århundrede. Vi begynder med Platons menneskeopfattelse og slutter med fænomenologiens fokus på denne menneskelige krop. Undervejs trækker vi paralleller til den nyeste udvikling inden for naturvidenskaben og teknologien.

Kernestof:
Fra ”Faidon” af Platon (fra ”Fire menneskesyn” af Astrid Holm)
Fra ”Metafysiske meditationer” af Rene Descartes (fra ”Fire menneskesyn” af Astrid Holm)                       
Fra ”Naturens system” af Paul-Henry Th. D’Holbach (fra ”Sjæl og legeme” af Niels Arne Nielsen s. 54 – 64)
Fra “Tarme med Charme” af Giulia Enders, 2014
Fra “Menneskets vilkår” af Hannah Arendt (1958)

Sekundærlitteratur:
Om Sokrates og Platon fra ”Filosofi – fra antikken til vor tid” af Keld Jessen mfl., s. 24 – 33
Fra ”Fire menneskesyn” af Astrid Holm (Om Platon)
”Jeg kropper, altså er jeg” af Jens Qvesel, bragt i Weekendavisen d. 21 november 2008
Fra “Teknologi og filosofi af Mikkel Guldhammer Sparsø (Om Hannah Arendt)

Supplerende stof:
”AI-udvikler suspenderet efter opsigtsvækkende advarsel” af Jakob Ø. Wittorif, fra Computerworld, d. 13 juni, 2022
”Vi er nået til det punkt, hvor vi må forsvare menneskelig intelligens” af Rasmus Karkov, bragt i Berlingske Tidende fredag d. 22 sept. 2017
”Pirate Bay-stifter: ”Drømmen om det demokratiske internet er en facade for historiens største kapitalistiske revolution” af Rasmus Karkov, bragt i Berlingske Tidende d. 6 sept. 2017
”Fysikkens tao” af Fritjof Capra s. 23
Fra ”Homoartefakt.dk” – et udklip fra en artikel
”Machines to match man by 2029” af Helen Briggs, BBC News, 16/2/2008
”Kroppen former vore tanker” af Lars Henrik Aagaard, bragt i Berlingske Tidende
5/4 2002
”Lammende skønhed” af Annette K. Nielsen, fra Weekendavisen
Forskellige videoer om robotter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Diskutere
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Ansvarlighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 3 Vilje, magt og sprog

Dette forløb skal give en indsigt i nyere samfundskritisk filosofi. Forløbet tager udgangspunkt i F. Nietzsches kritik af den "moderne" indstilling. Derefter læses der en tekst af L. Wittgenstein, idet hans sprogfilosofi udgør en optakt til M. Foucaults magtkritik.

Kernestof:
F. Nietzsche: af "Antikrist" s. 21 – 23
Ludvig Wittgenstein: af "Filosofiske undersøgelser", 1958, s. 130 – 133
Michel Foucault: Fra “Seksualitetens historie 1”
Michel Foucault: Fra “Galskabens historie”

Sekundærlitteratur:
Keld B. Jessen (red.) "Filosofi, Fra antikken til vor tid", Systime, 1999-2001, s. 184 – 194 (om Nietzsche).
www.denstoredanske.dk: Om Ludvig Wittgenstein
www.leksikon.org: om Michel Foucault
www.leksikon.org: om subjekt
Dag Hede: af "Det tomme menneske" (om Michel Foucault): s. 9 – 10, 18 -20, 29 – 35, Introduktion til Michel Foucault, Museum Tusculanums Forlag, Københavns Universitet, 4 opl. 2010.

Supplerende stof:
Torben Munksgaard: Gud er tilbage – og han ved, hvor dine børn bor, fra Politiken 2013 (I forbindelse med Nietzsche)
gymdansk.weebly.com: om diskursteori
Film om Zizek på youtube (Zizek in bed)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Diskutere
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Selvtillid
  • Ansvarlighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde