Holdet 2h Re1 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Frederiksberg HF
Fag og niveau Religion B
Lærer(e) Runa Yoshinaka
Hold 2025 2h Re1 (2h Re1)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Myte og ritual
Titel 2 Hinduisme
Titel 3 Religionskritik
Titel 4 Værklæsning om Muhammed og islamisk feminisme
Titel 5 Kristendom
Titel 6 Kristendom: Jehovas Vidner

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Myte og ritual

Eleverne har i dette forløb arbejdet med at reflektere over, hvad og hvem der skaber de samfundsnormer, som vi lever med i dag. Forløbet har haft indholdsmæssigt fokus på henholdsvis skabelses - og dommedagsmyter i nordisk religion, kristendom, islam og hinduismen.
Forløbet har også haft fokus på kultdrama og overgangsritualer i kristendommen (dåb og nadver) og islam (azan og wudu).
Herudover har forløbet haft til formål at introducere forskellige typer af fagbegreber og teori, med særlig vægt på Jørgen Podemann Sørensen, Mircea Eliade, Emile Durkheim og Mary Douglas.

Særlige fokuspunkter:
• Mytetyper (kosmogoniske, kosmologiske, teogoniske, antropogoniske samt eskatologiske)
• Rent og urent
• Kaos/kosmos
• Privilegeret talesituation
• Gudsopfattelser
• Urtid og formativ tid
• Axis Mundi
• Hierofani
• Myteteori (Den fænomenologiske tilgang, den sociologiske tilgang, Den histori-kritiske tilgang samt den strukturalistiske tilgang)
• Ritualtyper, herunder overgangsritual og kultdrama
• Komparativ metode
• Fænomenologi
• Ætiologi
• Differentieringsproces og klassificering
• Lineær og cirkulær tid
• Rent og urent
• Ritualteori

ca. 40 ns
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Almene (tværfaglige)
  • Personlige
  • Sociale
  • IT
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 2 Hinduisme

Eleverne har i dette forløb arbejdet med at reflektere over og redegøre for det indiske samfunds normer for bl.a. kaster og kasteløse samt analysere sammenhængene mellem det monoteistiske og polyteistiske verdensbillede, der kommer til syne i den indiske kultur og de læste tekster. Forløbet har haft indholdsmæssigt fokus på de forskellige hellige teksters betydning, for de religiøse virkelighedsopfattelser, der kommer til udtryk hos den indiske befolkning i trosforestillinger og særligt i praksis. Herudover har forløbet haft til formål at arbejde med offerritualer og myter med særlig vægt på kosmologi, teologi, antropologi, kosmogoni, teogoni og antropogoni.

Særlige fokuspunkter:
- Vedatiden
- Den klassiske periode
- Nyere tid
- Shruti og Smriti
- Vedaerne
- Upanishaderne
- Sutraer
- Lovbøgerne
- Puranaer
- Benares som hellig by
- Karma og genfødsel
- Atman, karma og samsara
- Brahman og moksha
- Bhagavadgita - De tre veje til frelse
- Guderne og deres "familier" - Trimurti (Brahma, Vishnu og Shiva)
- De tre kultiske retninger (Vishnuismen, Shivaismen, Shakismen)
- Tilbedelse af guderne - puja, darshan, prasad
- Kastesystemet - Varna, jati, dalit
- Dharma - de fire livsstadier
- Overgangsritualer
- Etik
- Teori fra forløbet MYTE OG RITUAL

ca. 65 ns
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Almene (tværfaglige)
  • Personlige
  • Sociale
  • IT
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 3 Religionskritik

Eleverne har i dette forløb arbejdet med at reflektere over værdien af religionskritik for både religiøse og demokratiske samfund. Forløbet har haft indholdsmæssigt fokus på den udefra-religionskritik der udformede sig i Europa efter oplysningstiden og religionskritikken som et populærkulturelt fænomen i form af musik og stand-up shows i det senmoderne samfund.

BAGGRUNDSLITTERATUR:
- Religionskritik - indefra og udefra
- Ludwig Feuerbach
- Karl Marx
- Friedrich Nietzsche
- Sigmund Freud
- Émile Durkheim
Klassiske evolutionsteorier:
- Edward Burnett Tylor
- James George Frazer

TEKSTER:
Matthæusevangeliet: Bjergprædikenen kap. 1-2 + 5, 17-48
Feuerbach: Den religiøse projektion
Marx: Religionskritik
Nietzsche: Om Kristendommen
Freud: Urhorden og fadermordet
Durkheim: Helligt og profant
Tylor: Animismedoktrinen
Frazer: Fra magi til religion

MUSIKVIDEOER OG TEKSTER:
- Genesis - Jesus He Knows Me (1991)
- Monty Python - Always Look at the Bright Side of Life (1979)
- Hopsin - Ill Mind of Hopsin 7 (2015)
- Lady Gaga - Judas (2011)
- Skunk Anansie - Selling Jesus (1995)
- Trille - Øjet (1970)
- George Carlin - Stand Up About Religion (Stand-up Shows)

TEKSTER TIL PRØVEEKSAMEN:
Anders Stjernholm - Verden er skræmmende for os - og langt mere tilfredsstillende.
Jens André Herbener og Mikael Rothstein: Den nye gud er et ideologisk produkt.

ca. 60 ns
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Almene (tværfaglige)
  • Personlige
  • Sociale
  • IT
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 4 Værklæsning om Muhammed og islamisk feminisme

FOKUSPUNKTER:
1. Muhammeds liv og islams formative periode. Vi har læst en stor del af biografien om Muhammed Sirat Rasul Allah. Vi har læst om hans liv inden åbenbaringen, munken Bahiras fortælling, Muhammeds koner, udvandringen til Medina
og generobringen af Mekka. Vi har haft fokus på følgende 1. fremstillingen af Muhammed som profeternes segl 2. hvordan det hellige/profane, hierofanier og axsis mundi kommer til udtryk i teksten og 3. Muhammed som karismatisk leder.

2. Islamisk feminisme med fokus på danske kvindelige imam Sherin Khankan. Vi har arbejdet med sharia og kønsroller herunder rollespil med forskellige muslimers syn på kønsroller. Vi har særligt arbejdet med fokus på modernisme og feminisme i islam, herunder hvordan feministiske tolkninger ofte referere til profetens hustruer, som fungere som mytiske forbilleder. Herunder kom vi ind på kvindernes stilling på Muhammeds tid. Vi har tolket koran og hadith-tekster forskelligt alt efter modernistisk og fundamentalistiske synspunkter. Herunder arbejdede vi med at modernistiske læsninger ofte er mere historie-kritiske i deres læsning, samt fokusere på koranens universelle værdier frem for at læse bogstaveligt. Vi var desuden på besøg i en moske, hvor foredragsholderen fx. forholdt sig til kvindelige imamer,  kvindesyn i islam og hvordan det er at være muslim i Danmark

PROBLEMSTILLINGER:
- Hvad er fortællingen om Muhammeds liv? (i følge sira Rasul Allah)
- Hvordan kan Muhammed forstås som karismatisk leder?
- Hvilken betydning har ramadanen og valfarten for muslimer?
- Hvilke forskellige syn er der på kønsroller i islam?
- Hvordan læser feministiske muslimer koranen og hadith?
- Hvilken rolle spiller profetens hustruer for feministiske muslimer?

TEORI
Jan Hjarpe (udvidet teori)
Karismatisk ledelse - Max Weber
- Magisk, profetisk og heroisk
Ninian Smart - Religion består af 7 dimensioner
Jørgen Podemann Sørensen  - kultdrama
Van Genneps - overgangsritual
Jens Forman: Sharia-typer; Modernister, fundamentalister, traditionalister og sekularister
Tariq Ramadan; Euro-islam
Oliver Roy; Nyfundamentalsime (Individualisering, selvrealisering og genislamisering)
Ole Wæver - Sekulær fundamentalisme
Eliade: Helligt/profant, Axsis mundi og hierofani (religionsfænomenologisk)
Mary Douglas: Rent/urent (religionsfænomenologisk)

FAGBEGREBER
Monoteisme/Polyteisme
Indefra/udefra
Maksimalist/ minimalist
Elite/Mainstream
Os / dem
Majoritet / minoritet
Kaos/kosmos

BEGREBER ISLAM
Islams formative periode
Abrahamitiske religioner
Bogens folk
Muhammed som profeternes segl
Muhammeds liv. Fx.
- Liv inden åbenbaring
- Bahiras fortælling
- Koner?
- Udvandringen til medina
- Generobring af Mekka
Mekka
Suraer fra Mekka er kendetegnet ved..
Kabaen
Medina
Suraer fra Medina er kendetegnet ved..
Umma
Sunni og shia
Koranen
Hadith
Sunna
Sira
De 6 trosartikler (de dogmer man skal tro på)
De 5 søjler (de rituelle pligter man har)
Sharia (samt halal/haram)
Frelse
Paradis/Helvede
Synd
Retsskoler og retslærde
Sharias kilder: Koranen, Hadith, Analogislutninger  og konsensus
Islamisk feminisme
Kvinders status på Muhammeds tid
Kvinder på Muhammeds tid (mytiske forbilleder for feminister): Khadidja,  Aisha, Umm Umara, Umm Waraqa
Imam
Patriarkalsk samfund

FORMÅL FRA LÆREREPLANEN
-  disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende religionsfaglig terminologi, teori og metode
- redegøre for centrale sider ved kristendom og islam samt hinduisme eller buddhisme, herunder disse religioners formative, historiske og nutidige skikkelser
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber og -teorier
̶- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
-  karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en globaliseret verden, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- analysere en længere, kompleks religiøs eller religionsvidenskabelig tekst

KERNESTOF FRA LÆRERPLANEN
- ”islam set i globalt perspektiv, samt europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Koranen og hadithsamlinger samt andre historiske og nutidige tekster
- ”religionsvidenskabelig teori, metode og terminologi”
- "hovedværkslæsning: en længere tekst af religiøs eller religionsvidenskabelig karakter.”


MATERIALE

KERNESTOF
- ISLAM - Religioner Lever.  Stine Ballisager & Ann-Louise Ljungcrantz (2002). LR Uddannelse s. 94-123 26 NS
- Kompendium om Muhammeds liv - Uddrag fra Muslimernes Muhammad - og alle andres. Af Jakob Skovgaard-Petersen. 2020. 15 NS
. Begrebsnøglen til religion (2017) Kjeldsen, Pedersen, Rask, Roost og Wagner, 2. udgave  systime s. 43-44, s. 127 og 131-132
- Moderne og klassisk islam - Kvinden i den islamiske tradition (uddrag). Deniz Kitir
og Christian Vollmond. 2019, 3 NS

KILDER
Sura 78 vers 21-34 (om helvedet og paradis) 0,2 NS
Sura 24 vers 30-31 (om regler for kønnene) 0,3 NS
Kompendium - Sira Rasul Allah.  Muḥammad Ibn Isḥāq oversat af Ellen Wulff. 2010. Systime. (uddrag) 27 NS
Sura 16 vers 58-59 (pigebørn) 0,2 NS
Sura 33  vers 59  (beklædning/slør)  0,2 NS
Sura 4 - vers 11 (arv)  0,2 NS
Sura 24, vers 3–5 (utugt)  0,2 NS
Hadith om vold mod kvinder: Jesper Petersen: Kvinderne i Medina. Magistrenes Forlag, 2016. s. 44-45  0,2 NS
Sura 2,185 om ramadan 0,5 NS


SUPPLERENDE STOF

Film og videomateriale
- Animated map shows how religion spread around the world. Youtube (2015) 0,5 NS
- Film om Hajj - pilgrimsrejse til Mekka - 2003: DR2 CFU (30 min) 6 NS
- Video: Kvindelige Imamaer (2019) DR  (uddrag fra den første fredsgsbøn og
foredrag på Syddansk Universitet) (15 min.) 3 NS
- Dr Ziba. Mir-Hosseini: What is Islamic Feminism. 2015. Youtube. 0,5 NS
- Abdel mellem fjender: Sæson 1 – Imamen og islamkritikeren var barndomsvenner (1:2) | DRTV (30 min) 3 NS
- Ramadan: Hvordan føles det at faste i et døgn? TV 2 ECHO 2019 2 NS


Artikler og hjemmesider:
- Waseem Hussain. Uddrag om kønsroller fra fatwa-svar på islam.dk og artiklen Moskeerne uden slør (2016) 1, 5 NS
- Aminah Tønnsen - Koranen giver ikke mænd autoritet over kvinder -  Politiken 17. juli 2018   1, 5 NS
- Naser Khader om islam og kønsroller: Uddrag fra: Islams åndsformørkede syn på seksualitet skaber selvmordsbombere (2018) samt Uddrag fra: Jeg var ikke tilfreds med de muslimske svar (2011)  1, 5 NS
- Hizb ut Tahrir om kønsroller. Uddrag fra deres hjemmeside 29. oktober 2018 samt Kønsdebat med Hizb ut-Tahrir - udtalelser fra kvindeligt medlem Umm Ubaydah  1, 5 NS
- Aminah Tønnsen (2001) Koranens kvindesyn 2 NS
- Metoder i religionsfaget EMU
https://www.emu.dk/stx/religion/metoder/metoder-i-religionsfaget 0,5 NS
- Spørgeteknik" i Religion: Teori – fænomenologi – metode
https://religionb.systime.dk/?id=188 0,5 NS
- Analyse af feltarbejde i Religion C
https://grundbogentilreligionc.systime.dk/?id=199#c1005  0,5 NS
- Modige og magtfulde: Fire stærke kvinder på Muhammeds tid. Af Marie Hoffmann. Marts 2020. Religion.dk 2 NS
- “Ramadan er tid til tanker”, Information, 2002. 2 NS

Omgang: 15 moduler af 95 min. og ca 116 NS

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kristendom

Forløbet har gennemgået både kristendommens formative periode, men også kristendommens senmoderne udtryk i Danmark. Vi har arbejdet både historiekritisk med fokus på messiasforventningerne i GT og NT, samt evangeliernes fremstilling af Jesus. Vi skelnede mellem den mytiske og historiske Jesus, som var en jøde der forsøgte at ændre samtidens  jødedom ved at kritiserede især den jødiske elite.
Vi arbejdede også religionssociologisk med, hvordan Jesus kan ses som karismatisk leder. Forløbet har haft fokus på kristen etik og dermed også på synd og frelse. Vi har derfor arbejdet med bjergprædiken, den barmhjertige samaritaner, verdensdommen og myten om kvinden der blev grebet i ægteskabsbrud. Vi har derudover arbejdet med forskellige læsninger af myter: strukturalistisk, fænomenologisk, eksistentialistisk og sociologisk.

Vi har relateret etikken til nyere tid, ved at arbejde med bl.a. homosexuelle vielser og flygtningedebatten. Vi afsluttede forløbet med kristendommen i det senmoderne samfund. Både ift. hvorfor nogen unge i det senmoderne samfund finder troen og tiltrækkes af en kristendom hvor man lever efter faste regler, men også, hvordan sekularisering har påvirket kristendommen. Her kiggede vi på, hvordan bibelen kan læses essentialistisk, samt hvordan ægteskabet har ændret sig som helligt ritual til nu at fremstå sekulariseret og affortryllet i serien "gift ved første blik".

PROBLEMSTILLINGER
- Hvad kritiserede Jesus fariæserne og datidens jødedom for?
- Hvordan omfortolkede Jesus de 10 bud?
- Hvordan er folkekirkens syn på homosexuelle vielser?
- Har kristne pligt til at hjælpe flygtningen?
- Hvordan kommer kristendommen til udtryk i det senmoderne samfund i Danmark?

TEORI
Jan Hjarpe - religiøse udøvere
Max Weber - karismatisk ledelse
Ninian Smart - alle religioner består af 7 dimensioner
Émile Durkheim - Religion som kollektiv samvittighed, myter som kollektive repræsentationer
Van Gennep - overgangsritual
Dobbelaeres sekularisering på 3 niveauer: samfunds- organisations- og individniveau
Charles Glock - Deprivation Teori - økonomisk, social, etisk, psykisk og organisk
Eksistentialisme: Søren Kirkegård og Rudolf Bultmanns afmytologisering
Religion i det senmoderne samfund
- Sekularisering og affortryllelse:
- Afsekularisering og genfortryllelse
Giddens og religion i det senmoderne samfund (aftraditionalisering, øget refleksivitet, ekstrem individualisering, udlejring af sociale relationer, adskillelse af tid og rum, selvidentitet)

BEGREBER KRISTENDOM
Messiasforventning
GT og NT - Den gamle og nye pagt
Universel religion
Historisk Jesus og Mytisk Jesus
Farisæerne og Jesus kritik af dem
Disciplene
De fire evangelister
Bibelen som helligskrift (indefra og udefra)
Historisk-kritisk tilgang til evangelierne
Ægteskabet som overgangsritual
Ursynd, arvesynd og synd
Problemmyten og Lønsningsmyten
Frelse
Kirkens første og anden splittelse
Katolicismen  (syn på på bibelen, mennesket, sakramenterne, religiøse hierarkier og nåden (frelsen)
Protestantismen (syn på på bibelen, mennesket, sakramenterne, religiøse hierarkier og nåden (frelsen)
Luther
Oplysningstidens sekularisering og bibelkritik
Etik;
Bjergprædiken (VIGTIG!!!)
Det dobbelte kærlighedsbud
Den gyldne regel
Agape
Phila
Eros
Bibilictisk regeletik
Situationsetik
Sindelagsetik
Næstekærlighed som individuel pligt
Næstekærlighed som social forpligtelse

FORMÅL FRA LÆRERPLANEN:
Eleverne skal kunne:
-  disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende religionsfaglig terminologi, teori og metode
- redegøre for centrale sider ved kristendom og islam samt hinduisme eller buddhisme, herunder disse religioners formative, historiske og nutidige skikkelser
-  karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber og -teorier
-  karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
- karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en globaliseret verden, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter

KERNESTOF FRA LÆRERPLANEN
- kristendom set i globalt perspektiv, samt europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Det Gamle og Det Nye Testamente, samt andre tekster fra kristendommens historie og nutidige tekster
- religionsvidenskabelig teori, metode og terminologi


MATERIALE


KERNESTOF
Kompendium i kristendom religion B 20 NS
Begrebsnøglen til religion. Carsten Lykke-Kjeldsen mm. 2017. Systime. s 20-21, 34-35,  43-44, 82-84, 105-106, 127, 134-135 13 NS
Jan Hjärpe med modifikationer i Gyldendals religionshistorie 1994 s. 333-335 2 NS


KILDER
Bjergprædiken (uddrag) Matthæusevangeliet: kapitel 5-7 2 NS
- Davidrigets genoprettelse - Zakarias' Bog Kapitel 9, v 9-10. 0,5 NS
- Indtoget i Jerusalem - Johannesevangeliet Kap. 12, v 12-16 0,5 NS
- Korsfæstelsen (uddrag) fra både Markus, Matthæus, Lukas og Johannesevangeliet 5 NS
- Verdensdommen. Matthæusevangeliet Kap 24. 1 NS

SUPPLERENDE STOF
- "Den onde kone" af F. Dostojevskij (1821–1881). Oversat af Johnny Thiedecke: Ordet og - Jorden. Pantheon, Kbh. 1990. 1 NS
- 5 skarpe om Luther DR 2020 3 NS
- Gift ved første blik sæson 8, afsnit 1. Tro eller tvivl. 2024. (20 min) 3 NS
-  Signe Molde på udebane: "Kommer homoseksuelle i helvede?" 2022 DRTV (20 min) 3 NS
- Ekstremt normalt: Et stykke med Jesus DRTV 2026 (20 min) 3 NS
- Adam & Eva: Næstekærlighed til flygtninge? 2018 DRTV (20 min) 3 NS
- Uddrag fra “Som Sørine læser bibelen” Skabelsesberetningen. Af Sørine Gotfredsen, 2020 1 NS
- Uddrag fra 50 bibeltekster du skal kende. Af Sørine Gotfredsen. 2023. 2 NS

Omfang: 12 moduler af 95 min og ca 63 NS
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Kristendom: Jehovas Vidner

FOKUSPUNKTER
1. Jehovas Vidner som religiøst mindretal i Danmark, herunder hvordan forholdet mellem minoritet og majoritet, kan medføre selvsegregering, samt fordomme og diskrimination der går begge veje.

2. Hvad kendetegner JV tro og regler?
Herunder har vi især haft fokus på Gudsopfattelse og dommedag og dermed, hvordan de adskiller sig fra andre protestanter og katolikker. Vi har også haft fokus på deres bibelsyn, etiske regler.  Herunder har vi også arbejdet religionssociologisk med udelukkelse - både JV egne årsager til udelukkelsen, men også gennem de udelukkedes oplevelse af JV.

3. Hvad kendetegner JV som religiøs gruppe?
Herunder har vi arbejdet med deres hieraki, hvor det styrende råd udlægger bibeltolkninger, som udbredes og oversættes til JV over hele verden.   Vi har via en dokumentar undersøgt nogen af de mest dedikerede medlemmer - nemlig JV's betel i Danmark. Her har eleverne arbejdet både sociologisk og fænomenologisk, idet de undersøgte medlemmernes forhold til JV, samt hvordan begreberne helligt/profant, samt rent/urent er relevant for JV.  Vi har desuden lavet feltarbejde til JV, hvor eleverne på forhånd havde udarbejdet undrende spørgsmål til JV, herefter blev svarene noteret og udmøntet i en lille aflevering.


TEORI;
Religiøse fællesskaber: Sekt, kult, kirke og denomination
Beckford - individet og gruppen (Den indre og ydre dimension)
Émile Durkheim - Religion som kollektiv samvittighed, myter som kollektive repræsentationer
Mary Douglas - rent / urent
Mircea Eliade - Helligt/ profant og hierofani

FAGBEGREBER;
Minoritet/majoritet
Diskrimination og fordomme
Selvsegegation
Elite/mainstream
Kaos/kosmos

BEGREBER JEHOVAS VIDNER
Missionering og forkyndelse
JV hierarkiske opbygning:
1.  Internationalt plan: Hovedkontoret (og det styrende råd)
2. Nationalt plan: Landskontorene (og betelfamilierne)
3. Lokalt plan: Menighederne (Ældsterådet, pionerer, forkyndere  og pioneer)
JV syn på: Fødselsdag, Påske, Jul, Bloddonation
JV Bibelsyn
Vagttårnet og Vågn op!
De salvede
Mindesmåltidet
JV Gudsopfattelse  og syn på Jesus
JV dommedags forventninger
JV syn på frelse - Himmelsk håb vs. jordisk paradis
Udelukkelse
JV etiske regler


FORMÅL FRA LÆREPLANEN
̶ redegøre for væsentlige sider af yderligere én valgfri religion og et veldefineret religionsfagligt emne
̶ karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber og -teorier

KERNESTOF FRA LÆREPLANEN
̶ væsentlige sider af yderligere mindst én valgfri religion
̶ religionsvidenskabelig teori, metode og terminologi
̶ kristendom set i globalt perspektiv, samt europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Det
Gamle og Det Nye Testamente, samt andre tekster fra kristendommens historie og nutidige tekster

MATERIALER

KERNESTOF
Kompendium om JV 14 nS
Begrebsnøglen til religion (2017) Kjeldsen, Pedersen, Rask, Roost og Wagner, 2. udgave  systime s. 118-123, 131-132 8 NS

SUPPLERENDE STOF
- Tom Thinggaard - Hvorfor lige Jehovas Vidner? (uddrag fra kompendiet s. 23+24) 2 NS
- Udelukkelse – en kærlig ordning (uddrag) - Jehovas Vidners hjemmeside set. 26.04.26 2 NS
- Hvad er Dommedag? VÅGN OP!. Januar 2010. 3 NS

Videomateriale
- Indefra med Anders Agger: Jehovas Vidner . Sæson 1 (2013) DRTV (20 min) 4 NS
- Tabita meldte sig ud af Jehovas Vidner TV2 Echo 2021. Youtube. 1 NS
- Jehovas Vidner - DVD for børn: Adlyd Jehova. Youtube. 2013 0,5 NS

Omfang 6 moduler af 95 min. og ca 34,5 NS
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer