Holdet 1z nf (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Frederiksberg HF
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Anders Lundsgaard, Bo Frølich, Pi Suhr Willumsen
Hold 2025 nf/z (1z NF, 1z nf/bi, 1z nf/ge, 1z nf/ke)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1 VAND
Titel 2 Forløb 2 Energi og bæredygtighed
Titel 3 Særfagligt forløb - den dynamiske jord
Titel 4 NF-3 Sundhed, levevilkår og befolkninger
Titel 5 NF-4 Fødevare & landbrug
Titel 6 Samlet forløb
Titel 7 Samlet biologi-forløb
Titel 8 Forløb#5

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1 VAND

NF-1 vand
Hvad er vand og hvilken rolle spiller det i verden?
Til forløbet er følgende opgivelser tilknyttet:

Geografi:
Fokus i dette forløb er vand som forudsætning for liv. Fokus på hvordan grundvand dannes og udnyttes som en ressource. Vandets kredsløb og vandbalanceligningen samt processer som kondensation, evaporation, transpiration, over-og under jordisk afstrømning og grundvandsdannelse er belyst gennem eksperimenter og arbejde med modeller.

Forskelle i grundvandsdannelse i Danmark med kobling til jordbundsforskelle i Øst- og Vestdanmark. Danske forskelle i udnyttelsesgrad af grundvand samt trusler mod grundvandsressourcen. Kilder til forurening opdeles i punkt, flade og linje. Klimaforandringernes indvirkning på fordeling af nedbør og fordampning i Danmark er også undersøgt.

Vand som landskabsdannende kraft og energikilde herunder flodens evne til at erodere, transportere og aflejre sedimenter, Indvirkning af floder på et industrielt landskab med infrastruktur. Dæmninger som energikilde og deres indvirkninger på landskaber.

Som eksempel på hvad skybrud og langvarig nedbør betyder for menneskers levevilkår
Eksperimentelt arbejde:
1. Lav din egen regndråbe. Kondensation af vanddamp. Journal øvelse.
2. Måling af luftfugtigheden. Rapport 1.
3. Hvor siver vand hurtigst ned? Filtrering af vand gennem tre jordtyper og dannelse af grundvand. Rapport 2.

Fokus på overjordisk afstrømning, vand som landskabsskabende kraft. Hældningsgradient af et landskab betydning i forhold til vands evne til at erodere, transportere og sorterer sedimenter.

Dokumentar:
Dr.tv. 25 minutter - https://www.dr.dk/drtv/episode/jorden-kalder_-er-vores-drikkevand-i-fare_473614

Fagtekster:
Følgende sider i fagbogen "NF i HF" naturvidenskabelig faggruppe for HF-C, Siegumfeldt et al. 2024, Gymnasieforlaget  ApS, 1. udgave, 1 oplag.

Kap. 1.9, s. 22-23
Kap. 2.11-2.14, s. 56-63
Kap. 3.11-3.13, s. 86-91

Antal sider: 17

Weblinks og animationer:
Grundvandet i Danmark - Københavns Universitets Videoportal (ku.dk)
Why Do Rivers Curve? - YouTube
https://www.youtube.com/watch?v=8a3r-cG8Wic
https://www.dr.dk/drtv/se/tva_-mindst-15-omkommet-i-uvejr_477742

Skriftlige afleveringer:
1. Måling af luftfugtigheden (Rapport 1)
2. Hvor siver vand hurtigst ned? Nedsivning gennem tre jordbundstyper (Rapport 2)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Lav din egen regndråbe 25-08-2025
Geo-aflevering 01 luftfugtighed 28-08-2025
Geo-aflevering 02 grundvandsdannelse & jordtyper 11-09-2025
Spørgsmål film: Er vores drikkevand i fare? 15-09-2025
Journal om vandkvalitet 21-09-2025
NF1-fremlæggelser 30-09-2025
Geo-aflevering 03 hvordan påvirker mennesker åen? 09-10-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 37 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb 2 Energi og bæredygtighed

Hvad er energi, og hvordan fungerer klimasystemet? Hvordan indvirker vores energiforbrug på kulstofkredsløbet og strålingsbalancen? Hvordan omlægger vi vores energiproduktion til CO2-neutrale energiformer? Hvad kan mikroorganismer, og hvordan producerer man et alternativ til fossile brændsler?

Forløbet indgår i POP2-projekt med fokus på NF-fagenes anvendelsesmuligheder i forhold til uddannelse og job. Herunder en ekskursion ingeniørvirksomheden Rambøll med fokus på bæredygtigt byggeri samt rundtur i deres bæredygtige bygning på hvor regnvand bruges i toiletter, kaffegrums bruges i køkkenet m.v.

Til forløbet er følgende opgivelser tilknyttet:
Hvad er energi, og hvordan fungerer klimasystemet? Hvordan indvirker vores energiforbrug på kulstofkredsløbet og strålingsbalancen? Hvordan omlægger vi vores energiproduktion til CO2-neutrale energiformer? Hvad kan mikroorganismer, og hvordan producerer man et alternativ til fossile brændsler?

Forløbet indgår i POP2-projekt med fokus på NF-fagenes anvendelsesmuligheder i forhold til uddannelse og job. Herunder en ekskursion ingeniørvirksomheden Rambøll med fokus på bæredygtigt byggeri samt rundtur i deres bæredygtige bygning på hvor regnvand bruges i toiletter, kaffegrums bruges i køkkenet m.v.

Til forløbet er følgende opgivelser tilknyttet:



Geografi:
Forløbet energi omhandler klimasystemet. Betydning af solhøjde og årstidsvariationer. Klimazoner og plantebælter gennemgået samt betydning af det globale cirkulationssystem. Der er arbejdet med fastlands- og kystklima samt hydrotermfigurer.
Udvikling af høj-lavtryk og konvektion i atmosfæren belyst ved hvordan opstår sø- og landbrise samt konvektionsforsøg.

Observationer og data bag teorien om menneskeskabt globalopvarmning, positive og negative feedbackmekanismer i klimasystemet med fokus på Grønland. I undervisning af klimaforandringer er der fokus på det arktiske område og tørke ved ækvator i forbindelse med Hadley-cellen.

Kulstofkredsløbet samt processerne bag dannelse af fossile brændsler som olie og naturgas. Historiske ændringer i atmosfærens sammensætning af drivhusgassernes og ændringer i jordens strålingsbalancen.
Energiproduktion og forbrug i Danmark over en periode fra 1990 og til i dag. Historiske årsager til ændring i anvendelse af fossile brændsler siden 1990 som f.eks. naturgas og biobrændsel i Danmark. Danmarks vej mod et CO2-neutralt samfund i 2050 vha. af omlægning til vedvarende energikilder.

Fagbogsstof og artikler:
Følgende sider i fagbogen "NF i HF" naturvidenskabelig faggruppe for HF-C, Siegumfeldt et al. 2024, Gymnasieforlaget ApS, 1. udgave, 1 oplag.

• Kap. 1.11-1.14, s. 24-33 Atmosfæren, drivhuseffekten, strålingsbalancen og carbonkredsløbet
• Kap. 3.15 s. 94-95 Klimazoner og plantebælter
• Kap. 5.10-5.14, s. 126-137 Globalopvarmning, klimaforandringer - stigende vandstand + tørke ved ækvator og omlægning til bæredygtige energikilder. (Til afsnit om power-to-x)

Antal sider: 22 sider

Artikler:
https://politiken.dk/klima/art10619047/Klimaforsker-er-bekymret-for-mere-og-mere-aktive-mikroorganismer-i-jorden
Arbejde med udvalgte figurer fra Danmarks energistatestik 2024 og Fakta om Danmarks udledning af drivhusgasser samt energiforbrug (opdateret) - Danmarks Statistik

You-tube og filmklip:
Hvordan fungerer klimasystemet? https://www.youtube.com/watch?v=lrPS2HiYVp8&t=45s
Kulstofs kredsløbet – energimuseet: https://www.youtube.com/watch?v=KPgDjoUeiK4
Kul og olie: https://www.youtube.com/watch?v=j9WRFqkhgus
Hvor kommer vinden fra? https://www.youtube.com/watch?v=KHofIaMRn4A
I klimaforskernes fodspor: https://www.ikff.dk/g-albedo/#feedback-mekanisme
Naturlige og menneskeskabte klimaforandringer - Københavns Universitets Videoportal (ku.dk) (10 min) https://video.ku.dk/video/10804110/naturlige-og-menneskeskabte

Dokumentar: ”Grøn omstilling - hvor svært kan det være?” (45 min.) viser de vedvarende energikilder som findes i Thisted Kommune. Filmen viser udfordringerne med at omlægge vores energisystemer fra ikke vedvarende energikilder som olie, naturgas og kul til vedvarende energikilder som vind, sol, bølge og geotermi. Link: https://vimeo.com/mediehuset/review/153230313/244e95115e

Skriftlige afleveringer:
1. Albedo-forsøg (Afleveringsrapport 3)
2. Olies migration (Rapport 4)
3. Konvektionsforsøg (Rapport 6)

Eksperimentelt arbejde:
1. Feltarbejde på skolen. Måling af lufttryk og temperatur i rotunden, Frederiksberg HF
2. Demonstrationsforsøg - kyst/fastlandsklima
3. Albedo-forsøg. Forskellige overfladers-evne til at reflekterer infrarød stråling (Rapport 3)
4. Olies migration (Rapport 4)
5. Konvektionsforsøg (Rapport 6)

Biologi
Energi og Kulstofs kredsløb

I forløbet har vi arbejdet med Kulstofkredsløbet, de fire kulstofreservoirer og sat dette i relation til klimaforandringerne. Vi har arbejdet med bioethanol og vedvarende energiformer.
Vi har desuden arbejdet med dannelsen af bioethanol.

Læst stof:

1. Egebo, L. A. m.fl. ”Biologi til tiden” Nucleus 2007
s. 141– 147 (mikroorganismer, vækst, vækstfaktorer)

2. Egebo, L. A. m.fl. ”Bioteknologi A, bind 1”, Nucleus 2017
s. 118-123 (produktion af bio-ethanol)

3. Frøsig, M, m.fl. ”Biologi i udvikling, C-niveau”, 2. udgave 1. oplag 2020, Nucleus
s. 228-235 (Carbons kredsløb, fotosyntese, respiration, drivhuseffekt, klimakrisen, Danmarks energiforbrug)

Antal sider: 21 sider

Øvelser
1. Bageøvelse
2. Gæring og ethanol

Kemi:
Indhold: Organisk kemi, strukturformler, zigzagformler, sammentrukne formler, alkaner, fysiske egenskaber, homologe grupper, cykliske alkaner, forgrenede alkaner, navngivning af alkaner, alkener og alkyner, halogener som substituenter, substitutions- og additionsreaktioner, reaktioners frivillighed

Tekster: Kompendium (OrgKemi2024)

Antal sider: 10
Øvelser: Substitution i alkan (inkl. Addition i alken og fedtstof)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
AS om ioner 12-10-2025
Geo-aflevering 04 Albedo-effekten 23-10-2025
Geo-aflevering 04 Albedo-effekten 27-10-2025
Geo-aflevering 04 Albedo-effekten 31-10-2025
Geo-aflevering 04 Albedo-effekten 31-10-2025
osmose i kartofler og æg 04-11-2025
Virtuelt 6.11.2025 hydrotermfigurer 06-11-2025
Journal: Blandbarhed 11-11-2025
Geo-aflevering 05 olies migration 16-11-2025
Geoaflevering 05 oliens migration 16-11-2025
Geoaflevering 05 oliens migration 16-11-2025
Geoaflevering 05 oliens migration 18-11-2025
Geoaflevering 05 oliens migration ny 19-11-2025
Geoaflevering 06 konvektion 28-11-2025
Geoaflevering 06 konvektion - hvordan opstår vind? 28-11-2025
Geoaflevering 06 konvektion - hvordan opstår vind? 28-11-2025
Danmarks energiforbrug/produktion og klimamål 01-12-2025
Film om Grøn omstilling - hvor svært kan det være? 01-12-2025
Journal fældningsreaktioner 01-12-2025
Geo-aflevering 06 konvektion 02-12-2025
Grøn omstilling - hvor svært kan det være? 02-12-2025
Grøn omstilling - hvor svært kan det være? 02-12-2025
NF-2 fremlæggelse 15-12-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Særfagligt forløb - den dynamiske jord

Geografi:
Den dynamiske jord - hvorfor er det farligere at bo visse steder på jorden?

Der er arbejdet med jordens og livets udvikling samt hvordan jorden er opbygget. Det geologiske kredsløb er koblet til øvelse hvor bjergarter opdeles i tre hovedgrupper: Magmatiske (to undergrupper dag- og dybbjergarter), metamorfe og sedimentære bjergarter.

Fokus på hovedbjergarternes dannelsesmiljøer - endogene/exogene, kemiske sammensætning af bjergarter, viskositet eller flyde-evne (SiO2-rige eller ej). Dannelse af sedimentære bjergarter på jordens overflade vha. kemisk/fysisk forvitring, transport og aflejring vha. af rindende vand, vind eller is. Kobling til NF-1 hvor der blev arbejdet med vand som landskabsskabende kraft.

Wegeners teori om kontinentaldrift samt de opdagelser der førte at den pladetektoniske model blev anerkendt. Sammenhæng mellem den pladetektoniske model og den globale fordeling af jordskælv og forskellige vulkantyper. Konvektion, subduktion og eksempler på de tre typer af tektoniske pladegrænser - konstruktive, destruktive og bevarende. Forsøg med konvektion blev brugt til at illustrere de kræfter som driver pladetektonik. Kobling til NF-2 med konvektion i atmosfæren.

Varsling af jordskælv, tsunami og vulkanudbrud. Vulkantyper og processerne bag de forskellige landskabsformer som vulkanisme medfører samt deres indflydelse på menneskers levevilkår med fokus på Island og dets forskellige vulkantyper som rift, skjold og kegle-vulkaner.

Fagtekster: kompendium på 1-29 sider.
Artikel Aktuel Videnskab 2006, s. 28-29: Pladetektonikken. F. Surlyk. 1-2 sider

Antal sider: 31 sider

Weblinks & film:
The History of Earth (første 19 minutter) https://www.youtube.com/watch?v=RQm6N60bneo&t=3s
”Vulkanen bobler og truer” Dr. Dokumentar fra 2009, 29 min.  MitCFU (hval.dk)
konvektion | lex.dk – Den Store Danske
Plate Tectonics Theory Lesson - YouTube

Øvelser:
Øv. 1 Jordens opbygning & aldre
Øv. 2 Wegeners teori om kontinentaldrift
Øv. 3 Tektoniske pladegrænser & processer

Eksperimentelt arbejde:
Det geologiske kredsløb - kend dine bjergarter (Afleveringsrapport 7)

Biologi:
DNA og genetik

Vi gennemgår DNA og RNAs opbygning. Herunder kort om proteinsyntesen.
Vi gennemgår genetik og nedarvning og kommer bla. ind på allele gener, et og to-gensnedarvning, dominante og recessive alleler. Kønsbunden nedarvning og autosomal nedarvning.

Til forløbet er følgende opgivelser tilknyttet:

• Frøsig, M. m.fl. ”Biologi i udvikling”, Nucleus 2014
s. 174-176 (DNA-replikation, mitose)

• Frøsig, M, m.fl. ”Biologi i udvikling, C-niveau”, 2. udgave 1. oplag 2020, Nucleus
s. 117-124 (DNA, det centrale dogme, proteinsyntese, DNA-replikation, mitose), s. 126-130 (karyotype, kromosomtalsmutationer, genmutationer), s. 131-133 (nedarvning, fænotype, genoptype), s. 136-143 (Mendels 1. lov, krydsningsskemaer, stamtræsanalyser, lactose-intolerans, Føllings sygdom, kønsbunden arv)


Kemi:
Indhold: Størrelser, symboler og enheder; masse og vægt, stofmængde, molarmasse, beregningsskemaet, stofmængder i væsker, fremstilling af opløsninger, koncentrationsangivelse i masse-% og volumen-%, aktuel og formel koncentration, fortynding

Tekster: Kompendium (Mængdeberegninger_kompendium)

Antal sider: 10

Øvelser: Opvarmning af natriumhydrogencarbonat

Kemi:
Indhold: Syrer og baser, oxonium- og hydroxidionen, syrers styrke, syrers reaktion med vand, syrers navne, polyvalente syrer, amfolytter, relation til baser, pH-skalaen,  pH-beregning, vands autohydronolyse, syre‑baseindikatorer, titrering, redoxreaktioner.  

Tekster: Kompendium (Syrer og baser – Kompendium)

Antal sider: 12

Øvelser:  Ethansyreindholdet i husholdningseddike
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
AS 14jan - opgaver 14-01-2026
forsøg med spytamylase 20-01-2026
Geo 07 Det geologiske kredsløb - kend din bjergart 25-01-2026
Det geologiske kredsløb - kend din bjergarter 25-01-2026
Det geologiske kredsløb - kend din bjergarter 25-01-2026
Det geologiske kredsløb - kend dine bjergarter 25-01-2026
Det geologiske kredsløb - kend din bjergarter 26-01-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 NF-3 Sundhed, levevilkår og befolkninger

Hvorfor skal vi spise, og hvad skal vi spise? Hvad indeholder maden? Hvordan er befolkningsudviklingen i verden og hvilke regionale forskelle er der i befolkningsudviklingen? Er der mad nok til verdens voksende befolkning? Endogene og exogene sygdomme i lav, mellem og høj-indkomst lande.

Til forløbet er følgende opgivelser tilknyttet:

Geografi:
Hvordan er vi blevet over 8 milliarder mennesker på jorden? Hvor mange mennesker lever på kloden i 2050 og hvor geografiske er der størst vækst i befolkningerne? Demografiske begreber som fødsels-og døds-raten, aldersbetinget fertilitet, middellevealdre, demografiske bonus, og forsørgerbyrde.

Urbanisering og udvikling i erhvervsstruktur i forhold til landegruppe (lav, mellem og høj-indkomst lande), Brutto National Product per borger (BNP) og Human Development Index (HDI).  Hovederhvervsgrupper, primære, sekundære og tertiære. Foursaties model for erhvervsudvikling er gennemgået.
Den demografiske transitionsmodellen og dets fem faser. Danmarks demografiske transition fra 1735-2010 er brugt com eksempel. Der er arbejdet med Pakistan og Tysklands demografiske udvikling.

Fagtekster:
Følgende sider i fagbogen "NF i HF" naturvidenskabelig faggruppe for HF-C, Siegumfeldt et al. 2024, Gymnasieforlaget ApS, 1. udgave, 1 oplag.

• Kap. 7.18-7.20, s. 182-189
• Kompendium befolkninger og sundhed, s. 1-28 (ikke fra 29-34)
• Note landegrupper, s. 1-3
• Note om erhvervsudvikling of Fouraties model s. 1-3

Antal sider: 44 sider

Weblinks:
Human Population Through Time (Updated in 2023) https://www.youtube.com/watch?v=vJ5p3pZlBi4
https://www.berlingske.dk/oekonomi/video-ulrik-bie-lige-under-overfladen-gemmer-der-sig-en-eksistentiel-krise
https://www.dr.dk/nyheder/indland/maend-lever-nu-i-gennemsnit-mere-end-80-aar-men-der-er-afgoerende-forskelle
World population by region, including UN projections (ourworldindata.org)
https://hdr.undp.org/data-center/specific-country-data#/countries/AFG

https://globalis.dk/lande/uganda

Øvelser:
Opgave 1 Befolkningstal og kontinenter
Opgave 2 Aldersstruktur, fertilitet og befolkningstal i Tyskland og Pakistan
Opgave 3 Repetitions opgave demografiske transition
Opgave 4 Demografisk analyse af Danmark
Øv_landegrupper
Øv_erhvervsudvikling Foursaties model

Biologi:
I biologi tager vi udgangspunkt i spørgsmål som: Er jeg sund? Hvad er sundhed? Spiser jeg sundt (nok)?
Vi arbejder med sund kost, fordøjelse, enzymer og hvad bruger man egentlig føden til? (kostrådene, energienheder og energifordeling), opbygningen af kulhydrater, proteiner, lipider, og regulering af blodsukkeret inkl. diabetes, GI.

Læst stof:
Frøsig, M, m.fl. ”Biologi i udvikling, C-niveau”, 2. udgave 1. oplag 2020, Nucleus
s. 19-21 (enzymer), s. 55-67 (kulhydrater, proteiner, lipider, HDL, LDL, hjerte-kar-sygdomme), s. 68-71 (mineraler, vitaminer), s. 72-78 (fordøjelsen, næringsstoffernes optagelse,), s. 79-84 (blodsukkerregulering, glykæmisk index, diabetes I og II), s. 85-105 (motion, kondition, energibalance, blodkredsløbet, lunger, hjerte, blodkarnet, blodtryk, konditionstræning), s. 110-115 (motion, BMI)

Nielsen, L. H. og Wolf, T. ”Idræt – teori og træning”, Systime 2007
s. 138-140 (diabetes type 2)

Noteark om blodsukkerregulering (4 s)

Antal sider:
66 sider

Øvelser
• Kostanalyse på burgermenu (rapport)
• Blodsukkermåling: Registrering af ændringer i blodsukkerniveau i relation til forskellige fødevarer
• Kulhydratfordøjelse (spyt-amylase)
• Undersøgelse af puls og blodtryk
• Måling af BMI

Kemi:
Indhold: Kondensation og hydrolyse, kulhydraters opbygning, mono-, di- og polysaccharider, proteiner (kort omtale), fedtstoffer og deres dannelse, fedtsyrers mættethed, dobbeltbindingers konfiguration, fysiske egenskaber, kilder til særlige fedtsyrer, navngivning af fedtsyrer, omega-3 fedtsyrer.

Tekster: Kompendium (KemiC2025 Forløb sundhed – fedtstoffer)

Antal sider: 8
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Journal: Substitution og addition 02-02-2026
Blodsukker måling 06-02-2026
blodtryk og puls (2) 17-02-2026
Journal - Opvarmning af NaHCO3 20-02-2026
Journal - Opvarmning af NaHCO3 26-02-2026
NF-3 synopse 12-03-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 NF-4 Fødevare & landbrug

Hvad er karakteristisk ved den måde som vi skaffer os fødevare på i dag? Hvordan brødføder man en voksende global befolkning? Hvilke udfordringer er der ved fødevareproduktionen i lavindkomstlande?  Hvorfor er der forskelle i ernæringssituationen og kostsammensætning (animalsk/vegetabilsk) i forskellige lande?
Hvorfor var den grønne revolution - historisk vigtig - i forhold til at afskaffe hungersnød i mange lav-indkomstlande som Mexico, Indien og Kina? Hvilke landbrugs-teknikker gjorde at man fik øget arealproduktiviteten betydeligt?
Hvilken udvikling har dansk landbrug gennemgået de sidste 90 år. Hvordan påvirker landbruget vores vandmiljø og klima? Hvilke kemiske forbindelser indgår i gødning? Hvilke konsekvenser kan registreres i det danske vandmiljø? Hvilke løsninger arbejder man med?

Ekskursion
Besøg i 2.5 timer på Kloaklab, Biofos renseanlæg Avedøre.  Eleverne fik rundvisning samt undervisning i hvordan regnvand og spildevand fra husholdninger og industri i hovedstadsområdet bliver renset før det ledes ud i havet. Der blev lavet to forsøg på under besøget.

Til forløbet er følgende opgivelser tilknyttet:

Geografi:
Globale ernæringsproblemer, herunder underernæring og fejlernæring. Befolkningspresset på jorden og den grønne Revolutions betydning for udvalgte landes mulighed for at brødføde voksende befolkninger og skaffe sig indtægter fra eksport af fødevarer. Arealproduktivitet, arbejdsproduktivitet, intensivt/ekstensivt landbrugsmetoder, forsyningssikkerhed og tab af biodiversitet og skovfældning. Der er arbejdet med overgangen fra et naturligt økosystem, til et manipuleret økosystem samt transformeret økosystem. Forskellige landes kostsammensætning samt konverteringseffektivitet (vegetabilsk til animalsk).

Dansk landbrugs strukturudviklingen fra 1950-2020 er anvendt som et eksempel på udvikling af et moderne intensivt landbrugssystem. Produktionsfaktorer, arbejds- og arealproduktivitet, mekanisering og automatisering, specialisering, ændring i koncentration (husdyr) og ændringer i husdyrhold og dyrevelfærd. Kobling til biologi ved at belyse den øget udvaskning af næringsstoffer til vores miljø. Den grønne trepart.

Fagtekster:
• Kompendium NF-4 Fødevare 1-20 sider.

Artikel:
History and Overview of the Green Revolution. How agricultural practices changed in the 20th century
https://www.thoughtco.com/green-revolution-overview-1434948

Antal sider: 23 sider

Weblinks:
What is undernourishment and how is it measured? How do we measure the prevalence of hunger across the world? https://ourworldindata.org/undernourishment-definition
What the World Eats | National Geographic: What the World Eats | National Geographic
Økologi:https://lf.dk/viden-om/oekologi/?gad_source=1&gad_campaignid=23436211348&gbraid=0AAAAAppmQPHFntL1q9aqy4mTOWSeVHoSn&gclid=EAIaIQobChMIg-n52POKkwMV40eRBR3gcQXvEAAYASAAEgICyfD_BwE
https://segesinnovation.dk/produkter-og-ydelser/groen-trepart/overblik/

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
NF3-synopse 13-03-2026
NF-3 synopse 17-03-2026
Nitrogenskredsløb 19-03-2026
Ny opgave 27-03-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Samlet forløb

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Samlet biologi-forløb

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb#5

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer