Holdet 1h bk1 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Frederiksberg HF
Fag og niveau Billedkunst C
Lærer(e) Lotte Stuhr
Hold 2025 1h bk1 (1h bk1)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til billedkunst og samtidskunsten
Titel 2 Surrealisme
Titel 3 Farvelære og maleri
Titel 4 Rum
Titel 5 Komposition
Titel 6 Kunst - Samfund - Debat
Titel 7 Eksamensprojekt
Titel 8 Billedanalyse, historie og eksamensforberedelse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til billedkunst og samtidskunsten

Introduktion til faget, til samtidskunst og til hinanden

Samtidskunst er en betegnelse for kunst, der er skabt i vores nuværende tid, og som afspejler tidens kulturelle og samfundsmæssige tendenser og udfordringer. Samtidskunsten er mangfoldig og spænder over mange forskellige genrer, herunder maleri, skulptur, installation og  performance.
Vi starter med at se på en særlig måde at lave kunst på: "Relationel kunst" dvs. den slags kunst, hvor kunstneren ser på relationerne mellem mennesker som et materiale, man kan arbejde med og skabe noget ud fra. Vi ser også på begrebet "Performativ kunst", dvs. kunst hvor nogen 'gør noget'. I et performativt værk indgår enten kunstneren selv og/eller publikum, og de bliver på den måde en del af værket.

I den første tid laver vi en række praktiske øvelser, hvor vi lærer hinanden bedre at kende gennem kreativt samarbejde.

Praktiske øvelser:
1. øvelse: Snak-snakkeren
Vha. Snak-snakkeren lærer vi hinanden bedre at kende gennem en god snak om ting, der betyder noget.
2: Snyd øjet. Gennem samarbejde skal I udfordre og undersøge vores måde at sanse og forstå verden på - det vi kalder vores PERCEPTION

Teori/læsepensum:
"Samtidskunst C-niveau" (PowerPoint, ligger i Lectio)
Indhold
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Surrealisme

Surrealisme er en kunstnerisk bevægelse i starten af 1900-tallet.
Forløbet giver en introduktion til den historiske "Surrealisme", dens menneskesyn og nogle af de forskellige metoder surrelisterne benyttede for at undgå vanetænkning og i stedet dyrke fantasien, legen, drømmen og det ubevidste.

Vi fokuserer på surrealisternes brug af tilfældet vha. foldetegning og automattegning og på hvordan de kombinerer og sætter ting sammen, som normalt er adskilte, så nye tanker og syn på verden kan opstå.

Praktiske øvelser:
3. Øvelse: Automattegning (Fælles)
4. Øvelse: Exquisite Corps (Foldetegning)
5. Øvelse: Individuel, farvelagt automattegning

Skriftlig opgave: Analyse af den fælles automattegning + kreativ fortælling til foldetegningen

Teori/læsepensum:
"Hvad er surrealisme?" (PowerPoint ligger i Lectio)
"Exquisite Corpse. Foldetegning og automattegning. Surrealismens brug af tilfældet" (PowerPoint ligger i Lectio)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Farvelære og maleri

Et forløb hvor vi ser på maleriske virkemidler som farvevirkninger og brug af penslen.

I gennemgangen af farveteorien fokuserer vi på følgende farvekontraster: Egen-kontrasten, komplementær-kontrasten, varme/kulde-kontrasten, lys/mørke-kontrasten og kvalitetskontrasten.

Praktiske øvelser:
5. Øvelse: Individuel, farvelagt automattegning.
6. Øvelse: Farvelæg selvportræt af Van Gogh med komplementærkontraster
7. Øvelse: Farvecirkel, farvetrekant og/eller farveskala med brækkede farver
9. Øvelse: Abstrakte landskaber. (Farveperspektiv, penselstrøg, lasering og komposition)

Teori/læsepensum:
Farvelære og farvevirkninger (Pdf ligger i Lectio)
De syv farvekontraster - Oversigtsark (Pdf ligger i Lectio)
Indhold
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Rum

Et forløb hvor vi både arbejder med konkrete, eksisterende rum og med at skabe en illusion af dybde på en flade (tegning og maleri), altså det vi også kalder for 3D-effekt.

Vi ser på konkrete rum i form af:
Arkitektur og parkanlæg
Installationskunst
Skulptur, objekter og readymades,

Vi tager på ekskursion til Cisternerne i Søndermarken hvor vi oplever Jacob Kudsk Steensens installation "Psychosphere".


Vi ser på illusionsrum i form af:
Maleri og tegning

For at give en illusion af rum, arbejder vi med følgende rum-skabende virkemidler:
Overlapning, optiske gradienter (formindskelse og udviskning), linjeperspektiv  (et-punkts-perspektiv, Centralperspektiv og to-punkts-perspektiv), forsvindingspunkt, horisontlinje og synsvinkler, skyggelægning, farveperspektiv og brug af repoussoir (= tilbageskubber).

Vi perspektiverer til renæssancen, den kunsthistoriske periode hvor centralperspektivet blev udviklet.

Praktiske øvelser:
2. øvelse: "Snyd øjet"
8. øvelse: "Installation i Cisternerne"
9. øvelse: "Overlapning"
10. øvelse: "Abstrakt landskab. farveperspektiv"
11. øvelse (A+B): "Sæt tingene i perspektiv". (Tegning af ét- og to-punktsperspektiv).
12. øvelse: "Kuglen. Den tonede tegning"

Teori/læsepensum:
"Rumskabende virkemidler" (PowerPoint ligger i Lectio).
Peter Bangsvej m. Lottes speak: Eksemplarisk analyse af rumskabende virkemidler med foto af Peter Bangsvej (MP4-fil m. speak ligger i Lectio)

Skriftlig billedanalyse med fokus på rumskabende virkemidler.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Komposition

Forløb om komposition med hovedvægten lagt på forståelse af, hvad der gør en komposition dynamisk og/eller statisk

Praktiske øvelser:
13. Øvelse: Kompositionsøvelse abstrakt med akromatisk papir.

Teori/Læsepensum:
"Komposition" (PowerPoint ligger i Lectio).
Indhold
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Kunst - Samfund - Debat

Et forløb om hvordan kunsten siden slutningen af 1800-tallet har forholdt sig kritisk til forhold i samfundet - og indenfor kunsten selv.
Forløbet fungerer samtidig som en optakt til eksamensprojektet, hvor alle skal vælge et problem de vil sætte til debat.

Praktisk øvelse:
14. øvelse: "Klar, parat, Ready-made!"

Teori/læsepensum:
"Kritisk kunst. Kunstens funktion før og nu" (PowerPoint ligger i Lectio)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Eksamensprojekt

Alle skal lave et eksamensprojekt.
Det overordnede emne er: "Et problem jeg vil sætte til debat." Man vælger selv hvilken slags kunst man vil lave (maleri, collage, installation, tegning, foto e.a.). Man skal også føre en logbog over sin proces.
Eksamensprojektet ligger i forlængelse af den kunsthistoriske gennemgang af kunstens rolle som kritik af forhold i sin samtid. Se PowerPoint om "Kritisk Kunst. Kunstens funktion før og nu".

Eksamensprojektet er:
”Et selvstændigt, individuelt eksamensprojekt...hvor eleverne undersøger en selvvalgt, lærergodkendt problemstilling gennem en vekselvirkning mellem praksis, analyse og teori. Eksamensprojektet inkluderer elevernes egne eksperimenterende undersøgelser i form af praktisk, kunstnerisk arbejde. Læreren optræder som vejleder” (Vejledning til Billedkunst, UVM)

I får 8 moduler til det praktiske arbejde med jeres eksamensprojekt og 1 modul til at arbejde med analyse perspektivering og præsentation af projektet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Billedanalyse, historie og eksamensforberedelse

Billedanalyse og kunsthistorie
Vi laver billedanalyser og taler om, hvad kunsten kan fortælle om den tid, den er blevet skabt i.
Vi laver nedslag i perioderne: Renæssance, realisme, surrealisme og samtidskunst

Samtidig forbereder vi os på eksamen ved at få et overblik over alt det, vi har lavet og arbejdet med: Læsepensum og praktiske øvelser og en kort repetition af årets forskellige undervisningsforløb.

Vi gennemgår, hvordan det foregår, når man går til eksamen i billedkunst.

Vi sammensætter og gennemgår DEN FÆLLES BILLEDPORTEFOLIE.
DEN FÆLLES BILLEDPORTEFOLIE er en PowerPoint hvortil vi udvælger ca. 50 af de mange værker, vi har kigget på i løbet af semesteret.
De ca. 50 værker skal dække de ting, vi har arbejdet med, og det et disse værker, jeg vil anbefale jer at udvælge det billedmateriale fra, som I skal bruge til at besvare det spørgsmål i trækker til eksamen.

Teori/læsepensum:
"Kritisk kunst. Kunstens funktion før og nu" (PowerPoint ligger i Lectio)
"Stilarter og perioder. Realisme, ekspressionisme og surrealisme" (PowerPoint ligger i Lectio)
Diverse analysemodeller og lister over fagbegreber - i alt 6 dokumenter (ligger alle i mappen "Analysemodeller og fagbegreber" i Lectio)
"Kunsthistorisk oversigt med billeder" (Pdf ligger i Lectio)
"Samtidskunst C-niveau" (PowerPoint ligger i Lectio)


"Fælles billedportefolie til eksamen 1+2" (To PowerPoints der begge ligger i Lectio)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer