Holdet 2021 Id/I - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2021/22 - 2024/25
Institution GUX Nuuk
Fag og niveau Idræt B
Lærer(e) Kristian Dyrvig Lydholm, Oliver Urup
Hold 2021 Id/I (1I Id B, 1I Id B Morgen Id, 1I Id B Træning Id, 2I Id B, 2I Id B Morgen Id, 2I Id B Træning Id, 3I Id B, 4I Id B)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Boldbasis
Titel 2 Kropsbasis og Parkour
Titel 3 Opvarmningsprogram
Titel 4 Idrætsdag
Titel 5 Kultur fodbold
Titel 6 Grundtræning
Titel 7 Pardans
Titel 8 Ultimate
Titel 9 Basketball - Boldspil, opbygning og drejebog
Titel 10 Grundtræning
Titel 11 Aktivitetsudvikling
Titel 12 Håndbold
Titel 13 Lancier og folkedans
Titel 14 Træningsprojekt
Titel 15 Forløb#12

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Boldbasis

Formål
Formålet med boldbasisforløbet er at eleverne skal tilegne sig en forståelse for de praktiske og teoretiske faktorer i afviklingen af et boldspil, herunder; Strategi, regler, rammer og fysiske krav.
Yderligere forventes det at eleverne får udviklet praktiske færdigheder på tværs af de følgende 4 kategorier af boldspil; kaosspil, net-/vægspil, slagspil og træfspil.
Indhold
Forløbet vil indeholde praktisk undervisning i mindst 4 forskellige boldspil, et i hver af de førnævnte kategorier, disse kunne henholdsvis være f.eks.; håndbold, badminton, softball og bowling. Kravet til hvilke spil der spilles, er at spillet kan varieres på regler og rammer.
Eleverne vil yderligere blive introduceret til et teoretisk element som vil fylde mindst en time af idrætsundervisningen, her vil eleverne blive introduceret til ”spilhjulet”.
Spilhjulet vil blive introduceret gennem en forklaring og en øvelse.
Metode
Undervisningen vil foregå hovedsageligt i form af fysiske aktiviteter i en hal eller udendørs boldbane, hvor eleverne gennem fysisk aktivitet vil danne et kendskab til de praktiske aspekter af boldspil. Yderligere vil eleverne i klasserumsundervisning få et kendskab til de teoretiske rammer.
Materialer
Til undervisningen vil det være nødvendigt at have adgang til hal og græsareal samt de fornødne materialer som bolde, kegler osv. afhængigt af hvilket boldspil der skal spilles den pågældende dag.
Yderligere vil det være nødvendigt at have et klasselokale tilgængeligt til den teoretiske undervisning.
Bogen ”Idræt C – Teori i praksis” (Christiansen et al., 2021 (https://idraetc.systime.dk/)) vil blive anvendt til den teoretiske undervisning. Nærmere bestemt kapitel 10, minimum skal eleverne have kendskab til starten af kapitel 10.2 (Spilhjulet) https://idraetc.systime.dk/?id=p105. Men hele kapitlet kan anvendes ved stærke hold eller idræt B hold.
Evaluering
Elevernes praktiske læring vil blive vurderet på de færdigheder og den kropsbevidsthed de viser i løbet af den praktiske undervisning, samt på deres forståelse af spillet i form af strategiske beslutninger og team-etik.
Elevernes teoretiske læring vil blive vurderet i løbet af forløbet, ved at eleverne viser indsigt i hvordan regler og rammer kan ændres for de forskellige spil til fordel for afviklingen af spillet.
Elevernes vurdering vil blive afspejlet i deres første standpunkt til december.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 56 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Kropsbasis og Parkour

Eleverne introduceres til kropsbasis gennem gymnastik og Parkour:
Gymnastik: forlæns og baglæns koldbøtter, håndstand, vejrmølle, spring over buk og spring i trampolin)
Parkour: Vault, Jumps, turns, balance og rails

Vi snakker om forskel og ligheder inden for disse idrætsgrene.

Læringsmål:
- besidde færdigheder inden for udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter, der tilgodeser færdighedsområderneklassiske og nye idrætter,
- havekropsbevidsthed,
-  kende centrale begreber inden for idrættens discipliner og træning,

Kernestof:
Alsidige idrætsdiscipliner og -aktiviteter, der tilgodeser kropsbeherskelse
aktiviteter, der fremmer den fysiske kapacitet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Opvarmningsprogram

Formålet med forløbet er at eleverne bliver i stand til at planlægge og udføre et opvarmningsprogram til musik, som varmer kroppen op og gør udøveren klar til at dyrke idræt bagefter. De skal således have en teoretisk og praktisk indsigt i, hvad et opvarmningsprogram til musik indeholder, hvordan det bygges op, og hvordan man bruger musikken aktivt. Vi har arbejdet med at opvarmningsprogrammer indeholder:

Det skal i kunne:
- Høre musikkens tælling og starte bevægelsen på 1. taktslag i musikken
- Holde rytmen og udføre bevægelser i takt til musikken
- Planlægge øvelserne til et opvarmningsprogram til musik på ca. 15 min
- Finde egnet musik til de fundne øvelser
- Udføre eget opvarmningsprogram og instruere en gruppe/et hold i det
- Argumentere for opbygningen af programmet, øvelserne og musikvalget
- Demonstrere forståelse for progression i intensitet og øvelsesvalg
- Koordinere bevægelser og udføre opvarmningsøvelser teknisk korrekt
- Reflektere og kommentere på andre gruppers opvarmningsprogrammer
- Vise teoretisk forståelse for, hvorfor man varmer op (basal fysiologi)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 38 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Idrætsdag

Formålet er at introducere eleverne for de aktiviteter der bliver afholdt på skolens idrætsdag. Forløbet skal give eleverne kendskab til nogle anderledes idrætsaktiviteter og være en blød start på skoleåret hvor mange elever skal møde hinanden for første gang.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Kultur fodbold

Formål
Formålet er todelt, på et kropsligt plan skal eleverne tilegne sig nogle tekniske og taktiske færdigheder i fodbold. Derigennem skal de få en bedre bold- og kropsforståelse.
For det andet skal eleverne gennem fodboldkultur få sig en bedre forståelse af holddynamikker og hvordan en gruppe bliver til et hold. Derigennem skal eleverne gerne få en bedre forståelse for hvordan de som individer indgår i et fællesskab.
Indhold:
Forløbet strækker sig over 7 dobbeltmoduler.
Eleverne skal tilegne sig forståelse i de kulturelle aspekter af boldspil og den strategiske udlevelse af en fodbold kultur.
Eleverne skal tilegne sig kendskab til Scheins model, derunder de tre kulturbegreber; Grundlæggende antagelser, Synlige værdier og Artefakter.
Eleverne skal kunne vise deres forståelse af Kultur begreberne ved at kunne indleve sig i en holdkultur.
Eleverne skal tilegne sig praktiske fodbold kundskaber, herunder dribling, aflevering, og afslutning.
Eleverne skal kunne vise taktiske kundskaber, herunder løb uden bold og forskellige spil formationer.
Metode
Eleverne vil få undervisning og selv skulle instruere hinanden i tekniske og taktiske øvelser.
En stor del af forløbet vil eleverne skulle arbejde i grupper hvor de skal udleve en fodboldkultur og designe øvelser til at vise deres pågældende kultur.
Eleverne vil på forskellige tidspunkter i forløbet skulle være træner, spiller og observatør.
Eleverne skal arbejde problembaseret omkring problemet at oprette en holdkultur.

Materialer
Dalskov et al., 2016, Organisation, Gyldendal. Tilgængelig: https://organisation.ibog.gyldendal.dk/?id=252#c425
Evaluering
Evalueringen af elevernes teoretiske viden vil ske i udarbejdelsen af en drejebog.
Elevernes praktiske og taktiske færdigheder vil blive vurderet i forbindelse med en turnering mellem ”nationerne”.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Ny opgave 05-09-2022
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 35 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Grundtræning

Formål
Formålet med forløbet er at give eleverne en bedre praktisk og teoretisk forståelse for kroppens fysiologi i arbejde. Yderligere vil der være et kulturelt element da inuitgames vil blive inkluderet i forløbet.
Eleverne skal præsenteres for en række forskellige træningsmetoder, heriblandt; Cirkeltræning, Udholdenhedstræning, Inuitgames og Parkour. Eleverne skal også introduceres til enkelte fysiske tests.
Forløbets teoretiske indhold vil bestå af; Aerob og anaerob træning, samt træningsbegreber som intensitet, puls, kondition. Intensitet skal kunne kvalificeres ved brug af Borg-skalaen.
Indhold
Undervisningen skal kulminere i et Grundtræningsprogram som eleverne skal udarbejde. Grundtræningsprogrammet skal enten være centreret omkring et cirkeltræningsprogram eller en optræning til inuitgames.
Under forløbet vil eleverne blive introduceret for og skulle udføre de forskellige træningstyper samt tests. De vil blive introduceret for de fagbegreber som ligger til baggrund i en blanding af klasseundervisning og teoretisk implementering i den praktiske undervisning.
Progressionen mellem de enkelte undervisningsgange er tiltænkt således at eleverne i de første to undervisninger bliver introduceret for forløbet og nogle af de centrale begreber vi arbejder med.
De næste tre undervisninger får kommer eleverne til at prøve kræfter med anaerob og aerob træning.
I de sidste to undervisninger skal eleverne så arbejde individuelt med de ting de har lært under forløbet og udarbejde deres eget grundtræningsprogram.
Metode
Under forløbet vil der blive implementeret teoretiske aspekter i den praktiske undervisning, i et forsøg på at sammenkæde teori og praksis.
Undervisningen vil i starten være deduktivt styret af læreren, som forløbet skrider frem, vil undervisningerne blive progressivt mere induktive som eleverne vil få mere og mere styring. Det kulminerer i elevernes individuelt udarbejdede træningsprogrammer.
Materialer
Materialerne for forløbets praktiske undervisning vil være tilgængelige i minihallen.
Det teoretiske materiale vil være funderet i de følgende to bøger:
Estrup, C., Holm, J. E., Sig, E. og Sørensen, J. K., 2005, ”Idræt C – Teori i praksis”, Systime.
Franch, J., Isaksen, B. Jørgensen, P. og Vogensen, N., 2015, ”Idræt B – Idrætsteori”, Systime.
Evaluering
Eleverne vil blive evalueret i på baggrund af de grundtræningsprogrammer de udarbejder, samt på baggrund af de færdigheder de udviser under forløbet.
Elevernes evaluering af undervisningen vil foregå i forbindelse med udarbejdelsen af en drejebog omkring forløbet.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Idræts begreber 26-10-2022
Grundtræningsprojekt 15-12-2022
Inuitgame disciplin - Træningsprogram 04-12-2023
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 42 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Pardans

Pardans

Idræt B – 14 moduler.
Et pardansforløb i enten 1. eller 2.g som bygger på et rytmisk forløb tidligere i 1.g.   

Idrætsdisciplin
• Cha cha cha  
• Engelsk vals

Formål med forløbet
At eleverne opnår en forståelse af de centrale elementer af de udvalgte danse (cha cha cha og Engelsk Vals). Der afsættes 2 moduler til hver af de to danse, hvor der i starten vil være fokus på trin, teknikker, enkelte variationer samt på at få en musikforståelse for dansens rytme og tælling. Senere vil fokus være på at få bygget flere variationer på og få finpudset dansens trin, teknik og udtryk. Der arbejdes hen mod en rutine i hver dans, som kan vises til forløbsprøven. Rutinen kan enten være lavet af dig/jer selv, eller du/I kan bruge en af de rutiner, som holdet har øvet (varierende sværhedsgrad).  

Læringsmål (praktisk)
- Tekniske færdigheder mht. placering og bevægelse af fødder, ben og hofte i dansen
- Tekniske færdigheder mht. kropsholdning og dansefatninger (Åbent og Lukket)
- Kunne flere forskellige dansevariationer
- Sætte variationerne sammen til små serier inden for den valgte dans
- Bevægelser i takt til musikken
- Begynde på det korrekte taktslag i musikken
- Kunne føre en partner eller blive ført af en partner

Læringsmål (Teoretisk)
- At eleven kan analysér et udvalgt musikstykke, hvor de viser deres musikforståelse


Arbejdsformer:
• Par, grupper, individuelt, video remediering.

IT:
• Videoanalyse
• Tik Tok  

Evaluering:  
• Produktet er en rutine i begge discipliner, hvoraf begge rutiner skal remedieres i et TikTok format.
• I 7. modul bliver produktet filmet og evalueret på baggrund af selvsamme.

Teori
• Musikforståelse, herunder takt og slag inden for begge discipliner
Produkt
Eleverne vælger én af disciplin, hvor de skal lave et projekt. Produktet er en TikTok instruktionsvideo henvendt til en klassekammerat.  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Ultimate

Formål:
Eleverne skal efter forløbet kunne indgå teknisk og taktisk i et spil Ultimate.
I den forbindelse skal eleverne kunne leve op til de nedenstående læringsmål:
Tekniske læringsmål
Eleverne skal kunne lave en korrekt to-håndet grebning ”pandekagegrebet” af en frisbee, samt have kendskab til hvordan man udfører en korrekt ”pincet” grebning.
Eleverne skal kunne forevise en korrekt forhåndsaflevering, baghåndsaflevering og hammerkast.
Eleverne skal kunne foretage en pivotering og opdækning af en modspiller.
Taktiske læringsmål
Eleverne skal have en forståelse for spillets forskellige faser i form af Grundspil, forsvarsspil og erobrende forsvarsspil.
I forsvars spillet skal eleverne kende forskellen på at dække et Zoneforsvar og en person opdækning.
Eleverne skal have forståelse for løbemønstrene Cut og ”give and go”.
Teoretiske læringsmål
På det teoretiske plan skal eleverne forstå at Ultimate er et kaosspil og de skal have en forståelse for Fairplay begrebet og dets rolle i Ultimate spillet.
Indhold:
Forløbet vil være delt op i to.
Den første del består af 4 undervisningsgange hvor der vil være fokus på at udvikle elevernes tekniske egenskaber med en frisbee. Samt give dem en taktisk forståelse for spillet. Denne del foregår indendørs i hal.
Den anden del foregår udendørs efter sommer og skal have mere fokus det komplette Ultimate spil, samt de aspekter som kræver større åbne områder til øvelse, så som hammerkastet.
Forløbet dækker følgende punkter i Idræt C lærerplanen:
3.1 a) besidde færdigheder inden for udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter, der tilgodeser færdighedsområderne 1) Boldspil,
b) have kropsbevidsthed,
g) kende til roller og etik i idræt.

Metode:
Undervisningen vil foregå både i hal og på kunstgræs arealer. Hver undervisningsgang vil tage udgangspunkt i en gentagende struktur.
1. Der vil være en opvarmnings-øvelse som vil anvendes til at repetere nogle af de færdigheder som eleverne har lært ved de foregående undervisninger.
2. Der vil anvendes en niveauinddeling af holdet, baseret på elevernes selvopfattelse af niveau, det er erfaret at det skaber mere deltagelse.
3. Der anvendes en ”Royale-øvelse” som er en gentagende øvelsesstruktur som varierer afhængigt af den enkelte undervisnings målsætning
4. Undervisningsgangene vil afsluttes med et færdigt spil som fra gang til gang vil tilnærme sig det færdige Ultimate spil.
Der anvendes yderligere i dette forløb evaluerings-rubriks som bruges til at lade eleverne evaluere deres egen udvikling og skal gøre det mere gennemskueligt for eleverne hvordan de kan forbedre sig.
Materialer:
Under forløbet vil det være nødvendigt at have adgang til de relevante arealer samt discs, kegler og overtrækstrøjer. Yderligere skal der forberedes og medbringes evalueringsark til eleverne samt de relevante skriveredskaber.
Evaluering:
Evaluering fylder en stor rolle i dette forløb da der vil blive anvendt evalueringsark i hver undervisning, som eleverne skal bruge til at evaluere hinanden og dem selv.
Elevernes læring vil blive vurderet på baggrund af deres evne til at leve op til de førnævnte læringsmål.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Basketball - Boldspil, opbygning og drejebog

Forløbet taget udgangspunkt i boldspillet; Basketball.
I forløbet vil eleverne stifte bekendtskab med tekniske, taktiske og teoretiske elementer, der tilgodeser spillet basketball.

Eleverne vil blive præsenteret for et eksempel, som er måden hvorpå man opbygger et forløb med hensigten at lære spillet. Hertil vil du blive genintroduceret for spilhjulet, men også introduceret til boldspilstrappen, som er en måde hvorpå opbyggelsen af et forløb inden for boldspil.

Eleverne vil derudover også blive præsenteret for samarbejdsøvelser inden for boldspil, som har grobund i Wengers praksisfællesskab teori. Hvordan opnår man den ideelle holdånd på et hold og i et fællesskab. Eleverne vil blive præsenteret for elementerne, så de ville kunne inddrage teorien i opbygningen af deres forløb.

Forløbet vil sluttes af med, at eleverne laver deres eget forløb inden for basketball, hvor spilhjulet, boldspilstrappen og praksisfællesskab teorien tydeligt skal fremgå. Eleverne vil lave det afsluttende forløb i grupper bestående af 4-5 personer.
Slutteligt skal forløbet ende ud i et øvelseskartotek som eleverne kan anvende til at skrive deres drejebøger, der skal anvendes i eksamensøjemed.

Faglige mål som eleverne møder i dette forløb:
- Besidde færdigheder inden for udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter, der tilgodeser færdighedsområdet boldspil.
- Have kropsbevidsthed.
- Genne alsidig undervisning opnå god fysisk kapacitet og i forbindelse hermed have fortrolighed med centrale begreber inden for idrættens discipliner og træning.
- Kunne analysere og vurdere fysisk aktivitet og i et trænings- og sundhedsmæssigt perspektiv
- Kende til roller og etik i idræt

Kernestof:
- Aktiviteter der fremmer fysiskekapacitet
- Alsidige idrætsdiscipliner og -aktiviteter, der tilgodeser kropsbeherskelse og boldbeherskelse
- Idrætsdiscipliner og -aktiviteter samt træning, der tilgodeser fordybelse under fagets teoriområder
- Idrætter, der fokuserer på samarbejde og etik og fremmer selvværd

Kernelitteratur:
- Idrætsteori 8. - 9. årgang s. 18-23 - https://skoleidraet.dk/media/1651096/IDR%C3%86TS-TEORI-8-9-RG_78679.pdf
- Idrætsportalen, Systime - Basketball af Jesper Sørensen, 2024
- Idræt B, Systime - afsnit det fysiologiske perspektiv af Bo Isaksen, Jakob Jensen, Jesper Franch, Niels Rossing, Niels Vogensen og Per Jørgensen, 2014
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde
Titel 10 Grundtræning

Formålet med nærværende forløb er, at give eleverne en praktisk og teoretisk forståelse for hvad der sker fysiologisk i kroppen vil forskellige arbejdstyper. Herunder vil eleverne bliver præsenteret for teoretiske elementer som aerob- og anaerobarbejde, intensitet, puls, kondition, kondital og maximal iltoptagelse.

Eleverne vil under forløbet blive præsenteret for forskellige træningsmetoder, herunder cirkeltræning, udholdenhedstræning, statisk og dynamisk træning og styrketræning. For at understøtte disse træningstyper, vil der blive arbejdet med forskellige test og konkurrence. Det vil blandt andet være politiets optagelsestest, inuitgames og bip-test.
Eleverne skal yderligere kunne evaluerer egen intensitet og udmattelse ved hjælp af borg-skalaen. Derudover skal eleverne selv udarbejde tests til at valgfrit fysisk emne. Herunder udvælgelse af forsøgspersoner, problemstilling og hypoteser. Det indebærer tilmed også udførelsen af testen og evaluering af disse tests og dets problemstillinger og hypoteser.
Teoretisk vil forløbet også stifte bekendtskab med doping, typer der anvender doping og de dertilhørende bivirkninger.

Froløbet afsluttes med, at eleverne selv udarbejder et grundtræningsprogram, som vil blive bedømt og evalueret.  

Faglige mål i dette forløb:
- Besidder færdigheder inden for udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter, der tilgodeser færdighedsområderne musik, lyd og bevægelse
- Have kropsbevidsthed
- Gennem alsidig undervisning opnå god fysisk kapacitet og i forbindelse hermed kende centrale begreber inden for idrættens discipliner og træning
- Kende grønlandske idræts- og kropskulturelle traditioner
- Kunne udføre og have indsigt i enkle fysiologiske test
- Kende til roller og etik i idræt
- Kunne udarbejde, gennemføre og evaluere et grundtræningsprogram

Kernestof:
- Aktiviteter der fremmer den fysiske kapacitet
- Alsidige idrætsdiscipliner og -aktiviteter der tilgodeser kropsbeherskelse og boldbeherskelse
- Grundlæggende principper for træning og test

Kernelitteratur:
- Idræt C - Teori i praksis, Gyldendal - afsnit 10, 12 of 13 af Jeppe Elmelund, Lars Kristensen og Troels Wolff, 2018
- Idrætsportalen, Systime - Grundtræning og opvarmning til musik af Jens Larsen og Mikkel Jensen, 2018
- Idrætsportalen, Systime - Naturvidenskabelig idrætsteori af Troels Wolf, 2018
- Idræt B, Systime - Det fysiologiske perspektiv af Bo Isaksen, Jakob Gøricke Jensen, Jesper Franch, Niels Nygaard Rossing, Niels Vogensen, Per Jørgensen, 2014.
- B - For bedre idræt af Troels Wolf, Jørn Hansen og Gyldendal A/S. 2015

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Drejebog til grundtræning 05-02-2024
Omfang Estimeret: 24,00 moduler
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Diskutere
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Pararbejde
Titel 11 Aktivitetsudvikling

Forløbet vil være tage sit udgangspunk færdighedsområdet: Klassiske og nye idrætter. Forløbet vil tage udgangspunkt i aktivitetsudvikling, etik og moral. Eleverne vil i forløbet stifte bekendtskab med innovative aktiviteter, der kan være inspireret af noget de kender fra ældre aktiviteter, brætspil og computerspil. Der vil i forløbet blive introduceret teori omhandlende aktivitetshjulet, fire faser for udviklingsprocessen af aktiviteter samt kvalitetssikring af aktiviteter.
I dette forløb er der især lagt vægt på idégenerering og refleksive processer for at vække elevernes kreativitet. De kan i forløbet anvende de aktiviteter og spil, vi har gennemgået i undervisningen i løbet af året til at indhente inspiration. Tilmed vil der indlægges benspænd i form af dilemmaer, der vil udfordre elevernes etik, moral og retfærdighedssans. Forløbet afsluttes med, at eleverne selv skal udvikle en aktivitet fra bunden, med et udvalgt fokus, som de har valgt ud fra 10 forskellige. Denne aktivitet gennemføres med de resterende elever som medier og den evalueres i plenum. Der gives en karakter, der afspejler opfyldesen af kriterierne for opgaven.

Læringsmål der berøres i forløbet:
- Besidder færdigheder inden for udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter, der tilgodeser færdighedsområderne musik, lyd og bevægelse samt klassiske og nye idrætter.
- Have kropsbevidsthed
- Gennem alsidig undervisning opnå god fysisk kapacitet og i forbindelse hermed kende centrale begreber inden for idrættens discipliner og træning
- Have grundlæggende viden om udvalgte områder inden for den humanistiske og samfundsvidenskabelige idrætsteori med hovedvægt på grønlandske og danske forholde idrætshistorie og idrætssociologi
- Kunne analysere og reflektere over idrættens kulturelle værdier
- Kende til roller og etik i idræt

Kernestof:
- Aktiviteter der fremmer den fysiske kapacitet
- Alsidige idrætsdiscipliner og -aktiviteter der tilgodeser kropsbeherskelse og boldbeherskelse
- Basale natur- og sundhedsvidenskabelige samt humanistiske og samfundsvidenskabelige begreber om træning, livsstil og idrætsvaner
- Idrætsdiscipliner og -aktiviteter samt træning, der tilgodeser fordybelse under inddragelse af fagets teoriområder
- Idrætter, der fokuserer på samarbejde og etik og fremmer selvværd
- Fagets relevante videnskabelige metoder og begreber

Kernelitteratur til forløbet:
- Idræt C - Teori og praksis, Systime, Kapitel 4 - Kropsidealer og dopingtyper af Ask Vest Christiansen, 2010
- Jagten på den gode aktivitet, Dansk skole idræt - https://skoleidraet.dk/media/6354221/aktivitetsudvikling-jagten-paa-den-gode-aktivitet.pdf
- OL guldvinder føler sig diskrimineret over tvangsmedicinering, TV2 - https://sport.tv2.dk/atletik/2019-02-18-ol-guldvinder-foler-sig-diskrimineret-over-tvangsmedicinering
- Sara Slott om testosteronfyldt løber: "Hun burde ikke konkurrere mod kvinder", DR - https://www.dr.dk/sporten/atletik/sara-slott-om-testosteronfyldt-loeber-hun-burde-ikke-konkurrere-mod-kvinder
- B - For bedre idræt, Gyldendal, Kapitel 14 - Idrættens skyggeside, 2015
- Er den rene, dopingfri sport en illusion? Af Stephanie Hollender, 2018 - https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sjael/er-den-rene-dopingfrie-sport-en-illusion
- Bør vi acceptere doping i elitesport? Af Mette Skov Hansen, 2012 - https://www.etik.dk/etik/b%C3%B8r-vi-acceptere-doping-i-elitesport
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Håndbold

Dette forløb har fokus på boldspillet håndbold, hvor eleverne introduceres til tekniske, taktiske og teoretiske aspekter, der understøtter forståelsen og beherskelsen af spillet. Forløbet kombinerer praksis med teori og har fokus på samarbejde, kommunikation, og fysisk træning. Det vil desuden inddrage teamudvikling og fysiologi som centrale emner.
Forløbet er herudover designet til at skabe en balance mellem teori og praksis og at fremme både individuelle og holdmæssige kompetencer i håndbold. Eleverne får mulighed for at arbejde aktivt med deres forståelse af spillet og opbygge en stærk fysisk og teoretisk basis.

Lærings- og faglige mål eleverne skal opnå viden omkring:

- Færdigheder i håndbold: Korrekt teknik i afleveringer, driblinger og skud samt defensive færdigheder.
- Kropsbevidsthed: Forståelse for bevægelsesmønstre og positionering på banen.
- Fysisk kapacitet: Forbedret kondition og styrke gennem positionsspecifik træning.
- Teoretisk viden: Grundlæggende forståelse af arbejdsfysiologi, teamsamarbejde og idrætspsykologi.
- Analysekompetencer: Kunne vurdere fysisk aktivitet i et trænings- og sundhedsperspektiv.
- Etik og roller: Indsigt i samarbejdsdynamikker og sportslig etik

Kernestof

- Aktiviteter, der fremmer fysisk kapacitet.
- Boldspil med fokus på kropsbeherskelse og boldkontrol.
- Teoriområder, der knytter sig til idræt og træning.
- Idrætter, der fremmer samarbejde, etik og selvværd.

Litteratur:

- Jakob Vinther, Idrætsportalen, Systime 2018: Kapitlet om boldspil - håndbold.
- Bo Isaksen m.fl., Idræt B, Systime 2014: Kapitlet om fysiologi og træning.
- Jakob Hansen m.fl., Gyldendals idrætspsykologi, Systime 2020: Kapitler om teamudvikling.
- Erik Juul, Den dynamiske boldspilstrappe, Dansk Skoleidræt 2024.
- DHF’s øvelsesbank: https://danskhaandbold.dk/ovelsesbank.

Evaluering

Forløbet afsluttes med en forløbsprøve, hvor eleverne i grupper præsenterer deres eget håndboldforløb. Evalueringen vil være baseret på:

- Teknik og færdigheder i praksis.
- Anvendelse af teori i praksis.
- Drejebogens kvalitet og struktur.
- Evnen til at samarbejde og kommunikere.
- Refleksion over læringsudbytte og proces.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 42 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 13 Lancier og folkedans

Formål:

Formålet med forløbet i Les Lanciers og andre folkedanse er at opnå en forståelse for de centrale elementer i dansene. Forløbet er bygget op med en introduktion og tilvænning til folkedansenes trin, opbygning og forskellige dansefatninger i de første 2 moduler, hvor vægten er lagt
på bøndernes folkedanse. I det 3.-5. modul er fokus på de 5 ture i Les Lanciers samt evt. på indmarchen.
I de 5 Les Lanciers-ture er det vigtigt, at eleverne får forståelse for trin, rytme og udtryk. Et godt kendskab til musikken er en stor hjælp til at finde ud af hvilken formation, hvilke trin samt hvilken dansefatning, der skal laves.
Det overordnede formål med forløbet er at få en praktisk forståelse for dansenes opbygning, rytme og sociale element - samt et overordnet indblik i den bagvedliggende historie.

Læringsmål:
- Udføre de forskellige trin såsom chassétrin, gåtrin samt danse fx polka i takt til musikken
- Opøve musikforståelse så du kan høre, hvornår sekvenser i folkedansene starter og slutter
- Kunne føre eller blive ført af en partner
- Kunne danse med korrekt dansefatning og holdning
- Kunne huske de forskellige danse udenad, så du kan danse med passende udtryk
- Kunne redegøre for de vigtigste elementer ved folkedansenes historie



Indhold:
Introduktion til:
- Dansefatning
- Chassé
- Polka trin
-
Tre traditionelle folkedanse:

-totur til Vejle
-Hamborg sekstur
-den muntre kreds
- Evt feder mikkel

Tur, 1, 2, 4 og 5 https://www.youtube.com/watch?v=o98mhPIypEA
Tur 3: https://www.youtube.com/watch?v=o2Pim-9pjN8  

-første tur: Broturen
-anden tur: Komplimentturen
-tredje tur: Damemøllen
-fjerde tur: Visitturen
-femte tur: Herremøllen

Metode:
Undervisningen vil være forholdsvis deduktivt lærerstyret med fokus på dansenes koreografier. Forløbet slutter med at eleverne i grupper får til opgave at lave deres egen Folkedans/les lancier tur.

Materiale
Tur, 1, 2, 4 og 5 https://www.youtube.com/watch?v=o98mhPIypEA
Tur 3: https://www.youtube.com/watch?v=o2Pim-9pjN8  
https://www.youtube.com/watch?v=kXGfncqkxyU

Evaluering
Eleverne vil blive vurderet ud for de faglige mål for hele forløbet og for lektionerne. Derudover deres egen koreografi blive brugt som endelig evalueringen af eleven. Arbejdet og refleksion samt med koreografi tæller 50/50 for karakteren.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Lectio
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 14 Træningsprojekt

Formål med forløbet
Formålet med nærværende forløb er at give eleverne en teoretisk og praktisk forståelse af fysisk træning og kroppens fysiologiske tilpasninger. Eleverne skal opnå viden om træningsplanlægning og kunne anvende centrale begreber inden for idræt og træning. Forløbet munder ud i, at eleverne selvstændigt planlægger, gennemfører og evaluerer et fysisk træningsprojekt med udgangspunkt i deres eget valgte fokusområde. Eleverne aflevere en ugentligt logbog, hvor træning, motivation og eventuelle forhindringer er skrevet ned.

Indhold og struktur
I løbet af forløbet vil eleverne:

- Udvælge et fysisk fokusområde (Kondition eller spring eksplosivitet).
- Sætte mål for deres træningsprojekt.
- Udarbejde en personlig træningsplan (ca. 8 uger).
- Gennemføre en starttest og en sluttest.
- Dokumentere og reflektere over deres forløb i en skriftlig rapport med relevant teori.

Teoretiske elementer, der inddrages:

- Aerob og anaerob træning
- Puls og intensitet (herunder borg-skalaen)
- Kondital og maksimal iltoptagelse (VO2-max)
- Principper for træningsplanlægning (progression, overload, superkompensation)
- Motivation og målsætning

Læringsmål:

Formålet med nærværende forløb er, at give eleverne en praktisk og teoretisk forståelse for hvad der sker fysiologisk i kroppen vil forskellige arbejdstyper. Herunder vil eleverne bliver præsenteret for teoretiske elementer som aerob- og anaerobarbejde, intensitet, puls, kondition, kondital og maximal iltoptagelse.

Eleverne vil under forløbet blive præsenteret for forskellige træningsmetoder, herunder cirkeltræning, udholdenhedstræning, statisk og dynamisk træning og styrketræning. For at understøtte disse træningstyper, vil der blive arbejdet med forskellige test og konkurrence. Det vil blandt andet være politiets optagelsestest, inuitgames og bip-test.
Eleverne skal yderligere kunne evaluerer egen intensitet og udmattelse ved hjælp af borg-skalaen. Derudover skal eleverne selv udarbejde tests til at valgfrit fysisk emne. Herunder udvælgelse af forsøgspersoner, problemstilling og hypoteser. Det indebærer tilmed også udførelsen af testen og evaluering af disse tests og dets problemstillinger og hypoteser.
Teoretisk vil forløbet også stifte bekendtskab med doping, typer der anvender doping og de dertilhørende bivirkninger.

Froløbet afsluttes med, at eleverne selv udarbejder et grundtræningsprogram, som vil blive bedømt og evalueret.  

Faglige mål i dette forløb:
- Besidder færdigheder inden for udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter, der tilgodeser færdighedsområderne musik, lyd og bevægelse
- Have kropsbevidsthed
- Gennem alsidig undervisning opnå god fysisk kapacitet og i forbindelse hermed kende centrale begreber inden for idrættens discipliner og træning
- Kende grønlandske idræts- og kropskulturelle traditioner
- Kunne analysere og reflektere over idrætten kulturelle værdier
- Kunne udføre og have indsigt i enkle fysiologiske test
- Selvstændigt kunne udarbejde, gennemføre og evaluere eget fysisk træningsprojekt

Kernestof:
- Aktiviteter der fremmer den fysiske kapacitet
- Alsidige idrætsdiscipliner og -aktiviteter der tilgodeser kropsbeherskelse og boldbeherskelse
- Grundlæggende principper for træning og test

Kernelitteratur:

- Idrætsportalen, Systime - Naturvidenskabelig idrætsteori af Troels Wolf, 2018
- Idræt B, Systime - Det fysiologiske perspektiv af Bo Isaksen, Jakob Gøricke Jensen, Jesper Franch, Niels Nygaard Rossing, Niels Vogensen, Per Jørgensen, 2014.
- B - For bedre idræt af Troels Wolf, Jørn Hansen og Gyldendal A/S. 2015

Evaluering
Eleverne bedømmes på:
- Aktiv deltagelse og kvaliteten af praktiske lektioner
- Selvstændighed og kvalitet i træningsplan og gennemførelse
- Den skriftlige rapport, herunder inddragelse af teori og refleksioner
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde
Titel 15 Forløb#12

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer