Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2021/22 - 2024/25
|
|
Institution
|
GUX Nuuk
|
|
Fag og niveau
|
Biologi A
|
|
Lærer(e)
|
Emil Müller Ralsted, Liv Mejer Larsen, Lærke Kvottrup Nielsen
|
|
Hold
|
2021 BI/I (1I BI, 2I BI, 3I BI, 4I BI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Celler!
Introduktion til biologi, herunder celler opbygning og organellers funktioner i en plantecelle og dyrecelle.
Forsøg: Mikroskopi af plantecelle (snit fra studeplantes blade) og dyreceller (mundskrab).
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
24 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Kost og sundhed
Kroppens energibalance, energioptagelse og energiforbrænding. Næringsstoffernes opbygning, energiindhold, funktion i kroppen og nedbrydning i kroppen.
Fordøjelsessystemet, herunder overfladisk omkring enzymers funktion.
Fokus på kulhydraters opbygning og diabetes 1 og 2. Kulhydrat-homeostasen i kroppen. Insulins og glukagons funktion.
Glykæmisk indeks (GI-værdi).
Fokus på figuranalyse (beskrivelse og analyse).
Forsøg: problemer med glukometrene/stripsene gjorde at vi ikke kunne gennemføre vores planlagte forsøg 'Blodsukkermåling ved forskellige typer morgenmad'
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
30 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Motion og sundhed
Lungernes opbygning og funktion.
Blodkredsløbets opbygning, herunder vener, arterier, kapillærer og de glatte muskler omkring blodårerne. Respiration og transport af oxygen og kuldioxid, herunder diffusion. Hæmoglobin-proteinernes funktion i blodcellerne. Blodets bestanddele og funktion.
Kondition og kondital, maksimalt iltoptag. Sammenhængen mellem slagvolumen, minutvolumen og pulsen.
Bloddoping og EPO. Produktion af røde blodceller og hæmatokritværdi.
Fysisk sundhed i samspil med mental sundhed.
Dokumentar: Super Size Me
Forsøg:
Blodtryk under hvile og aktivitet
Puls under hvile og aktivitet
Hæmatokritværdi
Kropsmasse-indeks (BMI)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
28 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Økologi - Opdag havet
Økologi-forløb med fokus på havet:
Kernestof: Økologi: Samspil mellem arter og mellem arter og deres omgivende miljø, energistrømme, C- og P-kredsløb, økotoksikologi og biodiversitet
Mangler fra læreplanen: N-kredsløbet er IKKE blevet gennemgået i dette forløb, da det blev vurderet at være for svært for elevernes daværende niveau.
Fokuspunkter:
- Økosystemers opbygning, herunder fødekæder
- Biotiske og abiotiske faktorer
- Primærproducenter og konsumenter
- Fotosyntese og respiration
- Trofiske niveauer og energistrømme
- Biotopundersøgelse
- Kulstofkredsløbet og forsuring i havene
- Begrænsende faktorer
- Fosforkredsløbet
- Økotoksikologi, herunder bioakkumulation og biomagnificering
- Opbygning af en fisk
Øvelser:
- Lav dit eget økosystem
- Biotopundersøgelse ved Inuk Hostel - https://undervisning.wwf.dk/biotopundersogelse
- Påvirker forsuring havdyr? - https://undervisning.wwf.dk/pavirker-forsuring-havdyr
- Alkohol er skadeligt for karsespirer - PDF-fil
- Dissektion af en fisk - PDF-fil
Materiale
Grundbog: Opdag havet - Grundbog (https://undervisning.wwf.dk/grundbog)
Økosystemers opbygning - Afsnit 2.1, 2.2 og 2.3: https://undervisning.wwf.dk/2-okosystemers-opbygning.
Energi og vækst - Afsnit 3.1, 3.2 og 3.3: https://undervisning.wwf.dk/3-energi-og-vaekst
Kulstofkredsløb og forsuring - Afsnit 4.1 og 4.1.1: https://undervisning.wwf.dk/4-stofkredslob
Fosforkredsløbet - Udelukkende afsnittet om fosforkredsløbet: https://undervisning.wwf.dk/eutrofiering-0
Økotoksikologi - Side 149 i Økologibogen - Michael Arvedlund, Lis Ravnsted-Larsen og Anne-Mette Vire.
Supplerende stof indenfor emnet bæredygtighed og miljøbeskyttelse:
Film: David Attenborough - Et liv på vores klode
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
52 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Proteiner og enzymer
Fokuspunkter
• Kort repetition af proteinsyntesen (transkription og translation)
• Proteiners struktur, specifikke egenskaber og funktioner
• Enzymer: Enzymatiske hovedklasser og faktorer der påvirker enzymaktiviteten
Eleverne arbejder i dette forløb med at forstå proteiners struktur herunder enzymers funktion og opbygning.
Forløbet startede ud med en repetition af proteinsyntesen (transkription og translation), hvorefter proteinernes strukturer (primær, sekundær, tertiær og kvarternær struktur), specifikke egenskaber og funktion er blevet gennemgået.
Senere i forløbet blev proteinet enzymer gennemgået. Der var særligt fokus på enzymers opbygning, funktion (påvirkning af reaktionshastigheden) og faktorer der påvirker enzymatisk aktivitet (substratkoncentration, enzymkoncentration, temperatur og pH). De 6 enzymatiske hovedklasser blev kort introduceret.
Kernestof:
Enzymer: Opbygning, funktion, enzymatiske hovedklasser og faktorer der påvirker enzymaktiviteten
Læringsmål:
- Anvende fagbegreber, fagsprog og relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af biologiske problemstillinger
- Tilrettelægge og udføre eksperimenter og undersøgelser i laboratoriet og i felten under hensyntagen til sikkerhed og til risikomomenter ved arbejde med biologiske materiale
bearbejde data fra kvantitative eksperimenter og undersøgelæser og dokumentere eksperimentelt arbejde hensigtsmæssigt.
- Demonstrere forståelse af sammenhænge mellem fagets forskellige delområder
- Formulere sig struktureret såvel mundtlig som skriftligt om biologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
Kernetekster:
BioAktivator: 47 Fra gen til protein – Det centrale dogme
BioAktivator: 79 Proteiner. Afsnit: Proteinstruktur + pH og temperatur kan påvirke proteiner
Bioaktivator: 77 Enzymer
BioAktivator: 80 Enzymer og reaktionshastighed (undtagen afsnittet: Hæmning og fremning af enzymaktivitet)
Forsøg:
Proteinstruktur: Perler på snor – PDF-fil
Enzymer og reaktionshastigheder: Katalase forsøg – PDF-fil
Skriftlighed:
Eksamensopgave om ”Blodpletter på tøj”
Eksamensopgave forsøg med katalase
Evaluering:
Eksamensopgave om forsøg med enzymet katalase
Video fremlæggelse om enzymer eller proteiner
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Selvstændig skriftlighed - Eksamenopgave
|
17-10-2023
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
32,00 moduler
Dækker over:
36 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
9
|
Nervesystem
Fokuspunkter:
Nervesystemet
- Opbygning og funktion
Nervecellen
- Opbygning
- Membranpotentialet og Na+/K+-pumpen
- Aktionspotentiale
- Synapse
Rusmidler – hvordan påvirker de nervesystemet
Eleverne arbejdede i dette forløb med at forstå opbygningen og funktionen af nervesystemet. Derudover har eleverne lavet et projekt omkring forskellige rusmidlernes effekt på nervesystemet
Kernestof
- Fysiologi: nervesystem
Eleverne opfylder følgende læringsmåling jævnfør lærerplanen:
• Anvende fagbegreber, fagsprog og relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af biologiske problemstillinger
• Tilrettelægge og udføre eksperimenter og undersøgelser i laboratoriet og i felten under hensyntagen til sikkerhed og til risikomomenter ved arbejde med biologisk materiale
• Bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde hensigtsmæssigt,
• Indsamle, vurdere og anvende faglige tekster og informationer fra forskellige kilder
• Formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om biologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer,
Kernetekster
BioAktivator Afsnit 33 Nervesystemet: https://bioaktivator.systime.dk/?id=1217
BioAktivator Afsnit 35 Nervecellen: https://bioaktivator.systime.dk/?id=2944
BioAktivator Afsnit 81 Synapsen (undtagen afsnittet ”signalers styrke”): https://bioaktivator.systime.dk/?id=2740
Biologi i udvikling B-niveau afsnit 2. Nervesystemet (undtagen ”blod-hjernebarrieren” og ”hjernens opbygning”)
Forsøg:
Nerveledningshastighed
Følgende fire forsøg (Forsøg nervesystemet – PDF) er kun kort blevet præsenteret for eleverne
- Følesans på håndfladen og håndryggen
- Knærefleks
- Test af varme- og kuldesanser
- Hvor præcist virker hudens temperatursans?
Evaluering
Eksamensopgave: Kokain
Fremlæggelser af forskellige emner, herunder nervesystemets opbygning, nervecellen, aktionspotentiale, rusmidlerne nikotin og koffein.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
32,00 moduler
Dækker over:
34 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
-
Projektarbejde
|
|
Titel
10
|
Muskler
Fokuspunkter
- Musklens opbygning
- Muskeltyper
- Muskelfibertyper
- Muskelkontraktion (aktivering af muskel fra nerve til tværbrocyklus)
- Tværbrocyklus
- Muskelstyrke og termoregulering
- Muskler og aldring
- Hypertrofi
- Kost og muskler
Hvad har eleverne arbejdet med
Eleverne arbejder i dette forløb med at forstå opbygningen og aktiveringen af muskelsystemet (muskler). Derudover har eleverne arbejdet med fordele og ulemper ved proteintilskud og muskel hypertrofi (større muskler), samt muskelstyrke og muskelaldring.
Kernestof
- Fysiologi: muskler og nervesystemet
Eleverne opfylder følgende læringsmål jævnfør lærerplanen
• Anvende fagbegreber, fagsprog og relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af biologiske problemstillinger
• Tilrettelægge og udføre eksperimenter og undersøgelser i laboratoriet og i felten under hensyntagen til sikkerhed og til risikomomenter ved arbejde med biologisk materiale
• Bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde hensigtsmæssigt,
*Anvende relevante matematiske repræsentationer, modeller og metoder til beregning, beskrivelse, analyse og vurdering
• Indsamle, vurdere og anvende faglige tekster og informationer fra forskellige kilder
• Formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om biologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer,
*demonstrere forståelse af sammenhænge mellem fagets forskellige delområder (nervesystemet og muskler)
Kernetekster:
BioAktivator: Afsnit 20 Muskelsystemet https://bioaktivator.systime.dk/?id=509
Fysiologibogen – 2.udgave: Afsnit 5 Skelemusklerne (undtagen afsnittene musklens energiomsætning, glycolyse og lactat og muskelaktivitet og sygdomdsforbyggelse) https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/?id=133
Videoer:
https://www.youtube.com/watch?v=VsLH00nYxXU
https://www.youtube.com/watch?v=SoFzP6uAXso
Forsøg
Muskelstyrke og termoregulering
Undersøgelse af sammenhængen mellem muskelstyrke og musklens tværsnitsareal
Evaluering
Tegneserie over muskelaktivering
Video aflevering
Eksamensopgave med peerfeedback
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
20,00 moduler
Dækker over:
42 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Energistofskiftet
Fokuspunkter
- Respirationens delprocesser (glykolyse, krebscyklus/citronsyrecyklus og elektrontransportkæden), dannelse af laktat, aerob respiration, anaerob respiration, energiomsætning, RQ-værdi.
Hvad har eleverne arbejdet med:
Eleverne har i dette forløb arbejdet med de 3 delprocesser under respiration, herunder glykolysen, krebs/citronsyrecyklussen, elektrontransportkæden og laktatdannelse (gæring). Derudover har der været fokus på casearbejde, hvor eleverne har undersøgt hvilke sportsgrene der primært er aerobe og anaerobe, samt fordele og ulemper ved disse energiprocesser. Tilslut har eleverne arbejdet med energiomsætning ved moderat og lav intensitets træning og eleverne er blevet præsenteret for betydningen af RQ-værdien og hvordan den måles og udregnes.
Kernestof:
- Biokemiske processer: carbohydraters intermediære stofskifte, respiration og gæring og arbejdsfysiologi
Eleverne opfylder følgende læringsmål jævnfør lærerplanen:
• Anvende fagbegreber, fagsprog og relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af biologiske problemstillinger
• Tilrettelægge og udføre eksperimenter og undersøgelser i laboratoriet og i felten under hensyntagen til sikkerhed og til risikomomenter ved arbejde med biologisk materiale
• Bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde hensigtsmæssigt,
*Anvende relevante matematiske repræsentationer, modeller og metoder til beregning, beskrivelse, analyse og vurdering
• Indsamle, vurdere og anvende faglige tekster og informationer fra forskellige kilder
• Formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om biologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer,
• Demonstrere forståelse mellem fagets delområder (muskler, nervesystem og energistofskifte)
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder (hypotese testning)
Kernetekster:
Fysiologibogen 2.udgave: Afsnit 5 Skeletmusklerne (kun afsnittene: musklernes energiomsætning og glycolyse og lactat) https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/?id=133
Bioaktivator: Afsnit 84 Idrætsfysiologi https://bioaktivator.systime.dk/?id=2661
Videoer:
Biotech Academy. Alle videoer under afsnittet ”Respiration” https://www.biotechacademy.dk/e-learning/biostriben/gymnasie/biostriben-gymnasie-respiration/
Forsøg:
En syret arm (antallet af klem af en tennis bold på 10 sekunder)
Hvornår dannes laktat? (Laktat og pulsmålinger af bip-test, all out planke og bænkpres til failure)
Evaluering:
Delopgave fra eksamenssæt (selvstændigt skriftligarbejde)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
13,00 moduler
Dækker over:
28 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Evolution
Fokuspunkter:
- Livets opståen
- Naturlig variation
- Naturlig selektion
Hvad har eleverne arbejdet med:
Eleverne er i dette forløb kort blevet introduceret for livets opståen, derudover har vi arbejdet med naturlig variation og naturlig selektion
Kernestof
- Evolutionsbiologi: biologisk variation, naturlig selektion (mangler art dannelse)
Kernetekster:
Biologi i udvikling, Livets opståen og livets historie, link: https://biologiiudvikling.ibog.nucleus.dk/?id=140 OG https://biologiiudvikling.ibog.nucleus.dk/?id=142
Biologi i udvikling, evolution, link: https://biologiiudvikling.ibog.nucleus.dk/?id=143
Forsøg:
Spiser fugle biller
Simulator, naturlig selektion, link: https://phet.colorado.edu/en/simulations/natural-selection
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Klimaforandringer
Formål: At eleverne bliver introduceret for emnerne biodiversitet, fotosyntese, spektrofotometri, P-kredsløbet og N-kredsløbet, landbruget i Sydgrønland og gletsjermel som løsning på klimaforandringerne.
Indhold:
Eleverne har i dette forløb fokus på økologi, fotosyntese, biodiversitet og landbrug i Grønland. Forløbet starter med en opsamling på grundlæggende økologiske begreber. Derefter bliver eleverne præsenteret for planteceller og de forskellige delprocesser i fotosyntesen (den lysafhængige og den lysuafhængige proces). Hertil har eleverne lavet forskellige forsøg for at bevise fotosyntesen i planter og bestemme klorofylindholdet vha. Spektrofotometri. Eleverne har været på besøg på Natur Instituttet og hørt et oplæg omkring klimaforandringer og hvilken betydning det har for livet i Grønland og biodiversiteten. Herudover er eleverne blevet præsenteret for hvorfor næringsstoffer er vigtige for planter og hvordan næringsstoffer fosfor (p) og kvælstof (N) bevæger sig rundt i et kredsløb. Eleverne er blevet introduceret for landbruget i Sydgrønland og lavet caseopgaver omkring problematikker ved landbruget. Forløbet afsluttes med dokumentar film og kreative fremlæggelser om gletsjermel som en løsning på klimaforandringer.
Kernestof:
• Økologi: biodiversitet og n-kredsløbet
• Biokemiske processer: fotosyntesens overordnet delprocesser
• Eksperimentelle metoder: spektrofotometri,
Læringsmål der forventes at være opfyldt efter endt forløb:
• At kunne redegøre for opbygningen af planteceller og grønkorn
• At kunne redegøre for fotosyntesen overordnet delprocesser (lysafhængige og lysuafhængige/calvin cyklus)
• At kunne redegøre for klimaforandringer i Grønland og konsekvenserne herved
• At kunne anvende viden om klimaforandringer til at vurdere og perspektivere til samfundsmæssige problematikker
• At kunne redegøre for og anvende begreberne: biodiversitet, fotosyntese, N- og P-kredsløbet
• At kunne give sammenhænge forklaringerne om emnet klimaforandringer, biodiversitet, fotosyntese og P- og N-kredsløbet
• At kunne læse og forstå danske og grønlandske kilder til at forklare forskellige caseopgaver om biodiversitet i Grønland og landbrug i Grønland.
• At kunne inddrage viden om fotosyntese, klimaforandringer, næringsstofkredsløbene (P og N) til at vurdere problematikkerne ved landbruget i Sydgrønland
• At kunne anvende viden fra forløbet til at vurdere og diskutere fordele og ulemper ved at bruge gletsjermel til at løse klimaforandringer.
Forsøg:
• At bestemme klorofylindholdet i forskellig farvede planter vha. spektrofotometri
• At kunne fremstille og forklare teorien bag et forsøg om fotosyntese i spinatblade
Materialer:
BioTech Academy (videoer om fotosyntese, herunder lysprocessen og calvin cyklus), link: Fotosyntese | Biostriben for gymnasiet | Klik her og læs om fotosyntese (biotechacademy.dk)
Bioaktivator, Kapitel 76 Fotosyntesen Biokemi (A/B), afsnit: Fotosynteseprocessen, Lysprocessen, Mørkeprocessen, link: 76 Fotosyntesens biokemi (B/A) | BioAktivator (systime.dk)
Biologibogen, Kapitel 2 Økologi, stofkredsløb, afsnit: kvælstofskredsløbet og fosforkredsløbet, link: Kvælstofkredsløbet | Biologibogen (systime.dk) + Fosforkredsløbet | Biologibogen (systime.dk)
Biodiversitet i Arktis:
Niels Martin Schmidt, M. F. (2024). Kapitel 6: Dyr i Arktis. I Virtuel rejse i Arktiske økosystmer (s. 16-17). www.gem.dk. Link: Dyr i Arktis (adobe.com)
Gletsjermel:
- Dokumentar: Magisk mudder, DR
- Artikel: Grønlandsk gletsjermel kan hjælpe i kampen mod klimaforandringer – Københavns Universitet (ku.dk)
Landbrug i Sydgrønland
- Side 10- 11 natur.gl/wp-content/uploads/2020/03/DK-Synteserapport-om-landbrug-i-GL.pdf
Evaluering
Eleverne vil løbende blive evalueret både skriftligt og mundtligt gennem forløbet. Efter hver lektion testes de i dagens begreber, enten ved at besvare skriftlige spørgsmål via elevfeedback på Lectio eller OneNote/post-its, gennem en kahoot eller quizlet live, eller ved fælles gennemgang af begreberne i klassen. Eleverne vil også blive vurderet på deres mundtlige fremlæggelser, som finder sted i matrixgrupper samt i de dialoger, jeg har med grupperne undervejs i undervisningen. Afslutningsvis skal eleverne lave en video eller lydoptagelse over en eksamensopgave, som de skal lave sammen i forskellige grupper, hvor eleverne vil få karakterer for denne opgave.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
30,00 moduler
Dækker over:
38 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
Populationsbiologi
Formål
Formålet med dette undervisningsforløb er at give eleverne en forståelse af populationsbiologi, herunder populationsvækst, regulering, samt begreber som habitat, niche, bærekapacitet og forskellige faktorer, der påvirker populationers udvikling. Eleverne skal kunne analysere og forklare, hvordan populationer opretholdes, reguleres og udvikler sig over tid, samt relatere det til konkrete eksempler med moskusokser.
Indhold:
I starten af forløbet vil eleverne repetere artsbegrebet og artsdannelse, derefter bliver eleverne introduceret for populationsbegrebet og population strukturer (jævn, tilfældig eller klumpet).
Herefter vil eleverne arbejde med populationsvækst, hvor eleverne lærer om faktorer, der påvirker populationens størrelse, samt beregner relativ vækst med eksempler som indbyggertal i Paamiut. De introduceres til populationsregulering og faktorer som tæthedsuafhængige (abiotiske forhold som temperatur og nedbør) og tæthedsafhængige faktorer (fødemængde og rovdyr). Begreberne eksponentiel og logistisk vækst gennemgås med en case om moskusokser.
Forløbet afsluttes med at eleverne udarbejder en opgave om moskusokser, hvor de anvender forståelsen af de centrale begreber og fremlægger deres arbejde.
Kernestof:
Læringsmål der vil være opfyldt efter endt forløb:
1. At kunne definere og forklare begreberne: art, population, habitat, niche, eksponentiel og logistisk vækst samt bærekapacitet.
2. At kunne redegøre for og beskrive faktorer, der påvirker populationers vækst og størrelse.
3. At kunne anvende populationsbiologiske begreber i analyser af konkrete eksempler med moskusokser.
4. At kunne udføre simple beregninger af populationsvækst.
5. At kunne diskutere betydningen af populationsregulering, samt hvilken betydning klimaforandringerne har herpå.
6. At kunne reflektere over menneskets rolle i regulering af populationer (klimaforandringer, jagt, veje, hytter osv).
Materialer:
BioAktivator, Kapitel 94: Populationsbiologi, link: https://bioaktivator.systime.dk/?id=3372&L=0
Metoder:
Arbejdsmetoderne inkluderer gruppearbejde, opgaveløsning, diskussioner og projektbaseret arbejde med brug af artikler, videoer og digitale værktøjer.
Evaluering:
Forløbet afsluttes med at eleverne udarbejder en opgave om moskusokser, hvor de anvender forståelsen af de centrale begreber og fremlægger deres arbejde.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
15
|
Evolution
Formål:
Eleverne skal i dette forløb kunne forstå og gøre rede for Darwins evolutionsteori, samt kunne koble teorien på eksempler med dyr i Arktis. Dertil skal eleverne kunne forklare hvilke tilpasninger dyr i Arktis har fået, på baggrund af evolutionsteorien. Eleverne skal kunne redegøre for begreberne natur-lig selektion, naturlig variation, kunstig selektion og seksuel selektion og komme med eksempler i naturen i Arktis.
Indhold:
I dette forløb vil eleverne først blive introduceret for Darwin evolutionsteori og hvordan den blev fremstillet. Herefter bliver eleverne introduceret for begreberne naturlig variation og naturlig selektion, hvor de i grupper skal arbejde med forståelse af begreberne ud fra et eksempel med sneharere. Elever-ne bliver præsenteret for begreberne seksuel selektion og kunstig selektion, hvor disse begreber bliver forklaret ud fra arktiske dyr, rensdyr og slædehunde. Dernæst skal eleverne bruge begreberne til at forklare forskellige caseopgaver, med forskellige evolutionære udviklinger af arktiske og ikke-arktiske dyr (sæler/søløver, rensdyr, pingviner/fugle, ulve/hunde og krokodiller). Eleverne afslutter forløbet ved at diskutere samfundsmæssige og etiske problematikker ved at DNA-teste slædehunde.
Kernestof:
• Evolutionsbiologi: biologisk variation og naturlig selektion
Læringsmål fra læreplanen der forventes at være opfyldt efter endt forløb:
• Anvende fagbegreber, fagsprog og relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af biologiske problemstillinger
• Indsamle, vurdere og anvende faglige tekster og informationer fra forskellige kilder
• Formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om biologiske emner og give sam-menhængende faglige forklaringer,
• Demonstrere forståelse mellem fagets delområder (økologi, populationsbiologi, genetik)
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder (hypotese testning)
• Anvende fagets viden og metoder til vurdering og perspektivering i forbindelse med sam-fundsmæssige og etiske problemstillinger med biologisk indhold, og til at udvikle og vurdere løsninger
På baggrund af læringsmålene fra læreplanen skal eleverne kunne opnå følgende læringsmål:
• At kunne redegøre for Darwins evolutionsteori
• At kunne redegøre og anvende fagbegreberne: naturlig variation, naturlig selektion, seksuel selektion og kunstig selektion
• At kunne give sammenhængende forklaringer om emnet evolution, både skriftligt og mundtlig
• At kunne anvende evolutionsteorien til at redegøre for udviklingen hos forskellige dyr herun-der dyr i Arktis
• At kunne læse og forstå danske og grønlandske kilder til at forklare forskellige caseopgaver om udviklingen af forskellige dyr
• At kunne inddrage viden fra emnerne genetik, økologi og populationsbiologi til at redegøre for evolutionære processer hos arktiske dyr
• At kunne anvende viden fra forløbet til at vurdere og perspektivere over samfundsmæssige og etiske problematikker ved at DNA-teste slædehunde.
Metoder:
Undervisningen vil i starten af forløbet primært indeholde sekvenser som er deduktiv styret (modul 1-4). Efter introduktion til fagbegreberne vil eleverne blive præsenteret for induktive øvelser, hvor ele-verne bl.a. skal forklare forskellige caseopgaver (modul 7-8) eller unikke evolutionære tilpasninger til dyr der lever i Arktis (modul 5-6). Tilslut skal eleverne selvstændigt kunne inddrage viden fra forløbet og andre forløb til at besvare tidligere eksamensopgaver (9-12) og deltage i en klasse diskussion om samfundsmæssige og etiske problematikker ved DNA-test af slædehunde. Eleverne vil både blive præsenteret for stilladserede fagtekster, videoklip og tegneserier. Derudover vil undervisningen bestå af mange andetsprogsdidaktiske øvelser.
Materialer:
Biotech Academy. (7. 10 2024). Hentet fra Evolution: https://www.biotechacademy.dk/e-learning/biostriben/grundskole/biostriben-grundskole-evolution/#1516015357576-7563736b-81a5
Caroline-Marie Vandt Madsen, K. H. (2017). Genetik og evolution. I Biologibogen. Systime.
Jørgensen, F. G. (2020). Livets udvikling. I Biologi i udvikling. Nucleus Forlag ApS.
Kristensen, K. (2020). Sermitsiaq.gl. Hentet fra Qeqertarsuaq og Kangerluk udelukkes helt fra Avannaata Qimussersua: https://www.sermitsiaq.ag/kultur/qeqertarsuaq-og-kangerluk-udelukkes-helt-fra-avannaata-qimussersua/186560
Morten Meldgaard, A. J. (2019). QIMMEQ-projektet. Nuuk: Ilisimatusarfik.
Niels Martin Schmidt, M. F. (2024). Kapitel 6: Dyr i Arktis. I Virtuel rejse i Arktiske økosystmer (s. 4-9). www.gem.dk.
Sukkaniunneq/The Race (2019). [Film].
Caseopgaver: Zoo skoletjenesten, link: Evolution og dyrene i Zoo_Cases_0.pdf (skoletjenesten.dk)
Evaluering:
Eleverne vil løbende i forløbet blive evalueret både skriftligt og mundtligt. Efter hver time vil eleverne blive testet i dagens begreber, dette kan ske ved at besvare skriftlige spørgsmål på elevfeedback på Lectio eller OneNote/post it, ved en kahoot eller quizlet live, eller ved gennemgang begreberne på klassen. Eleverne vil blive bedømt på deres mundtlige fremlæggelser som sker i matrix grupper og når jeg kommer rundt til grupperne og snakker med eleverne. Tilslut vil eleverne lave en individuel eksa-mensopgave omkring evolution og økotoksikologi, hvor eleverne vil få karakter for denne opgave.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
16
|
Populationsgenetik
Formål:
Formålet med dette undervisningsforløb er at styrke elevernes forståelse af genetiske grundbegreber og introducere dem til Hardy-Weinberg-loven som et værktøj til at beskrive de genotype- og allelfrekvenserne i en tilfældig population. Eleverne skal kunne beregne allelfrekvenser og genotypefrekvenser og forstå de forudsætninger, der kræves for Hardy-Weinberg-ligevægt.
Indhold:
Eleverne vil i starten af forløbet repetere genetiske grundbegreber fx genotype, fænotype, recessiv, dominant, krydsningsskemaer og alleler. Derefter bliver eleverne introduceret for Hardy-Weinberg loven, herunder forudsætninger (regler) for loven og formler der kan bruges til at udregne allelfrekvens og genotypefrekvens. Eleverne får mange forskellige opgaver hvor de skal udregne frekvenserne af genotypen og allelerne i forskellige populationer, herunder fx sygdomsalleler. Afslutningsvis laver eleverne et forsøg med PTC-papir (bitter smag) og laver udregninger på baggrund af forsøget.
Kernestof:
Læringsmål der vil være opfyldt efter endt forløb:
1. At kunne forklare genetiske begreber som genotype, fænotype, dominant og recessiv allel.
2. At kunne redegøre for Hardy-Weinberg-loven og dens forudsætninger (regler).
3. At kunne beregne allelfrekvenser og genotypefrekvenser ved brug af Hardy-Weinberg-formlerne.
4. At kunne anvende Hardy-Weinberg ligevægten til at bestemme genetiske data i forskellige populationer.
Materialer:
BioAktivator, Kapitel 88: Populationsgenetik, link: https://bioaktivator.systime.dk/?id=3184
YouTube video: https://www.youtube.com/watch?v=7S4WMwesMts&t=148s
Metoder:
Forløbet er primært deduktiv styret. Til slut skal eleverne selv i grupper laver opgaverne om HW-ligevægt og beskrive forudsætninger ved HW-ligevægt.
Evaluering:
Elevernes forståelse vurderes løbende gennem deltagelse i gruppearbejde og diskussioner. Resultaterne fra forsøget med PTC-papir giver eleverne mulighed for at anvende deres viden i en praktisk kontekst, mens den afsluttende konkurrence fungerer som en summativ evaluering af deres færdigheder i at bruge Hardy-Weinberg-loven til beregninger.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
17
|
Immunsystemet
Formål
At eleverne kan forklare hvad en virus er, dens opbygning og livscyklus. Derudover skal eleverne kunne forklare hvordan immunsystemet fungerer ved en virus/bakterie infektion, som betydningen af antigener og antistoffer samt opdagelsen af vaccination og hvilke typer af vaccination der findes i dag. Tilslut har eleverne lavet fremlæggelser om HIV/AIDS og hvilken betydning det har for immunsystemet samt undersøgt, med forsøget ELISA, om man er smittet med HIV.
Indhold
Kernestof:
• Fysiologi: Immunsystemet
Læringsmål der vil være opnået efter endt forløb:
• At kunne redegøre for forskellen mellem det indre og ydre immunforsvar (immunsystem).
• At kunne forklare, hvordan kroppen reagerer på virus/bakterie infektioner.
• At kunne beskrive funktionen af T- og B-celler samt antistoffer og antigener.
• At kunne forklare princippet bag forskellige vaccinationstyper.
• At kunne diskutere betydningen af immunsystemets funktion i forbindelse med sygdomme som fx influenza og HIV/AIDS.
Materialer
Biologi i udvikling B-niveau, kapitel 3 (IKKE afsnit: 3.6 Gener koder for antistoffer), link: 3. Immunsystemet | Biologi i udvikling B-niveau
Biotech Academy: Typer af vacciner, link: Typer af vacciner - COVID-19 - Biotech Academy
Metoder:
Forløbet kombinerer deduktiv og induktiv undervisning med fokus på elevaktivering, gruppearbejde og differentierede opgaver. Eleverne arbejder med læsning, videoer, forsøg og cases for at opnå forståelse af immunsystemets opbygning og funktion. Gennem matrixgrupper, virusstafet og praktiske øvelser som ELISA og blodtypebestemmelse opnår eleverne læringsmålene.
Forsøg:
Forsøg: ELISA (enzym linked ImmunoSorbent Assay)
Forsøg: Blodtype bestemmelse med antigener og antistoffer betydning for bloddonation.
Evaluering:
Evalueringen foregår løbende gennem klassediskussioner og gruppearbejde. Eleverne afleverer en kort skriftlig opgave, hvor de beskriver immunresponsen ved en konkret sygdom (fx influenza og HIV). Derudover afsluttes forløbet med en quiz, der fungerer som summativ evaluering og repetition op til terminsprøven.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
17,00 moduler
Dækker over:
42 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
18
|
Genteknologi
Formål
Et dette forløb opnår eleverne en grundlæggende forståelse af genteknologiske begreber og metoder samt deres anvendelser, muligheder og etiske udfordringer. Eleverne skal kunne redegøre for DNA’s opbygning, proteinsyntese og centrale genteknologiske metoder som gensplejsning, kloning og CRISPR, og anvende deres viden i biologiske og samfundsmæssige kontekster.
Indhold
Forløbet starter med repetition af DNA's opbygning, replikation og proteinsyntesens delprocesser: transskription og translation. Eleverne arbejder derefter med den teknologiske udvikling inden for genteknologi og introduceres for centrale teknikker såsom restriktionsenzymer, plasmider, kloning og gensplejsning. Via caseopgaver kobles teorien til konkrete anvendelser som produktion af insulin, frosttolerante planter og vaccineudvikling. Eleverne introduceres herefter til CRISPR-teknologien gennem video og diskussion. Forløbet afsluttes med et etisk perspektiv, hvor eleverne gennem en dokumentar arbejder med refleksioner over etiske dilemmaer og evolutionære konsekvenser af genteknologiske indgreb.
Kernestof:
• Genetik og molekylær biologi: genteknologi
• Supplerende stof: bioetik
Læringsmål der vil være opfyldt efter endt forløb:
• At eleverne skal kunne redegøre for DNA's opbygning og replikation
• At eleverne skal kunne beskrive de centrale genteknologiske metoder (gensplejsning, kloning og CRISPR) og vurdere deres funktion og anvendelsesmuligheder indenfor et sundhedsmæssigt perspektiv.
• At eleverne skal kunne analysere og vurdere anvendelser af genteknologi i konkrete biologiske og samfundsrelevante cases
• At eleverne skal kunne diskutere etiske problemstillinger ved brugen af genteknologi og hvilken betydning det har for dyr, mennesker (udviklingen/evolution)
Materialer
Genetikbogen A+B, Kapitel 6: Moderne bioteknologi, afsnit: Genteknologiske grundværktøjer, bioteknologi og dyr, kloning. Link: 6. Moderne bioteknologi | Genetikbogen B + A
Caseopgave: Biotech Academy, Genetisk modificering af planter. Link: Genetisk modificering af planter - Biotech Academy
Dokumentar: Unaturlig udvælgelse, afsnit 1: Klip, kopier og indsæt
Evaluering
Eleverne bliver løbende evalueret gennem arbejdsspørgsmål, quizzer og fremlæggelser i matrixgrupper. I løbet af forløbet anvendes også caseopgaver, hvor eleverne skal anvende faglig viden på konkrete problemstillinger. Mundtlig feedback gives både individuelt og i grupper. Forløbet afsluttes med en fælles diskussion om etiske dilemmaer og eleverne afleverer en individuel refleksion eller kort essay om CRISPR og etik, som inddrages i den samlede vurdering.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
19
|
Retsgenetik
Formål
Formålet med dette forløb er at eleverne bliver introduceret for forskellige metoder der kan bruges til at opklare et mord. Herunder PC(polymerase chain reaction) og gel elektroforese (adskillelse af DNA).
Fokuspunkter
- Opbygning af DNA
- Replikation
- PCR (polymerase chain reaction)
- Gelelektroforse
Materialer
Bøger:
Biologi i udvikling B-niveau, Kapitel 8: på opdagelse i generne, afsnit 8.6: Genteknologiske undersøgelser (IKKE afsnit 8.6.3 og 8.6.4). Link: 8.6 Genteknologiske undersøgelser | Biologi i udvikling
Biotech Academy, Polymerase chain reaction (PCR), link: Polymerase chain reaction (PCR) - Biotech Academy
Biotech Academy, Gelelektroforese, link: Gelelektroforese - Biotech Academy
Videoklip:
Biotech Academy, PCR, link: PCR on Vimeo
Biotech Academy, Gelelektroforese, link: Gelelektroforese on Vimeo
Metoder
• Forsøg: Gelelektroforese, adskillelse af DNA stykker. (Pga. Manglende restriktionsenzym var det ikke muligt at analysere på resultaterne)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
20
|
Repetition
Formål
At gennemgå udvalgte forløb, herunder både skriftligt, i form af eksamensopgaver og mundtligt i form af tidligere mundtlige eksamensspørgsmål
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
24 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
21
|
Forløb#6
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
22
|
Forløb#8
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
23
|
Forløb#14
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/354/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d46097792622",
"T": "/lectio/354/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d46097792622",
"H": "/lectio/354/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d46097792622"
}