Holdet 2022 GL/GSK2 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution GUX Nuuk
Fag og niveau Grønlandsk A
Lærer(e) Aviaja Larsen, Grethe L. R. Christiansen
Hold 2022 GL/GSK2 (1 GSK2, 2 GSK, 3 GSK)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ilisaritinneq
Titel 2 Kalaallisut attavigiissa 1.G
Titel 3 When children plah in the sky
Titel 4 Kompendium af Bente Mejlvang+ Kalaallisut atuag1.G
Titel 5 Oqaluttuatoqqat: Inuit siulliit
Titel 6 Qivittoq 1956
Titel 7 Sume 2014
Titel 8 Kalaalisut sungiusaatit
Titel 9 Allattariarsorneq misilitsinneq ØVELSE
Titel 10 Uteqqiineq Repitation
Titel 11 Studieplan for skoleåret 2023/2024
Titel 12 Kalaallisut attavigiissa 1.G + 2.G
Titel 13 Homo Sapienne 2014 Niviaq Korneliussen
Titel 14 Kalaallisut attavigiissa 1.G+2.G
Titel 15 IMAK-Nukiga Katuaq
Titel 16 Selvstændigt skriftlig arbejde
Titel 17 Kalaallisut atuagassat
Titel 18 QILAUTIGA – OUR HERITAGE
Titel 19 Kampen om Grønland 2020
Titel 20 Kalaallisut oqalugit
Titel 21 Kalaallisut attavigiissa 2.G+3.G
Titel 22 Kalaallisut oqalutta Birgitte Hertling
Titel 23 Grønlandske dialekter
Titel 24 Progression
Titel 25 Nukappiaraq nanoorusuttoq
Titel 26 Spøgelseshistorier
Titel 27 Kaassassuk myten før og nu
Titel 28 USA og Grønland
Titel 29 Eksamens træning
Titel 30 Iluliarsuup ataani
Titel 31 Klar til eksamen
Titel 32 Forløb#11
Titel 33 Forløb#21
Titel 34 Forløb#29

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ilisaritinneq

Ilisarittinneq
Ilinniartitsisoq
Ilinniartut
Pinnguarneq
Kalaallisut ilitsoqqussarinagu atuartitsinermi ilikkagassat
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Kalaallisut attavigiissa 1.G

Kalaallisut attavigiissa 1.G+ 2.G +3.G-nut ag Pia Rosing Heilmann

Ilinniarnertuunngorniarfimmi kalaallisut ilitsoqqussarinagu oqaasilinnut atuartitsissut
/Dette materiale er tiltænkt undervisning i Grønlandsk A begyndersprog og Kultur ved de gymnasielle uddannelser.

I gymnasieuddannelsens pensum er det påkrævet, at grønlandsk grammatik og kultur i undervis-nings faget “Grønlandsk sprog og kultur” skal være en del af undervisningen som supplement. Under-visningen i grønlandsk kultur omfatter studier i grønlandsk litteratur, historie og samfund. Formålet med det er at opnå studerendes evner i kommunikation. Disse tre efterfølgende undervisnings-materialer er udarbejdet efter disse mål.

Formålet er at opbygge ordforråd samt kommunikative kompetancer i hverdagssprog, der ikke n ødvendigvis tilstræber det perfekte men dog forståelig og rimelig ubesværet. Gennem teksterne arbej des der også med kulturelle emner, der kan tages op og suppleres med aktuelle emner fra p ressen og Internettet, samt i samarbejde med fagene dansk, engelsk og samfundsfag.

Der tilstræbes at undervisningen varieres så meget som muligt, vekslende mellem lærerstyret, klasseundervisning, gruppearbjede, pararbejde, fremlæggelser, sange, spil og ekskursioner. Eleverne ind-drages i processerne, og ved at arbejde med mange facetter af en tekst vil hver elev opnå de færdigheder der passer den enkeltes niveau.

Formålet er at der arbejdes differentieret, således at de fleste kan få et udbytte af arbejdet på deres niveau.

Atuagaq =Kalaallisut Attavigiissa 1.G
Atuagaq =Grønlnadsk tilhængsliste

• Atortussiat uku ilinniarnertuunngorniarfimmi Kalaallisut ilitsoqqussarinagu oqaasilinnnut kalaallisut atuartitsinermi atugassiaapput.
• Siunertaavoq kalaallisut oqaasertusarnissaq ulluinnarni attaviginnissinnaanermut oqaatsinik piginnaanngorsarneq.
• Siunertaavoq atuartitsineq assigiinngiiaartumik ingerlanneqassasoq, ilinniartut amerlanerpaat suliaqarnermikkut ilikkagaqarnissaat anguniarlugu.

->SULAITIT tamarmik Elevfeedback-mut nassiutarlugu modul-limi ulloq taanna naammassiffimmi.


• Dette materiale tiltænkt undervisning i Grønlandsk A begyndersprog og Kultur ved de gymnasiale uddannelser.
• Formålet er at opbygge ordforråd samt kommunikative kompetencer i hverdagssproget.
• Formålet er at der arbejdes differentieret, således at de fleste kan få udbytte af arbejdet på deres niveau.

-> Al ARBEJDE bliver sendt ind til Elevfeedback på den modul som man bliver færdigt på den dag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 When children plah in the sky


Arbejde med grønlandske sagn og myter og symboler

Gennem arbejdet med kulturstoffet/ though work with culture work :

-udvikles elevernes sans for æstetiske dimention/ the students are going to developed their sense for aestetik deminsion.

- der opnås indsigt i og forståelse for grønlandsk myter og sagn they are going to achieved  insight for greenlandic myths

- kultur og samfundsforhold/ culture and social condition

- Nationale stereotyper og fordomme/ National stereotypes and prejudices.

- Samspillet natur og kultur / Interactions  nature and culture

- Nationale kulturforskelle, herunder identitet /Natinal culture differences

- Grønlandsk identitet / Greenlandic identity


Disse tematiske eksempler kan behandles ud fra forskellige perspektiver og evt. med spørgsmål hvis øjne ser, med egne øjne og med andres øjne/
Those thematic examples can be treated from the different perspectives and eventually with the questions of who's eyes , with own eyes and with others eyes.


På denne måde kan de valgte temaer reflekteres og eleverne kan få mulighed for at spejle sig ind i situationer
/ In that way can those chosen thematic themes reflected and the studends can have the oppotunity to mirror them  selves in those situation.

Formålet er at der arbejdes differentieret, således at de fleste kan få et udbytte af arbejdet på deres niveau.

1.Siullermik sooq oqaluttuatoqqat sammissanerigut nassuiassavara/ Først forklar jeg hvorfor vi skal have lidt om sagn og myter.
2. Taava takussavagut oqaluttuatunik tallimanik nassuiaasoq/Så ser vi 5 forskellige grønlandske myter.
3. Teori; a) Oqaluttuatoqqani Tupilak& b) 'virkeligt eller ?/Teori; a)Sagn og myter Tupilakken &b) 'Virkeligt eller ej?'
4. Taava isiginnaagassiaq :" When children play in the sky"(2005) Så ser vi filmen:"When children play in the sky" (2005)
"5. Suleqatgiiillusi Isiginnaagassimik apeqqutit kalaallisut akissavasi pdf. fil 'billed analyse' atorlugu/ I skal besvare film spørgsmål på grønlandsk, ved brug af 'billed analyse'.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Selvstændig Skriftlig Opgave 15-11-2022
When children plays in the sky 20-11-2022
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Kompendium af Bente Mejlvang+ Kalaallisut atuag1.G

NY Begynder->
I gymnasieuddannelsens pensum er det påkrævet, at grønlandsk grammatik og kultur i undervis-nings faget “Grønlandsk sprog og kultur” skal være en del af undervisningen som supplement. Under-visningen i grønlandsk kultur omfatter studier i grønlandsk litteratur, historie og samfund. Formålet med det er at opnå studerendes evner i kommunikation. Disse tre efterfølgende undervisnings-materialer er udarbejdet efter disse mål.

Formålet er at opbygge ordforråd samt kommunikative kompetancer i hverdagssprog, der ikke n ødvendigvis tilstræber det perfekte men dog forståelig og rimelig ubesværet. Gennem teksterne arbej des der også med kulturelle emner, der kan tages op og suppleres med aktuelle emner fra p ressen og Internettet, samt i samarbejde med fagene dansk, engelsk og samfundsfag.

Der tilstræbes at undervisningen varieres så meget som muligt, vekslende mellem lærerstyret, klasseundervisning, gruppearbjede, pararbejde, fremlæggelser, sange, spil og ekskursioner. Eleverne ind-drages i processerne, og ved at arbejde med mange facetter af en tekst vil hver elev opnå de færdigheder der passer den enkeltes niveau.

Formålet er at der arbejdes differentieret, således at de fleste kan få et udbytte af arbejdet på deres niveau.

Andet sprog ->
Atuagaq =Kalaallisut Attavigiissa 1.G
Atuagaq =Grønlnadsk tilhængsliste

• Atortussiat uku ilinniarnertuunngorniarfimmi Kalaallisut ilitsoqqussarinagu oqaasilinnnut kalaallisut atuartitsinermi atugassiaapput.
• Siunertaavoq kalaallisut oqaasertusarnissaq ulluinnarni attaviginnissinnaanermut oqaatsinik piginnaanngorsarneq.
• Siunertaavoq atuartitsineq assigiinngiiaartumik ingerlanneqassasoq, ilinniartut amerlanerpaat suliaqarnermikkut ilikkagaqarnissaat anguniarlugu.

->SULAITIT tamarmik Elevfeedback-mut nassiutarlugu modul-limi ulloq taanna naammassiffimmi.


• Dette materiale tiltænkt undervisning i Grønlandsk A begyndersprog og Kultur ved de gymnasiale uddannelser.
• Formålet er at opbygge ordforråd samt kommunikative kompetencer i hverdagssproget.
• Formålet er at der arbejdes differentieret, således at de fleste kan få udbytte af arbejdet på deres niveau.

-> Al ARBEJDE bliver sendt ind til Elevfeedback på den modul som man bliver færdigt på den dag
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Oqaluttuatoqqat: Inuit siulliit

Atuagaq: " Kalaallisut atuagassat" qup. 6-7/ bog side 6-7
Oqaluttuatoqqat / Sagn og myter
Inuit siulliit
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Oqaluttuatoqqat tallimat 14-04-2023
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Qivittoq 1956

KALAALLISUT ilitsoqqussarinagu oqaasilinnut/ Grønlandsk som fremmedsprog / Greenlandic as second language
Pilerlaanut pisinnaalaartunullu / NYBEGYNDER OG ANDET SPROG / New beginner and second languge

Kalaallitsut Oqaatsit aammalu Kulturi /Grønlandsk Sprog og Kultur / Greenlandic Language and culture => GSK

3.G- mi kultur opgave-mik suliaqassaasi / I skal lave en Kultur Opgave./ you are going do an assigment about culture

Gennem arbejdet med kulturstoffet/ though work with culture work :

-udvikles elevernes sans for æstetiske dimention/ the students are going to developed their sense for aestetik deminsion.

- der opnås indsigt i og forståelse for grønlandsk litteratur / they are going to achieved  insight for greenlandic litteratur.

- kultur og samfundsforhold/ culture and social condition

Temaerne kan for eksempel være/ The themes can be for example be:

- Ungdomskulturer i Europa og Artis/ Youth culture in Europa and Artis.

- Nationale stereotyper og fordomme/ National stereotypes and prejudices.

- Samspillet natur og kultur / Interactions  nature and culture

- Nationale kulturforskelle, herunder identitet /Natinal culture differences

- Reklamer i forskellige lande som udtryk for kultur / advitesing

- Den kulturelle udvikling fra før koloniale samfund til informationssamfund / The cultural development from the colonial society to
   information society.

- Koloniale forhold fra Hans Egede tid til Grønland under 2.verdenskrig/ colonial realtionship from Hans Egede to Greenland in
second world war.

- Det grønlandske sprog udvikling og to- og flersproget hed i samfundet/ the Greenlandic language development and to and three
  multilingulism in society.

- Ungdomslitteratur/ Youth litteratur

- Grønlandsk identitet og sprog/ Greenlandic identity and language.


Disse tematiske eksempler kan behandles ud fra forskellige perspektiver og evt. med spørgsmål hvis øjne ser, med egne øjne og med andres øjne/
Those thematic examples can be treated from the different perspectives and eventually with the questions of who's eyes , with own eyes and with others eyes.


På denne måde kan de valgte temaer reflekteres og eleverne kan få mulighed for at spejle sig ind i situationer
/ In that way can those chosen thematic themes reflected and the studends can have the oppotunity to mirror them  selves in those situation.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Qivittoq 03-02-2023
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Sume 2014

Atuartitsinerup inissisimanera.
Kalaallisut tusagassiuutilerinikkullu Kalaallit Nunaanni nunarsuullu sinnerani kulturikkut paasinnittaatsitigullu paasisaqarfiginissaat oqaluttuatoqqaniit nalerput angullugu siunertaavoq.

Atuartitsissutip siunertaa
Ilisimasassat piginnaasassallu
Kalaallisut atuartitsineq qaammaassaqarnissamik ilinniaqqinnissamullu piareersarnermik siunertaqarpoq. Atuartut allatanik qanganisaanerusunik nutaanerusunillu suliaqarnikkut misissuinikkut isummersinnaassusaat nunarsuarmut imminnullu naleqqiussisinnaassusaat ineriartortinneqassaaq.

Kulturikkut inuiaqatigiittullu piginnaasassat
Atuartut sammisanut tunngasutigut namminneerlutik inuiaqatigiinni nunarsuarmilu pisunut isummersorsinnaanissamut iliuuseqarsinnaanissamullu tunngavissinneqassapput. Tassuunakkullu atuartut pissutsinik paasisimasaqalissapput iliuuseqarsinnaanngussallutillu Kalaallit Nunaanni inuunermi nutaaliaasumi, tamat oqartussaaqataaffianni nunarsuarmioqataaffiusumilu nalilersuisinnaanikkut oqaatsinillu nakimaatsumik atuilluarnikkut.


Tusagassiuutinut tunngasuni pisassat
Tusagassiuutilerinermi misissueqqissaarnikkut saqqummersartut assigiinngisitaartut sammineqassapput:

-> pisimasulersaarutilerineq


Link:
SUME Mumisitsinerup nipaa
https://www.levendegronland.dk/da/dansk/postkolonialisme/opgaver-til-sumé/
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Sume 2014 17-03-2023
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Kalaalisut sungiusaatit

Kalaallisut
-Pilerlaanut pisinnaalaartunullu sungiusaatit
Atortussaq atuagaavoq aappalaartumik taartumik saqqalik / Materialet er en Bog med mørk rød farve foran.

Formål:
Dette materiale er beregnet til begyndere og lidt viderekomme i grønlandsk sprog på den gymnasiale uddannelse. Materialet er udarbejdet, så der kan arbejdes med det individuelt, i større eller mindre grupper, eller sammen på klassen. Læreren er dog ikke uundværlig, idet udtale skal rettes, løsninger skal sikres, og der skal sikres et flow i undervisningen.
De enkelte afsnit opbygget, så man samtidigt med sprogligt input får oplysninger om landet, historien og kulturen. Det gør nogle af læsestykker lidt udfordrende, men der er mange gloser til hvert enkelt stykke, og de er udstyret med tilhørende spørgsmål. Desuden sikres indlæring ved gentagelser ved hjælp af blandt andet krydsord og oversættelsesopgaver.

Dialogerne i afsnittene skal give mulighed for, at eleverne kan indlære gloser fra det daglige sprog, som de kan høre og selv benytte i studielivet.
Der er i de enkelte stykker henvisninger til "Kompendium". Hermed menes "Birgitte Hertling: Kalaallisut -pilerlaanut pisinnaalaartunullu, Kompendium, IKIIN 2016", hvori der findes opgaver til grammatik og gloser, faktaark og skemaer over grammatiske bøjninger. Her kan det aktuelle emne suppleres med flere opgaver over det samme emne.
Der bør varieres med andre aktiviteter, fx fra bogen "Birgitte Hertling: Kalalllisut-pilerlaanut pisinnaalaartunullu sungiusaatit" samt sange, der ligger på www.iserasuaat.gl
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Allattariarsorneq misilitsinneq ØVELSE

Opgave" øvelse " tunniussassaq tiimimi suliaralugu/ aflevering som i laver i timerne .

/ Opgave som skal afleveres arbejde med det i timerne
1.del sulissaq siulleq/1.del af opaven =
Eqqumiitsuliortoq Frederik Kristensen KUNNGI "Imminut tatiginissaq pisariaqarpoq"
1. Kunngi ilisaritiguk./ Præsentere Kunngi.
-> soorlu Frederik-mik ateqarpoq/ eks. han hedder Frederik.
2.Kunngip nappaanni aporfiginagu suliaqartarnera isummerfigiuk./ Kom med din holdning om Kunngi's arbejde selvom han har denne sygdom.
-> Oqaatsit ikiuutsit takuuk pdf.fil./ se Hjælpe ord .pdf. fil
3.Uku arlaat ataaseq allaaseriuk/ Vælg en og skriv om det:
a. Eqqumiitsuliorneq / At lave kunst.
b. Atsiussisarneq/ at navngive nogen.
c. Imminut tatigineq / At have selvtillid.

a.
soorlu eqqumitsuliortoq alla nalunngisat aamma nappaatilik immaqa Frida Kahlo allaaseralugu/ eks. skriv om en anden kunstner som har en sygdom som Frida Kahlo.

b.
soorlu uanga aanannnik atsiussaavunga Grethe ataatama anaanaava puigorneqassanngimmat aamma kalaallit upperisatoqaat malillugu upperivaat tarnia uannut ingerlaqqissasoq atikkut / eks. jeg er navngivet efter mit bedstemor Grethe så man ikke glemmer hende og ifølge den gammel grønlandsk religion tror man på at hendes sjæl går videre til mig ved navnet.

c.
soorlu allaaserisinnaavat Kunngi imminut tatigigami parkinsoneqaraluarluni uniffiginagu sinnattuni ingerlappai/ eks. Kunngi forsætter med sine drømme selvom han har parkinson.

1. Suleqatigiinnut (samtalegruppinut inississaasi taavalu eqqartorlugu najoqqutaq sumut tunnganersoq
90minutsi samtalegruppimi pingaarnerpaavoq NOTAT-tiliornissaq nammineq 90 minutsi qaangiuppat immikkut issiasussaavusi aperisinnaanasi.
Tassa taamak ingerlassaaq Terminsprøvimi aammalu Allattariarsornermi Misilitsinneq.
/ I deles i samtale grupper og i skal øve jer med at diskutere hvad teksten handler om
Og meget vigtigt lav NOTATER selv ,fordi når 90 minutter er gået Så skal i jo sidde hver for sig uden at kunne spørge de andre.
Altså det kommer til at foregå sådan til selve Terminsprøve og Skriftlig Eksamen.
2. Najoqqutaq nipituumik atuasiuk eqqartorlugulu suleqatiginni / Tekst læses op højt og diskuteres i samtalegrupper
->Nammineq akissussaaffik tigujuk -> Nammineq notatiliorik.
/ ->Tag ansvar selv -> Lav din egen notater.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skriftlig eksamen Øvelse 16-05-2023
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Uteqqiineq Repitation


Uteqqiineq / Repitation

Ønsker til næste år:
-> mere klasseundervisning
-> grønland under verdenskrig

1. Ilisarititisineq apeqqutit kalaallisut qallunaatullu iloqqasunngorluni / Introduktion med 40 spørgsmål i en rundkreds.

2. Ataatsikkut suliaqarneq atuagaq: /Klasseundervisning med bogen:” Kalaallisut attavigiissa 1.G”(2006) Pia Rosing Heilmann;
-Christian Berthelsen; Ilinniartitsisoq Hans Jensen (1996),
-Christian Berthelse;Jensen Suululllu aqqusermi stk.12 (1996),
-Karl Kruse; Piitap atuariartornera (1973),
-Minittornerit 5, Ilinniusiorfik, qupp 62; Puugutaasaq (UFO) inuttalik (2001),
-Mnittornerit 6, Ilinniusiorfik; Apollo 11(2002)
-Kûna Damaard,Atuakkiorfik; Henrik Lennert (1992)Birgitte Hertling:” Kalaallisut kompendium”(2016) 1-1 fakta ark (pdf)

3. Atuagaq:/bog:”Kalaallisut atuagassat ”Birgitte Hertling (2016) sammisaqarneq qulequtaq:Oqaluttuatoqqat/ arbejde med tema, tema” Øve sig til Skriftlig Eksamen, artikel/blad Sagn & myter”;
Oqaluttuatoqqat/sagnene er fra:”Kalaallit Nunaata oqaluttuarisaarnera 1.af Mads Lidegaard og Chr. Stærmose (1978); Inuit siulliit, Qeqertarsuup (Diskop) kalinneqarnera, Arnaqquassaaq, Alummiu & Ikinngutigiit marluk silarsuarmi angalaniartut.

4. Isiginnaagassialerineq sammisaqarneq;” When children play’s in the sky” (2006), qulequtaq: Oqaluttuatoqqat/ Arbejde med film, tema: “sagn og myter,” When children plays in the sky” (2006)

5. Bente Mejlvang; Kalaallisoorneq GSK. 1 kompendium; Nipisiornermut grammatikkimut nutserinerllu sungiusaatit København Universitet (2014)

6. Erik Balling,Nordisk films kompagni:”Qivittoq”-fjeldgængeren. Isiginnaagassialerineq, qulequtaq: Kalaallit Nunaat nunasiaataanerup nalaani/ arbejde med film, tema: Grønland under kolonitiden. (1956)

8. Inuk Silis Høegh, Ánorâk Film” SUME”  Isignnaagassialerineq qulequtaq; musisitsinerup nalaa & namminersulerneq/ arbejde med film, tema: revolutionens tid & selvstændighed: (2014)

9. Thora H. Nielsen, Anu Una, nr. 18,:”Frederik Kristensen” Allattariarsornermut misilitsinnermut sungiusarneq tusagassiut aviisi/ Øve sig til Skriftlig Eksamen, artikel/blad (2014)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Studieplan for skoleåret 2023/2024

Studieplan 2023/2024
-> Ilinniartitsisoq nassuiaassaaq/Læren forklarer
-> Ataatsikkut suliaqarneq/Klasseundervisning
-> Eqimattat suleqatigiit imminnut saqqummiillutit/ samarbejdsgrupper fremlægger for hinanden 15 min før.
->     Elevfeedback-mut suliat nassiullugit/sende sin arbejde 5 min før.
->     Nammassiganni suli tiimi naammassinngitsoq Dokumentimi tullia suliaralugu/ Hvis man bliver færdigt før timen, er slut så lav den næste i Dokumenter

Ataatsikkut suliaqarneq atuagaq: /Klasseundervisning med bogen:” Kalaallisut attavigiissa 1.G”(2009) Pia Rosing Heilmann;
1. 1.NICKI qup. 41-47 Ane-Johanne Petersen (Asanninneq, Atuakkiorfik,1991)
2. Uagut Elisabeth Nielsen qup.48-52 Emma Baslev Atuakkiorfik , 1992
3. 2.Inatsisit qulit Minittornerit 7, Ilinniusiorfik, 2003
4. 3.Imeq Minittornerit 5, Ilinniusiorfik, 2001
5. 4.Aasami atuanngiffik qup.6-20 Vivi Heilmann, Atuakkiorfik, 1997
6. 5.Aapaku qup.21-25 Anna Lise Kreutzmann, Illinniusiorfik, 2001
7. 6.Puigukkat qup. 28-34 Anna Lise Kreutzmann, Illinniusiorfik, 2004
8. Hans Hedetoftip umiunera Minittornerit 6, Ilinniusiorfik, 2002
9. Piitaqu qup.54-61 Villads Villadsen Aperissagumma sooq allattarnersunga Atuakkiorfik 1991
10. Tulugarsuarmit kaaviffigitinneq qup.66-71 Sara Kristiansen, Atuakkiortoq 1992
11. Navaranaaq qup.72-80 Mâliâraq Vebæk: Navaranaaq allallu, Atuakkiorfik, 1996

Atuagaq:/bog:”Kalaallisut atuagassat ”Birgitte Hertling (2016) sammisaqarneq qulequtaq:
1.Nanortalik qup.58-63 Jens Korneliussen Atuakkiorfik 1992
2.GU & Kinaassuseq qup.64-67 GU pilerinaråa? (Sermitsiaq, 1992) & Kinaassuseq nalunanngilaq Ulloriannguaq Kristensen Nuuk, Sermitsiaq, nr. 40 1985
3.Aanaqqii oqaluttuartoq qup.69-72 Hans Anthon Lynge Atuakkiorfik 1993
4.Kaassassuk qup.73-75 Mads Lidengaard og Chr. Stærmose: Kalaallit Nunaata oqaluttuarisaanera 1, 1978
5. HOMO Sapienne qup.76-84 Niviaq Korneliussen, Milik,2014

Isiginnaagassialerineq sammisaqarneq/ Arbejde med film.

Siunertaq ->kalaallisut isummersinnaaneq anguniarlugu
/Formål  -> For at kunne opnå at komme med sin holdning på grønlandsk.

1.”Qaammarnup uummataa ”(1998) af Jakob Grønlykke Qulequtaq: Ilaqutariit ajornartorsiortut/ Tema: En familie der har problemer.

2.” Kampen om Grønland” (2020), qulequtaq: Namminersulerneq, oqaatsit & kinaassuseq / Tema: Selvstændighed, sprog og identitet.
Selvstændigt arbejde : kommer 2 gange om året der ligger i skemaet

3.Qaannat alannguanni ” (2002), qulequtaq: Kalaallit Nunaata naalakkersuinikkut oqaluttuarisaanermiit 1939-1979 OBS: Siulleq kisiat takussavarput / Arbejde med film, tema: “Grønlands politiske historie”
OBS: Vi ser kun den første .

Selvstændigt arbejde : kommer 2 gange om året der ligger i skemaet

Siunertaq atuartitsineq ilikkagassanut siunnerfilik/ Formål er undervisning er lærings fokuseret!

• Suleqatigiit tiimini sanileriittassapput / Samarbejdsgrupper skal sidde sammen.
• Suleqatigiit imminut ikioqatigiissapput nalornigunik taavalu ilinniartitsisoq aperalugu/ Samarbejdsgrupper skal hjælpe hinanden hvis de er i tvivl og så spørge læren
• Suleqatigiit nipituumik atuarnissamut sungiusaqatigiittassapput/Samarbejdsgrupper skal øve sig med at læse højt.
• Suleqatigiit allamut suleqatigiinnut saqqummiissapput 15min siuqqullugu/ Samarbejdsgrupper skal fremlægge til en anden gruppe.
• Suleqatigiit Elevfeedbackimut suliatik IMMIKKUT nassiutissavaat/ Samarbejdsgruppper skal HVER FOR SIG sende deres arbejde ind i Elevfeedback.


Suleqatigiit/ Samarbejdsgrupper:

1. Aila, Oliver, Julia
2.     Leanne, Nadia,
3. Emil, Frederik
4. Jacob, Jeppe
5.     Lukas, Lara
6. Naja, Sarah
7. Marner, Rowan,
8. Marcus, Marius
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Kalaallisut attavigiissa 1.G + 2.G

Ataatsikkut suliaqarneq atuagaq: /Klasseundervisning med bogen:” Kalaallisut attavigiissa 1.G”(2009) Pia Rosing Heilmann:

1. 1.NICKI qup. 41-47 Ane-Johanne Petersen (Asanninneq, Atuakkiorfik,1991)
2. Uagut Elisabeth Nielsen qup.48-52 Emma Baslev Atuakkiorfik , 1992
3.Inatsisit qulit Minittornerit 7, Ilinniusiorfik, 2003
4.Imeq Minittornerit 5, Ilinniusiorfik, 2001

Ataatsimut atuartitsineq atuagaq:/Klasseundervining med bogen: "Kalaallisut attavigiissa 2.G”(2009) Pia Rosing Heilmann:

1.Aasami atuanngiffik qup.6-20 Vivi Heilmann, Atuakkiorfik, 1997
2.Aapaku qup.21-25 Anna Lise Kreutzmann, Illinniusiorfik, 2001
3.Puigukkat qup. 28-34 Anna Lise Kreutzmann, Illinniusiorfik, 2004
4.Hans Hedetoftip umiunera Minittornerit 6, Ilinniusiorfik, 2002
5.Piitaqu qup.54-61 Villads Villadsen Aperissagumma sooq allattarnersunga Atuakkiorfik 1991
6.Tulugarsuarmit kaaviffigitinneq qup.66-71 Sara Kristiansen, Atuakkiortoq 1992
7.Navaranaaq qup.72-80 Mâliâraq Vebæk: Navaranaaq allallu, Atuakkiorfik, 1996

Kalaallisut attavigiissa 1.G+ 2.G +3.G-nut ag Pia Rosing Heilmann

Ilinniarnertuunngorniarfimmi kalaallisut ilitsoqqussarinagu oqaasilinnut atuartitsissut
/Dette materiale er tiltænkt undervisning i Grønlandsk A begyndersprog og Kultur ved de gymnasielle uddannelser.

I gymnasieuddannelsens pensum er det påkrævet, at grønlandsk grammatik og kultur i undervis-nings faget “Grønlandsk sprog og kultur” skal være en del af undervisningen som supplement. Under-visningen i grønlandsk kultur omfatter studier i grønlandsk litteratur, historie og samfund. Formålet med det er at opnå studerendes evner i kommunikation. Disse tre efterfølgende undervisnings-materialer er udarbejdet efter disse mål.

Formålet er at opbygge ordforråd samt kommunikative kompetancer i hverdagssprog, der ikke n ødvendigvis tilstræber det perfekte men dog forståelig og rimelig ubesværet. Gennem teksterne arbej des der også med kulturelle emner, der kan tages op og suppleres med aktuelle emner fra p ressen og Internettet, samt i samarbejde med fagene dansk, engelsk og samfundsfag.

Der tilstræbes at undervisningen varieres så meget som muligt, vekslende mellem lærerstyret, klasseundervisning, gruppearbjede, pararbejde, fremlæggelser, sange, spil og ekskursioner. Eleverne ind-drages i processerne, og ved at arbejde med mange facetter af en tekst vil hver elev opnå de færdigheder der passer den enkeltes niveau.

Formålet er at der arbejdes differentieret, således at de fleste kan få et udbytte af arbejdet på deres niveau.

Atuagaq =Kalaallisut Attavigiissa 1.G
Atuagaq =Grønlnadsk tilhængsliste

• Atortussiat uku ilinniarnertuunngorniarfimmi Kalaallisut ilitsoqqussarinagu oqaasilinnnut kalaallisut atuartitsinermi atugassiaapput.
• Siunertaavoq kalaallisut oqaasertusarnissaq ulluinnarni attaviginnissinnaanermut oqaatsinik piginnaanngorsarneq.
• Siunertaavoq atuartitsineq assigiinngiiaartumik ingerlanneqassasoq, ilinniartut amerlanerpaat suliaqarnermikkut ilikkagaqarnissaat anguniarlugu.

->SULAITIT tamarmik Elevfeedback-mut nassiutarlugu modul-limi ulloq taanna naammassiffimmi.


• Dette materiale tiltænkt undervisning i Grønlandsk A begyndersprog og Kultur ved de gymnasiale uddannelser.
• Formålet er at opbygge ordforråd samt kommunikative kompetencer i hverdagssproget.
• Formålet er at der arbejdes differentieret, således at de fleste kan få udbytte af arbejdet på deres niveau.

-> Al ARBEJDE bliver sendt ind til Elevfeedback på den modul som man bliver færdigt på den dag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Homo Sapienne 2014 Niviaq Korneliussen

Læringsmål

3.3 Supplerende stof
Det supplerende stof skal perspektivere og uddybe kernestoffet og udvide elevernes faglige horisont. I det supplerende stof indgår tekster, også ikke-grønlandsksprogede tekster, og andre udtryksformer, som har udgangspunkt i den grønlandske kultur, herunder æstetiske udtryk som film, kunst og musik.

Udover lyd- og billedmedier vil andre kunstneriske udtryksformer end det talte og skrevne ord være en naturlig del af undervisningen. Her tænkes på film, billeder (fotos, billedkunst), musik, dramatik, dans mm.

4. Undervisningens tilrettelæggelse
4.1 Didaktiske principper

d) Undervisningen tilrettelægges, så elevernes interesser og behov tilgodeses, så eleverne får mulighed for at opleve faget som spændende, relevant og vedkommende.

e) Undervisningen tilrettelægges, så der både er faglig progression i de enkelte forløb og temaer såvel som progression i udviklingen af fagsprog og terminologi, så eleven gradvis opøves i mere selvstændige arbejdsformer og kompleks tænkning.

f) Undervisningen tilrettelægges, så der i videst muligt omfang perspektiveres til det omgivende samfund
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Homo Sapienne 21-09-2023
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Kalaallisut attavigiissa 1.G+2.G

Ataatsikkut suliaqarneq atuagaq: /Klasseundervisning med bogen:” Kalaallisut attavigiissa 1.G”(2009) Pia Rosing Heilmann:
1.NICKI Ane-Jphanne Petersen Atuakkiorfik, 1991
2.Uagut Elisabeth Nielsen qup.48-52 Emma Baslev Atuakkiorfik , 1992
3.Inatsisit qulit Minittornerit 7, Ilinniusiorfik, 2003
4.Imeq Minittornerit 5, Ilinniusiorfik, 2001

Kalaallisut attavigiissa 1.G+ 2.G +3.G-nut ag Pia Rosing Heilmann

Ilinniarnertuunngorniarfimmi kalaallisut ilitsoqqussarinagu oqaasilinnut atuartitsissut
/Dette materiale er tiltænkt undervisning i Grønlandsk A begyndersprog og Kultur ved de gymnasielle uddannelser.

I gymnasieuddannelsens pensum er det påkrævet, at grønlandsk grammatik og kultur i undervis-nings faget “Grønlandsk sprog og kultur” skal være en del af undervisningen som supplement. Under-visningen i grønlandsk kultur omfatter studier i grønlandsk litteratur, historie og samfund. Formålet med det er at opnå studerendes evner i kommunikation. Disse tre efterfølgende undervisnings-materialer er udarbejdet efter disse mål.

Formålet er at opbygge ordforråd samt kommunikative kompetancer i hverdagssprog, der ikke n ødvendigvis tilstræber det perfekte men dog forståelig og rimelig ubesværet. Gennem teksterne arbej des der også med kulturelle emner, der kan tages op og suppleres med aktuelle emner fra p ressen og Internettet, samt i samarbejde med fagene dansk, engelsk og samfundsfag.

Der tilstræbes at undervisningen varieres så meget som muligt, vekslende mellem lærerstyret, klasseundervisning, gruppearbjede, pararbejde, fremlæggelser, sange, spil og ekskursioner. Eleverne ind-drages i processerne, og ved at arbejde med mange facetter af en tekst vil hver elev opnå de færdigheder der passer den enkeltes niveau.

Formålet er at der arbejdes differentieret, således at de fleste kan få et udbytte af arbejdet på deres niveau.

Atuagaq =Kalaallisut Attavigiissa 1.G
Atuagaq =Grønlnadsk tilhængsliste

• Atortussiat uku ilinniarnertuunngorniarfimmi Kalaallisut ilitsoqqussarinagu oqaasilinnnut kalaallisut atuartitsinermi atugassiaapput.
• Siunertaavoq kalaallisut oqaasertusarnissaq ulluinnarni attaviginnissinnaanermut oqaatsinik piginnaanngorsarneq.
• Siunertaavoq atuartitsineq assigiinngiiaartumik ingerlanneqassasoq, ilinniartut amerlanerpaat suliaqarnermikkut ilikkagaqarnissaat anguniarlugu.

->SULAITIT tamarmik Elevfeedback-mut nassiutarlugu modul-limi ulloq taanna naammassiffimmi.


• Dette materiale tiltænkt undervisning i Grønlandsk A begyndersprog og Kultur ved de gymnasiale uddannelser.
• Formålet er at opbygge ordforråd samt kommunikative kompetencer i hverdagssproget.
• Formålet er at der arbejdes differentieret, således at de fleste kan få udbytte af arbejdet på deres niveau.

-> Al ARBEJDE bliver sendt ind til Elevfeedback på den modul som man bliver færdigt på den dag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 IMAK-Nukiga Katuaq

Læringsmål

3.3 Supplerende stof
Det supplerende stof skal perspektivere og uddybe kernestoffet og udvide elevernes faglige horisont. I det supplerende stof indgår tekster, også ikke-grønlandsksprogede tekster, og andre udtryksformer, som har udgangspunkt i den grønlandske kultur, herunder æstetiske udtryk som film, kunst og musik.

Udover lyd- og billedmedier vil andre kunstneriske udtryksformer end det talte og skrevne ord være en naturlig del af undervisningen. Her tænkes på film, billeder (fotos, billedkunst), musik, dramatik, dans mm.

4. Undervisningens tilrettelæggelse
4.1 Didaktiske principper

d) Undervisningen tilrettelægges, så elevernes interesser og behov tilgodeses, så eleverne får mulighed for at opleve faget som spændende, relevant og vedkommende.

e) Undervisningen tilrettelægges, så der både er faglig progression i de enkelte forløb og temaer såvel som progression i udviklingen af fagsprog og terminologi, så eleven gradvis opøves i mere selvstændige arbejdsformer og kompleks tænkning.

f) Undervisningen tilrettelægges, så der i videst muligt omfang perspektiveres til det omgivende samfund
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 Selvstændigt skriftlig arbejde

Grønlandsk18.oktober 2023
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Selvstændigt skriftlig arbejde 18-10-2023
Omfang Estimeret: 0,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 17 Kalaallisut atuagassat

Nybegynder:
Kalaallisut oqalugit Paornannguaq Berthelsen & Lone Kokholm; Qorsuk/grøn: Atuartup atuagaa/ Grundbog & Tungujortoq/blå: Suliassat/ Opgaver
Der skal man også være opmærksomt nå man skal have lytte øvelser så ligger de: Dokumenter -> Mappe-> Kalaallisut oqalutta P.B & L.K. Der er to mapper; den første: Angakkuakkatut nipilersuutit/MUSIK, den anden: LYTTE ØVELSER

Øvet og andet sprog
Atuagaq:/bog:”Kalaallisut atuagassat ”Birgitte Hertling (2016) sammisaqarneq qulequtaq:
1.Nanortalik qup.58-63 Jens Korneliussen Atuakkiorfik 1992
2.GU & Kinaassuseq qup.64-67 GU pilerinaråa? (Sermitsiaq, 1992)
3. Kinaassuseq nalunanngilaq Ulloriannguaq Kristensen Nuuk, Sermitsiaq, nr. 40 1985
4.Aanaqqii oqaluttuartoq qup.69-72 Hans Anthon Lynge Atuakkiorfik 1993
5.Kaassassuk qup.73-75 Mads Lidengaard og Chr. Stærmose: Kalaallit Nunaata oqaluttuarisaanera 1, 1978
6. HOMO Sapienne qup.76-84 Niviaq Korneliussen, Milik,2014

Kalaallisut - pilerlaanut pisinnaalaartunullu sungiusaatit.
Grønlandsk som begynder og andetsprog.
Øvelsesbog til forskellige emneområder. Der er sproglege, spil. Der er avisartikler med opgaver og puslespil. Der er parøvelser.
Kalaallisut - pilerlaanut pisinnaalaartunullu Atuagassat.
Tekster til Grønlandsk som begynder og andetsprog.
Teksterne er fra forskellige bogudgivelser og aviser og har et niveau, der gør dem velegnede til brug i undervisningen i grønlandsk.
Pilerlaanut pisinnaalaartunullu / Begynder og andet sprog
I gymnasieuddannelsens pensum er det påkrævet, at grønlandsk grammatik og kultur i undervis-nings faget “Grønlandsk sprog og kultur” skal være en del af undervisningen som supplement. Under-visningen i grønlandsk kultur omfatter studier i grønlandsk litteratur, historie og samfund. Formålet med det er at opnå studerendes evner i kommunikation. Disse tre efterfølgende undervisnings-materialer er udarbejdet efter disse mål.

Formålet er at opbygge ordforråd samt kommunikative kompetancer i hverdagssprog, der ikke n ødvendigvis tilstræber det perfekte men dog forståelig og rimelig ubesværet. Gennem teksterne arbej des der også med kulturelle emner, der kan tages op og suppleres med aktuelle emner fra p ressen og Internettet, samt i samarbejde med fagene dansk, engelsk og samfundsfag.

Der tilstræbes at undervisningen varieres så meget som muligt, vekslende mellem lærerstyret, klasseundervisning, gruppearbjede, pararbejde, fremlæggelser, sange, spil og ekskursioner. Eleverne ind-drages i processerne, og ved at arbejde med mange facetter af en tekst vil hver elev opnå de færdigheder der passer den enkeltes niveau.

Formålet er at der arbejdes differentieret, således at de fleste kan få et udbytte af arbejdet på deres niveau.

->Når man er færdigt:
->Kalaallisut oqalugit af Birgitte Hertling
Dette materiale er beregnet for begynder og lidt viderekomne i grønlandsk sprog på den gymnasiale uddannelse.

Materialet er udarbejdet, så der kan arbejdes med det individuelt, i større eller mindre grupper, eller sammen i klassen.

Læreren er dog ikke uundværlig, idet udtale skal rettes, løsninger skal sikres, og der skal sikres et flow i undervisningen.

De enkelte afsnit er opbygget, så man samtidigt med sprogligt input får oplysninger om:
-Landet.
-Historien.
-Kulturen.
Det gør nogle af læsestykkerne lidt udfordrende, men der er mange gloser til hvert enkelt stykke, og de er udstyret med tilhørende spørgsmål.
Desuden sikres indlæring ved gentagelse ved hjælp af blandt andet krydsord og oversættelsesopgaver.  

Dialogerne i afsnittene skal give  mulighed for, at eleverne kan indlære gloser fra det daglige sprog, som de kan høre og selv benytte i skolelivet.
Man får Opgave afleveringer for at teste eleven læring og kunnen nogen perioder når man har gennemgået fælles tekst .
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 18 QILAUTIGA – OUR HERITAGE



Grønlandsk som begynder- og andetsprog A - 2018

Kulturelle og samfundsmæssige kompetencer
Eleverne skal have en sådan bevidsthed om den grønlandske kultur, at den udgør en del af grundlaget for deres forståelse for egen kulturbaggrund og identitet.

Kultur og samfundsforhold
d) foretage en selvstændig præsentation af tekster eller emner og indgå i en dialog herom,
e) perspektivere studerede tekster og emner, samt vise basal interkulturel forståelse
g)  benytte fagets relevante hjælpemidler

3.3 Supplerende stof
Det supplerende stof skal perspektivere og uddybe kernestoffet og udvide elevernes faglige horisont. I det supplerende stof indgår tekster, også ikke-grønlandsksprogede tekster, og andre udtryksformer, som har udgangspunkt i den grønlandske kultur, herunder æstetiske udtryk som film, kunst og musik.


TITEL: QILAUTIGA – OUR HERITAGE AF HANNE SØRENSEN  
PRODUKTIONSÅR: 2022, GUX NUUK MEDIEFAG
CREDIT: 20 MIN.  
KORT DOKUMENTARFILM
Interview personer  
Nuka Alice Lund, trommedanser
Daniel Thorleifsen, museumsdirektør National Museum  
Markus E.Olsen, daværende provst  
Sylvier Cloutier, trommedanser Nunavut Canada  

Handling:  
Mig som instruktør går i dybden i trommedans mening, hvad betyder det for Grønlands fremtid? Er det blevet mere beskyttet efter den er under UNESCO WORLD HERITAGE? Dette kort dokumentarfilm dykker ned til trommedans optræden fra 1991 om hvad det betyder for mig og senere til året 2022 med trommedans festival i Katuaq. Medens jeg undersøger mening så dukker Hans Egede op som en katalysator til forbud mod trommedans selv i nutidens Grønland.  Det giver Markus E.Olsen svar på og hvem er vi som grønlændere generelt, hvad er mit identitet som grønlændere?

https://filmfreeway.com/projects/2469024 : Link til selve dokumentarfilmen  

Fag der kan vedrører dette dokumentarfilm:  

Kulturfag

Dansk  

Grønlandsk

Samfundsfag

Historie

Mediefag

Kernestof: identitet, immateriel og materiel kulturarv, kolonisering, dokumentargenre, grønlandske filmskaber.  

copyright: Amarok Productions ( Hanne Sørensen)  


MÅ IKKE VISES I OFFENTLIG STED END GUX NUUK.  
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Qilaatiga- OUR HERITAGE 14-12-2023
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 19 Kampen om Grønland 2020


Grønlandsk som begynder- og andetsprog A - 2018

Kulturelle og samfundsmæssige kompetencer
Eleverne skal have en sådan bevidsthed om den grønlandske kultur, at den udgør en del af grundlaget for deres forståelse for egen kulturbaggrund og identitet.

Kultur og samfundsforhold
d) foretage en selvstændig præsentation af tekster eller emner og indgå i en dialog herom,
e) perspektivere studerede tekster og emner, samt vise basal interkulturel forståelse
g)  benytte fagets relevante hjælpemidler

3.3 Supplerende stof
Det supplerende stof skal perspektivere og uddybe kernestoffet og udvide elevernes faglige horisont. I det supplerende stof indgår tekster, også ikke-grønlandsksprogede tekster, og andre udtryksformer, som har udgangspunkt i den grønlandske kultur, herunder æstetiske udtryk som film, kunst og musik.

1.
Isiginnaagassialerineq sammisaqarneq/ Arbejde med film:” Kampen om Grønland” (2020), qulequtaq: Namminersulerneq, oqaatsit & kinaassuseq / Tema: Selvstændighed, sprog og identitet.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Kampen om Grønland 19-02-2024
Omfang Estimeret: 22,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 20 Kalaallisut oqalugit

Jeg læser højt op med Stig Bjørnum bogstavlyde den første modul, og den anden modul skal i arbejde i grupper med bogen:" Kalaallisut oqalugit " af Birgitte Hertling

3.2 Kernestof
Kernestoffet er:
Det sproglige stofområde
a) Udtale og intonation,

I begynderundervisningen vil det først og fremmest være lærerens udtale og talesprog, eleven lærer at kende. ¨

I træningen af udtalen lægges særlig vægt på de træk, hvor grønlandsk adskiller sig fra dansk samt udtale af alle lyd.

Udtaletræningen er en del af enhver undervisningstime i arbejdet med såvel oplæsning, samtale som diverse øvelser.

Ved læring om udtale og intonation af grønlandske lyde, kan de danske lyde være udgangspunkt (se Grønlandsk grammatik af Stig Bjørnum, Stig Bjørnum og Forlaget Atuagkat 2003.



Anden modul gruppe arbejde:

Kalaallisut oqalugit/ Tal grønlandsk af Birgitte Hertling

Dette materiale er beregnet for begyndere og lidt viderekomne i grønlandsk sprog på den gymnasiale uddannelse.

Materialet er udarbejdet, så der kan arbejdes med det individuelt, i større eller mindre grupper, eller sammen på klassen.

Læreren er dog ikke uundværlig, idet udtale skal rettes, løsninger skal sikres, og der skal sikres et flow i undervisningen.

Der er udarbejdet et løsningshæfte til materialet, hvor alle opgaver i materialet kan tjekkes.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 21 Kalaallisut attavigiissa 2.G+3.G

Ataatsikkut suliaqarneq atuagaq: /Klasseundervisning med bogen:” Kalaallisut attavigiissa 1.G”(2009) Pia Rosing Heilmann:
1.Tulugarsuarmit kaaviffigitinneq qup.66-71 Sara Kristiansen, Atuakkiortoq 1992
2.Navaranaaq qup.72-80 Mâliâraq Vebæk: Navaranaaq allallu, Atuakkiorfik, 1996

Ataatsikkut suliaqarneq atuagaq: /Klasseundervisning med bogen:” Kalaallisut attavigiissa 2.G”(2009) Pia Rosing Heilmann:
1."Inersimasut imerpallaaqaat" Sermitsiaq nr.2, 2000
2."Anaanaaq 22-mik ukiulik ..." Sermitsiaq nr.1, 2008
3."Nipaannerup anersaava" CD: Ajorpiang,1989
4."Aasianniit Dundasimut" Sermitsiaq nr.17,1997

Dette materiale er tiltænkt undervisning i Grønlandsk A begyndersprog og Kultur ved de gymnasiale uddannelser.
I gymnasieuddannelsens pensum er det påkrævet, at grønlandsk grammatik og kultur i undervisnings faget “Grønlandsk sprog og kultur” skal være en del af undervisningen som supplement. Under-visningen i grønlandsk kultur omfatter studier i grønlandsk litteratur, historie og samfund. Formålet med det er at opnå studerendes evner i kommunikation. Disse tre efterfølgende undervisningsmaterialer er udarbejdet efter disse mål.
Formålet er at opbygge ordforråd samt kommunikative kompetencer i hverdagssprog, der ikke nødvendigvis tilstræber det perfekte men dog forståelig og rimelig ubesværet. Gennem teksterne arbejdes der også med kulturelle emner, der kan tages op og suppleres med aktuelle emner fra pressen og Internettet, samt i samarbejde med fagene dansk, engelsk og samfundsfag.
Der tilstræbes at undervisningen varieres så meget som muligt, vekslende mellem lærerstyret, klasseundervisning, gruppearbejde, pararbejde, fremlæggelser, sange, spil og ekskursioner. Eleverne inddrages i processerne, og ved at arbejde med mange facetter af en tekst vil hver elev opnå de færdigheder der passer den enkeltes niveau.
Formålet er at der arbejdes differentieret, således at de fleste kan få et udbytte af arbejdet på deres niveau.
• Dette materiale tiltænkt undervisning i Grønlandsk A begyndersprog og Kultur ved de gymnasiale uddannelser.
• Formålet er at opbygge ordforråd samt kommunikative kompetencer i hverdagssproget.
• Formålet er at der arbejdes differentieret, således at de fleste kan få udbytte af arbejdet på deres niveau.
-> Al ARBEJDE bliver sendt ind til Elevfeedback på den modul som man bliver færdigt på den dag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 22 Kalaallisut oqalutta Birgitte Hertling

Titel: Kalaallisut oqalugit / Tal grønlandsk
Fag: Grønlandsk
Format: Bog
Forfattere: Birgitte Hertling
ISBN: 978-87-93181-11-3
Kalaallisut oqalugit/ Tal grønlandsk
Dette materiale er beregnet for begyndere og lidt viderekomne i grønlandsk sprog på den gymnasiale uddannelse. Materialet er udarbejdet, så der kan arbejdes med det individuelt, i større eller mindre grupper, eller sammen på klassen. Læreren er dog ikke uundværlig, idet udtale skal rettes, løsninger skal sikres, og der skal sikres et flow i undervisningen.
Der er udarbejdet et løsningshæfte til materialet, hvor alle opgaver i materialet kan tjekkes.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 23 Grønlandske dialekter

Forløbet tilgodeser fra "Grønlandsk som begynder og andetsprog A 2018"
2.  Fagets formål
Viden og færdigheder:
Eleverne skal kunne forstå og anvende et alment grønlandsk sprog¸ og de skal ligeledes have viden om grønlandsk litteratur og kultur.


Vi skal undersøge de tre store grønlandske hoveddialekter vestgrønlandsk, østgrønlandsk og nordgrønlandsk.
Når man graver i de sproglige forskelle viser det sig, at der også er historiske grunde til de sproglige forskelle.
I Østgrønland gjorde navnetabu sig gældende ved dødsfald og i Nordgrønland havde man en indvandring fra Canada i 1800 tallet.

Der kan være kulturelle, økonomiske og geografiske grunde til at sprog overlever eller forsvinder, hvilket du får lejlighed til at dykke ned i i afleveringsopgaven.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 24 Progression

I dette forløb arbejder vi med din personlige progression  Du får et overblik over, hvilke samtaleemner og grammatiske temaer du mestrer, og hvilke du kan arbejde videre med. Der er lavet et ark, hvor du kan krydse af, hvor langt du er kommet. I arket er der links til forskellige online øvelser, hvor du kan arbejde med det konkrete tema.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 25 Nukappiaraq nanoorusuttoq

Vi arbejder med filmen "Nukappiaraq nanoorusuttoq" som er en fantastisk fortælling, der indeholder spørgsmål om identitet.
Lillebjørn fødes som menneske, men kommer til at føle sig som en isbjørn, da han adopteres ind i en bjørnefamilie.
Han må opsøge ånden i fjeldet, som har den magiske forvandlingsevne, og som tvinger ham til at være viljestærk og modig.
Lillebjørns forældre lever som fangere ude i naturen. Overfor dette står byen som en kontrast, hvor folk er travlt optaget af at have det sidste nye udstyr og vi ser nogle legende børn, der vil slå bjørnen ihjel.

TEMAER I FILMEN
Der er et tema om kultur versus natur. Hvis nogen kender til Rousseau, kan I med fordel inddrage ham i jeres analyse.
Han står for "den ædle vilde" ideen om, at naturen er et sted, hvor man er ægte og autentisk og ikke spiller kedelige civiliserede roller.
På den anden side har vi civilisationsprocessen som indførtes med de 10 bud - påbud om ikke at slå ihjel, ikke at være sin mand eller kone utro. Hvis ingen behersker sig, kan det blive ulideligt at leve sammen.
Din frihed kan blive mit fængsel eller "den stærkeste har altid ret".

I analyse af filmen kan man både forholde sig til inuit religion, men også til hvordan Grønland opfattes som tættere på naturen set fra et europæisk perspektiv.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 26 Spøgelseshistorier

I dette forløb arbejder vi med autentisk sprogbrug i form af spøgelseshistorier skrevet at skoleelever i Grønland.
Forløbet er tilpasset forskellige niveauer ved at nogle af historierne er på én side og er fuldt glosserede.
Andre er længere og uden gloser.
Eleverne fremlægger i slutningen af andet modul den historie de har læst.

Forløbet tilgodeser læsning på grønlandsk, samt kulturel forståelse og forståelse for grønlandsk litteratur.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 27 Kaassassuk myten før og nu

Kaassassuk myten er kort fortalt den grønlandske udgave af "Den grimme ælling". Myten om den forældreløse dreng, der måtte gå så grueligt meget igennem, før han fik revanche og hævnede sig på sine plageånder, har stadig appel til et moderne grønlandsk publikum.

Trods det, at Kaassassukmytens handling i dag er blevet stiliseret til en bestemt version, nemlig Arons, er fortolkningen af Kaassassuk langtfra en entydig størrelse. Hvis alle versioner af Kaassassuk stilles sammen, omfatter han så modstridende roller som offer og oprører, hævner og tilgiver, han er objekt for latter og foruroligelse, underholdning og politik.
Han er både en maskulin rambuk og en indadvendt grubler.

Vi vil i dette forløb få et vist overblik over hans rolle i gennem historien.
Der vil være tekster på henholdsvis grønlandsk og dansk.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 28 USA og Grønland

I dette forløb vil vi se kritisk på forholdet mellem USA og Grønland, som blev særligt vigtigt under 2. verdenskrig.
Vi vil læse Bo Lidegaards artikel om dette og se en film om diplomaten Henrik Kauffmann der forhandlede på Grønlandsk vegne med amerikanerne under 2. verdenskrig.

Forløbet tilgodeser følgende fra Studieplanen "Grønlandsk begynder og andetsprog A 2018":
Kultur og samfundsforhold

d)  foretage en selvstændig præsentation af tekster eller emner og indgå i en dialog herom,  

e)  perspektivere studerede tekster og emner, samt vise basal interkulturel forståelse  

Praktiske øvelser:
Besvar spørgsmål om Lidegaards tekst.
Se filmen "Vores mand i Amerika" som omhandler Kauffmanns rolle under 2. verdenskrig.
Memory spil med spørgsmål til filmen "Vores mand i Amerika"
Quizlet quiz med spørgsmål om ditto.
Kortfilm om Trumps købstilbud af Grønland og tilhørende spørgsmål til refleksion.
Besøg fra det amerikanske konsulat - med tid til spørgsmål.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 29 Eksamens træning

Eksamenstræning

1. Gruppearbejde. Tekst læses og snakkes om i gruppen
- man vælger individuelt, hvad man vil snakke om

2. Individuelt. Genfortælle teksten på grønlandsk, brug dine egne ord.
+ oversættelse.

Du kan finde centrale gloser i memrise kurset "gymnasie grønlandsk" hvor du lærer nøgleord, når man genfortæller en tekst.
Her kan du også lære gloser til personbeskrivelse.

https://app.memrise.com/course/5806026/gymnasie-gronlandsk/
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 30 Iluliarsuup ataani

Læse, skrive og samtale om tekst.
Teksten tager udgangspunkt i livet i en bygd i Nordgrønland.
Vi lærer hverdags ord, som indøves med memrise og krydsord.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 38 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 31 Klar til eksamen

Vi forbereder os til den skriftlige aflevering - i at besvare en stillet opgave, oversættelse, referat og fortolkning af en tekst.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 32 Forløb#11

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 33 Forløb#21

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 34 Forløb#29

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer