Holdet 2022 DA/Q - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution GUX Nuuk
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Sophia Marie Wedel Andersen, Steffan Gabelgaard Hansen, Thomas Kragh
Hold 2022 DA/Q (1Q DA, 2Q DA, 3Q DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb
Titel 2 Retorik og argumentation
Titel 3 Nyere litteratur
Titel 4 Litteraturhistorie: Nordisk litteratur
Titel 5 Værklæsning
Titel 6 Litteraturhistorie: Oplysningstid og Romantikken
Titel 7 Grafiske romaner
Titel 8 Det Moderne Gennembrud og #MeToo
Titel 9 Vilde tekster
Titel 10 Autofiktion
Titel 11 Skriftlighed og SSA
Titel 12 Krig i tekster + 4. hovedværk
Titel 13 Modernisme og realisme
Titel 14 Skriveforløb
Titel 15 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb

Grundforløb – introduktion til dansk på gymnasiet

Formål
Formålet har været at introducere eleverne til følgende: de store ordklasser (verber, substantiver og adjektiver), basal syntaks (subjekt og verballed), fakta- og fiktionsmarkører, epik og lyrik samt filmiske virkemidler.

Indhold:
Epik- og lyrikgenrene:
I epik-genren har vi gennem noveller, folke- og kunsteventyr beskæftiget os med fortællertyper, ydre og indre synsvinkler, person- og miljøkarakteristikker, rum, tid og titlers betydning, mens vi i lyrik-genren har arbejdet med opbygningen af digte i storfer og vers, forskellige rimtyper, billedsprog, følelser og stemninger. Eleverne har desuden selv prøvet kræfter med at skrive et digt, ligesom der også har været skriveøvelser undervejs i arbejdet med epik.

Fiktions- og faktakoder:
Vi har arbejdet med forskellen på fiktions- og faktatekster og talt om de tre overordnede genrer: fiktion, faktion og non-fiktion (sagprosa). Vi har i den forbindelse arbejdet med forskellige webbaserede nyhedsartikler for at identificere forskellige faktakoder. Eleverne har også omskrevet en fikstionstekst om til en faktatekst.

Ordklasser og syntaks:
Vi har gennem forskellige øvelser arbejdet med substantiver, verber og adjektiver. Ligeledes har vi arbejdet med sætningsanalyse med fokus på at finde subjekt og verballed.

Filmiske virkemidler:
Vi har arbejdet med en spillefilm, kortfilm og endelig en dokumentar. Vi har haft fokus på billedbeskæring, perspektiv, kamerabevægelser, lyd, lys/skygge og klipning. Desuden har vi talt om forskellen på dokumentar og spillefilm med udgangspunkt i fakta- og fiktionskoder.  

Metode:
Eleverne har arbejdet både individuelt, parvis og i grupper. Arbejdet har bl.a. bestået af oplæsning i klassen, oplæsning i mindre grupper og individuel læsning. Eleverne har ligeledes fremlagt for hinanden i mindre grupper og for klassen og arbejdet med relevante arbejdsspørgsmål udformet af læreren. Der har været fokus på at implementere skriftlighed i timerne, så eleverne selvstændigt har kunne formulere deres tanker og tilegne sig skriftlige færdigheder.

Materiale:
Fakta- og fiktionskoder:
Systime. Kontrakter, koder og genrer, i: Håndbog til dansk. https://hbdansk.systime.dk/?id=123
Visit Denmark. Karen søger faren til sit barn. https://www.youtube.com/watch?v=GiKRA-syT5M
KNR. September-rekord: Varme, øsregn og smeltende is. https://knr.gl/da/nyheder/september-rekord-varme-%C3%B8sregn-og-smeltende
Berømmelse i ’’Grænsebørn’’ af Bent Haller.

Epik:
Introduktion til epik, i: Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier https://hbdansk.systime.dk/?id=172
Personkarakteristik, i: https://indidansk.dk/personkarakteristik
Bang, Herman. Frøkenen (1883).
Sonnergaard, Jan. Onsdag formiddag hos Annette (2000).  
Pontoppidan, Henrik. Ørneflugt (1899).
Helle Helle. En stol for lidt (1996).
Helle Helle. Globryllup (2000).

Larsen, Ole Schultz. Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier (2020). https://hbdansk.systime.dk/index.php?id=172#c1166
Andersen, H.C. Den lille pige med svovlstikkerne (1845).
Andersen, H.C. Klods-Hans (1855).
Andersen, H.C. Grantræet (1844).
Brødrene Grimm. Rødhætte.

Lyrik:
Larsen, Ole Schultz. Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier (2020). https://hbdansk.systime.dk/?id=124
Mette Ewald og Rikke Tabers Lyrik – når sproget spiller https://lyrik.systime.dk/
Ditlevsen, Tove. De evige tre (1942).
Rifbjerg, Klaus. Livet i badeværelset (1960).
Hassan, Yahya. Plastikblomst (2013).
Turéll, Dan. Jeg skulle have været taxachauffør (1990).
Turéll, Dan. Hyldest til hverdagen (1984).


Film:
Larsen, Ole Schultz. Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier (2020). https://hbdansk.systime.dk/index.php?id=222
Tafdrup, Christian. En frygtelig kvinde (spillefilm fra 2017).
Boesen, Tobias G. Kina (kortfilm fra 2019)
Agger, Anders. Indefra med Anders Agger: Grønland (Dokumentar fra 2014).
Kølpin, Alexander. Under bæltestedet (kortfilm fra 2007).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 94 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Retorik og argumentation

Formål:

Formålet var været at træne eleverne i retorik og argumentation, så de kan karakterisere sprogets brug og funktion, anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse og fortolkning samt demonstrere færdighed i at integrere sprogiagttagelse i tekstlæsningen.



Indhold:

Eleverne er blevet introduceret til de tre talegenrer – den informative-, den politiske-, og lejlighedstalen. Ligeledes er de blevet introduceret til grundlæggende retorik herunder det retoriske pentagram og appelformer. Derudover er eleverne blevet introduceret til Toulmins argumentationsmodel (både grundmodellen og den udvidede model), ligesom de også er blevet introduceret til retoriske virkemidler såsom anafor, epifor og triade. Forløbet er blevet afrundet med en skriftlig opgave, hvor eleverne skulle lave en retorisk analyse af rapperen Tessas nytårstale fra 2021.


Metode:

Der har været læreroplæg og fælles gennemgang på klassen. Eleverne har både arbejdet individuelt, parvis og i grupper.



Materiale:

Dansk på ny (2021) af Claus Holst. https://danskpaany.systime.dk/?id=1 



Grundbog i retorik – at vise og overbevise (2021) af Marianne Johnsen et al. https://grundbogiretorik.systime.dk/



Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier (2021) af Ole Schultz Larsen. https://hbdansk.systime.dk/?id=1 



Tessas nytårstale: 
https://dansketaler.dk/tale/tessas-nytaarstale-2021/

Tessas nytårstale video:
https://www.dr.dk/nyheder/kultur/dronningen-af-vestegnen-giver-eliten-opsang-i-viral-nytaarstale-der-er-noget-galt-paa

Uddrag af Mette Frederiksens tale ved arrangement for Godhavnsdrengene og andre børnehjemsbørn d. 13 august 2019. https://www.stm.dk/statsministeren/taler/statsminister-mette-frederiksens-tale-ved-arrangement-for-godhavnsdrengene-og-andre-boernehjemsboern-den-13-august-2019/



Lars Løkke Rasmussens tale ved Copenhagen Pride d. 18 august 2018. https://www.stm.dk/statsministeren/taler/statsminister-lars-loekke-rasmussens-tale-ved-copenhagen-pride-den-18-august-2018/



Lukningen af P8 Jazz og P6 Beat fører til musikalsk ensretning. Information 18.10.2018. https://www.information.dk/debat/2018/10/lukningen-p8-jazz-p6-beat-foerer-musikalsk-ensretning

Uddrag af Sofie Lindes tale ved Zulu Comedy Galla:
https://dansketaler.dk/tale/sofie-lindes-tale-ved-zulu-comedy-galla-2020/

Video med Sofie Lindes tale ved Zulu Comedy Galla i 2020:
https://nyheder.tv2.dk/video/SGhpODJEUUxLZzkzeHNZV0N3b2NkYVJGVGZ1VkhYdlE
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Nyere litteratur

Formål:
Formålet med forløbet har været et eksperiment i at give eleverne gode oplevelser og succes med at læse dansk med afsæt i den læserorienterede metode (også kaldet receptionsteori).

Indhold:
I forløbet har vi læst moderne noveller, hvor elevernes egne forståelser og tolkninger af teksterne har været i fokus. Med denne metode er det vigtigste altså ikke at komme frem til bestemte tolkninger, men at støtte eleverne i at blive aktive, undersøgende og spørgende. Eleverne har selv sat ord på teksterne og ’peget’ på forskellige ting, og har derigennem udvist ’faglighed’ uden dog at italesætte denne faglighed med fagbegreber, som ellers typisk finder sted i en tekststyret læsning. Min opgave var derfor, at jeg guidede eleverne over til relevante fagbegreber, som de kunne anvende, når de havde fundet elementer i teksten, som der kunne knyttes et fagligt begreb på. Vi har derfor brugt begreberne konflikt, tema, fortællertype, miljøkarakteristik, ydre og indre personkarakteristik samt direkte og indirekte karakteristik.

Metode:
Eleverne har arbejdet indviduelt, i par og grupper i arbejdet med deres tolkninger af de enkelte noveller. De har kvalificeret deres tolkninger i grupper. Sikring af faglighed med inddragelse af fagbegreber er kommet med lærerkommentarer i plenum.

Evaluering:  
Forløbet blev afsluttet med at klassen blev delt i to, og at de fik hver sin novelle at arbejde med i små grupper. De skulle lave en gruppefremlæggelse af deres tolkning af novellen, og så var der en opponentgruppe til hver gruppe, som skule stille kritiske sprøgsmål og indgå i en dialog med gruppen, som havde fremlagt.


Materiale:
''Det kolde bord'' af Thomas Korsgaard fra novellesamlingen 'Tyverier'.

''Diskretionslinjen'' af Thomas Korsgaard fra novellesamlingen 'Tyverier'.

''Visit'' af Kim Fupz Aakeson fra novellesamlingen 'Mellem os'.

''En familiesygdom'' af Sebastian Bune fra novellesamlingen 'Mellem os'.

''Frontkæmperen'' af Kristina Aamand fra novellesamlingen 'Mellem os'.

''En rigtig hue'' af Thomas Korsgaard fra novellesamlingen 'Mellem os'.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Litteraturhistorie: Nordisk litteratur

Formål:

Formålet med forløbet har været, at eleverne skulle opnå viden om nordisk litteratur, herunder islandske sagaer, grønlandske sagn og myter samt danske folkeviser, hvorved et bredt og genremæssigt varieret udvalg af tekster er indfriet i forhold til lærerplanens bestemmelser.  

Indhold:

I forløbet har eleverne stiftet bekendtskab med vikingetiden i Danmark, sagatiden og sagaen som genre. Eleverne har med afsæt i det islandske samfund lært om den historiske baggrund for sagatiden og dens karaktertræk. De har arbejdet med og analyseret Ravnkel Frøjsgodes saga. Derefter gik vi over til at læse grønlandske sagn og myter, hvor vi havde fokus på forskelle mellem sagn og myter, og hvordan de ligner og adskiller sig fra sagaer. Traditionel epikanalyse har været anvendt, ligesom vi også har kigget på adjektiver og handleverber. Vi afrundede forløbet med at arbejde med middelalderens samfund og arbejdede i den forbindelse med ridder- og trylleviser med fokus på forskelle og ligheder mellem disse forskellige typer af folkeviser.

Metode: 

Eleverne har både arbejdet individuelt, i par og mindre grupper. Der har undervejs været små fremlæggelser, skriveøvelser, lærerstyrede oplæg og plenumopsamlinger.


Materiale:
''Sagtiden'' på systime: https://litteraturensveje.systime.dk/?id=536

Ravnkel Frøjsgodes saga.

Historien om Danmark: Vikingetiden på DR: https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-vikingetiden_145565

’’Bjørnene der fangede hvidhvaler’’ i ’Månemanden’.  

’’Hvalen og ørnen som giftede sig med to små piger’’ i ’Månemanden’.

’’Solen og Månens oprindelse’’

’’Troldkvinden der bortførte børn i sin rygpose’’ i ’Månemanden’.

’’Myterne og den orale tradition’’ i ’Silamiut’. https://silamiut.iatuagaq.iserasuaat.gl/?id=195

’’Sagn, myter og legender’’ i Dansk på ny. https://danskpaany.systime.dk/?id=155

’’Middelalderens samfund’’ i ’Litteraturhistorien – på langs og på tværs’: https://litthist.systime.dk/?id=132

’’Middelalderen: slægt, ære og hævn 1050-1500-tallet’’ i ’Brug litteraturhistorien’: https://bl.systime.dk/?id=135

’’Ebbe Skammelsøn’’ i ’Dansk på ny’: https://danskpaany.systime.dk/?id=178 og som tegneserie.

’’Hr. Bøsmer i Elverhjem’’

’’Germand Gladensvend’’

Evaluering: 

Efter vi havde læst Ravnkel Frøjsgodes saga skulle eleverne lave en skriveøvelse, hvor de kunne vælge mellem at lave en anklagetale mod eller forsvarstale for Ravnkel. I disse skulle de bruge forskellige retoriske virkemidler og enten logos eller patos. Forløbet blev afrundet med en skriveopgave, hvor eleverne skulle skrive om, hvordan sagaer, sagn og myter samt folkeviser ligner og adskiller sig fra hinanden med inddragelse af faglig viden og eksempler fra analyseteksterne, som vi har arbejdet med.  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Værklæsning

Formål:
Efter lærerplanens bestemmelser skal eleverne læse en række værker i løbet af gymnasietiden. Vi har derfor arbejdet med værket ''Bavian'' af Naja Marie Aidt.

Indhold:
Eleverne har arbejdet med centrale elementer i epikanalyse, og vi har særligt haft fokus på, hvordan det dyriske i mennesket fremstilles i novellerne. Ligeledes har vi arbejdet med ordklasserne substantiver, verber, adjektiver og pronominer. Forløbet blev afsluttet med, at eleverne skrev et boganmeldelse af værket.  

Metode:
Eleverne har arbejdet med værket individuelt, i par såvel som i små grupper. Der har været små lærerstyrerede oplæg og fælles plenumopsamlinger i forbindelse med analyse og fortolkning af de enkelte noveller.

Materiale:
''Bavian'' af Naja Marie Aidt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Litteraturhistorie: Oplysningstid og Romantikken

I dette forløb har eleverne stiftet bekendtskab med oplysningstiden og romantikken.

Eleverne har lært om oplysningstidens idealer og historiske baggrund, hvilket de har brugt til at analysere et uddrag af Holbergs "Jeppe på Bjerget" og "Epistel 91" samt Wrights "Et eksperiment med en fugl i en luftpumpe". Desuden har de perspektiveret oplysningstidens tanker til Vinterbergs "Druk".

Eleverne har lært om romantikken og fire strømninger - universalromantik, nationalromantik, biedermeier & romantisme -, og så har de arbejdet med nogle forskellige værker fra de tre strømninger.

Materialer:

Oplysningstid:
- Ludvig Holberg: Epistel 91
- Ludvig Holberg: Jeppe på Bjerget (uddrag)
- Joseph Wright: Et eksperiment med en fugl i en luftpumpe

Universalromantik:
- H.C. Andersen: Klokken
- William Blake: Isaac Newton

Nationalromantik:
- Adam Öehlenschläger: Der er et yndigt land

Biedermeier:
- Christian Winther: Flugten til Amerika
- Hans Vilhelm Kaalund: Den dræbte and
- Martinus Rørbye: Kirurgen Christian Fenger med hustru og datter
- Wilhelm Bendz: Familien Waagepetersen

Romantisme:
- H.C. Andersen: Skyggen
- Emil Aarestrup: Paa Sneen
- Emil Aarestrup: Angst

Systime:
Oplysningen: fornuftens tidsalder fra "Brug litteraturhistorien"
(https://bl.systime.dk/index.php?id=169)

Romantikken fra "Textanalyse"
(https://textanalyse.systime.dk/index.php?id=5166&L=0#c19916)

Biedermeier: enhedskultur og idyl fra "Brug litteraturhistorien"
(https://bl.systime.dk/index.php?id=182)

Romantismen fra "Brug litteraturhistorien"
(https://bl.systime.dk/index.php?id=180)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
SSA - dansk 17-10-2023
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Grafiske romaner

I dette forløb har eleverne stiftet bekendtksab med medieformerne tegneserier og grafiske romaner og hvordan disse kan analyseres.

Det teoretiske fundament er fundet i:
"Grafiske Romaner" af Mimi Olsen & Hans-Christian Christiansen
"Textanalyse" på Systime (https://textanalyse.systime.dk/?id=p5311)


Litteratur:
Uddrag af Maus af Art Spiegelman (fra "Grafiske Romaner")
"Noget frygteligt er altid lige ved at ske" (2020) af Lars Kramhøft (værklæsning)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Det Moderne Gennembrud og #MeToo

I dette forløb har eleverne arbejdet med Det Moderne Gennembrud og #MeToo-bevægelsen. Forløbets overordnede tanke har været at skabe en tydelig forbindelse mellem samfundsproblematikker fra for- og nutiden, så eleverne får en bedre forståelse for hvorfor vi nogle gange arbejder med litteraturhistorie.

Dette er opnået vha. arbejde med Det Moderne Gennembrud, hvor vi har haft et særligt fokus på temaerne kirke, klasse og køn samt sædelighedsfejden. De fire bølger af feminisme er benyttet som transition fra Det moderne gennembrud til nutidens #MeToo-bevægelse, hvor eleverne har arbejdet med bevægelsen både i grønlandsk og dansk kontekst.

Eleverne har lavet litterære analyser med et sprogligt fokus ifm. Det Moderne Gennembrud. Det har de brugt J.P. Jacobsens novelle "To Verdener" og et uddrag af Amalie Skrams "Constance Ring" til.

I forbindelse med #MeToo-bevægelsen har eleverne ligeledes arbejdet både med litteratur og sprog, men her også inddraget medieanalyse.
Eleverne har læst, retorisk analyseret samt diskuteret artikler omkringhandlende #MeToo-bevægelsen. Koblingen til Grønland er etableret gennem  fire artikler om Mikael Petersen. For at introducere et litterært aspekt har de læst og analyseret Sanne Søndergaards novelle "udbrændt".

Materiale:
Det Moderne Gennembrud:
J.P. Jacobsen - To Verdener (1879)

Amalie Skram - Uddrag af Constance Ring (1885)

"Det moderne gennembrud" i Litteraturhistorien fra Systime (https://litthist.systime.dk/?id=125)

"Mande- og kvinderoller til debat" i Brug litteraturhistorien fra Systime (https://bl.systime.dk/index.php?id=192)

Overgang:
"Bølger af feminisme helt tilbage fra Det moderne gennembrud" i Det moderne gennembrud fra Systime (https://detmodernegennembrud.systime.dk/index.php?id=156)

#MeToo-bevægelsen:

"#MeToo fortælling genfortalt af Amalie Dollerup" fra Meta Film på YouTube (https://www.youtube.com/watch?v=EnQpyoIoNBk)

Leny Malacinski - "#HeToo" i Weekendavisen 10/11/17.

Sanne Søndergaard - "udbrændt" fra novellesamlingen NEJ.


Artikler om Mikael Petersen:
(https://sermitsiaq.ag/ti-kvinder-anklager-mikael-petersen-seksuelle-kraenkelser)
(https://sermitsiaq.ag/node/219625)
(https://knr.gl/da/nyheder/aki-matilda-i-vidneskranken-der-er-forskel-p%C3%A5-kramme-og-kramme-i-ti-sekunder-med-st%C3%B8nnelyd)
(https://knr.gl/da/nyheder/mikael-petersens-ankesag-skal-40-dage-i-anstalten)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 43,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Vilde tekster

I dette forløb analyserer vi en novelle, et digt og en kortfilm. Vi repeterer epik og lyrik og træner skriftlighed undervejs. Forløbet er repeterende for klassen men giver også mig (som ny lærer i klassen) viden om klassens analytiske niveau og forståelse. Undervejs i forløbet er der indlagt skriveøvelser, som træner de forskellige afsnit i en eksamensstil.

Læringsmål
c) beherske forskellige skriftlige fremstillingsformer og udvise evne til at reflektere og formidle skriftligt
g) anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning og vurdering af tekster
h) demonstrere færdighed i at integrere sprogiagttagelse i tekstlæsningen

Kernestof
c) sproglige analyseteknikker og sproglig iagttagelse i forbindelse med tekstanalysen
e) mundtlig og skriftlig udtryksfærdighed
g) forskellige former for tekstanalyse. Tekster der repræsenterer væsentlige kulturelle og bevidsthistoriske strømninger, herunder tendenser i samtiden.
j) fiktionstekster

Metode
Plenum, par, grupper, individuelt arbejde – elevaktiverende øvelser
Video fortolkning af digt
Dialogblomsten – den hemmelige opgave
Novelleanalyse
Lyrikanalyse
Medieanalyse
5 minutters hurtigskrivning
RIP eller GOAT
Skriveøvelser (både individuelt og i grupper)
Stilskrivning (individuelt eller i par)

Materiale
Som englene flyver, Naja Marie Aidt (1993)
Lol-lita, Sofie Diemar (2016)
En tier, David O'Neil (2008)

Evaluering
Summativ evaluering af elevernes skriveøvelser
Post-it
Elevfeedback
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Autofiktion

Dette forløb tager udgangspunkt i elevernes viden om fakta- og fiktionskoder og læserkontrakter. Forløbet åbner for en anderledes måde at vurdere forfatterens tilstedeværelse i tekster samt tendenser i samtidens litteratur. Vi undersøger primært lyrik. Udover det autofiktive element i teksterne er fokus derfor også på sproglige virkemidler som forberedelse til den mundtlige eksamen, hvor et sprogligt analytisk fokus er obligatorisk.

Læringsmål:
d) demonstrere færdigheder i at karakterisere sprogets opbygning, brug og funktion
e) lytte aktivt med opmærksomhed og forståelse
g) anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning og vurdering af tekster
h) demonstrere færdigheder i at interagere sprogiagttagelse i tekstlæsningen
i) demonstrere viden om dansk litteratur og kultur set i historisk og nutidigt perspektiv  

Kernestof:
c) sproglige analyseteknikker og sproglig iagttagelse i forbindelse med tekstanalysen
e) mundtlig og skriftlig udtryksfærdighed
f) et genremæssigt varieret udvalg af tekster fra 1870 til i dag
g) tekster, der repræsenterer væsentlige kulturelle og bevidsthistoriske strømninger, herunder tendenser i samtiden

Metoder:
• Plenum, par, grupper, individuelt arbejde – elevaktiverende øvelser
• Dialogblomsten
• Skriveøvelser (både i grupper og individuelt)
• Lyrikanalyse
• Læse baggrundstekster
• Kreative øvelser: lav et koordinatsystem over sprog og forfatterinterviews
• Spil: Poetisk detektiv
• Forfatterens brainstorm – mix og match begreber med tekst
• Krydsord + quizlet

Materiale:
Ansari, Haidar ”Institutionaliseret” (2022) - uddrag
Nathan, Sebastian: ”Engle” (2024) - uddrag
Hørslev, Lone ”La’ os” (2012) - uddrag
Hørslev, Lone ”Jeg ved ikke om den slags tanker er normale – skilsmissedigte” (2009) - uddrag
Ditlevsen, Tove ”Alene for dig” (1939)
Ditlevsen, Tove ”Og det var en nat” (1947)
Ditlevsen, Tove ”Der bor en ung pige” (1955)
Baggrundstekst om Ansari: https://litteraturportalen.systime.dk/?id=1216
Uddrag fra artiklen ”Jeg er ikke et resultat af samfundets svigt, men af min egen uformåenhed” (2002) Politiken
Baggrundstekst om Nathan: https://litteraturportalen.systime.dk/?id=2939
Bendixen, Tine: ”Tove Ditlevsen: "Selvom man er elsket kan man godt føle sig alene" (2017)
https://www.femina.dk/popkultur/underholdning/tove-ditlevsen-selvom-man-er-elsket-kan-man-godt-foele-sig-alene
Sigurd Hartkorn Plaetner: Noget om Emma (prolog) podcast

Evaluering:
- Krydsord og quizlet
- Escape room
- Elevfeedback gennem Lectio
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Skriftlighed og SSA

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Krig i tekster + 4. hovedværk

Dette forløb undersøger hvilke aftryk krigen i Afghanistan har sat i litteraturen og kunsten. Forløbet reflekterer over forholdet mellem krig og kunst og over krigens væsen som sådan. I forløbet inddrages dokumentarfilm, single og spillefilm. Teksterne er både fiktive og faktiske, og de handler alle om krigen og dens væsen.
Læringsmål
b) formidle en viden og et budskab overbevisende og sikkert i mundtlig form, herunder deltage i diskussioner med argumenterende indlæg
f) læse større, sammenhængende tekster med udbytte og kunne anvende forskellige intensive og ekstensive læsemåder
g) anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning og vurdering af tekster
j) analysere, fortolke og perspektivere medieprodukter

Kernestof
f) I arbejdet med det litterære stofområde skal et af værkerne læses i forbindelse med et sprogligt forløb
i) dokumentartekster
j) fiktionstekster

Metode
• Plenum, par, grupper, individuelt arbejde – elevaktiverende øvelser
• Dialogblomsten
• Skriveøvelser (individuelt)
• Filmanalyse
• Forfatterens brainstorm – mix og match begreber med tekst

Materialer:
Armadillo, Janus Metz Pedersen (2010), DR
Seks dage med Taliban, Nagieb Khaja (2016), Zetland (læses som 4. hovedværk)
Brødre, Susanne Bier (2004), Netflix
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Modernisme og realisme

Dette forløb tager udgangspunkt i 1900-tallets litteratur og undersøger, hvordan samfundsforhold og menneskesyn afspejles i tidens tekster. Vi har fulgt et modernistisk spor med fokus på især lyrik, hvor fremmedgørelse, fragmentering, eksistentialisme og subjektivitet præger udtrykket. Her har vi arbejdet med symbolisme, meningsløshed, formeksperimenter og abstraktion som centrale stiltræk. I forløbets realistiske spor har vi tematiseret klassekamp og kvindekamp gennem tekster, der skildrer hverdagsmennesket og udtrykker samfundskritik i en tid præget af industrialisering, urbanisering og senere et opgør med patriarkatet. Gennem både modernistiske og realistiske værker har eleverne opnået indsigt i litteraturens rolle som kulturelt spejl og samfundskommentar.

Læringsmål
b) formidle en viden og et budskab overbevisende og sikkert i mundtlig form, herunder deltage i diskussioner med argumenterende indlæg
g) anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning og vurdering af tekster
h) demonstrere færdigheder i at interagere sprogiagttagelser i tekstlæsningen.
I) demonstrere viden om dansk litteratur og kultur set i historisk og nutidigt perspektiv

Kernestof
c) Sproglige analyseteknikker og sproglig iagttagelse i forbindelse med tekstanalysen
f) et historisk bredt og genremæssigt varieret udvalg af tekster fra 1870 til i dag, herunder realistiske og modernistiske tekster
g) Forskellige former for tekstanalyse. Tekster der repræsenterer væsentlige kulturelle og bevidsthistoriske strømninger, herunder tendenser i samtiden.  

Metode
• Plenum, par, grupper, individuelt arbejde – elevaktiverende øvelser
• Dialogblomsten
• Skriveøvelser (individuelt)
• varianter af matrix-grupper
• Læreroplæg
• Mundtlige fremlæggelser (live og optagede)
• Posteløb
• Fælles klasseavis

Materialer:
Tom Kristensen ”Rio Janerio” (1914)
Karen Blixen ”Ringen” (1958)
Klaus Rifbjerg ”Livet i badeværelset” (1960)
Per Højholt ”Tumlingen” (1966)
Michael Strunge ”Natmaskinen” (1981)
Martin Andersen Nexø ”Pelle Erobreren” (uddrag) (1906-1910)
Martin Andersen Nexø ”En Lønningsdag” (uddrag) (1900)
Suzanne Brøgger ”Voldtægt”, 1973 (uddrag)
Suzanne Brøgger ”Vaginal spray” (1971)
Vita Andersen ”Fredag, Lørdag, Søndag”, (1977)
Olga Ravn ”Mit arbejde” (2020) uddrag’
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Livet i badeværelset 05-02-2025
Terminsprøver 24-02-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 48 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Skriveforløb

Dette forløb har haft fokus på den skriftlige eksamensgenre i dansk. Eleverne har arbejdet på at styrke deres sproglige sikkerhed og nuancering samt at opøve genrebevidsthed og formidlingskompetencer. Gennem træning i tekstnær analyse, sprogiagttagelse og virkemidler har eleverne udviklet deres skriftlige udtryksfærdighed. Forløbet har desuden inddraget kreative benspænd, miniskriveøvelser og feedforward som metoder til at styrke især indledning, afslutning og sammenhæng i elevtekster. Arbejdet har taget udgangspunkt i et tidligere eksamenssæt med temaet alkohol.

Læringsmål
a) demonstrere en sikker og nuanceret beherskelse af det danske sprog, herunder benytte en genkendelig udtale af dansk og beherske skriftsprogets vigtigste normer for sprogrigtighed,
c) beherske forskellige skriftlige fremstillingsformer og udvise evne til at reflektere og formidle skriftligt,
d) demonstrere færdighed i at karakterisere sprogets opbygning, brug og funktion
g) anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning og vurdering af tekster
h) demonstrere færdigheder i at interagere sprogiagttagelser i tekstlæsningen.

Kernestof
b) ordforråd, grammatik og sprogbrugsanalyse
c) Sproglige analyseteknikker og sproglig iagttagelse i forbindelse med tekstanalysen
e) mundtlig og skriftlig udtryksfærdighed.

Metode
• kreative benspænd
• Feedforward
• Identificere overgangssætninger og bruge dem aktivt
• Miniskriveøvelser i indledning og afslutning

Materialer:
Tidligere eksamenssæt med temaet alkohol
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Stilopgave: Alkohol 05-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer