Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
|
Institution
|
GUX Nuuk
|
|
Fag og niveau
|
Dansk A
|
|
Lærer(e)
|
Jan Bæk, Simon Haugaard Birch
|
|
Hold
|
2022 DA/T (1T DA, 2T DA, 3T DA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Analyse af episke tekster
INTRODUKTION TIL EPIKANALYSE
- Introduktion til genrer
- Fortælleelementer (Beskrivelse-Beretning-Replik/Dialog-Indre monolog-Forfatterkommentar)
- Fremstillingsformer (Scenisk-Panoramisk-Medsyn-Bagudsyn-Flashback)
- Fortællertyper (1-persons fortæller 3. persons fortæller (Objektiv - Personbunden - Alvidende)
- Personkarakteristik + Miljøkarakteristik (Direkte-Indirekte)
- Tema (Den overordnede problemstilling)
Tekst: Bæk/Thomassen: "Kalaallisut aamma Dansk i Grønland 1"; side 10-65. Forløb afviklet samordnet med faget Grønlandsk.
Steen Langstrup: "Alene og et let offer" (2001)
Sidsel Falsig Pedersen: "Nabohjælp" (2005)
Jesper Wung-Sung: "De tre veninder" (2000)
Anja Otterstrøm: "Sportsbutik" (2010)
Kim Fupz Aakeson: "Læreplads" (1999)
Gyrdir Eliasson: "Set fra broen" (2011)
Camilla Christensen: "Veninder" (1996)
Hans Kirk: af "Fiskerne" (1928)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
50 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Grammatik
GRAMMATIK 1 (ordklasser)
Træning i elementær ordklasse-grammatik
- Substantiver, verber, adjektiver, adverbier, pronominer, præpositioner, konjunktioner
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
58 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Analyse af lyrik
ANALYSE AF LYRIK
Træning i anvendelse af lyrikanalytiske elementer:
- Stemning
- Stof
- Ydre og Indre Komposition
- Billedsprog (sammenligning, metafor, besjæling, personifikation)
- Alitteration
- Gentagelse
TEKSTER:
- Marianne Larsen: "et barn på jorden" (1983)
- Benny Andersen: "Stjerneklart" (1962) + "Svantes lykkelige dag" (1972)
- Mikael Strunge: "Plasticsolen" (1981)
- Savage Rose: "De vilde blomster" (1978)
- BS Ingeman: "I sne står urt og busk i skjul" (1838)
- Pia Tafdrup: "Vælter" (1981)
- Clemens: "Fanget af fortiden" (1997)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
32 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Den norrøne tid (ca. 750-1050) + Middelalder
NORDISK MYTOLOGI: 3 Guderacer: Aser, Vaner og Jætter. Guderne (Odin, Tor, Freja m. fl) har menneskelige egenskaber og både gode og dårlige egenskaber. Loke er en trickster - han skaber mange problemer for Aserne, men hjælper også til med at løse problemerne gennem sin snedighed.
Den nordiske mytologi giver forklaring på Verdens opståen og indretning, naturfænomener m.m.. Mytologien er POLYTEISTISK - verden består af mange Guder. Orden skabes ved at bekæmpe kaos - balancen må opretholdes mellem Aser og Jætter.
VIKINGERNE/Nordboerne var bønder, som drog ud i verden på rov. De vigtigste værdier var SLÆGTEN og slægtens ÆRE. Det enkelte individ måtte følge slægtens værdier. BLODHÆVN var nødvendigt for at opretholde slægtens ære.
DE ISLANDSKE SAGAER beskriver slægtsfejder og hævndrab i et kontant beretningspræget sprog uden beskrivende adjektiver. Det samme gælder de nordiske KONGE- OG HELTESAGN, som oprindelig er MUNDTLIGE FORTÆLLINGER om ærefulde gerninger, som senere er blevet nedskrevet.
TEKSTER:
- Villy Sørensen: "Ragnarok - en gudefortælling" (1982) VÆRK
- "Amled"; (fra O. Pedersen: "Nordiske guder og sagnhelte"; DLF 1986)
- "Den højes ord"
- af "Gisles saga"
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
26 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Retorik og argumentation
Det retoriske Pentagram (Afsender - Emne - Modtager - Situation - Sprog)
Toulmins argumentationsmodel: Simpel argumentation
(Påstand - Belæg - Hjemmel)
Udvidet argumentation
(Påstand - Belæg - Hjemmel - Styrkemarkør -
Gendrivelse - Rygdækning)
Argumenttyper: Generaliseringsargument - Stråmandsargument - Sammenligningsargument - Ordvalgsargument - Skræmmeargument - Ad hominem (Gå-efter-manden) - Autoritetsargument
De 3 Appelformer (Patos - Logos - Etos)
Materiale:
Ole Schultz Larsen: "Argumentation" i "Håndbog til dansk"; Systime 2015 side 157-167
Christian Borrisholdt: "Juridisk kønsskifte"; Kristeligt Dagblad 12.5 2015
Jørgen Chemnitz: "Øjebæ"; AG 18.6.2012
Lotte Foged: "Hvor er jeg dog træt..."; Politiken 16.3.2011
Søren Espersen: "Sig mig, Grønland..."; Jyllands-Posten 2.11.2012
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
26 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Middelalderens litteratur ca. 1000-1500)
I MIDDELALDEREN (ca. 1000-1500) bliver KRISTENDOMMEN en dominerende ideologi. Den tidligere norrøne mytologi og folketro viger pladsen til fordel for FEUDALSAMFUNDET, hvor KIRKE- OG KONGEMAGT er samfundets nye magthavere.
FOLKEEVENTYR er mundtlige fortællinger, som i indhold ligner folkeviserne. Kompositionen følger samme trefasede opdeling (HJEM-UDE-HJEM) og struktureres ofte ud fra KONTRAKTMODELLEN eller AKTANTMODELLEN. Temaet er ofte overgangen fra barn til voksen, løsrivelse fra forældrene og mødet med det modsatte køn. Budskabet er ofte opdragende: Pas på de farlige drifter og følg den kristne moral!
Folkeeventyr indeholder "FLADE PERSONER", som optræder som faste typer.
Der kan anvendes TALMAGI. Men kan skelne mellem TRYLLEEVENTYR (overnaturlige væsener) og SKÆMTEEVENTYR (gør grin med magthaverne). Senere i 1800tallet lader en række forfattere sig inspirere af folkeeventyrene og skriver på denne baggrund KUNSTEVENTYR, som adskiller sig fra folkeeventyrene ved at være præget af forfatterens egen skriftsproglige fortællestil. Her er figurerne ikke længere flade og der giver plads til udvidede person- og miljøbeskrivelser.
TEKSTER:
- "Den lille Rødhætte" (folkeeventyr)
- Brødrene Grimm: "Rødhætte" (kunsteventyr)
- "Prins Hvidbjørn" (folkeeventyr)
- "Kong Lindorm" (folkeeventyr)
- "Snehvide" (kunsteventyr, Brd. Grimm)
PROJEKTARBEJDE: I grupper skrives et folkeeventyr som skal følge en række givne regler:
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
22 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Tema: Tekster med mad
Tema: Tekster med mad
- Henrik Pontoppidan: af "Nådsensbrød" (1887)
- Martin Andersen Nexø: "Afløsningens time" (1904)
- Otto Rosing: af "Taseralik" (1955)
- Tete-Michel Kpomassie: af "En afrikaner i Grønland" (1982)
- Frederik Nielsen: af "Tuumarsi" (1934)
- Suzanne Brøgger: "Ædedolke-kulturen" (1975)
- Thomas Korsgaard: "I containeren" (2019)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
24 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Oplysningstiden (1700-tallet)
OPLYSNINGSTIDEN (1700-tallet)
Kritik af Kongens og Adelens magt. Nye tanker om det enkelte individs frihed og selvbestemmelse.
Opgør med Feudalsamfundets magtstruktur.
SÆKULARISERING: samfundet skal styres af fornuft, ikke af religiøse love.
RATIONALISME: Mennesket skal lade sig lede af sin fornuft. Viden og mådehold/selvbeherskelse er idealet.
Der bygges Biblioteker og Universiteter, og der opstår et nyt læsende publikum.
KOLONIALISME: Hans Egede til Grønland 1721
Tekster:
- "Den amerikanske Uafhængighedserklæring" (1776)
- Ludvig Holberg: "Epistel 91" (1748)
Daniel Defoe: af "Robinson Crusoe" (1719)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Billedanalyse
Billedanalyse
Beskrivelse (miljø, personer, kropssprog, historiske markører etc)
Komposition - Rum - Synsvinkel - Bevægelse - Lys - Farver - Ikoner/symbolik
Tekst: J. Kristensen: "Billedanalyse"; Dlf 1989 (diverse billeder fra bogen)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Romantik og romantisme
ROMANTIK OG ROMANTISME
1800-tallets Romantik forholder sig kritisk til oplysningstidens ensidige fornuftstænkning og materialisme. Følelser fremfor fornuft - længsel efter en anden verden, hvor følsomhed og åndelighed dominerer. Denne anden verden ses i UNIVERSALROMANTIKKEN afspejlet i Naturen, som besjæles. Organismetanken betegner oplevelsen af verden som én stor levende helhed.
I modsætning hertil står NY-PLATONISMEN, som beskriver en uovervindelig splittelse mellem den ideelle åndelige verden og den materielle jordiske verden. BIEDERMEIER-romantikken er konfliktsky og harmonisøgende og idylliserer fremstillingen af familielivet, mens NATIONALROMANTIKKEN idylliserer beskrivelsen af landet, nationen og folket.
I midten af 1800-tallet dukker ROMANTISMEN op med en mere problematiserende beskrivelse af de romantiske følelser. Her peger teksterne på de mere skjulte sider af samfundet og følelseslivet - f.eks. fattigdom, undertrykkelse, seksualitet. Lykken kan kun opleves i små glimt, aldrig som en permanent tilstand - og mennesket er splittet mellem den pæne borgerlige identitet og de skjulte følelser, som man ikke omtaler.
Formålet med forløbet er at træne tekstanalyse samt at opnå kendskab til de forskellige retninger indenfor Romantikken.
Forløbet koordineret med faget grønlandsk.
TEKSTER:
- Fritz Andersen: "I skovens dybe stille ro" (1864)
- Johan W. Goethe: af "Den unge Werthers lidelser" (1774)
- Adam Oehlenschläger: "Guldhornene" (1802)
- B. S. Ingemann: "Lysets engel går med glans" (1837)
- Henrik Lund: "En Aftenstund"
- Schack Staffeldt: "Indvielsen" (1804)
- H. C. Andersen: "Den grimme ælling" (1843)
- H. C. Andersen: "Klokken" (1845)
- Henrik Lund: "Nunarput" (1913)
- Adam Oehlenschläger: "Der er et yndigt land" (1823)
- Emil Aarestrup: "Angst" + "På sneen" (1838)
VÆRK: - Mary Shelley: af "Frankenstein" (1818)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
36 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Taler
Taler er mundtlige tekster. Talen analyseres ud fra Det retoriske Pentagram, hvor talens sprog afhænger af situation og modtagere. Der skelnes mellem politiske taler (skal overbevise), informative taler (skal oplyse/informere) og lejlighedstaler (skal ofte underholde).
Talens komposition undersøges - og der foretages en analyse af sproglige og retoriske virkemidler i talen. Afsenderens budskab undersøges og kan analyseres ud fra Toulmins argumentationsmodel.
Tekster:
- "Kommunikationen i taler";
https://mundtlighedidansk.systime.dk/?id=147&L=0
- Barack Obama: "Our moment is now"; 2007
- Mette Frederiksen: Corona-tale; 2020
- Uffe Elbæk: "Den grønne statsministertale"; 2018
- Sofie Linde: "Tale ved Zulu Comedy Show"; 2020
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Det moderne Gennembrud
DET MODERNE GENNEMBRUD (1870-1900)
Den begyndende industrialisering medfører store ændringer i det danske samfund. Stor udvikling indenfor transport, handel og kommunikation i de større byer, som vokser på grund af indvandring fra land til by. Både i byerne og på landet er der store klasseforskelle.
GEORG BRANDES rejser i Europa og henter inspiration til at forholde sig kritisk til den danske romantiske litteratur, som kritiseres for at være virkelighedsfjern og idylliserende. Brandes har læst og møde flere af de nye REALISTISKE forfattere. En moderne litteratur skal ifølge Brandes beskrive virkeligheden og "sætte tidens problemer under debat".
Det er især den sociale ulighed i samfundet, kristendommen og kønsrollerne i det borgerlige samfund, som debatteres i litteraturen.
En ny retning indenfor litteraturen hedder NATURALISMEN. Her henter forfatteren inspiration fra naturvidenskabsmanden CHARLES DARWIN. Ligesom en videnskabsmand studerer naturen, må forfatterne studere den menneskelige natur og skrive realistisk om det, de registrerer.
En ny fortælleteknik - IMPRESSIONISMEN - opstår. Her bliver skrivestilen meget scenisk. Forfatteren viser i korte filmiske glimt, hvordan personer opfører sig og taler til hinanden - men læseren får ingen tydelig forklaring på, hvad personerne tænker og føler. Det hele vises i korte handlingsglimt, som læseren selv må fortolke. Show - don´t tell. Tomme pladser i teksten...
SÆDELIGHEDSFEJDEN er en vigtig samfundsdebat i 1880`erne, som handler om kønsroller og kønsmoral.
TEKSTER:
-
- Henrik Pontoppidan: "Ane-Mette" (1887)
- Henrik Pontoppidan: "Ørneflugt" (1893)
- Jane Austen: af "Stolthed og fordom" (1818)
- Amalie Skram: af "Constance Ring" (1885)
- Herman Bang: "Pernille" (1880)
- Herman Bang: "Den sidste balkjole" (1887)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
24 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Dokumentarfilm
DOKUMENTARFILM
Dokumentarfilmgenren: kreativ beskrivelse af virkeligheden med bestemt vinkel.
Anvender både fakta- og fiktionskoder
5 typer af dokumentarfilm: Dybdeborende - deltagende - poetisk - observerende - dramatiserende
Dramaturgi - kamerabevægelse - klipning - lys/lyd - filmiske virkemidler
Materiale:
- Bæk/Thomassen: "Kalaallisut aamma Dansk 3"; side 169-196
- Wim Wenders: "Paris Texas" (de første 5 min.)
- Eva Mulvad: "Med døden til følge" (2010)
- Sascha Snow: "Forbrydelse og straf i Grønland" (2002)
- Analyse af dokumentarfilm i grupper
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
Modernisme
Formålet:
Forløbet formål har været at give eleverne en forståelse for modernismen og dets mange former.
Indhold: Modernisme (20. århundrede)
Eleverne har i løbet af forløbet arbejdet med modernismen i mellemkrigstiden (primært ekspressionisme), 60´erne (konfrontationsmodernisme) og 80´erne (kropsmodernisme). Vi har primært arbejdet med modernismen i et kulturhistorisk perspektiv, dvs. fokus har været på hvordan modernismen bliver et svar på modernitetserfaringen og de samfundsmæssige forandringer. Forløbet har i overvejende grad behandlet lyriske tekster, og vi har derfor haft fokus på at analysere og fortolke lyrik.
Læringsmål:
g) anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning og vurdering af tekster
h) demonstrere færdighed i at integrere sprogiagttagelse i tekstlæsningen
i) demonstrere viden om dansk litteratur og kultur set i historisk og nutidigt perspektiv
Kernestof:
Det sproglige stofområde
- c) sproglige analyseteknikker og sproglig iagttagelse i forbindelse med tekstanalyse
- e) mundtlig og skriftlig udtryksfærdighed
Det litterære stofområde
- b) Forskellige former for tekstanalyse. Tekster, der repræsenterer væsentlige kulturelle og bevidsthistoriske strømninger, herunder tendenser i samtiden.
Materialer
- Det moderne samfund og modernitetserfaringen: https://litthist.systime.dk/?id=169
- Modernismens kendetegn: https://hbdansklitteraturhistorie.systime.dk/?id=220
- Mellemkrigstidens modernisme (ekspressionismen): https://litthist.systime.dk/?id=171
- Modernismen i 60´erne (konfrontationsmodernisme): https://bl.systime.dk/?id=126
- Modernismen i 80´erne (kropsmodernisme): https://bl.systime.dk/?id=331
Tekster:
Broby-Johansen: ODALISK-SKØNHED
Tom Kristensen: Det blomstrende slagsmål
Klaus Rifbjerg: Livet fra badeværelset
Klaus Rifbjerg: Det bliver os pålagt
Benny Andersen: Man burde
Søren Ulrik Thomsen: Digte om natten
Micheal Strunge: Skråt op
Micheal Strunge: Det kommende
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
38 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
15
|
Lyrikken i det 21. århundrede
Forløbets overordnede formål:
Forløbets overordnede formål er at gøre eleverne fortrolige med lyrikken 21. århundrede.
Her skal eleverne for det første lære om interaktionslyrik, som bliver den dominerende genre i det 21. århundrede (interaktionslyrikken står modsat centrallyrikken, som vi kender fra modernismen). For andet skal eleverne lære, hvordan forfatterne i højere grad end tidligere begynder at trække på egne erfaringer i deres lyrik – de skal altså i forløbet også berøre begrebet autofiktion.
De udvalgte tekster kredser tematisk om det tabulagte, sårbare og skamfulde. Og det gør de, helt i tråd med det autofiktive spor, med afsæt i egne erfaringer. Et fokus i forløbet er at vise eleverne, hvordan forfatterne i det 21. århundrede med udgangspunkt i egne erfaringer bruger den lyriske form til at enten at belyse, bearbejde eller finde mening i disse emner.
Indhold:
- Eleverne skal i forløbet arbejde teoretisk med genren interaktionslyrik.
Eleverne skal ligeledes stifte bekendtskab med autofiktionen som genre.
Ellers består forløb primært af tekstarbejde i form af analyser og fortolkning af tekster af forfatterne: Caspar Eric, Sebastian Nathan, Asta Olivia Nordenhof og Cristel Wiinblad.
I løbets af forløbet kommer læringsmålene:
f) læse større sammenhængende tekster med udbytte og kunne anvende forskellige intensive og ekstensive læsemåder
g) anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning og vurdering af tekster
h) demonstrere færdighed i at integrere sprogiagttagelse i tekstlæsningen
i) demonstrere viden om dansk litteratur og kultur set i historisk og nutidigt perspektiv
Metoder:
- Forløbet benytter en række forskellige arbejdsformer: gruppearbejde, gruppepræsentationer, læreroplæg, individuelle læsesekvenser og kreative skriveøvelser.
- Selve arbejdet med de litterære tekster, som er det der fylder mest i forløbet, består af forskellige former for gruppearbejde.
Materialer:
- Om interaktionslyrik og centrallyrik: https://lyrik.systime.dk/?id=166
- om realismetendensen (mere social engageret litteratur): https://hbdansklitteraturhistorie.systime.dk/?id=235
- Om autofiktionen: https://hbdansklitteraturhistorie.systime.dk/?id=243#c748
- Udadvendte og indadvendte tendens i autofiktionen
https://bl.systime.dk/?id=341
Tekster:
- Caspar Eric: Nike (uddrag)
- Sebastian Nathan: Engle (uddrag)
- Asta Olivia Nordenhof: Det nemme og det ensomme (uddrag)
- Cristel Wiinblad: Min lillebror (uddrag)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
24 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
16
|
Korfilm + værk
Formål:
Formålet med forløbet har været af give eleverne viden om kortfilmen som genre, og hvordan man analyserer den.
Indhold:
Forløbet har taget udgangspunkt i bogen SHORTS. I løbet af forløbet har eleverne arbejdet med kortfilmens kendetegn og de forskellige typer af kortfilm: den klassisk fortællende kortfilm, slice of life-kortfilmen og den eksperimenterende kortfilm. Eleverne har også arbejdet med forskellige måde at analysere kortfilmen på: formatanalyse, næranalyse og komparativ analyse (kun ganske kort). Vi har derudover arbejdet med kortfilmen Ivalu som værk.
Kernestof:
Det mediekulturelle stofområde
c) Fiktionstekster
d) visuelle udtryksformer og
e) et værk i form af et medieprodukt.
Materialer:
- Om kortfilm og kortfilmstyper: https://shorts.systime.dk/?id=133
- Filmiske virkemidler: https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/filmens-grundelementer
Tekster:
Anders Walter: Vis mod!
Anders Walter: Helium
Anders Walter: Ivalu (værk)
Milcho Manchevski: The End of Time
Andrias Høgenni: Ikka illa meint
Jonatan Etzler: I follow you
Martin de Thurah: Color me
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
24 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
18
|
Kampe i litteraturen
Kampe i litteraturen
Forløbets overordnede formål:
- Forløbets formål er at give eleverne en indsigt i, hvordan litteraturen kan og er blevet brugt i forskellige politiske kampe. Eleverne skal gerne erfare, hvordan litteraturen på forskellige måder kan være politisk: fx ved at udstille den sociale uretfærdighed og undertrykkelse, ved at gøre ´det private politisk´ eller gennem en mere direkte politisk appel til læseren.
Forløbet koncentrerer sig om to politiske kampe, nemlig KVINDEKAMP og KLASSEKAMP. Et vigtigt mål med forløbet er, at eleverne tilegner sig viden om de kampe, deres socialhistoriske baggrund, og hvordan de har ændret sig gennem tiden. I den forbindelse skal eleverne også gerne lære, hvordan klassekampen og kvindekampen hele tiden har været flettet ind i hinanden.
Forløbet er desuden koordineret med historiefaget.
Indhold:
- Eleverne skal i løbet af forløbet arbejde med forskellig litteraturhistoriske perioder og forskellige litterære genrer, dog alle inden for REALISMEN. De skal læse SOCIALREALISME, BEKENDELSELITTERATUR, KNÆKPROSA og nyere mere EKSPERIMENTERENDE REALISME. I læsningen af de forskellige tekster er der et fokus på den historiske kontekst. Således skal eleverne arbejde med ARBEJDERBEVÆGELSEN i starten af 1900-tallet og UNGDOMSOPRØRERET og KVINDEBGÆVELSEN i 60´erne og 70´erne. Elevernes viden om den historiske kontekst understøttes af samarbejdet med historiefaget, hvor eleverne sideløbende arbejder med samme periode.
læringsmål:
g) anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning og vurdering af tekster
h) demonstrere færdighed i at integrere sprogiagttagelse i tekstlæsningen
i) demonstrere viden om dansk litteratur og kultur set i historisk og nutidigt perspektiv
Tekster:
- Martin Andersen Nexø – Pelle erobreren (uddrag): https://bl.systime.dk/?id=204
- Martin Andersen Nexø – Lønningsdag (En Idyl): https://litthist.systime.dk/?id=265
- Suzanne Brøgger – Vaginal spray: https://litthist.systime.dk/?id=338
- Vita Andersen – Fredag, Lørdag og Søndag: https://litthist.systime.dk/?id=270
- Olga Ravn – Mit arbejde (Uddrag): https://litthist.systime.dk/?id=328
- Glenn Beck – Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet (Uddrag): https://litteraturportalen.systime.dk/?id=2649&L=10
Materialer:
- Om ungdomsoprør og kvindekamp i 70´erne: https://bl.systime.dk/?id=321
- Om patriarkatet: https://xn--knogligestilling-lxb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=249&L=10
- Om industrialisering og arbejderbevægelsen i begyndelsen af 1900-tallet: https://bl.systime.dk/?id=206
- Om kapitalismekritik: https://sociologibogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=166&L=10
Metoder:
- Forløbet benytter en række forskellige arbejdsformer: gruppearbejde, gruppepræsentationer, læreroplæg, individuelle læsesekvenser og kreative skriveøvelser.
På den måde forsøger jeg i forløbet at tilgodese elevernes forskellige læringsstile.
Evaluering:
- Forløbet evalueres løbende i form af elevpræsentationer og skriveøvelser, de sender på elevfeedback.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
22 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
19
|
Som englene flyver (værklæsning)
Som englene flyver (værklæsning) (2/4-24/4)
Formål og indhold:
- Udover at læse Naja Marie Aidts novellesamling ”Som englene flyver” har formålet været at repetere EPIKANALYSE. Derudover har vi også brugt værket som anledning til at tale om forskellen på REALISME og MODERNISME.
Tekster:
- Naja Marie Aidt – Som englene flyver
Materialer:
- Om realisme og modernisme: https://litthist.systime.dk/?id=170&L=10
- Analysemodel til epik: https://hbdansk.systime.dk/?id=171
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/354/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d50360755033",
"T": "/lectio/354/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d50360755033",
"H": "/lectio/354/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d50360755033"
}