Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2019/20 - 2024/25
|
|
Institution
|
GUX Nuuk
|
|
Fag og niveau
|
Dansk A
|
|
Lærer(e)
|
Jan Bæk
|
|
Hold
|
2022 DA/O (1O DA, 2O DA, 3O DA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Analyse af episke tekster
INTRODUKTION TIL EPIKANALYSE
- Introduktion til genrer
- Fortælleelementer (Beskrivelse-Beretning-Replik/Dialog-Indre monolog-Forfatterkommentar)
- Fremstillingsformer (Scenisk-Panoramisk-Medsyn-Bagudsyn-Flashback)
- Fortællertyper (1-persons fortæller 3. persons fortæller (Objektiv - Personbunden - Alvidende)
- Personkarakteristik + Miljøkarakteristik (Direkte-Indirekte)
- Tema (Den overordnede problemstilling)
Tekst: Bæk/Thomassen: "Kalaallisut aamma Dansk i Grønland 1"; side 10-65. Forløb er afviklet i samordning med faget Grønlandsk.
Steen Langstrup: "Alene og et let offer" (2001)
Sidsel Falsig Pedersen: "Heavy Metal" (2005)
Anja Otterstrøm: "Sportsbutik" (2010)
Kim Fupz Aakeson: "Læreplads" (1999)
Camilla Christensen: "Veninder" (1996)
Hans Kirk: af "Fiskerne" (1928)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
44 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Grammatik
GRAMMATIK 1 (ordklasser)
Træning i elementær ordklasse-grammatik
- Substantiver, verber, adjektiver, adverbier, pronominer, præpositioner, konjunktioner
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Analyse af lyrik
ANALYSE AF LYRIK
Træning i anvendelse af lyrikanalytiske elementer:
- Stemning
- Stof
- Ydre og Indre Komposition
- Billedsprog (sammenligning, metafor, besjæling, personifikation)
- Alitteration
- Gentagelse
TEKSTER:
- Marianne Larsen: "et barn på jorden" (1983)
- Benny Andersen: "Stjerneklart" (1962) + "Svantes lykkelige dag" (1972)
- Tove Ditlevsen: "De evige tre" (1942)
- BS Ingeman: "I sne står urt og busk i skjul" (1838)
- BS Ingemann: "Julen har bragt velsignet bud" (1839)
-
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
22 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Den norrøne tid (ca. 750-1050) + Middelalder
NORDISK MYTOLOGI: 3 Guderacer: Aser, Vaner og Jætter. Guderne (Odin, Tor, Freja m. fl) har menneskelige egenskaber og både gode og dårlige egenskaber. Loke er en trickster - han skaber mange problemer for Aserne, men hjælper også til med at løse problemerne gennem sin snedighed.
Den nordiske mytologi giver forklaring på Verdens opståen og indretning, naturfænomener m.m.. Mytologien er POLYTEISTISK - verden består af mange Guder. Orden skabes ved at bekæmpe kaos - balancen må opretholdes mellem Aser og Jætter.
VIKINGERNE/Nordboerne var bønder, som drog ud i verden på rov. De vigtigste værdier var SLÆGTEN og slægtens ÆRE. Det enkelte individ måtte følge slægtens værdier. BLODHÆVN var nødvendigt for at opretholde slægtens ære.
DE ISLANDSKE SAGAER beskriver slægtsfejder og hævndrab i et kontant beretningspræget sprog uden beskrivende adjektiver. Det samme gælder de nordiske KONGE- OG HELTESAGN, som oprindelig er MUNDTLIGE FORTÆLLINGER om ærefulde gerninger, som senere er blevet nedskrevet.
TEKSTER:
- Villy Sørensen: "Ragnarok - en gudefortælling" (1982) VÆRK
- af "Gisles saga"
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
20 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Retorik og argumentation
Det retoriske Pentagram (Afsender - Emne - Modtager - Situation - Sprog)
Toulmins argumentationsmodel: Simpel argumentation
(Påstand - Belæg - Hjemmel)
Udvidet argumentation
(Påstand - Belæg - Hjemmel - Styrkemarkør -
Gendrivelse - Rygdækning)
Argumenttyper: Generaliseringsargument - Stråmandsargument - Sammenligningsargument - Ordvalgsargument - Skræmmeargument - Ad hominem (Gå-efter-manden) - Autoritetsargument
De 3 Appelformer (Patos - Logos - Etos)
Materiale:
Ole Schultz Larsen: "Argumentation" i "Håndbog til dansk"; Systime 2015 side 157-167
Christian Borrisholdt: "Juridisk kønsskifte"; Kristeligt Dagblad 12.5 2015
Jørgen Chemnitz: "Øjebæ"; AG 18.6.2012
Lotte Foged: "Hvor er jeg dog træt..."; Politiken 16.3.2011
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Middelalderens litteratur ca. 1000-1500)
I MIDDELALDEREN (ca. 1000-1500) bliver KRISTENDOMMEN en dominerende ideologi. Den tidligere norrøne mytologi og folketro viger pladsen til fordel for FEUDALSAMFUNDET, hvor KIRKE- OG KONGEMAGT er samfundets nye magthavere.
FOLKEEVENTYR er mundtlige fortællinger, som i indhold ligner folkeviserne. Kompositionen følger samme trefasede opdeling (HJEM-UDE-HJEM) og struktureres ofte ud fra KONTRAKTMODELLEN eller AKTANTMODELLEN. Temaet er ofte overgangen fra barn til voksen, løsrivelse fra forældrene og mødet med det modsatte køn. Budskabet er ofte opdragende: Pas på de farlige drifter og følg den kristne moral!
Folkeeventyr indeholder "FLADE PERSONER", som optræder som faste typer. Desuden har fortællingerne en række FASTE VENDINGER, som gentages ofte. Der kan anvendes TALMAGI og BAGVÆGTSREGEL. Men kan skelne mellem TRYLLEEVENTYR (overnaturlige væsener) og SKÆMTEEVENTYR (gør grin med magthaverne). Senere i 1800tallet lader en række forfattere sig inspirere af folkeeventyrene og skriver på denne baggrund KUNSTEVENTYR, som adskiller sig fra folkeeventyrene ved at være præget af forfatterens egen skriftsproglige fortællestil. Her er figurerne ikke længere flade og der giver plads til udvidede person- og miljøbeskrivelser.
TEKSTER:
- "Den lille Rødhætte" (folkeeventyr)
- Brødrene Grimm: "Rødhætte" (kunsteventyr)
- "Prins Hvidbjørn" (folkeeventyr)
- "Kong Lindorm" (folkeeventyr)
- "Snehvide" (kunsteventyr, Brd. Grimm)
PROJEKTARBEJDE: I grupper skrives et folkeeventyr som skal følge en række givne regler:
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Tema: Tekster med mad
Tema: Tekster med mad
- Henrik Pontoppidan: af "Nådsensbrød" (1887)
- Otto Rosing: af "Taseralik" (1955)
- Tete-Michel Kpomassie: af "En afrikaner i Grønland" (1982)
- Frederik Nielsen: af "Tuumarsi" (1934)
- Thomas Korsgaard: "I containeren" (2019)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Oplysningstiden (1700-tallet)
OPLYSNINGSTIDEN (1700-tallet)
Kritik af Kongens og Adelens magt. Nye tanker om det enkelte individs frihed og selvbestemmelse.
Opgør med Feudalsamfundets magtstruktur.
SÆKULARISERING: samfundet skal styres af fornuft, ikke af religiøse love.
RATIONALISME: Mennesket skal lade sig lede af sin fornuft. Viden og mådehold/selvbeherskelse er idealet.
Der bygges Biblioteker og Universiteter, og der opstår et nyt læsende publikum.
KOLONIALISME: Hans Egede til Grønland 1721
Tekster:
- "Den amerikanske Uafhængighedserklæring" (1776)
- Ludvig Holberg: "Erasmus Montanus" (1723) VÆRK
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Romantik og romantisme
ROMANTIK OG ROMANTISME
1800-tallets Romantik forholder sig kritisk til oplysningstidens ensidige fornuftstænkning og materialisme. Følelser fremfor fornuft - længsel efter en anden verden, hvor følsomhed og åndelighed dominerer. Denne anden verden ses i UNIVERSALROMANTIKKEN afspejlet i Naturen, som besjæles. Organismetanken betegner oplevelsen af verden som én stor levende helhed.
I modsætning hertil står NY-PLATONISMEN, som beskriver en uovervindelig splittelse mellem den ideelle åndelige verden og den materielle jordiske verden. BIEDERMEIER-romantikken er konfliktsky og harmonisøgende og idylliserer fremstillingen af familielivet, mens NATIONALROMANTIKKEN idylliserer beskrivelsen af landet, nationen og folket.
I midten af 1800-tallet dukker ROMANTISMEN op med en mere problematiserende beskrivelse af de romantiske følelser. Her peger teksterne på de mere skjulte sider af samfundet og følelseslivet - f.eks. fattigdom, undertrykkelse, seksualitet. Lykken kan kun opleves i små glimt, aldrig som en permanent tilstand - og mennesket er splittet mellem den pæne borgerlige identitet og de skjulte følelser, som man ikke omtaler.
Formålet med forløbet er at træne tekstanalyse samt at opnå kendskab til de forskellige retninger indenfor Romantikken.
Forløbet koordineret med faget grønlandsk.
TEKSTER:
- Fritz Andersen: "I skovens dybe stille ro" (1864)
- Johan W. Goethe: af "Den unge Werthers lidelser" (1774)
- B. S. Ingemann: "Lysets engel går med glans" (1837)
- Henrik Lund: "En Aftenstund"
- Schack Staffeldt: "Indvielsen" (1804)
- Rasmus Lyberth: "Stjernerne" (1978)
VÆRK - H. C. Andersen: "Den grimme ælling" (1843)
- H. C. Andersen: "Den lille pige med svovlstikkerne" (1846)
- H. C. Andersen: "Den lille havfrue (1936)
- Henrik Lund: "Nunarput" (1913)
- Adam Oehlenschläger: "Der er et yndigt land" (1823)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
46 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Billedanalyse
Billedanalyse
Beskrivelse (miljø, personer, kropssprog, historiske markører etc)
Komposition - Rum - Synsvinkel - Bevægelse - Lys - Farver -
Ikoner/symbolik
Tekst: J. Kristensen: "Billedanalyse"; Dlf 1989 (diverse billeder fra
bogen)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Taler
Taler er mundtlige tekster. Talen analyseres ud fra Det retoriske Pentagram, hvor talens sprog afhænger af situation og modtagere. Der skelnes mellem politiske taler (skal overbevise), informative taler (skal oplyse/informere) og lejlighedstaler (skal ofte underholde).
Talens komposition undersøges - og der foretages en analyse af sproglige og retoriske virkemidler i talen. Afsenderens budskab undersøges og kan analyseres ud fra Toulmins argumentationsmodel.
Tekster:
- "Kommunikationen i taler";
https://mundtlighedidansk.systime.dk/?id=147&L=0
- Barack Obama: "Our moment is now"; 2007
- Mette Frederiksen: Corona-tale; 2020
- Milla Munk Steenholdt: "Vi er bare menesker"; 2022
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Det moderne Gennembrud (1870-1900)
DET MODERNE GENNEMBRUD (1870-1900)
Den begyndende industrialisering medfører store ændringer i det danske samfund. Stor udvikling indenfor transport, handel og kommunikation i de større byer, som vokser på grund af indvandring fra land til by. Både i byerne og på landet er der store klasseforskelle.
GEORG BRANDES rejser i Europa og henter inspiration til at forholde sig kritisk til den danske romantiske litteratur, som kritiseres for at være virkelighedsfjern og idylliserende. Brandes har læst og møde flere af de nye REALISTISKE forfattere. En moderne litteratur skal ifølge Brandes beskrive virkeligheden og "sætte tidens problemer under debat".
Det er især den sociale ulighed i samfundet, kristendommen og kønsrollerne i det borgerlige samfund, som debatteres i litteraturen.
En ny retning indenfor litteraturen hedder NATURALISMEN. Her henter forfatteren inspiration fra naturvidenskabsmanden CHARLES DARWIN. Ligesom en videnskabsmand studerer naturen, må forfatterne studere den menneskelige natur og skrive realistisk om det, de registrerer.
En ny fortælleteknik - IMPRESSIONISMEN - opstår. Her bliver skrivestilen meget scenisk. Forfatteren viser i korte filmiske glimt, hvordan personer opfører sig og taler til hinanden - men læseren får ingen tydelig forklaring på, hvad personerne tænker og føler. Det hele vises i korte handlingsglimt, som læseren selv må fortolke. Show - don´t tell. Tomme pladser i teksten...
SÆDELIGHEDSFEJDEN er en vigtig samfundsdebat i 1880`erne, som handler om kønsroller og kønsmoral.
TEKSTER:
- Henrik Pontoppidan: "Nådsensbrød" (1887)
- Henrik Pontoppidan: "Ane-Mette" (1887)
- Amalie Skram: af "Constance Ring" (1885)
- Herman Bang: "Pernille" (1880)
- Herman Bang: "Den sidste balkjole" (1887)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
22 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Dokumentarfilm
OKUMENTARFILM
Dokumentarfilmgenren: kreativ beskrivelse af virkeligheden med bestemt vinkel.
Anvender både fakta- og fiktionskoder
5 typer af dokumentarfilm: Dybdeborende - deltagende - poetisk - observerende - dramatiserende
Dramaturgi - kamerabevægelse - klipning - lys/lyd - filmiske virkemidler
Materiale:
- Bæk/Thomassen: "Kalaallisut aamma Dansk 3"; side 169-196
- Wim Wenders: "Paris Texas" (de første 5 min.)
- Eva Mulvad: "Med døden til følge" (2010)
- Sascha Snow: "Forbrydelse og straf i Grønland" (2002)
- Laila Hansen; "Inuk woman city blues" (2002)
- Analyse af selvvalgte dokumentarfilm i grupper
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
20 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
15
|
Aviser og nyhedsjournalistik
AVISER OG NYHEDER
De 5 nyhedskriterier
3 forskellige typer af kilder'
Nyhedstrekanten
Den journalistiske vinkel
Artiklens layout
Tekster:
- "Grønlænder idømmes forvaring..."; Information 7. marts 2024
- "Kraftige reaktioner på spiralsag"; Sermitsiaq 11. maj 2022
- "Vi fik spiral uden samtykke"; Ekstra-Bladet 22. oktober 2023
- "143 kvinder har stævnet dan danske stat"; DR.DK 4. marts 2024
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
16
|
Mellemkrigstiden
Mellemkrigstidens litteratur kan opdeles i to meget forskellige perioder.
1920`erne: Modernisme - 1930`erne: Socialrealisme
MODERNISMEN: I "De brølende 20`ere" kommer biler, elektrisk gadebelysning, reklamer, biografer, jazz m.m. til Danmark. Stor påvirkning fra Amerika. Ny underholdningsindustri - de gamle borgerlige værdier med tro på Gud, Konge og Fædreland mister betydning efter 1. verdenskrig.
De modernistiske kunstnere vil have publikum til at opleve verden på en ny måde - derfor skriver og maler de på en ny måde. F. eks. skriver ekspressionistiske digtere som Tom Kristensen med et helt nyt voldsomt billedsprog fyldt med sanse- og handleverber, stærke adjektiver og tydelige kontraster.
EKSPRESSIONISME: udtrykker kunstnerens indre følelse - stærkt subjektivt og ikke realistisk fremstilling.
FUTURISME: hyldest til den moderne verdens teknologi, fart og tempo
Tekster:
- Emil Bønnelycke: "Århundredet" (1918)
- Tom Kristensen: "Vestergade 1924" (1926)
- Knud Rasmussen: af "Foran dagens øje" (1915)
SOCIALREALISMEN præger litteraturen i 1930`erne efter at en voldsom økonomisk krise påvirker samfundet.
De socialrealistiske forfattere vil i modsætning til modernisterne beskrive verden således, at den er umiddelbart genkendelig for læseren. Der udtrykkes sympati for samfundets udstødte og fattige grupper samt kritik af den sociale ulighed i samfundet. Forfattere som Harald Herdal og Oskar Hansen støtter den socialistiske arbejderbevægelse.
TEKSTER;
- Harald Herdal: af "Man skal jo leve" (1934)
- Tove Ditlevsen: af "Barndommens gade" (1941)
- Tove Ditlevsen: "Der bor en ung pige" (1955)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
24 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
17
|
Grafiske romaner
GRAFISKE ROMANER
Intro til forskellige tegneserieformater (Striber - hæfter - albums)
Grafiske romaner: "Voksne emner" - Runde personer, der udvikler sig...
Closure: Det, der sker i hovedet på læseren (Læser "giver liv" til handling)
Fortælleteknik: Hyperramme - Reel/Imaginær ramme - Etager -
Rendesten - Tekstboks - Taleboble - Symbolik
Montage: Analytisk montage - Sekventiel montage - Beskrivende
montage - Symbolsk montage
Stil: Realistisk stil - Ekspressionistisk stil - Ikonografisk stil
Tekster:
- Olsen/Christiansen: "Grafiske romaner" )2015) s. 10-37
- Robert Kirkman/Tony Moore: af "The Walking Dead" (2004)
- Charles Burns: af "Et sort hul" (2005)
- Jamie Hernandez: af "Speedy Gonzales dør" (2011)
- Lars Kramhøft: "Noget frygteligt er altid lige ved at ske" (2020) VÆRK
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
28 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
18
|
Velfærd og Krise (1960`erne + 1970`erne)
1960`erne:
1960`erne: Der er god økonomi og næsten fuld beskæftigelse i "De glade 60`ere". Velfærdssamfundet udvikles, kvinder kommer på arbejdsmarkedet, der bygges parcelhuse i byernes udkant, og folk får råd til biler, boliger og charterferier.
Men flere af periodens forfattere er kritiske overfor velfærdssamfundet. De skriver tekster, som viser de skjulte sider af det pæne velfærdssamfund - for eksempel det stigende fremmedgørelse og de fortrængte aggressioner, som lurer under den pæne overflade.
Tekster:
- Leif Panduro: "Vi har kun ét liv" (1956)
1970`erne: Begyndende krise i velfærdssamfundet. Oliekrise og stigende arbejdsløshed. Kvindebevægelsen, Nej til Atomkraft, Greenpeace og andre bevægelser skaber politisk debat.
Forfatterne skriver Hverdagsrealisme, hvor der ikke optræder modernistisk symbolik, men derimod genkendelige miljøer og personbeskrivelser i teksterne.
En særlig form for lyrik - knækprosa - får et gennembrud med Vita Andersens digtsamling "Tryghedsnarkomener" fra 1977.
Tekster:
- Jomfur Ane Band: "Asfaltballet" (1978)
- Kristian Olsen (Aaju): "Blokkene på den store slette" (1978)
- Jacob Bech Nygård: af "Natten er nådig" (1963)
- Henning Mortensen: af "Yvonnes verden" (1975)
- Vita Andersen: "Fredag-Lørdag-Søndag" (1977)
- Vivi Lynge Petrussen: af "I voldens magt" (2004)
- Thomas Korsgaard: "Lillejuleaften" (2023)
- Niviaq Korneliussen: "Ønskeseddel" (2014)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
19
|
80`er modernisme
80`er modernisme:
1980`erne: Perioden kaldes også "Fattig-firserne", fordi der er stor økonomisk krise i samfundet. Høj ungdomsarbejdsløshed, fokus på forureningsproblemer og frygt for atomoprustning i den kolde krigs slutfase kommer til udtryk i en angstpræget stemning, som tydeligt kan ses i punkkulturens slogan "No Future!"
Periodens unge digtere vender sig væk fra 70`ernes hverdagsrealisme og skriver samfundskritik i et symbolfyldt modernistisk sprog. Denne lyrik kalder derfor 80`er-modernisme.
Tekster:
- Michael Strunge: "Disko" (1980)
- Michels Strunge: "BUS 1977" (1978)
- Søren Ulrik Thomsen: "Vent" (1981)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
20
|
1990`ernes nye realisme
Den nye realisme i 1990`erne
Efter 80`er-modernismen vendte mange forfattere tilbage til at skrive realisme. Der beskrives en let genkendelig virkelighed og sproget er hverdagsagtigt.
En særlig form for ny realisme er MINIMALISMEN, fokuserer på den korte, sceniske fremstilling, hvor læseren selv må udfylde tekstens "tomme " huller. Teksterne anvender ofte en parataktisk sætningsbygning (små korte hovedsætninger), som skaber en vis uro og forvirring. Replikker præges af undertekst, hvor der siger mere end der står i replikken.
I den nyeste realisme fokuseres ofte på menneskers følelsesmæssige isolation og mangel på ægte kommunikation.
En anden form for realisme er den såkaldte "beskidte realisme" med fokus på samfundets udstødte og psykisk ustabile personer. Det er en ny slags socialrealisme, men uden tydeligt politisk budskab.
- Helle Helle: "Fasaner" (1996)
- Helle Helle: "En stol for lidt" (1996)
- Helle Helle: "To kilometer" (1996)
- Katrine Marie Guldager: "Nu er vi så her" (2009)
- Jan Sonnergaard: "Sex" (1997)
- Jan Sonnergaard: "Tyveri" (1997)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
21
|
Kortfilm
KORTFILM
KORTFILM benytter de samme filmiske virkemidler som kendes fra anden filmanalyse. Det vil sige dramaturgi, kamerabevægelser, billedbeskæring, klipning, lyd og lys. Der er ofte detaljer/rekvisitter, som har symbolsk betydning. Raskins 7 parametre for kortfilm kan også inddrages i analysen.
TEKSTER:
Frederik Nørgaard: "Kuppet" (2000)
Jan Faurschou: "Life is a bitch" (1993)
Anders Thomas Jensen: "Valgaften" (1998)
Nassos Valalis: "Dinner for few" (2014) VÆRK
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
22
|
Tema: Klasse og ghetto
KLASSE OG GHETTO
Fra 2000 og frem opstår en litteratur, hvor der sættes fokus på livet i storbyernes betonblokke, hvor beboerne mest er af anden etnisk herkomst end dansk. Mange af disse boligområder har udviklet sig til såkaldte ghettoer, hvor beboerne udgør en slags PARALLELSAMFUND med sine egne normer og livsstil, Miljøet præges ofte af en slags MODKULTUR i forhold til det øvrige danske samfund.
Forfatterne skrives en nye slags SOCIALREALISME, hvor teksternes sprog er hverdagsagtigt med brug af talesprog, slang og lav stil. Teksterne beskriver livet i ghettoerne direkte og uden tydeligt markeret holdning (i modsætning til socialrealismen i 1930`erne).
Mange forfattere søger at skrive om det AUTENTISKE, det vil sige det virkelige og ægte.
Selvbiografier, hvor kendte personer fortæller om deres eget liv, sælger godt. Der opstår en ny genre, som kaldes AUTOFIKTION, hvor forfatter, fortæller og hovedperson i en tekst er den samme person. Det særlige ved autofiktion - i modsætning til selvbiografi - er, at forfatteren ikke lægger skjul på, at selvom teksten beskriver egne oplevelser, så er dele af den også fantasi. Der tales om en DOBBELTKONTRAKT med læseren - en "aftale" med læseren om, at teksten både er fakta og fiktion, hvilket kan øge læserens interesse og nysgerrighed.
Tekster:
- Morten Pape: uddrag af "Planen" (2015)
- Stine Askov: uddrag af "Nøjsomheden" (2022)
- Liv Duvå: af "Ned fra himlen" (2024
- Thomas Korsgaard: "En rigtig hue" (2018)
- Yahya Hassan: "Barndom" (2013)
- Haidar Ansari: digte fra "Institutionaliseret (2022)
- rollemodel + nabo + krig + englandsparken + afregning + knivstik
- Tessa + Orgi-E: "Blæstegnen" (2020)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
22 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/354/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d50360863119",
"T": "/lectio/354/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d50360863119",
"H": "/lectio/354/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d50360863119"
}