Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
Institution
|
GUX Nuuk
|
Fag og niveau
|
Matematik B
|
Lærer(e)
|
Lasse Vahlgren
|
Hold
|
2022 Ma/I (1I Ma B, 2I Ma B, 3I Ma B)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Tal og regning
De reelle tal, regningsarter og parenteser, regning med potenser, eksponentiel notation, ligninger
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Variabelsammenhænge
Variabelsammenhænge,
afhængige/uafhængige variable
repræsentation af variabelsammenhæng.
graf, tabel, sproglig formulering, regneforskrift.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Lineære funktioner
Lineære funktioner:
Repræsentationsformer (tabel, forskrift (y=ax+b), graf, tekst), grafisk forløb (a og b’s betydning), beregning af a og b ud fra2 punkter. Lineær regression, samt residualplot og proportionalitet.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
34 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Trigonometri
Trigonometri:
Ensvinklede trekanter,
Pythagoras sætning,
vinkelsum,
konstruktion (i CAS).
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
31 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Rentesregning og ekponentielle funktioner
Potensregneregler, Eksponentiel notation. Procent og rentesregning som indledning til eksponentielle funktioner.10-talslogaritmen og regneregler for denne (Regneregler mangler i 1P). Eksponentielle funktioner: a og b udfra 2 punkter. Halvering og fordobling. Løsning af eksponentiel ligning, både med CAS og uden (vha logaritmen). Eksponentiel regression. Der blev afsluttet med en prøve. Da denne gik mindre godt, fokuserede vi til sidst på funktionsbegrebet og samlede op på lineære funktioner
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Potensfunktioner
Potensfunktioner. Forskrift fra 2 punkter. Når x ganges med et tal, k bliver y ganget med k^a. Ligningsløsning i Geogebra.
Som opfølging på en prøve, der var gået dårligt i sidste forløb, blev der givet mange "sildeben" for at træne funktionsbegrebet. Herunder tegning af graf og grafisk ligningsløsning.
Vi repeterede lineær og eksponentiel sammenhæng og deres vækstegenskaber.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
20 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
deskriptiv statistik
Deskriptiv statistik: Ugrupperede observationer (skostørrelser). Vi så på pindediagram, trappekurve, gennemsnit, kvartiler, boxplot
Grupperede observationer (afstand til arbejde). Vi så på histogram, sumkurve, gennemsnit, kvartiler, boxplot.
Vi brugte opgaver til gennemgang og teorien fra
https://www.matematiksider.dk/statistik/statistik.pdf
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
deskriptiv statistik
Deskriptiv statistik: Ugrupperede observationer (skostørrelser). Vi så på pindediagram, trappekurve, gennemsnit, kvartiler, boxplot
Grupperede observationer (afstand til arbejde). Vi så på histogram, sumkurve, gennemsnit, kvartiler, boxplot.
Læringsmål
foretage simpel statistisk databehandling og formidle resultater og konklusioner i klart sprog,
demonstrere og formidle viden om matematikanvendelser inden for udvalgte områder, herunder behandling af problemstillinger udsprunget af dagligliv og samfundsliv
anvende matematiske værktøjsprogrammer til eksperimenter og begrebsudvikling samt symbolbehandling og problemløsning,
Kernestof
principielle egenskaber ved matematiske modeller, simpel matematisk modellering med anvendelse af nogle af ovennævnte funktionstyper og kombinationer heraf.
simple statistiske metoder til håndtering af et diskret og grupperet datamateriale, grafisk præsentation af statistisk materiale, stikprøve og empiriske statistiske deskriptorer samt anvendelse af lineær, eksponentiel og potens-regression, herunder residualplot
supplerende stof
Indekstal
Marerialer
Mat c HF
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
30 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
Polynomier (Mat B version)
Gennemgang af polynomier, deres udseende og betydning af konstanterne for grafens forløb. Grafisk og algebraisk håndtering af polynomier deres rødder og toppunkt.
Læringsmål
håndtere formler, opstille og redegøre for symbolholdige beskrivelser af
variabelsammenhænge og anvende symbolholdigt sprog til at løse problemer med
matematisk indhold,
genkende og skifte mellem verbale, grafiske og symbolske repræsentationer af matematiske
problemstillinger samt afgøre, hvornår de forskellige repræsentationsformer er
hensigtsmæssige,
anvende funktionsudtryk i modellering af data og diskutere rækkevidde af modeller
anvende matematiske værktøjsprogrammer til eksperimenter og begrebsudvikling samt
symbolbehandling og problemløsning,
kernestof
principielle egenskaber ved matematiske modeller, matematisk modellering med anvendelse
af nogle af ovennævnte funktionstyper og kombinationer heraf.
monotoniforhold, ekstrema
funktionsbegrebet og dets repræsentationsformer
anvendelse af lineær, eksponentiel, potens- og polynomiel regression, herunder usikkerhedsbetragtning og residualplot
Materialer
Gyldendags gymnasiematematik B
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
48 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
10
|
Differentialreging
Gennemgang af differentialregning
1) Starter med gennemgang af diskanter og tangenter og hvordan vi finder deres hældning.
2) Begyndelse på differentialregning med 3-trins metoden, hvor grænseværdier findes
3) Differentiering af andengradspolynomier og betydningen af f'
4) Gennemgang af regneregler for differentiering
5) Optimering af både 2 dimensionelle og 3 dimensionelle problemer, samt pris optimering.
6) Differentiering af funktioner ved differentiering af dele, hvor vi benytter produkt eller kædereglen til differentiering af funktioner
7) Differentiering af andre funktioner end polynomier heriblandt exponentielle, potens, logaritmiske og lineære funktioner samt sammensætning af disse funktioner
8) gennemgang af vækst begrebet og brugen af differentialregning til at løse problemer heraf
Læringsmål
anvende funktionsudtryk i modellering af data og diskutere rækkevidde af modeller,
anvende differentialkvotient for funktioner og fortolke forskellige repræsentationer af denne
demonstrere og formidle viden om matematikanvendelse inden for udvalgte områder,
herunder viden om anvendelse i behandling af en mere kompleks problemstilling,
anvende matematiske værktøjsprogrammer til eksperimenter og begrebsudvikling samt
symbolbehandling og problemløsning,
Kernestof
funktionsbegrebet og dets repræsentationsformer, sammensat funktion, stykkevist defineret
funktion, karakteristiske egenskaber ved følgende elementære funktioner og deres grafiske
forløb: lineære funktioner, polynomier, eksponentielle, potens- og logaritmefunktioner
definition og fortolkning af differentialkvotient, herunder væksthastighed, afledet funktion
for de elementære funktioner samt regnereglerne for differentiation af sum, differens og
produkt af funktioner samt differentiation af sammensat funktion
monotoniforhold, ekstrema og optimering samt sammenhængen mellem disse begreber og
begrebet differentialkvotient
principielle egenskaber ved matematiske modeller, matematisk modellering med anvendelse
af nogle af ovennævnte funktionstyper og kombinationer heraf.
Materialer
Gyldendags gymnasiematematik B
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Emneopgave optimering
|
28-02-2024
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
52 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
11
|
Integralregning
Vi gennemgår hvor dan man integrere, hvad en stamfunktion er og hvad begrebet dækker over. vi lære regnereglerne for at integrere i hånden og vi anvender CAS værktøjer til at løse en række problemer med integraler. forløbet bruges som et springbræt til plangeometri hvor vi bruger integraler til at regne arealet af en række figure.
supplerende stof
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
12
|
Analytisk plangeometri
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
34 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
13
|
Sandsynlighed og kombinatorik
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
30 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
15
|
Repitation og eksamensæt løsning
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
22 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/354/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d50362137222",
"T": "/lectio/354/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d50362137222",
"H": "/lectio/354/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d50362137222"
}