Holdet 2022 SA/T - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution GUX Nuuk
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Dennis Døngart, Magnus Mikkelsen
Hold 2022 SA/T (1T SA A, 2T SA A, 3T SA A)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Politik
Titel 2 Sociologi
Titel 3 Økonomi
Titel 4 De økonomiske mål og indbyrdes konflikter
Titel 5 Lever medierne op til deres rolle i Grønland?
Titel 6 Kan alle deltage på lige fod i demokratiet?
Titel 7 Ulighed i Grønland
Titel 8 Samfundsforandringer
Titel 9 International Politik
Titel 10 Massemedier og meningsdannelse
Titel 11 Excel i samfundsfag 1
Titel 12 Parti- og vælgeradfærd
Titel 13 Excel i Samfundsfag 2
Titel 14 Magtformer og spiralkampagnen
Titel 15 Metodeforløb
Titel 16 Makroøkonomi
Titel 17 Kriminalitet
Titel 18 Kulturelle mønstre
Titel 19 Amerika i Grønland
Titel 20 Demokrati
Titel 21 C.R.E.A.M.
Titel 22 Mur eller bro?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Politik

Formål:
Dette forløb omhandler demokrati, magt, ideologier, samt det politiske system og de politiske partier i Grønland. Formålet er at give eleverne en forståelse af den demokratiske proces og deres politiske deltagelsesmuligheder for dermed at give dem et grundlag for at tage selvstændigt del i den offentlige debat og tage medansvar for og øve indflydelse på det omgivende demokratiske samfund.

Indhold:
Begreber:
- Demokrati – herunder sondringerne mellem direkte og repræsentativt, præsidentielt og parlamentarisk, konkurrence- og deltagelsesdemokrati.
- Stat og suverænitet, herunder forholdet mellem den danske stat, det grønlandske selvstyre og kommunerne.
- Magtens tredeling og de politiske institutioner i Grønland.
- De klassiske politiske ideologier (liberalisme, konservatisme og socialisme).
- De grønlandske partier, fordelings- og værdipolitik samt skillelinjer i grønlandsk politik.
- Menneskerettigheder, retsstaten, magtmisbrug og mediernes rolle i samfundet.

Metode:
Tavleundervisning, gruppearbejde, matrixgrupper, klassediskussion, mindre læse- og skriveforløb med fokus på elevaktivering og gentagelse af de samfundsfaglige kernebegreber.

Materiale:
Forløbet tager udgangspunkt i Billa Sondum & Thor Banke Hansen: Grønland – Samfund, økonomi og politik (https://glsamf.iatuagaq.iserasuaat.gl/). Bogen dækker kernestoffet for samfundsfag C, jvf. læreplanen 2018. Bogen er skrevet i og ud fra en grønlandsk kontekst og har derfor også ordforklaringer og øvelser rettet mod grønlandske elever og grønlandske forhold.

Som supplerende stof er anvendt cases om blandt andet:
- Restriktioner omkring alkohol
- Demokrati og frihed i verden (freedomhouse.org)
- Valgdeltagelse i Grønland og Norden
- Paragraf 37-spørgsmål
- Korruptionssager i grønlandsk politik

Evaluering:
Hver lektion starter med fælles opsamling på viden fra sidste lektion.
Hver lektion afsluttes med fælles opsamling på dagens læring.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Sociologi

Vi kommer igennem dele af sociologiens kernestof blandt andet identitetsdannelse, herunder de fire identitetsniveauer, og socialisering herunder primær, sekundær og dobbeltsocialisering. Vi snakker om normer, roller og rollekonflikter og kigger på, hvordan vores familiære baggrund kan være med til at skabe sociale forskelle. Her bruger vi Bourdieu og kapitalformerne til at undersøge, hvordan vores opvækst påvirker vores muligheder. Vi kigger på, hvordan man kan inddele folk i socialgrupper og diskuterer forskellen på den almindelige socialgruppeinddeling, baseret på uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet og sammenligner med Christina Viskum Lytken Larsens grønlandske socialgruppeinddeling.

Kernetekster:
Sondum, Billa og Hansen, Thor Banke (2016) "Grønland - Samfund, politik og økonomi".
Afsnit:
- 3.2, Sociale forskelle i Grønland
- 3.2.2 Social ulighed
- 3.2.4, Findes der fattigdom i Grønland
- 3.2.3 Gini-Koefficienten
- 3.2.5 Konsekvenserne af fattigdom
- 3.3.1 socialgrupper og levevilkår
- 3.3.2 Sociale kapitaler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Økonomi

Formål:
Formålet med forløbet er, at eleverne får en grundlæggende forståelse for samfundsøkonomi og prioriteringsproblemer i det grønlandske velfærdssamfund. Eleverne skal kunne indgå i en diskussion af udfordringer og løsninger af samfundsøkonomiske problemstillinger. Vi har samtidig fokus på at opsøge informationer fra Grønlands Statistik og fortolke statistisk materiale i tabeller og grafer.

Indhold:
Vi arbejder med:
• Det økonomiske kredsløb
• Velfærd og velfærdsmodeller (den residuale, selektive og universelle)
• Det grønlandske arbejdsmarked, arbejdsløshedens former og de fire søjler i grønlandsk erhvervsliv
• Økonomiske systemer (markeds- plan- og blandingsøkonomi)
• De økonomiske mål og målkonflikter, herunder vækst og bæredygtighed, inflation og beskæftigelse, overskud på betalingsbalancen, økonomisk lighed og balance på statens budget
• Økonomisk politik, navnlig ekspansiv og kontraktiv finanspolitik samt strukturpolitiske strategier (stramning, incitament og opkvalificering)

Metode:
Individuelt arbejde, gruppearbejde og klassediskussion.

Materiale:
Forløbet tager udgangspunkt i bogen ”Grønland – Samfund, økonomi og politik”, særligt kapitel 5 ”Økonomi - Velfærd, ressourcer og fordeling i Grønland”. Den dækker følgende kernestof:
• Økonomiske systemer, økonomiske kredsløb og styringsinstrumenter
• Velfærd og fordeling
• Erhvervsstruktur og arbejdsmarkedsforhold i Grønland
• Kvantitativ og kvalitativ metode
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 De økonomiske mål og indbyrdes konflikter

Forløbsbeskrivelse:
I de første to moduler havde vi om strukturpolitik med afsnittet fra glsamf samt et kort læreroplæg. Derefter analyserede eleverne en artikel fra KNR, hvor de skulle påpege hvilke strukturpolitiske strategier der kunne ses i artiklen.

De resterende gange har vi haft om emnet 'konflikterne mellem de økonomiske mål'.
Eleverne har læst fra glsamf bogen, her har de læst om alle de økonomiske mål, undtagen 'balance eller overskud på de offentlige finanser' og 'en selvbærende økonomi', hvor de fik et kort læreroplæg. Hver gang har de afleveret noget på skrift i elevfeedback.

I det sidste modul lavede de en lille opgave, hvor de skulle se en video om Kuannersuit og svare på:  
1. Hvilke økonomiske mål kan ses i videoen?  
2. Hvilke af de økonomiske mål er i konflikt med hinanden i videoen? Hvorfor?

Begreber:
• Strukturpolitik
• Arbejdsmarkedspolitik
• Uddannelsespolitik
• Økonomisk vækst
• Miljø og bæredygtig udvikling
• Balance eller overskud på de offentlige finanser
• Lav eller stabil inflation
• Overskud eller ligevægt på betalingsbalancen
• Økonomisk lighed
• En selvbærende økonomi

Tekst:
Gl: 5.2 Økonomiske mål

Supplerende materiale:
https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-derfor-bliver-alting-dyrere_275004
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Lever medierne op til deres rolle i Grønland?

Emner/begreber i dette forløb:
Medierne som den 4. statsmagt
Magtmisbrug og korruption, herunder:
- Direkte korruption
- Indirekte korruption
- Nepotisme
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Kan alle deltage på lige fod i demokratiet?

Emner/begreber i dette forløb:
- Deltagelsesdemokrati
- Konkurrencedemokrati
- Fordelingspolitik
- Værdipolitik
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Ulighed i Grønland

Forløbet omhandler ulighed og sociale forskelle i Grønland. Vi har taget udgangspunkt tidligere gennemgået sociologisk kernestof, blandt andet social arv og mobilitet, Bourdieu og kapitalformerne, socialgrupper, samt primær, sekundær og tertiær socialisering og dobbeltsocialisering.
Vi har undersøgt fattigdom og typer af fattigdom: herunder absolut fattigdom, relativ fattigdom, indkomstmodellen og fattigdomsgrænser. Herefter har vi talt om konsekvenserne af fattigdom.

Kernetekster:
Sondum, Billa og Hansen, Thor Banke (2016) "Grønland - Samfund, politik og økonomi".
Afsnit:
- 3.2, Sociale forskelle i Grønland
- 3.2.2 Social ulighed
- 3.2.4, Findes der fattigdom i Grønland
- 3.2.3 Gini-Koefficienten
- 3.2.5 Konsekvenserne af fattigdom
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Samfundsforandringer

Formål
Formålet med dette forløb er, at eleverne skal kende til udviklingen i samfundstyper og deres betydning for individet, familiemønstre, arbejde og bosætning. De skal kende til velfærdssamfundets aktuelle økonomiske og politiske udfordringer samt muligheder og udfordringer ved øget selvstændighed.

Indhold
Eleverne har arbejdet med følgende temaer:
- Overgangen fra det traditionelle til det moderne samfund, herunder Durkheims begreber om stigende arbejdsdeling og social anomi samt Tönnies’ begreber om Gemeinschaft og Gesellschaft.
- Det senmoderne samfund, herunder Giddens begreber om aftraditionalisering, individualisering, adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer og øget refleksivitet.
- Grønlandsk selvstændighed, fordele og ulemper ved bloktilskuddet og ved øget råstofudvinding.

Metoder
Eleverne har arbejdet individuelt med tekstlæsning og dokumentarfilm og arbejdsspørgsmål i forhold til begrebsforståelse og deltaget i lærerstyrede teoretiske gennemgange. De har desuden arbejdet i grupper og fremlagt for klassen eller i matrixgrupper.

Materialer
Kernestof:
Busk, Kasper, Billa Sondum og Thor Banke Hansen (2015). Grønland – Samfund, økonomi og politik, Systime, følgende kapitler:
3.4.1: Det traditionelle inuitsamfund
3.4.2: Det moderne grønlandske samfund
3.4.3: Diskussion af det moderne samfunds udfordringer og konsekvenser
3.4.4: Det senmoderne samfund
5.6.4: Bloktilskuddet
6.3.1: Risici ved råstofudvinding og nultolerance

Supplerende stof:
Price, Adam (2022): Borgen – Riget, magten og æren, DR dramaserie, 1. afsnit.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 International Politik

International Politik

Kort om forløbet:
Forløbet har til formål at introducere eleverne til fire teoretiske retninger indenfor international politik. Forløbet har til hensigt at træne eleverne i at anvende de pågældende teorier hvorfra de kan forstå aktører, sikkerhed, internationale sammenhænge, konflikter og løsninger herpå. Forløbet er det tredje i rækken under international politik, og kommer i forlængelse af forløb om globalisering og Grønlands rolle i rigsfællesskabet. Forløbet bærer præg af en fokus på sekven- ser i en sådan længde, at eleverne får mulighed får fordybelse i stoffet og mulighed for at dyrke samfundsfaglighed. For- løbet bærer ligeledes præg af et fokus kendskab, forståelse, anvendelse og analyse jf. Blooms taksonomier.

Indhold:

Tema 1: Globalisering
Eleverne har beskæftiget sig med teorierne om politisk globalisering, kulturel globalisering og økonomisk globalisering i Grønland, kampagnefilm mod sælfangst lavet af NGO’er, og beregning af procentvis vækst. De har ligeledes beskæftiget sig med forskellige syn på globalisering gennem optimister og pessimisters holdninger.

Tema 2: Rigsfællesskabet
Eleverne har i forløbet set på forholdet mellem Danmark og Grønland med udgangspunkt i aftale- og delegationsteorien.


Tema 3: Kriger i verden.
Her er eleverne blevet præsenteres for de store teorier indenfor international politik, og undersøge forskellige aktørers handlemuligheder i den forbindelse. Forløbet har beskæftiget sig med de store internationaler teorier, herunder realisme, liberalisme (idealisme), den engelske skole og konstruktivisme. Under realisme har eleverne stiftet bekendtskab med rivalisering, magt, det internationale system (unipolaritet, bipolaritet og multipolaritet), anarki og sikkerhedsdilemmaet. Under liberalisme (idealisme) har eleverne stiftet bekendtskab med (kompleks) interdependens, den demokratiske fredstese, gennemsigtighed og betydningen af IGO’er og NGO’er for samarbejde og fred i verden etc. Ved konstruktivisme har eleverne især arbejdet med diskurser som afgørende for international adfærd og koncepterne sikkerhedsliggørelse og afsikkerhedsliggørelse. Under den engelske skole har eleverne beskæftiget sig med begreberne "fælles normer", "fælles interesser" og "fælles institutioner", og hvordan disse kan bidrage til samfundskarakter og orden.



Læringsmål:
a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
b) forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier
c) undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af rigsfællesskabet og globale forhold
i) forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere
Grønlands handlemuligheder i forbindelse hermed
j) demonstrere viden om fagets rolle og metoder
m) skelne mellem forskellige typer af argumenter, udsagn, forklaringer og teorier

Kernestof:
International politik
l) Grønlands statsretlige stilling og handlemuligheder i rigsfællesskabet og internationalt
m) aktører, magt, sikkerhed, konflikt og integration i Nordatlanten, Europa og internationalt
n) globalisering og samfundsudvikling

Materiale
- Østergaard, Clemens Stubbe et. al. (2022) International PolitikNU [online] tilgængelig fra: https://ip-nu.systime.dk/
o 1.1 Vi lever i en globaliseret verden: Økonomiske, kulturel og politisk globalisering. Globaliseringoptimister og globaliseringspessimister.
o 1.3 – En verden i opbrud
o 2.1. Realisme
o 2.2. Idealisme
o 2.4 Konstruktivisme
o 9 Sikkerhed, krig og konfliktløsning
o 9.1 Sikkerhedspolitik, sikkerhed og trusler
- Skött, Jakob Sinding & Rasmussen, Jesper Hjarbæk (2022)  ”IP-bogen” [online] tilgængelig fra: https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/index.php?id=135&loopRedirect=1
o 1.5 Hvad er magt i international politik?
- Stubkjær, Anders og Breum, Morten (2018) Hvad er Arktis og hvem er en Arktisk stat. Tilpasset
- Kleist, Mininnguaq (2019) ”Grønlands udenrigspolitik og internationale relationer: Nuværende rammer og mulig udvikling i et selvstændighedsperspektiv” i Politik, årgang 22:1 [online] tilgængelig fra: https://tidsskrift.dk/politik/article/view/114842

- Billa Sondum: Samfundfagsnyt : Tema: Rigsfællesskabet, Når vi springer fra isflage til isflage  
- ”Kinesere er de perfekte medarbejdere”
- Tal fra Grønlands statistik:  Grønlands statistik
- Talte for grønlandsk sælskind i Europa-Parlamentet: https://sermitsiaq.ag/node/103532
- Salget er gået voldsomt ned på fem år: https://sermitsiaq.ag/node/124973
- https://www.royalgreenland.com/da/baeredygtighed/det-sunde-arbejdsliv/tilflyttet-arbejdskraft/
- synsvinkler på Grønlands magt og status: Aftale og delegationsteorien:
Danskernes holdning til rigsfællesskabet: https://glsamf.iatuagaq.iserasuaat.gl/?id=159&loopRedirect=1

https://www.youtube.com/watch?v=i5URJqrpzcI
https://www.youtube.com/watch?v=Gn8z_CvJ_xk

Evaluering:
Forløbet afsluttes med en skriftlig opgave med feedback i både summativ og formativt udgave.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 84 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Massemedier og meningsdannelse

Massemedier og meningsdannelse

Eleverne har startet forløbet med en undersøgelse af befolkningens medievaner, herunder om vi bliver påvirket af nyhederne længere og hvilke former for nyheder der interesserer os. I den forbindelse har eleverne anvendt de 5 nyhedskriterier til at undersøge artiklen: "Breaking News, Vores forhold til nyheder er i opbrud". Eleverne og har også arbejdet med begreberne mis-, des- og malinformation, og forskellige typer af mediepåvirkning.


Indhold
- De fem nyhedskriterier
- Teorier om mediepåvirkning: Kanlyleteorien, totrinshypotesen og referencemodellen
- Mis-, des- og malinformation.


Læringsmål:
a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
b) forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier

Kernestof:

Sociologi:
e) medier og politisk meningsdannelse

Metoder:
Fremlæggelser
Dialogcirkel
Læreroplæg
Gruppearbejde
individuelt arbejde
Skriftligt aflevering
Vendespil


Materiale:
Teorier om meningsdannelse: https://medierogmeningsdannelse.systime.dk/?id=158
Mis-, des- og malinformation: https://www.tjekdet.dk/misinformation-desinformation-og-fake-news-0



Evaluering:
Løbene evaluering i elevfeedback
Summativ og formativ evaluering
Anonym dvaluering af forløbet gennem spørgeskema
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Parti- og vælgeradfærd

Parti- og vælgeradfærd, 2.T, samfundsfag A:
Formål:

Forløbet tager udgangspunkt i, at eleverne arbejder med kernestoffet i læreplanen vedrørende politiske skillelinjer og vælgeradfærd. Eleverne introduceres for en række kernebegreber relateret til disse emner, mens de ligeledes i forløbet vil arbejde med et afsluttende skriftligt produkt med statistiske beregninger. Eleverne vil arbejde med læringsmålene:
a)  anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
b)  forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier
m)  skelne mellem forskellige typer af argumenter, udsagn, forklaringer og teorier
n)  formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af
foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller
o)  formulere – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en
struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi

Indhold:

Eleverne vil, med udgangspunkt i deres eksisterende viden om ideologier, blive familiære med  
højre-venstre skalaen, som vil fungere som et godt udgangspunkt for at illustrere ideologiers og partiers placering i forhold til hinanden, mens de dog også skal forholde sig til, hvordan den typiske politiske skillelinje er anderledes i en grønlandsk kontekst. De vil blive introduceret for skillelinjerne ud fra fordelings- og værdipolitik, men også by/bygd og holdning til selvstændighed. Eleverne vil ydermere forsøge at koble disse holdninger til Minerva-modellen for at forstå, hvordan individers holdninger og værdier hænger sammen med deres levevilkår.

Eleverne vil yderligere arbejde med, hvordan ideologierne kommer til udtryk i konkret politik om værdipolitiske og fordelingspolitiske emner, men ligeledes hvordan partiernes stillingtagen afhænger af flere forskellige faktorer. Eleverne vil i den forbindelse arbejde med Downs Model, Molins Model og Kaare Strøm som teorier om partiers adfærd.  

Eleverne vil arbejde med centrale begreber og teorier om vælgeradfærd, herunder classvoting og issuevoting. Eleverne skal ligeledes stifte bekendtskab med begreberne kernevælger, marginalvælger, class voter, issue voter og Michigan-modellen.


Udgangspunktet for forløbet er en estimeret længde på ca. 20 moduler.  

Metode:

Eleverne vil på tværs af hele forløbet arbejde i forskellige former, hvad enten det er læreroplæg, gruppearbejde, individuelt skrivearbejde, pararbejde, matrixgrupper el.lign. Eleverne vil løbende arbejde på tværs af de taksonomiske niveauer, mens der også over hele forløbet vil ske en bevægelse op i taksonomisk niveau.

Materiale:

Skillelinjer i Grønland: https://glsamf.iatuagaq.iserasuaat.gl/?id=204
Minerva-modellen: https://kommita.systime.dk/?id=205,
Teorier om partiadfærd: https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=167
Teoriet om vælgeradfærd: https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=336

Supplerende stof:


Evaluering:
Forløbet afsluttes med en skriftlig aflevering med beregninger, som elever modtager formativ og summativ feedback på. I evalueringen vurderes det, i hvor høj grad eleverne er i stand til at forstå og anvende teori om partiadfærd til at forklare konkrete partiers handlinger og valg af standpunkt, samt at forstå og anvende teori om vælgeradfærd for at analysere og diskutere valgresultater.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Magtformer og spiralkampagnen

Formål: Eleverne har haft et kortere forløb med 'Spiralkampagnen' i Grønland, som en opfølgning på det forhenværende forløb om kulturelle mønstre.

Indhold: Eleverne har lyttet til Podcasten "Spiralkampagnen" fra DR og besvaret forskellige problemstillinger i forbindelse med Spiralkampagnen. Eleverne har forholdt sig til forskellige problemstillinger induktivt:

- Hvad er spiralkampagnen?
- Hvilke forskellige argumenter har været for at gennemføre spiralkampagnen fra dansk og grønlandsk side?
- Hvilken betydning har den danske stat for spiralkampagnen i Grønland?
- Hvordan har det påvirket det grønlandske samfund og særligt de grønlandske kvinder på:
Makro: (politisk, strukturelt):
Meso: (familie og institutioner):
Mikroniveau: (individet, fysisk og psykisk):

Efter eleverne havde besvaret problemstillingerne skulle de fremstille et kreativt produkt, hvor de besvarede problemstillingerne. Eleverne kunne vælge i mellem: Explainer, Remidiering eller Planche. Efterfølgende har eleverne læst om forskellige magtbegreber: direkte magt, inddirekte magt, ressourcemagt og strukturel magt. De forskellige magtbegreber har eleverne anvendt til at analysere og diskutere spiralkampagnen og hvilken rolle den danske stat har spillet i forbindelse med spiralkampagnen.

Materiale:
*https://www.dr.dk/lyd/p1/spiralkampagnen/spiralkampagnen-1/spiralkampagnen-1-5-4500-spiraler-16122293171
*Hvilke typer magt findes der? https://nationerognationalisme.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=416
*https://knr.gl/da/nyheder/udredning-på-vej-om-spiralkampagnen
*https://sermitsiaq.ag/node/246328


Metode
Eleverne har primært arbejdet induktivt med deres forforståelse og vidensindsamling om spiralkampagnen. Efterfølgende har de fremstillet kreative produkter, som skulle besvare problemstillingerne.

Evaluering:
Eleverne har afsluttende evalueret på forløbet, helt konkret har de evalueret på de forskellige undervisningsmetoder og hvilke metoder de mener har været mest udbytterige for deres læring, samt hvilke metoder, som skal videre til næste forløb.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Metodeforløb



Formål
Elever skal arbejde med brainstorm, idegenerering og derefter formulere en problemstilling.
Eleverne skal formulere to hypoteser til deres problemformuering. De skal arbejde med forskellen på korrelation og kausalitet, og forstå hvordan spuriøse sammenhænge kan påvirke en undersøgelses resultater. De skal formulere operationaliserebare hypoteser og operationalisere deres egne hypoteser. Eleverne skal derefter undersøge deres egne hypotese. Eleverne vælger selv om de vil anvende kvantitativ, kvalitativ eller komparativ metode. Eleverne vælger sig ind på en fremlæggelse om enten kvantitativ eller kvalitativ metode og generer enten interviewguide, spørgeskema og finder registerdata. Dette bruger eleverne til at undersøge de hypoteser som de selv har lavet. De s
Eleverne vurderer og bearbejder deres materialer som ligger grobund for deres resultater. Afsluttende vurderer de deres undersøgelse ud fra begreberne: Validitet, reliabilitet og generaliserbarhed.


Indhold
- Design
- Problemformulering
- Hypotese
- Kausalitet
- Operationalisering
- Afhængig og uafhængig variabel
- Kvantiativ metode
- Kvalitativ metode
- Komparativ metode
-  Reliabilitet
- Generaliserbarhed
- Validitet

Læringsmål:
j) demonstrere viden om fagets rolle og metoder
k) formulere præcise faglige problemstillinger, herunder operationaliserbare hypoteser, og indsamle, vurdere og bearbejde materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
l) anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til kritisk at vurdere undersøgelser og til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser

Kernestof:
o) komparativ, kvalitativ og kvantitativ metode

Materialer
https://metodenu.systime.dk/?id=154

Metode:
Selvstændige undersøgelser
Skriftlige aflevering

Evaluering
Feedback på skriftlig aflevering
Eleverne fremlægger deres undersøgelse i 10-15 minutter og får feedback fra lærer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 Makroøkonomi

Formål:
Forløbet havde til formal at repetere grundlæggende økonomi gennemgået tidligere år, for derefter at beskæftige eleverne med mere avancerede og uddybede økonomiske begreber.

Indhold:
- Det økonomiske kredsløb,
- BNP
- Økonomiske systemer
- De fire søjler
- Økonomisk globalisering
- Nationalregnskab
- Multiplikatoreffekten
- Økonomisk politik
- Pengepolitik
- De økonomiske skoler: Keynes, Monetarisme, Adam Smith

Læringsmål:
f) undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og
diskutere løsninger
g) undersøge og sammenligne samfund på forskellige økonomiske udviklingstrin, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold
h) forklare og diskutere konsekvenser af politisk styring og markedsstyring
formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af
foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller
o) formulere – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en
struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi


Kernestof:
h) velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilt samfund (repetition)
i) økonomiske styringsprincipper, herunder bæredygtig udvikling (repetition)
k) målkonflikter og centrale økonomiske politikker (repetition)
j) makrøkonomiske sammenhænge, multiplikatorvirkningen og styring nationalt, regionalt og globalt
n): globalisering og samfundsudvikling.

Materiale:
- Grønland - Samfund, økonomi og politik https://glsamf.iatuagaq.iserasuaat.gl/?id=1
- matsamf, kapitel 4 https://matsamf.systime.dk/?id=81
- ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi, kapitel 18 https://oekonominu.systime.dk/?id=2269

Metode:
Skriftlig aflevering
Gruppearbejde
Individuelt arbejde
Læreroplæg

Evaluering:
Peerfeedback på skriftlige afleveringer
Formativt løbende - både på skriftligt og mundtligt arbejde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 44 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 17 Kriminalitet

Formål:
Formålet med forløbet var at kombinere sociologi og politik, samt at give eleverne en forståelse, begreber, teorier, og metoder fra de forskellige samfundsvidenskabelige discipliner. Fremgangsmåden skulle gøre eleverne i stand til at undersøge, forstå og diskutere kriminalitet ud fra politik og sociologi.


Indhold:
Sociologi:
- Robert Merton - uoverenstemmelse mellem samfundets mål og midler
- Edward H. Sutherland - Kriminalitet skyldes indlæring af kriminel adfærd
- Travis Hirschi - teorien om social kontrol
- Socialisering (primær, sekundær og dobbelt)
- Risiko- og beskyttelsesfaktorere

Politik:
- Konservatisme (traditionel, socialkonservatisme og nationalisme)
- Liberalisme (klassisk, socialliberalisme og neoliberalisme)
- Socialisme (klassisk, kommunisme, socialdemokratisme)


Læringsmål:

b) Forklare samfundsmæssige problemstillinger ved anvendelse af begreber og enkle teorier
d) Sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
h) formulere fagligt funderede problemstillinger, indsamle, vurdere, og bearbejde materiale til at undersøge problemstillinger og drage konklusioner heraf
i) anvende kvantitative og kvalitative metoder,
j) formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge ved hjælp af enkle modeller, beregninger, tabeller og diagrammer.

Kernestof:

a) identitetsdannelse og socialisering i Grønland og i andre lande,
d) politiske grundholdninger, herunder konservatisme, liberalisme og socialisme, inkl. moderne
fortolkninger
l) komparativ metode og kvantitativ og kvalitativ metode.

Materiale:

Grundbøger:
- ”MetodeNu: Introduktion til samfundsfaglige metoder”
- "Grønland - Samfund, økonomi og politik": https://glsamf.iatuagaq.iserasuaat.gl/?id=1
-  ”Fri eller fortabt?”: https://friellerfortabt.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1
- "Fra drengestreger til bandekrig": https://fradrengestregertilbandekrig.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1

Supplerende:
- https://www.dr.dk/drtv/episode/indefra-med-anders-agger_-herstedvester_53804
- Worlds toughest prisons greenland
- Jibriil Ali: https://www.facebook.com/watch/?v=909706850727851
- https://dkr.dk/flere-/kriminalitet-og-forebyggelse/risiko-og-beskyttende-faktorer

Metode:
Deduktivt med teorier
Læreroplæg
Gruppearbejde
Par-arbejde
Rollespil

Evaluering:
Eleverne vurderes løbende formativt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 18 Kulturelle mønstre

Formål:
Eleverne skulle i forløbet arbejde med indvandring, menneskerettigheder, oprindelige folk og kulturelle forandrindringer med det formål at klæde eleverne med et fagligt grundlag for kunne forholde sig til og deltage i den demokratiske debat om forhold, der er har betydning for demokratiet og samfundsudviklingen.

Indhold:
- Menneskerettigheder
- Integration
- Separation
- Assimilation
- Marginalisering
- Det traditionelle inuit samfund
- Det moderne samfund
- Teoretikere: Max Weber, Emile Durkheim

Læringsmål:
b) forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved
anvendelse af begreber og teorier
e) sammenligne og forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i
sociale og kulturelle mønstre

Kernestof:
f) Social differentiering, kulturelle mønstre, social mobilitet og samfundsforandring

Materiale:
John Berry: Akkulturation: Kan tilgås i materiale under forløbet
Urbanisering: https://glsamf.iatuagaq.iserasuaat.gl/?id=150
Grønlands samfund og kultur i forandring: https://glsamf.iatuagaq.iserasuaat.gl/?id=127
Diskussion af det moderne grønlands udfordringer: https://glsamf.iatuagaq.iserasuaat.gl/?id=178
Kulturmøder og integration: https://glsamf.iatuagaq.iserasuaat.gl/?id=128
Hvad er menneskerettigheder?: https://360.articulate.com/review/content/008de4ad-1cfc-4ec6-b83e-37e7288e96e2/review?fbclid=IwAR27dneugCntoEte3dI3bS_dkeSD5MnCe56NrquQonRXb2Xnp6SbLcHB6w8

Metode:
Film
Pararbejde
Gruppearbejde
Individuelt arbejde

Evaluering:
Løbende formativ evaluering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 19 Amerika i Grønland

Formål:
I kølvandet på Donald Trump Jr's besøg i Nuuk havde forløbet til formål at indkøre eleverne i USA's rolle i Grønland.

Kernestof afdækket:
c) forskellige typer politiske systemer, herunder rigsfællesskabet.
l) Grønlands statsretlige stilling og handlemuligheder i rigsfællesskabet og internationalt
m) aktører, magt, sikkerhed, konflikt og integration i Nordatlanten, Europa og internationalt

Indhold:
Eleverne beskæftigede sig med:
- USA's rolle i Grønland gennem tiden
- USA's nylige, genopståede interesse i Grønland
- Grønlands strategiske betydning i forhold til geo- og sikkerhedspolitik
- Arktisk Råd
- Ilulissat-erklæringen
- Free Association
- Grønlands vej til selvstændighed
- USA's interesse belyst med idealismen og realismen

Materiale:

USA's historiske interesse:
https://kampenomarktis.systime.dk/?id=149#c293
https://kampenomarktis.systime.dk/?id=150
https://kampenomarktis.systime.dk/?id=151

USA's genopståede interesse:
https://knr.gl/da/nyheder/tre-eksperter-usa’s-interesse-handler-om-russisk-oprustning-råstoffer-og-nye-arktiske-havne
https://www.dr.dk/nyheder/indland/groenland-er-afgoerende-usa-af-tre-grunde-men-en-ting-undrer-ekspert-ved-trumps
https://www.sermitsiaq.ag/samfund/usa-har-allerede-kontrol-med-gronland/2176172
https://www.dr.dk/nyheder/udland/trump-vil-have-fingrene-i-groenlands-mineraler-det-har-andre-foer-ham-forsoegt-og
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2025-01-07-derfor-er-groenland-saa-vigtig-for-sagens-tre-hovedpersoner

Arktisk Råd:
https://kampenomarktis.systime.dk/?id=163

Ilulissat-erklæringen:
https://kampenomarktis.systime.dk/?id=162

Free Association:
https://www.dr.dk/nyheder/udland/trumps-tidligere-stabschef-til-dr-usa-skal-tage-alvorlig-snak-med-groenland
https://knr.gl/da/nyheder/model-en-oe-i-stillehavet-er-et-interessant-bud
https://www.diis.dk/publikationer/free-association-groenland-kraeve-svaere-valg

Vej mod selvstændighed:
https://www.information.dk/indland/2025/01/regeringsparti-kraever-afstemning-loesrivelse-groenlands-formelle-vej-selvstaendighed?kupon=eyJpYXQiOjE3MzcxMjIyMjYsInN1YiI6IjU0Mzg5MTo4MjY2NDcifQ.qDxaAhl5-jL5S5gzVBJ3Jw

Idealisme og realisme:
https://ip-nu.systime.dk/?id=1590
https://ip-nu.systime.dk/?id=1589


Metode:
Gruppearbejde
Videopræsentation
Induviduelt arbejde
Skriftligt notat
Læsning

Evaluering:
Formativt (både løbende og på skriftligt arbejde)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 20 Demokrati

Et forløb om demokrati

Formål:
I forbindelse med valget til Inatsisartut har eleverne beskæftiget sig med demokrati. Eleverne har beskæftiget sig med det politiske system i Grønland, EU og USA.

Afdækket kernestof:
b) magt- og demokratiopfattelser nationalt, regionalt og globalt, herunder betydningen af retssystemet

Indhold:
- Diktatur
- Demokrati (Direkte demokrati, repræsentativt demokrati, deltagelsesdemokrati, konkurrencedemokrati)
- Pluralisme
- Eastons model
- Magtens tredeling
- Populisme
- Teorier om populisme (Multi-eliteteori, Elefantkurven)
- EU's opbygning
- EU's demokrati
- USA's demokrati

Materiale:

Diktatur, demokrati, Easton:
https://samfundsfagb.systime.dk/?id=183
https://glsamf.iatuagaq.iserasuaat.gl/?id=182

Magtens tredeling:
https://glsamf.iatuagaq.iserasuaat.gl/?id=179

Pluralisme:
https://demokratiikrise.systime.dk/?id=190

Populisme:
https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=380
https://demokratiikrise.systime.dk/?id=190

Teorier om populisme:
Multi-eliteteori: https://vælgeradfærdogstatistik.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=167
Elefantkurven: https://vælgeradfærdogstatistik.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=166

EU's opbygning:
https://demokrati.systime.dk/?id=200
https://demokrati.systime.dk/?id=201

EU's demokrati:
https://demokrati.systime.dk/?id=202
https://demokrati.systime.dk/?id=205
https://demokrati.systime.dk/?id=206

USA's demokrati:
https://www.dr.dk/nyheder/udland/valg-i-usa-2016/detektor-forstaa-magtens-tredeling-i-usa
https://samfundsfagb.systime.dk/?id=206
https://samfundsfagb.systime.dk/?id=207


Metode:
Gruppearbejde
Individuelt arbejde
Skriftligt arbejde

Evaluering:
Løbende formativt
Elevfeedback på skriftlighed
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 62 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 21 C.R.E.A.M.

Cash Rules Everything Around Me (C.R.E.A.M.)

Et forløb om fattigdom og de afledte effekter heraf.

Afdækket kernestof:
f) Social differentiering, kulturelle mønstre, social mobilitet og samfundsforandring
g) globalisering og samfundsudvikling

Formål:

Et forløb, som havde til formål at undersøge indkomsterne og uligheden herimellem i det grønlandske samfund. Nogle kører i Porsche, andre er hjemløse. Eleverne har beskæftiget sig med forskellige typer af fattigdom, arbejdet med statistik om indkomst og hjemløshed, og anvendt teori til belysning. Eleverne har ligeledes set forholdene sammenlignet med Danmark og USA.



Indhold:

- Absolut og relativ fattigdom
- Gini-koefficient, Lorenz-kurven
- Medianindkomst
- Indkomststatistik i Grønland
- Bourdieu (Kapitaler, habitus, felter)
- Hjemløshed i Grønland, Danmark og USA
- Marx (Klasseteori)
- Piketty (Arbejde og kapital)
- Kuznets (Ulighed som udviklingskendetegn)

Materiale:

Absolut og relativ fattigdom:
https://glsamf.iatuagaq.iserasuaat.gl/?id=138

Bourdieu:
https://samfpåb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=157

Gini-koefficient og Lorenz-kurven:
https://ioa.systime.dk/?id=3734
https://ioa.systime.dk/?id=224

Marx:
https://samfpåb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=364

Piketty:
https://teknologiogsamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=179#c307
https://økonomibogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=181

Kuznets:
https://ioa.systime.dk/?id=3749


Supplerende:
https://stat.gl/publ/da/IN/202201/pdf/2021%20Indkomststatistik.pdf
https://stat.gl/publ/da/SO/202206/pdf/2021%20De%20økonomisk%20udsatte.pdf
https://stat.gl/publ/da/GF/2023/pdf/Grønland%20i%20tal%202023.pdf
https://www.vive.dk/da/temaer/hjemloeshed/
https://www.dr.dk/nyheder/seneste/aldrig-har-der-vaeret-maalt-saa-mange-hjemloese-i-usa-som-i-aar
https://www.uni.gl/media/8386132/den-groenlandske-hjemloesetaelling-2022.pdf


Metode:
Individuelt arbejde
Gruppearbejde
Skriftlig opgave (hypoteser)

Evaluering:
Elevfeedback
Løbende formativt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 22 Mur eller bro?

Et forløb om handel


Formål:

Et forløb som udsprang fra Donald Trumps handelspolitik og pålæggelse af told. Forløbet havde til formål at undersøge, om man i overført betydning bør bygge mur eller bro i det globale samfund. Det vedrørede, om lande bør handle mere eller mindre med andre, og havde til formål at belyse konsekvenserne af begge tilgange.

Afdækket kernestof:

i) økonomiske styringsprincipper, herunder bæredygtig udvikling
k) Målkonflikter og centrale økonomiske politikker

Indhold:
- Merkantilisme
- Protektionisme
- Absolutte fordele (Adam Smith)
- Komparative fordele (Ricardo)
- Faktorudrustningsteori
- Stordriftsfordele

Materiale:

Merkantilisme:
https://ioa.systime.dk/?id=83

Protektionisme:
https://verdenshistorietilhhx.systime.dk/?id=922
https://ioa.systime.dk/?id=740

Absolutte fordele:
https://ioa.systime.dk/?id=763

Komparative fordele:
https://ioa.systime.dk/?id=762

Faktorudrustningteorien:
https://ioa.systime.dk/?id=1764

Stordriftsfordele:
https://ioa.systime.dk/?id=758

Frihandel kontra protektionisme:
https://ioa.systime.dk/?id=3503
https://samfundsfagtilhf.systime.dk/?id=386

Supplerende indhold:
https://nyheder.tv2.dk/business/2025-04-01-handelskrig-eller-befrielsesdag-saadan-kan-trumps-toldmure-ramme-oekonomien
https://nyheder.tv2.dk/udland/2025-04-03-usa-indfoerer-nye-toldsatser-saadan-rammes-mange-lande

Metode:
Gruppearbejde
Individuelt arbejde
Skriftligt arbejde (notat)

Evaluering:
Løbende formativt
Elevfeedback
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer