Holdet 4I BI A (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2025/26
Institution GUX Nuuk
Fag og niveau Biologi A
Lærer(e) Jalinder Kaur, Lærke Kvottrup Nielsen
Hold 2022 BI/I (1I BI A, 2I BI A, 3I BI A, 4I BI A)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvad er liv?
Titel 2 Sexologi
Titel 3 Kost og sundhed i Grønland
Titel 4 Økologi - Opdag havet
Titel 5 Krop og træning
Titel 6 DNA og genetik
Titel 7 Bakterier
Titel 8 Evolution
Titel 9 Proteiner og enzymer
Titel 10 Nervesystem
Titel 11 Muskler
Titel 12 Energistofskiftet
Titel 13 Klimaforandringer
Titel 14 Populationsbiologi
Titel 15 Populationsgenetik
Titel 16 Immunsystemet
Titel 17 Genteknologi
Titel 18 Retsgenetik
Titel 19 Repetition
Titel 20 Forløb#5

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvad er liv?

Introduktion til til faget og emnet celler. Her berører vi hvornår man definerer en organisme til at være "levende" i biologi. Vi arbejder med cellens opbygning og funktion.

Kernestof
- cellebiologi: opbygning af pro- og eukaryote celletyper og membranprocesser

Fokuspunkter
- cellemembranens opbygning, permeabilitet og transport over cellemembranen
- transportprocesser gennem cellen herunder passiv og aktiv transport, og osmose.

Materialer
Biologi i udvikling
- kapitel: Hvad er liv

Forsøg
- Mikroskopering af celler
- Osmose i kartofler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Sexologi

Forløbet om sexologi har fokus på forplantning og seksualitet. Vi arbejder med forplantning på celleniveau (meiose) og arbejder med hvordan et foster udvikles under graviditeten. I forløbet stifter eleverne desuden med kønssygdomme og præventionsmidler.
I forløbet arbejdes der også med hormonel regulering hvor vi tager udgangspunkt i menstruationscyklus. Til slut diskuteres der etiske problemstillinger forbundet med fosterdiagnostik.

Kernestof
- oversigt over kroppens organsystemer
- hormonel regulering og forplantning, herunder graviditet og seksuelt overførte sygdomme

Fokuspunkter
- Seksuel tiltrækning mellem arter
- Mandens og kvindens kønsorganer
- Meiose og mitose
- Cellens livscyklus
- Kromosomtalsmutationer

Materialer
Biologi til Tiden (pdf)
- s. 63-68  
- s. 76-77

Biologi i udvikling
- afsnit: Mandens kønsorganer
- afsnit: Kvindens kønsorganer
- afsnit: Hormoner
- afsnit: Mitose
- afsnit: Cellens livscyklus
- afsnit: Meiose
- afsnit: Når der sker fejl i meiosen
- afsnit: Fosterudvikling
- afsnit: Tilbud om fosterdiagnostik

Biologibogen
- afsnit: Prævention
- afsnit: Kønssygdomme
- afsnit: Bekæmpelse af infektionssygdomme (forskelle på virus og bakterier
- afsnit: Hormoner hos kvinder og menstruationscyklus

Forsøg
- Kan du vælte en tændstikæske med næsen? (Tyngdepunkt)
- Smittespredning i 1.I
- Forsøg med ægløsningstest

Film
- Dokumentar fra DR: De Ufødte Børn
Dialogbaseret undervisning om fordele og ulemper ved muligheden for fosterdiagnostik

Artikler
- "Hvilke af kroppens celler skifter vi oftest ud?" fra Videnskab.dk (https://videnskab.dk/naturvidenskab/hvilke-af-kroppens-celler-skifter-vi-oftest-ud)

Links
- https://www.sexogsamfund.dk/viden/praevention
- https://www.sexlinien.dk/
- Statistikbanken.dk - statistikker om kønssygdomme i Grønland
- Video om mitose ( https://www.youtube.com/watch?v=C6hn3sA0ip0)
- Fosterdiagnostik og etiske overvejelser om denne teknik
https://www.etiskraad.dk/etiske-temaer/assisteret-reproduktion/undervisning-til-grundskolen/oenskebarn/tekster/fosterdiagnostik

Interaktivt spil om mitose og dens faser: https://biomanbio.com/HTML5GamesandLabs/Genegames/mitosismoverpage.html
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 48 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kost og sundhed i Grønland

Forløbet "kost og sundhed i Grønland" giver eleverne et indblik i hvordan det står til med folkesundheden i Grønland. Vi har arbejdet med sundhedsbegrebet i forskellige kontekster (mental sundhed, aktiv livsstil) og energibegrebet i forbindelse med kost.

Kernestof
- makromolekyler: opbygning og biologisk funktion af kulhydrater, lipider og proteiner
- enzymer: overordnet opbygning og funktion
- fysiologi: oversigt over kroppens organsystemer, hormonel regulering

Fokuspunker
- sundhedsbegrebet
- makronæringsstoffer og energibalance
- fordøjelsessystemet
- regulering af blodsukkeret

Materialer
- Befolkningsundersøgelsen i Grønland 2018: Levevilkår, livsstil og helbred (pdf)

Biologi i udvikling, forlag: Systime
Afsnit:
- Kostens energigivende stoffer
- Mineraler, vitaminer og vand
- Energiproduktion - introduktion til respiration
- Fordøjelsen
- Hurtige og langsomme kulhydrater
- Enzymer

Biologibogen
Afsnit:
- Energibalance
- Insulin og glukagon

Diabetesforeningen.dk:
- "Sådan fungerer din krop med diabetes" pdf
- Forskellen på type 1 og type 2-diabetes (https://diabetes.dk/forskning/viden-om-diabetes/forskellen-pa-type-1-og-type-2-diabetes)
- Diabetes 1 og 2 - forskelle og ligheder (link: https://diabetes.dk/forskning/viden-om-diabetes/forskellen-pa-type-1-og-type-2-diabetes)

Andet:
Udregning af ligevægtsindtag (https://fitness-blog.dk/ligevaegtsindtag-beregner/)

Artikel:
Qulaarpaa - Særligt gen giver grønlændere diabetes (https://knr.gl/da/nyheder/s%C3%A6rligt-gen-giver-gr%C3%B8nl%C3%A6ndere-diabetes)

Forsøg:
Forsøg med spytamylase
Blodsukkermålinger
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Økologi - Opdag havet

Formål og indhold:
Fokuspunkter:
- Økosystemers opbygning, herunder fødekæder
- Biotiske og abiotiske faktorer
- Primærproducenter og konsumenter
- Fotosyntese og respiration
- Trofiske niveauer og energistrømme
- Biotopundersøgelse
- Kulstofkredsløbet og forsuring i havene
- Begrænsende faktorer
- Fosforkredsløbet
- Økotoksikologi, herunder bioakkumulation og biomagnificering
- Opbygning af en musling

Eleverne har i dette forløb arbejdet med at forstå økologi i og omkring havet i Arktis, herunder sammenspil mellem arter og mellem arter og deres omgivende miljø. Eleverne har været på felttur ved Inuk Hostels og lavet en biotopundersøgelsen af kystområdet med særligt fokus på abiotiske og biotiske faktorer, primærproducenter og konsumenter og fødekæder, herudover har eleverne dissekeret en blåmusling. Senere i forløbet har eleverne arbejdet med C- og P-kredsløb (kulstofkredsløbet og fosforkredsløbet) med et arktisk perspektiv.

Sidst i forløbet er eleverne blevet bekendte med økotoksikologi, hvor eleverne har lavet forsøget ”Er alkohol skadeligt for karsespirer”. Derudover er eleverne blevet præsenteret for begreberne bioakkumulation og biomagnificering samt har arbejdet med spørgsmålet om hvorfor der findes høje PFAS-koncentrationer hos indbyggerne i Nordøstgrønland.

Kernestof
• Økologi: Samspil mellem arter og mellem arter deres omgivende miljø, energistrømme, C- og P-kredsløb, økotoksikologi

Mangler fra læreplanen: N-kredsløbet er IKKE blevet gennemgået i dette forløb, da det blev vurderet at være for svært for elevernes daværende niveau.

Læringsmål
• Anvende fagbegreber, fagsprog og relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af biologiske problemstillinger
• Tilrettelægge og udføre eksperimenter og undersøgelser i laboratoriet og i felten under hensyntagen til sikkerhed og til risikomomenter ved arbejde med biologiske materiale
• bearbejde data fra kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde hensigtsmæssigt.
• Formulere sig struktureret såvel mundtlig som skriftligt om biologiske emner og give nogenlunde sammenhængende faglige forklaringer

Kernetekster:
Grundbog: Opdag havet - Grundbog (https://undervisning.wwf.dk/grundbog)
Med særligt fokus på følgende afsnit:
Økosystemers opbygning - Afsnit 2.1, 2.2 og 2.3: https://undervisning.wwf.dk/2-okosystemers-opbygning.
Energi og vækst - Afsnit 3.1, 3.2 og 3.3: https://undervisning.wwf.dk/3-energi-og-vaekst
Kulstofkredsløb og forsuring - Afsnit 4.1 og 4.1.1: https://undervisning.wwf.dk/4-stofkredslob
Fosforkredsløbet - Udelukkende afsnittet om fosforkredsløbet: https://undervisning.wwf.dk/eutrofiering-0
Økotoksikologi - Side 149 i Økologibogen - Michael Arvedlund, Lis Ravnsted-Larsen og Anne-Mette Vire.

Forsøg:
- Biotopundersøgelse ved Inuk Hostel - https://undervisning.wwf.dk/biotopundersogelse
- Påvirker forsuring havdyr? - https://undervisning.wwf.dk/pavirker-forsuring-havdyr
- Alkohol er skadeligt for karsespirer - PDF-fil
- Dissektion af en blåmusling – PDF-fil

Supplerende stof:
Film: David Attenborough - Et liv på vores klode

Evaluering:
Skriftlig opgave med og uden hjælpemidler
Videofremlæggelser om fosforkredsløbet
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Journal: Felttur til tidevandszonen 20-09-2023
Fosforkredsløbet - Videoopgave 27-09-2023
Selvstændig skriftlighed - Eksamensopgave 16-10-2023
Økologi test med hjælpemidler 25-10-2023
Omfang Estimeret: 24,00 moduler
Dækker over: 52 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Krop og træning

Formål og indhold:
Fokuspunkter:
• Grønland det mest fysisk aktive land i verden?
• Lungernes funktion og opbygning, samt forståelse for kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL)
• Hjertets funktion og opbygning, herunder blodtryk
• Blodet funktion og indhold, herunder hæmatokritværdi og doping
• Aerob og anaerob energiomsætning og arbejdsformer  
• Kondition, kondital, maksimal iltoptagelse
• Muskel fibertype 1 og 2


Eleverne har i dette forløb arbejdet med emnet krop og træning. Formålet med forløbet var at give eleverne en forståelse for kroppen herunder opbygning og funktionen af lungerne, hjertet, blodets kredsløb og muskler. Emnet er blevet forklaret ud fra forskellige forsøg med udgangspunkt i eleverne. Derudover er eleverne blevet introduceret for aerob (respiration - med ilt) og anaerob (uden ilt) energiomsætning, samt hvilke energiomsætninger eleverne bruger under deres egen træning. Undervejs i forløbet har eleverne lavet fremlæggelser i grupper og individuelt skriftligt arbejde.

Kernestof
• Fysiologi: oversigt over kroppens organsystemer (lunger, hjerte) åndedrætssystemet, blodkredsløb, muskler

Læringsmål:
• Anvende fagbegreber, fagsprog og relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af biologiske problemstillinger
• Tilrettelægge og udføre eksperimenter og undersøgelser i laboratoriet og i felten under hensyntagen til sikkerhed og til risikomomenter ved arbejde med biologiske materiale
• bearbejde data fra kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde hensigtsmæssigt.
• Formulere sig struktureret såvel mundtlig som skriftligt om biologiske emner og give nogenlunde sammenhængende faglige forklaringer

Kernetekster:
Biologi i udvikling (Systime): https://biologiiudvikling.ibog.nucleus.dk
Biologi i udvikling afsnittet Krop og træning (med udtagelse af afsnittet: Kroppens blodkarnet)
BioAktivator, Fysiologi, afsnit 19 Kredsløbet – Blodet og dets bestanddele (https://bioaktivator.systime.dk/?id=1794)

Forsøg:
• Måling af vitalkapacitet med lommespirometer
• Træn som en KOL-patient
• Dissektion af svinehjerte
• Måling af blodtryk i hvile og under arbejde
• Måling af hæmatokritværdi
• Mini forsøg – anaerob kapacitet (mælkesyre i underarmsmusklerne)


Evaluering:
Skriftlig opgave omkring konditionstræning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 38 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 6 DNA og genetik

Fokuspunkter:
DNA, basepar-princip, nukleotider, transskription, translation, proteinsyntese (mRNA og tRNA), genotyper, fænotyper, dominant nedarvning, recessive nedarvning, mutationer (punktmutation, deletion og insertion), ABO-systemet, Rhesus-systemet, gentest, kønsbunden egenskaber, hetreozygot alleler, homozygote aleller, protein

Hvad har eleverne arbejdet med
Eleverne er i dette forløb blevet introduceret for principperne i genetik og molekylærbiologi. Eleverne har i starten af forløbet arbejdet med DNA’s opbygning og funktion i kroppen. Derefter er proteinsyntesen blevet gennemgået, herunder replikation af DNA, transskription og translation, samt mutations formerne punktmutation, deletion og insertion. Eleverne har efterfølgende arbejdet med grundbegreber i genetik, med særligt fokus på genotyper og fænotyper samt krydsningsskemaer (nedarvningsprincipper). Efterfølgende har eleverne lavet blodtype bestemmelser og er blevet introduceret for kønsbundne egenskaber. Tilslut skulle eleverne forholde sig til etiske dilemmaer ved gentest.  

Kernestof:
Genetik og molekylærbiologi: Nedarvningsprincipper, genregulering, replikation, proteinsyntese og mutation.
Kernetekster:
- Biologibogen, Introduktion til DNA, genetik og evolution, link: https://biologibogen.systime.dk/?id=456
- Biologi i udvikling, Opbygning af DNA, link: https://biologiiudvikling.ibog.nucleus.dk/?id=154
- Biologi i udvikling, Introduktion til det centrale dogme, link: https://biologiiudvikling.ibog.nucleus.dk/?id=158
- Biologi i udvikling, Proteinsyntesen, herunder transskription, translation og proteindannelse, link:  https://biologiiudvikling.ibog.nucleus.dk/?id=160
- Biologi i udvikling, Genmutation, link:  https://biologiiudvikling.ibog.nucleus.dk/?id=173
- Biologi i udvikling, Afsnittene: genetik og genetiske egenskaber, krydsningsskemaer, blodtypebestemmelse, stamtavler og kønsbundne egenskaber, link: https://biologiiudvikling.ibog.nucleus.dk/?id=161

Forsøg:
DNA i jordbær
Bestemmelse af blodtyper
Mini forsøg – kan du smage bittert

Evaluering:
Mini fremlæggelser i matrix grupper (proteinsyntese og genetik)

Metode:
Individuelt arbejde, pararbejde, gruppearbejde, fremlæggelse i matrix grupper, dialogbaseret undervisning, eksperimentelt arbejde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 40 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Bakterier

Fokuspunkter:
Cellens opbygning, fokus på bakteriens opbygning, vækstfaktorer, mikrobielvækst, kimfald, patogene, probiotiske bakterier, antibiotika, antibiotika resistente bakterier, eksponentiel vækst

Kernestof:
Mikrobiologi: Vækst, vækstfaktorer, infektionsbiologi og resistens

Hvad har eleverne arbejdet med:
Eleverne har i dette forløb arbejdet med bakterier, deres opbygning, livscyklus og funktion (patogene og probiotiske). I starten af forløbet blev cellernes opbygning (eukaryote og prokaryote celle) gennemgået og under hvilke forhold bakterier vokser bedst (vækstfaktorer). Derudover har eleverne lavet en tegneserie over bakteriernes livscyklus med fokus på den mikrobielle vækstkurve. Tilslut er eleverne blevet introduceret for virkningen af antibiotika og problematikkerne ved at bruge for meget antibiotika (resistente bakterier) og eleverne er kort blevet introduceret for begrebet ”mikrobiom”.

Kernetekster:
Biologi i udvikling, cellernes opbygning, links: https://biologiiudvikling.ibog.nucleus.dk/?id=134 OG https://biologiiudvikling.ibog.nucleus.dk/?id=133
Videnskab.dk, hvad er en bakterie, link:  https://videnskab.dk/naturvidenskab/hvad-er-en-bakterie/
Biologibogen, Opbygning, gram-positive og gram-negative bakterier, link: https://biologibogen.systime.dk/?id=497:
Biologi i udvikling B, Afsnittene: Vækstfaktorer og væksthastighed, Den mikrobielle vækstkurve, Eksponentiel vækst (Generationstid), links: https://biologiiudvikling-b.ibog.nucleus.dk/?id=182 OG https://biologiiudvikling-b.ibog.nucleus.dk/?id=182 OG : https://biologiiudvikling-b.ibog.nucleus.dk/?id=185 OG https://biologiiudvikling-b.ibog.nucleus.dk/?id=184
BioTech Academy, Probiotika – de sunde bakterier, link: https://www.biotechacademy.dk/undervisning/grundskole/bakterier-vira-antibiotikaresistens/probiotika/
Biotech Academy, Antibiotika og resistens, link: https://www.biotechacademy.dk/undervisning/grundskole/bakterier-vira-antibiotikaresistens/antibiotika-og-resistens/

Film:
Hack dit helbred – din maves hemmeligheder (mikrobiom)

Forsøg:
Forsøg med kimfald
Fremstilling af agar
Bakterier i omgivelserne
Forsøg med Håndhygiejne
Kan hvidløg hæmme bakterie vækst (e.coli)



Evaluering:
Fremlæggelser i matrix grupper, selvstændigt skriftlig arbejde (eksamens opgave)



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 40 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 8 Evolution

Formål:
Eleverne skal i dette forløb kunne forstå og gøre rede for Darwins evolutionsteori, samt kunne koble teorien på eksempler med dyr i Arktis. Dertil skal eleverne kunne forklare hvilke tilpasninger dyr i Arktis har fået, på baggrund af evolutionsteorien. Eleverne skal kunne redegøre for begreberne natur-lig selektion, naturlig variation, kunstig selektion og seksuel selektion og komme med eksempler i naturen i Arktis.

Indhold:
I dette forløb vil eleverne først blive introduceret for Darwin evolutionsteori og hvordan den blev fremstillet. Herefter bliver eleverne introduceret for begreberne naturlig variation og naturlig selektion, hvor de i grupper skal arbejde med forståelse af begreberne ud fra et eksempel med sneharere. Elever-ne bliver præsenteret for begreberne seksuel selektion og kunstig selektion, hvor disse begreber bliver forklaret ud fra arktiske dyr, rensdyr og slædehunde. Dernæst skal eleverne bruge begreberne til at forklare forskellige caseopgaver, med forskellige evolutionære udviklinger af arktiske og ikke-arktiske dyr (sæler/søløver, rensdyr, pingviner/fugle, ulve/hunde og krokodiller). Eleverne afslutter forløbet ved at diskutere samfundsmæssige og etiske problematikker ved at DNA-teste slædehunde.
Kernestof:
• Evolutionsbiologi: biologisk variation og naturlig selektion
Læringsmål fra læreplanen der forventes at være opfyldt efter endt forløb:
• Anvende fagbegreber, fagsprog og relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af biologiske problemstillinger
• Indsamle, vurdere og anvende faglige tekster og informationer fra forskellige kilder
• Formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om biologiske emner og give sam-menhængende faglige forklaringer,
• Demonstrere forståelse mellem fagets delområder (økologi, populationsbiologi, genetik)
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder (hypotese testning)
• Anvende fagets viden og metoder til vurdering og perspektivering i forbindelse med sam-fundsmæssige og etiske problemstillinger med biologisk indhold, og til at udvikle og vurdere løsninger
På baggrund af læringsmålene fra læreplanen skal eleverne kunne opnå følgende læringsmål:
• At kunne redegøre for Darwins evolutionsteori
• At kunne redegøre og anvende fagbegreberne: naturlig variation, naturlig selektion, seksuel selektion og kunstig selektion
• At kunne give sammenhængende forklaringer om emnet evolution, både skriftligt og mundtlig
• At kunne anvende evolutionsteorien til at redegøre for udviklingen hos forskellige dyr herun-der dyr i Arktis
• At kunne læse og forstå danske og grønlandske kilder til at forklare forskellige caseopgaver om udviklingen af forskellige dyr
• At kunne inddrage viden fra emnerne genetik, økologi og populationsbiologi til at redegøre for evolutionære processer hos arktiske dyr
• At kunne anvende viden fra forløbet til at vurdere og perspektivere over samfundsmæssige og etiske problematikker ved at DNA-teste slædehunde.

Metoder:
Undervisningen vil i starten af forløbet primært indeholde sekvenser som er deduktiv styret (modul 1-4). Efter introduktion til fagbegreberne vil eleverne blive præsenteret for induktive øvelser, hvor ele-verne bl.a. skal forklare forskellige caseopgaver (modul 7-8) eller unikke evolutionære tilpasninger til dyr der lever i Arktis (modul 5-6). Tilslut skal eleverne selvstændigt kunne inddrage viden fra forløbet og andre forløb til at besvare tidligere eksamensopgaver (9-12) og deltage i en klasse diskussion om samfundsmæssige og etiske problematikker ved DNA-test af slædehunde. Eleverne vil både blive præsenteret for stilladserede fagtekster, videoklip og tegneserier. Derudover vil undervisningen bestå af mange andetsprogsdidaktiske øvelser.  

Materialer:
Biotech Academy. (7. 10 2024). Hentet fra Evolution: https://www.biotechacademy.dk/e-learning/biostriben/grundskole/biostriben-grundskole-evolution/#1516015357576-7563736b-81a5

Caroline-Marie Vandt Madsen, K. H. (2017). Genetik og evolution. I Biologibogen. Systime.
Jørgensen, F. G. (2020). Livets udvikling. I Biologi i udvikling. Nucleus Forlag ApS.
Kristensen, K. (2020). Sermitsiaq.gl. Hentet fra Qeqertarsuaq og Kangerluk udelukkes helt fra Avannaata Qimussersua: https://www.sermitsiaq.ag/kultur/qeqertarsuaq-og-kangerluk-udelukkes-helt-fra-avannaata-qimussersua/186560
Morten Meldgaard, A. J. (2019). QIMMEQ-projektet. Nuuk: Ilisimatusarfik.
Niels Martin Schmidt, M. F. (2024). Kapitel 6: Dyr i Arktis. I Virtuel rejse i Arktiske økosystmer (s. 4-9). www.gem.dk.
Sukkaniunneq/The Race (2019). [Film].
Caseopgaver: Zoo skoletjenesten, link: Evolution og dyrene i Zoo_Cases_0.pdf (skoletjenesten.dk)

Evaluering:
Eleverne vil løbende i forløbet blive evalueret både skriftligt og mundtligt. Efter hver time vil eleverne blive testet i dagens begreber, dette kan ske ved at besvare skriftlige spørgsmål på elevfeedback på Lectio eller OneNote/post it, ved en kahoot eller quizlet live, eller ved gennemgang begreberne på klassen. Eleverne vil blive bedømt på deres mundtlige fremlæggelser som sker i matrix grupper og når jeg kommer rundt til grupperne og snakker med eleverne. Tilslut vil eleverne lave en individuel eksa-mensopgave omkring evolution og økotoksikologi, hvor eleverne vil få karakter for denne opgave.  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Proteiner og enzymer

Fokuspunkter
• Kort repetition af proteinsyntesen (transkription og translation)
• Proteiners struktur, specifikke egenskaber og funktioner
• Enzymer: Enzymatiske hovedklasser og faktorer der påvirker enzymaktiviteten

Eleverne arbejder i dette forløb med at forstå proteiners struktur herunder enzymers funktion og opbygning.
Forløbet startede ud med en repetition af proteinsyntesen (transkription og translation), hvorefter proteinernes strukturer (primær, sekundær, tertiær og kvarternær struktur), specifikke egenskaber og funktion er blevet gennemgået.  
Senere i forløbet blev proteinet enzymer gennemgået. Der var særligt fokus på enzymers opbygning, funktion (påvirkning af reaktionshastigheden) og faktorer der påvirker enzymatisk aktivitet (substratkoncentration, enzymkoncentration, temperatur og pH). De 6 enzymatiske hovedklasser blev kort introduceret.

Kernestof:
Enzymer: Opbygning, funktion, enzymatiske hovedklasser og faktorer der påvirker enzymaktiviteten

Læringsmål:
- Anvende fagbegreber, fagsprog og relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af biologiske problemstillinger
- Tilrettelægge og udføre eksperimenter og undersøgelser i laboratoriet og i felten under hensyntagen til sikkerhed og til risikomomenter ved arbejde med biologiske materiale
bearbejde data fra kvantitative eksperimenter og undersøgelæser og dokumentere eksperimentelt arbejde hensigtsmæssigt.
- Demonstrere forståelse af sammenhænge mellem fagets forskellige delområder
- Formulere sig struktureret såvel mundtlig som skriftligt om biologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer

Kernetekster:
BioAktivator: 47 Fra gen til protein – Det centrale dogme
BioAktivator: 79 Proteiner. Afsnit: Proteinstruktur + pH og temperatur kan påvirke proteiner
Bioaktivator: 77 Enzymer
BioAktivator: 80 Enzymer og reaktionshastighed (undtagen afsnittet: Hæmning og fremning af enzymaktivitet)

Forsøg:
Proteinstruktur: Perler på snor – PDF-fil
Enzymer og reaktionshastigheder: Katalase forsøg – PDF-fil

Skriftlighed:
Eksamensopgave om ”Blodpletter på tøj”
Eksamensopgave forsøg med katalase

Evaluering:
Eksamensopgave om forsøg med enzymet katalase
Video fremlæggelse om enzymer eller proteiner
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 32,00 moduler
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 10 Nervesystem


Fokuspunkter:
Nervesystemet
- Opbygning og funktion
Nervecellen
- Opbygning
- Membranpotentialet og Na+/K+-pumpen
-  Aktionspotentiale
- Synapse
Rusmidler – hvordan påvirker de nervesystemet

Eleverne arbejdede i dette forløb med at forstå opbygningen og funktionen af nervesystemet. Derudover har eleverne lavet et projekt omkring forskellige rusmidlernes effekt på nervesystemet

Kernestof
- Fysiologi: nervesystem

Eleverne opfylder følgende læringsmåling jævnfør lærerplanen:
• Anvende fagbegreber, fagsprog og relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af biologiske problemstillinger
• Tilrettelægge og udføre eksperimenter og undersøgelser i laboratoriet og i felten under hensyntagen til sikkerhed og til risikomomenter ved arbejde med biologisk materiale
• Bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde hensigtsmæssigt,
• Indsamle, vurdere og anvende faglige tekster og informationer fra forskellige kilder
• Formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om biologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer,

Kernetekster
BioAktivator Afsnit 33 Nervesystemet: https://bioaktivator.systime.dk/?id=1217
BioAktivator Afsnit 35 Nervecellen: https://bioaktivator.systime.dk/?id=2944
BioAktivator Afsnit 81 Synapsen (undtagen afsnittet ”signalers styrke”): https://bioaktivator.systime.dk/?id=2740
Biologi i udvikling B-niveau afsnit 2. Nervesystemet (undtagen ”blod-hjernebarrieren” og ”hjernens opbygning”)

Forsøg:
Nerveledningshastighed
Følgende fire forsøg (Forsøg nervesystemet – PDF) er kun kort blevet præsenteret for eleverne
- Følesans på håndfladen og håndryggen
- Knærefleks
- Test af varme- og kuldesanser
- Hvor præcist virker hudens temperatursans?

Evaluering
Eksamensopgave: Kokain
Fremlæggelser af forskellige emner, herunder nervesystemets opbygning, nervecellen, aktionspotentiale, rusmidlerne nikotin og koffein.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 32,00 moduler
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 11 Muskler

Fokuspunkter
- Musklens opbygning
- Muskeltyper
- Muskelfibertyper
- Muskelkontraktion (aktivering af muskel fra nerve til tværbrocyklus)
- Tværbrocyklus
- Muskelstyrke og termoregulering
- Muskler og aldring
- Hypertrofi
- Kost og muskler

Hvad har eleverne arbejdet med
Eleverne arbejder i dette forløb med at forstå opbygningen og aktiveringen af muskelsystemet (muskler). Derudover har eleverne arbejdet med fordele og ulemper ved proteintilskud og muskel hypertrofi (større muskler), samt muskelstyrke og muskelaldring.

Kernestof
- Fysiologi: muskler og nervesystemet
Eleverne opfylder følgende læringsmål jævnfør lærerplanen
• Anvende fagbegreber, fagsprog og relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af biologiske problemstillinger
• Tilrettelægge og udføre eksperimenter og undersøgelser i laboratoriet og i felten under hensyntagen til sikkerhed og til risikomomenter ved arbejde med biologisk materiale
• Bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde hensigtsmæssigt,
*Anvende relevante matematiske repræsentationer, modeller og metoder til beregning, beskrivelse, analyse og vurdering
• Indsamle, vurdere og anvende faglige tekster og informationer fra forskellige kilder
• Formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om biologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer,
*demonstrere forståelse af sammenhænge mellem fagets forskellige delområder (nervesystemet og muskler)

Kernetekster:
BioAktivator: Afsnit 20 Muskelsystemet https://bioaktivator.systime.dk/?id=509
Fysiologibogen – 2.udgave: Afsnit 5 Skelemusklerne (undtagen afsnittene musklens energiomsætning, glycolyse og lactat og muskelaktivitet og sygdomdsforbyggelse) https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/?id=133

Videoer:
https://www.youtube.com/watch?v=VsLH00nYxXU
https://www.youtube.com/watch?v=SoFzP6uAXso

Forsøg
Muskelstyrke og termoregulering
Undersøgelse af sammenhængen mellem muskelstyrke og musklens tværsnitsareal

Evaluering
Tegneserie over muskelaktivering
Video aflevering
Eksamensopgave med peerfeedback
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Energistofskiftet

Fokuspunkter
- Respirationens delprocesser (glykolyse, krebscyklus/citronsyrecyklus og elektrontransportkæden), dannelse af laktat, aerob respiration, anaerob respiration, energiomsætning, RQ-værdi.

Hvad har eleverne arbejdet med:
Eleverne har i dette forløb arbejdet med de 3 delprocesser under respiration, herunder glykolysen, krebs/citronsyrecyklussen, elektrontransportkæden og laktatdannelse (gæring).  Derudover har der været fokus på casearbejde, hvor eleverne har undersøgt hvilke sportsgrene der primært er aerobe og anaerobe, samt fordele og ulemper ved disse energiprocesser. Tilslut har eleverne arbejdet med energiomsætning ved moderat og lav intensitets træning og eleverne er blevet præsenteret for betydningen af RQ-værdien og hvordan den måles og udregnes.

Kernestof:
- Biokemiske processer: carbohydraters intermediære stofskifte, respiration og gæring og arbejdsfysiologi

Eleverne opfylder følgende læringsmål jævnfør lærerplanen:
• Anvende fagbegreber, fagsprog og relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af biologiske problemstillinger
• Tilrettelægge og udføre eksperimenter og undersøgelser i laboratoriet og i felten under hensyntagen til sikkerhed og til risikomomenter ved arbejde med biologisk materiale
• Bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde hensigtsmæssigt,
*Anvende relevante matematiske repræsentationer, modeller og metoder til beregning, beskrivelse, analyse og vurdering
• Indsamle, vurdere og anvende faglige tekster og informationer fra forskellige kilder
• Formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om biologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer,
• Demonstrere forståelse mellem fagets delområder (muskler, nervesystem og energistofskifte)
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder (hypotese testning)

Kernetekster:
Fysiologibogen 2.udgave: Afsnit 5 Skeletmusklerne (kun afsnittene: musklernes energiomsætning og glycolyse og lactat) https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/?id=133
Bioaktivator: Afsnit 84 Idrætsfysiologi https://bioaktivator.systime.dk/?id=2661

Videoer:
Biotech Academy. Alle videoer under afsnittet ”Respiration” https://www.biotechacademy.dk/e-learning/biostriben/gymnasie/biostriben-gymnasie-respiration/

Forsøg:
En syret arm (antallet af klem af en tennis bold på 10 sekunder)
Hvornår dannes laktat? (Laktat og pulsmålinger af bip-test/ Åstands cykel test)

Evaluering:
Delopgave fra eksamenssæt (selvstændigt skriftligarbejde)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Klimaforandringer

Formål: At eleverne bliver introduceret for emnerne biodiversitet, fotosyntese, spektrofotometri, P-kredsløbet og N-kredsløbet, landbruget i Sydgrønland og gletsjermel som løsning på klimaforandringerne.
Indhold:
Eleverne har i dette forløb fokus på økologi, fotosyntese, biodiversitet og landbrug i Grønland. Forløbet starter med en opsamling på grundlæggende økologiske begreber. Derefter bliver eleverne præsenteret for planteceller og de forskellige delprocesser i fotosyntesen (den lysafhængige og den lysuafhængige proces). Hertil har eleverne lavet forskellige forsøg for at bevise fotosyntesen i planter og bestemme klorofylindholdet vha. Spektrofotometri. Eleverne har været på besøg på Natur Instituttet og hørt et oplæg omkring klimaforandringer og hvilken betydning det har for livet i Grønland og biodiversiteten. Herudover er eleverne blevet præsenteret for hvorfor næringsstoffer er vigtige for planter og hvordan næringsstoffer fosfor (p) og kvælstof (N) bevæger sig rundt i et kredsløb. Eleverne er blevet introduceret for landbruget i Sydgrønland og lavet caseopgaver omkring problematikker ved landbruget. Forløbet afsluttes med dokumentar film og kreative fremlæggelser om gletsjermel som en løsning på klimaforandringer.

Kernestof:
• Økologi: biodiversitet og n-kredsløbet
• Biokemiske processer: fotosyntesens overordnet delprocesser
• Eksperimentelle metoder: spektrofotometri,


Læringsmål der forventes at være opfyldt efter endt forløb:
• At kunne redegøre for opbygningen af planteceller og grønkorn
• At kunne redegøre for fotosyntesen overordnet delprocesser (lysafhængige og lysuafhængige/calvin cyklus)
• At kunne redegøre for klimaforandringer i Grønland og konsekvenserne herved
• At kunne anvende viden om klimaforandringer til at vurdere og perspektivere til samfundsmæssige problematikker
• At kunne redegøre for og anvende begreberne: biodiversitet, fotosyntese, N- og P-kredsløbet  
• At kunne give sammenhænge forklaringerne om emnet klimaforandringer, biodiversitet, fotosyntese og P- og N-kredsløbet
• At kunne læse og forstå danske og grønlandske kilder til at forklare forskellige caseopgaver om biodiversitet i Grønland og landbrug i Grønland.
• At kunne inddrage viden om fotosyntese, klimaforandringer, næringsstofkredsløbene (P og N) til at vurdere problematikkerne ved landbruget i Sydgrønland
• At kunne anvende viden fra forløbet til at vurdere og diskutere fordele og ulemper ved at bruge gletsjermel til at løse klimaforandringer.
Forsøg:
• At bestemme klorofylindholdet i forskellig farvede planter vha. spektrofotometri
• At kunne fremstille og forklare teorien bag et forsøg om fotosyntese i spinatblade

Materialer:
BioTech Academy (videoer om fotosyntese, herunder lysprocessen og calvin cyklus), link:  Fotosyntese | Biostriben for gymnasiet | Klik her og læs om fotosyntese (biotechacademy.dk)
Bioaktivator, Kapitel 76 Fotosyntesen Biokemi (A/B), afsnit: Fotosynteseprocessen, Lysprocessen, Mørkeprocessen, link: 76 Fotosyntesens biokemi (B/A) | BioAktivator (systime.dk)
Biologibogen, Kapitel 2 Økologi, stofkredsløb, afsnit: kvælstofskredsløbet og fosforkredsløbet, link: Kvælstofkredsløbet | Biologibogen (systime.dk) + Fosforkredsløbet | Biologibogen (systime.dk)
Biodiversitet i Arktis:
Niels Martin Schmidt, M. F. (2024). Kapitel 6: Dyr i Arktis. I Virtuel rejse i Arktiske økosystmer (s. 16-17). www.gem.dk. Link: Dyr i Arktis (adobe.com)
Gletsjermel:
- Dokumentar: Magisk mudder, DR
- Artikel: Grønlandsk gletsjermel kan hjælpe i kampen mod klimaforandringer – Københavns Universitet (ku.dk)
Landbrug i Sydgrønland
- Side 10- 11 natur.gl/wp-content/uploads/2020/03/DK-Synteserapport-om-landbrug-i-GL.pdf



Evaluering
Eleverne vil løbende blive evalueret både skriftligt og mundtligt gennem forløbet. Efter hver lektion testes de i dagens begreber, enten ved at besvare skriftlige spørgsmål via elevfeedback på Lectio eller OneNote/post-its, gennem en kahoot eller quizlet live, eller ved fælles gennemgang af begreberne i klassen. Eleverne vil også blive vurderet på deres mundtlige fremlæggelser, som finder sted i matrixgrupper samt i de dialoger, jeg har med grupperne undervejs i undervisningen. Afslutningsvis skal eleverne lave en video eller lydoptagelse over en eksamensopgave, som de skal lave sammen i forskellige grupper, hvor eleverne vil få karakterer for denne opgave.  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 30,00 moduler
Dækker over: 39 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Populationsbiologi

Formål
Formålet med dette undervisningsforløb er at give eleverne en forståelse af populationsbiologi, herunder populationsvækst, regulering, samt begreber som habitat, niche, bærekapacitet og forskellige faktorer, der påvirker populationers udvikling. Eleverne skal kunne analysere og forklare, hvordan populationer opretholdes, reguleres og udvikler sig over tid, samt relatere det til konkrete eksempler med moskusokser.

Indhold:
I starten af forløbet vil eleverne repetere artsbegrebet og artsdannelse, derefter bliver eleverne introduceret for populationsbegrebet og population strukturer (jævn, tilfældig eller klumpet).
Herefter vil eleverne arbejde med populationsvækst, hvor eleverne lærer om faktorer, der påvirker populationens størrelse, samt beregner relativ vækst med eksempler som indbyggertal i Paamiut. De introduceres til populationsregulering og faktorer som tæthedsuafhængige (abiotiske forhold som temperatur og nedbør) og tæthedsafhængige faktorer (fødemængde og rovdyr). Begreberne eksponentiel og logistisk vækst gennemgås med en case om moskusokser.
Forløbet afsluttes med at eleverne udarbejder en opgave om moskusokser, hvor de anvender forståelsen af de centrale begreber og fremlægger deres arbejde.

Kernestof:
Læringsmål der vil være opfyldt efter endt forløb:

1. At kunne definere og forklare begreberne: art, population, habitat, niche, eksponentiel og logistisk vækst samt bærekapacitet.
2. At kunne redegøre for og beskrive faktorer, der påvirker populationers vækst og størrelse.
3. At kunne anvende populationsbiologiske begreber i analyser af konkrete eksempler med moskusokser.
4. At kunne udføre simple beregninger af populationsvækst.
5. At kunne diskutere betydningen af populationsregulering, samt hvilken betydning klimaforandringerne har herpå.
6. At kunne reflektere over menneskets rolle i regulering af populationer (klimaforandringer, jagt, veje, hytter osv).

Materialer:
BioAktivator, Kapitel 94: Populationsbiologi, link: https://bioaktivator.systime.dk/?id=3372&L=0

Metoder:
Arbejdsmetoderne inkluderer gruppearbejde, opgaveløsning, diskussioner og projektbaseret arbejde med brug af artikler, videoer og digitale værktøjer.

Evaluering:
Forløbet afsluttes med at eleverne udarbejder en opgave om moskusokser, hvor de anvender forståelsen af de centrale begreber og fremlægger deres arbejde.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Populationsgenetik

Formål:
Formålet med dette undervisningsforløb er at styrke elevernes forståelse af genetiske grundbegreber og introducere dem til Hardy-Weinberg-loven som et værktøj til at beskrive de genotype- og allelfrekvenserne i en tilfældig population. Eleverne skal kunne beregne allelfrekvenser og genotypefrekvenser og forstå de forudsætninger, der kræves for Hardy-Weinberg-ligevægt.

Indhold:
Eleverne vil i starten af forløbet repetere genetiske grundbegreber fx genotype, fænotype, recessiv, dominant, krydsningsskemaer og alleler. Derefter bliver eleverne introduceret for Hardy-Weinberg loven, herunder forudsætninger (regler) for loven og formler der kan bruges til at udregne allelfrekvens og genotypefrekvens. Eleverne får mange forskellige opgaver hvor de skal udregne frekvenserne af genotypen og allelerne i forskellige populationer, herunder fx sygdomsalleler. Afslutningsvis laver eleverne et forsøg med PTC-papir (bitter smag) og laver udregninger på baggrund af forsøget.

Kernestof:
Læringsmål der vil være opfyldt efter endt forløb:
1. At kunne forklare genetiske begreber som genotype, fænotype, dominant og recessiv allel.
2. At kunne redegøre for Hardy-Weinberg-loven og dens forudsætninger (regler).
3. At kunne beregne allelfrekvenser og genotypefrekvenser ved brug af Hardy-Weinberg-formlerne.
4. At kunne anvende Hardy-Weinberg ligevægten til at bestemme genetiske data i forskellige populationer.

Materialer:
BioAktivator, Kapitel 88: Populationsgenetik, link: https://bioaktivator.systime.dk/?id=3184
YouTube video: https://www.youtube.com/watch?v=7S4WMwesMts&t=148s

Metoder:  
Forløbet er primært deduktiv styret. Til slut skal eleverne selv i grupper laver opgaverne om HW-ligevægt og beskrive forudsætninger ved HW-ligevægt.

Evaluering:
Elevernes forståelse vurderes løbende gennem deltagelse i gruppearbejde og diskussioner. Resultaterne fra forsøget med PTC-papir giver eleverne mulighed for at anvende deres viden i en praktisk kontekst, mens den afsluttende konkurrence fungerer som en summativ evaluering af deres færdigheder i at bruge Hardy-Weinberg-loven til beregninger.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Immunsystemet


Formål
At eleverne kan forklare hvad en virus er, dens opbygning og livscyklus. Derudover skal eleverne kunne forklare hvordan immunsystemet fungerer ved en virus/bakterie infektion, samt betydningen af antigener og antistoffer og opdagelsen af vaccination og hvilke typer af vaccination der findes i dag. Tilslut har eleverne lavet fremlæggelser om HIV/AIDS og hvilken betydning det har for immunsystemet samt undersøgt, med forsøget ELISA, om man er smittet med HIV.   
Indhold
Kernestof:
• Fysiologi: Immunsystemet

Læringsmål der vil være opnået efter endt forløb:
• At kunne beskrive og redegøre for opbygningen af en virus og dens livscyklus
• At kunne redegøre for forskellen mellem det indre og ydre immunforsvar (immunsystem).
• At kunne forklare, hvordan kroppen reagerer på virus/bakterie infektioner.
• At kunne beskrive funktionen af T- og B-celler samt antistoffer og antigener.
• At kunne forklare princippet bag forskellige vaccinationstyper.
• At kunne diskutere betydningen af immunsystemets funktion i forbindelse med sygdomme som fx influenza og HIV/AIDS.

Materialer
Biologi i udvikling B-niveau, kapitel 3 (IKKE afsnit: 3.6 Gener koder for antistoffer), link: 3. Immunsystemet | Biologi i udvikling B-niveau
Biotech Academy: Typer af vacciner, link: Typer af vacciner - COVID-19 - Biotech Academy

Metoder:
Forløbet kombinerer deduktiv og induktiv undervisning med fokus på elevaktivering, gruppearbejde og differentierede opgaver. Eleverne arbejder med læsning, videoer, forsøg og cases for at opnå forståelse af immunsystemets opbygning og funktion. Gennem matrixgrupper, virusstafet og praktiske øvelser som ELISA og blodtypebestemmelse opnår eleverne læringsmålene.

Forsøg:
Forsøg: ELISA (enzym linked ImmunoSorbent Assay)
Forsøg: Blodtype bestemmelse med antigener og antistoffer betydning for bloddonation.

Evaluering:
Evalueringen foregår løbende gennem klassediskussioner og gruppearbejde. Eleverne afleverer en kort skriftlig opgave, hvor de beskriver immunresponsen ved en konkret sygdom (fx influenza og HIV). Derudover afsluttes forløbet med en quiz, der fungerer som summativ evaluering og repetition op til terminsprøven.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Genteknologi

Formål
Et dette forløb opnår eleverne en grundlæggende forståelse af genteknologiske begreber og metoder samt deres anvendelser, muligheder og etiske udfordringer. Eleverne skal kunne redegøre for DNA’s opbygning, proteinsyntese og centrale genteknologiske metoder som gensplejsning, kloning, transformation og CRISPR, og anvende deres viden i biologiske og samfundsmæssige kontekster.

Indhold
Forløbet starter med repetition af DNA's opbygning, replikation og proteinsyntesens delprocesser: transskription og translation. Eleverne arbejder derefter med den teknologiske udvikling inden for genteknologi og introduceres for centrale teknikker såsom restriktionsenzymer, plasmider, kloning, gensplejsning og transformation. Via caseopgaver kobles teorien til konkrete anvendelser som produktion af insulin, frosttolerante planter og vaccineudvikling. Eleverne introduceres herefter til CRISPR-teknologien gennem video og diskussion. Forløbet afsluttes med et etisk perspektiv, hvor eleverne gennem en dokumentar arbejder med refleksioner over etiske dilemmaer og evolutionære konsekvenser af genteknologiske indgreb.

Kernestof:
• Genetik og molekylær biologi: genteknologi
• Supplerende stof: bioetik

Læringsmål der vil være opfyldt efter endt forløb:
• At eleverne skal kunne redegøre for DNA's opbygning og replikation

• At eleverne skal kunne beskrive de centrale genteknologiske metoder (gensplejsning, kloning og CRISPR) og vurdere deres funktion og anvendelsesmuligheder indenfor et sundhedsmæssigt perspektiv.

• At eleverne skal kunne analysere og vurdere anvendelser af genteknologi i konkrete biologiske og samfundsrelevante cases

• At eleverne skal kunne diskutere etiske problemstillinger ved brugen af genteknologi og hvilken betydning det har for dyr, mennesker (udviklingen/evolution)

- At eleverne skal kunne forklare forsøget pGLO - transformation, og kunne redegøre for resultaterne ved forsøget
  

Materialer
Genetikbogen A+B, Kapitel 6: Moderne bioteknologi, afsnit: Genteknologiske grundværktøjer, bioteknologi og dyr, kloning. Link: 6. Moderne bioteknologi | Genetikbogen B + A
Caseopgave: Biotech Academy, Genetisk modificering af planter. Link: Genetisk modificering af planter - Biotech Academy
Dokumentar: Unaturlig udvælgelse, afsnit 1: Klip, kopier og indsæt

Evaluering
Eleverne bliver løbende evalueret gennem arbejdsspørgsmål, quizzer og fremlæggelser i matrixgrupper. I løbet af forløbet anvendes også caseopgaver, hvor eleverne skal anvende faglig viden på konkrete problemstillinger. Mundtlig feedback gives både individuelt og i grupper. Forløbet afsluttes med en fælles diskussion om etiske dilemmaer og eleverne afleverer en individuel video over en selvvalgt genteknologisk metode samt refleksion af genteknologiens fordele og ulemper. m

Forsøg: pGLO - Transformation
Eleverne har lavet det genteknologiske forsøg med pGLO og bakterier. Dog lykkedes det ikke at få lavet selvlysende bakterier hvorved resultaterne blev analyseret teoretisk og fejlkilder fra forsøget blev gennemgået.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Retsgenetik

Formål
Formålet med dette forløb er at eleverne bliver introduceret for forskellige metoder der kan bruges til at opklare et mord. Herunder PCR(polymerase chain reaction) og gel elektroforese (adskillelse af DNA).

Fokuspunkter
- Opbygning af DNA
- Replikation
- PCR (polymerase chain reaction)
- Gelelektroforse

Materialer
Bøger:
Biologi i udvikling B-niveau, Kapitel 8: på opdagelse i generne, afsnit 8.6: Genteknologiske undersøgelser (IKKE afsnit 8.6.3 og 8.6.4). Link: 8.6 Genteknologiske undersøgelser | Biologi i udvikling
Biotech Academy, Polymerase chain reaction (PCR), link: Polymerase chain reaction (PCR) - Biotech Academy
Biotech Academy, Gelelektroforese, link: Gelelektroforese - Biotech Academy

Videoklip:
Biotech Academy, PCR, link: PCR on Vimeo
Biotech Academy, Gelelektroforese, link: Gelelektroforese on Vimeo

Metoder
• Forsøg: Gelelektroforese, adskillelse af DNA stykker. (Pga. Manglende restriktionsenzym var det ikke muligt at analysere på klassens resultater, men klassen blev introduceret for andre resultater)  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 19 Repetition

Formål
At gennemgå udvalgte forløb, herunder både skriftligt, i form af eksamensopgaver og mundtligt i form af tidligere mundtlige eksamensspørgsmål

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 20 Forløb#5

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer