Holdet 2023 Me/O - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution GUX Nuuk
Fag og niveau Mediefag B
Lærer(e) Hanne Sørensen, Line Mejlvang
Hold 2023 Me/O (2O Me B, 3O Me B)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Genreteori, fakta og fiktion
Titel 2 Filmiske virkemidler
Titel 3 Elevproduktioner
Titel 4 Krimiforløb
Titel 5 Kortfilm
Titel 6 Dokumentarfilm
Titel 7 Repetition
Titel 8 Filmiske virkemidler og Kortfilm - repetition
Titel 9 Filmens historie
Titel 10 Gysergenren og lydforløb
Titel 11 Praktisk produktion øvelse
Titel 12 Eksamens produktion
Titel 13 Repetition
Titel 14 Repetition mediefag B

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Genreteori, fakta og fiktion

Vi har arbejdet med genrebegrebet, herunder genremarkører, genreetiketter, genrekonventioner, fakta-, fiktion- og blandingskoder samt kontrakter og autenticitetsmarkører.

Eleverne har fået kendskab til, hvordan vi analytisk arbejder med genrebegrebet og forskellen på fakta og fiktion, og hvordan disse kan kombineres med henblik på forskellige udtryk. Eleverne har arbejdet med ukendte citater, hvor de har skulle identificere genremarkører og etiketter, og udpege hvor og hvorfor der er elementer af fakta og fiktion.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Filmiske virkemidler

Eleverne er blevet introduceret til filmsprogets terminologi og de filmiske virkemidler. Undervejs i forløbet har eleverne lavet kreative, små øvelser for at træne anvendelsen af de filmiske virkemidler i praksis.

Eleverne har arbejdet med:
- Billedbeskæringer
- Perspektiver
- Billedkomposition
- Kamerabevægelser
- Lyd
- Lys
- Klipning

Vi har brugt grundbogen "Levende billeder", systime.
Som afslutning på forløbet så vi filmen "Underverden" (2017), da grundbogen tager udgangspunkt i stilbilleder og eksempler på de filmiske virkemidler i netop den film.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Elevproduktioner

Eleverne har selv planlagt, udarbejdet og gennemført deres første miniproduktion i faget, hvor fokus har været på, at de får trænet deres anvendelse og viden om genrer og filmiske virkemidler, fra de forrige forløb.

Krav til produktionen:
1. Ca. 4 personer i hver gruppe.
2. Klar rollefordeling – hvem er instruktør, hvem filmer, hvem er skuespillere, hvem redigerer osv.
3. Fiktionsfilm. I bestemmer selv genre.
4.Tydelig brug af filmiske virkemidler. I skal have tænkt over lyd, lys, billedbeskæringer, perspektiver, billedkompositioner, FEMO, kamerabevægelser og klipning.
En klar handling med en begyndelse, midte og slutning. Der skal desuden være et tydeligt vendepunkt for hovedpersonen i filmen.
5. 3-4 minutters varighed

Eleverne har brugt skolens optageudstyr og redigeret på skolens computere i programmet Final Cut Pro.

Læringsmål i praksis, jf. Læreplanen:
- Betjene optage- og redigeringsudstyr
- Planlægge og gennemføre en medieproduktion i grupper
- Udarbejde synopsis og storyboard
- Anvende filmsprogets terminologi i forbindelse med en medieproduktions faser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Krimiforløb

Eleverne har arbejdet med krimigenren og har haft fokus på genremarkører og genrekonventioner, undersøgt det stilistiske udtryk for genren, er blevet introduceret for dramaturgiske begreber som suprise, suspense, set-up/pay-off, fremdriftskomponenter og dramaturgiske modeller som seriebuer og berettermodellen.

Vi har haft fokus på Nordic noir og har i undervisningen set og arbejdet med:
- "Forbrydelsen", afsnit 1, sæson 1, (2007), DRTV
- "Kastanjemanden", afsnit 1, (2021), Netflix

Gennem komparativ analyse har eleverne undersøgt forskelle og ligheder på de to krimiserier med henblik på detektivrollen, filmiske virkemidler, dramaturgi og tema.

Afslutningsvist så vi filmen "Promising Young Woman" (2020) af Emerald Fennell, hvor vi havde særligt fokus på dramaturgi, og eleverne anvendte berettermodellen til at undersøge filmens udvikling, vendepunkter og opbygning.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Kortfilm

Eleverne har i dette forløb arbejdet med kortfilmen som filmtype. Teoretisk har eleverne arbejdet med Raskins 7 parametre, og analyseret og vurderet eksempler på kortfilm i undervisningen ud fra denne teori.
Derudover har eleverne arbejdet med den dramaturgiske model: tre-akter-modellen med henblik på kortfilmens struktur og dramaturgiske opbygning.

Overordnet har eleverne arbejdet med tre former for kortfilm:
- Slice of life kortfilm
- Klassisk fortællende kortfilm
- Eksperimenterende kortfilm


Materialer gennemgået i undervisningen:
- "Pistol", Andreas Thaulow (2016)
- "Forgive Us Our Trespasses", Ashley Eakin (2022), Netflix
- "Ivalu", Anders Walter og Pipaluk Kreutzmann Jørgensen, (2022)
- "Habana" Édouard Salier (2014)

Efter det teoretisk-analytiske arbejde, har eleverne selv skulle planlægge og gennemføre en kortfilmsproduktion i grupper. Dette fungerede som deres pilotproduktion.
Filmene blev vist ved en fælles screening på holdet med feedback fra elever og lærer.

Kernestof:
- Filmsprogets terminologi
- Forskellige dramaturgiske modeller og fortælleforhold
- Forskellige analysemetoder
- Centrale genrer og programtyper
- Produktionstilrettelæggelse, herunder synopsis og storyboard,
- Optageprincipper og optageteknik og
- Redigeringsprincipper og redigeringsteknik.

Supplerende stof:
- Kapitlet "Kortfilm" fra "Tusagassiutilerineq - Mediefag GUX", Systime
- "SHORTS - kortfilm i undervisningen", Systime
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Dokumentarfilm

Forløbet om dokumentargenren har været opdelt i to dele: først en teoretisk-analytisk del og afslutningsvist en praktisk del.

Den teoretisk-analytiske del af forløbet:
Eleverne har arbejdet med fire undergenre, og set forskellige dokumentarserier og dokumentarfilm tilhørende undergenrene:

Den observerende dokumentar:
- "The deepest breath", (2023), Netflix
- "Hemmeligheder fra Nuuk" (2017), DRTV

Den poetiske dokumentar:
- "Tsumu - Hvor går du hen med dine drømme?" (2022), DRTV

Autoritativ dokumentar:
- "The social dilemma" (første 45 minutter), Netflix (2020)

Deltagende dokumentar:
- "Operation X: Milliardæren og den døde direkter " (2021), TV2

Fokus har været på genrens karakteristika, brug af autenticitetsmarkører og fiktionskoder samt kommunikation og formidling. Derudover har der været fokus på dokumentarens subjektivitet og vinkling.

Den praktiske del af forløbet:

Eleverne skulle anvende deres viden fra den teoretiske del, og selv lave deres egne dokumentarfilm ud fra en af undergenrene.

Krav:
1) Klar undergenre (autoritativ, deltagende, observerende, poetisk)
2) Målgruppe + budskab - hvad skal publikum bruges jeres dokumentar til?
3) Interviewformer - konfronterende, ekspert, erfaring
4) Tydelig brug af autenticitetsmarkører
5) Ca. 2-3 i hver gruppe. Længde: min. 5 minutter.

Læringsmål jf. læreplanen:
Teoretisk-analytisk:
- Anvende filmsprogets terminologi i forbindelse med analyse af film og tv-produktioner
- Redegøre for, hvad der karakteriserer fakta, fiktion og blandinger mellem disse former
- Redegøre for centrale genrer og programtyper
- Anlægge et historisk, kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv på film og tv-programmer

Praksis:
- Anvende optage- og redigeringsudstyrets udtryksmuligheder selvstændigt og nuanceret
- Planlægge og gennemføre en produktion i grupper
- Anvende viden om dramaturgi i udformningen af fakta- og fiktionsproduktioner
- anvende og redegøre for principper og arbejdsmetoder i tilrettelæggelsen af fakta- og
fiktionsprogrammer

Supplerende stof:
- Kapitlet "Dokumentargenrer" i: Levende billeder, Systime
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Repetition

Gennem små optage- og redigeringsopgaver og kreative øvelser har eleverne repeteret filmiskevirkemidler, dramaturgi og fortælleforhold.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Filmiske virkemidler og Kortfilm - repetition

Eleverne har i dette forløb arbejdet med kortfilmen som filmtype. Teoretisk har eleverne arbejdet med Raskins 7 parametre, og analyseret og vurderet eksempler på kortfilm i undervisningen ud fra denne teori.
Derudover har eleverne arbejdet med den dramaturgiske model: tre-akter-modellen med henblik på kortfilmens struktur og dramaturgiske opbygning.

Overordnet har eleverne arbejdet med tre former for kortfilm:



Materialer gennemgået i undervisningen:




Kernestof:
- Filmsprogets terminologi
- Forskellige dramaturgiske modeller og fortælleforhold
- Forskellige analysemetoder
- Centrale genrer og programtyper
- Produktionstilrettelæggelse, herunder synopsis og storyboard,
- Optageprincipper og optageteknik og
- Redigeringsprincipper og redigeringsteknik.

Supplerende stof:
- Kapitlet "Kortfilm" fra "Tusagassiutilerineq - Mediefag GUX", Systime
- "SHORTS - kortfilm i undervisningen", Systime
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Filmens historie

Vi skal se på de levende billeders historie fra de første filmforsøg i slutning af 1800-tallet over stumfilmen, talefilmens, farvefilmens udvikling til de digitale mesterværker vi kender i dag.

Filmisk laver vi nogle nedslag i russiske montage, tysk ekspressionisme, italiensk neorealisme, fransk nybølge, new Hollywood og dogmefilmene fra Danmark.

E-bog: Levendebilleder - systime - Fase 1 - 4 : "Hovedlinjer i fiktionsfilmens historie"
Plan for forløb med filmhistorie

Modul 1-2: Introduktion til filmens vigtigste perioder:
Læsning: Levende billeder – Filmhistorie: Den tidlige film
Film: Life of an American Fireman og filmessay i Levende billeder i Systime
Øvelse: Redegør for brugen af filmiske virkemidler – og især redegør for de ting man kunne have gjort bedre i dag?



3-6 Fordelling af gruppe der arbejder på fremlæggelse i Padlet
Først omgang research på nettet: Find vigtigste fakta: årstal, personer, film (find youtube klip, billeder osv).
Læs kapitlet om jeres ”bølge” i bogen.
7-8: Russisk montage og tysk ekspressionisme: Fremlæggelse og citater
9-10 Italiensk neorealisme: Oplæg og citater
11-12: Fransk Nybølge
13-14: New Hollywood
15-16: Dogme
4 ekstra moduler til at se små filmklip kategoriseret ud fra filmhistorie:
Lúmiere brothers - first screenings
Trip to the moon - Georges Melies
The great train robbery 1903 - Edwin S.Porter
Battleship Potempkin - The Carnage - Sergei Eisenstein - Montage
The films of Carl Th.Dryer
400 Blows - film of Francois Truffaeut
Un Femme Coquette - Jean Luc Godard



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Gysergenren og lydforløb

Gyserforløb er baseret på e-bog af Erling Sørensen: Genrefilm og filmgenre - horror kapitlet, systime

De har læst om horrorfilms struktur, ikonografi og undergenre samt lært at kende forskel på horrofilm og thriller. Eleverne analysere ud fra filmcitater med dets anslag og lydbrug, samt filmiske virkemidler og filmhistorie:

Psycho, 1960 af Alfred Hitchcock - bad scenen

A Quiet place af John Krasinski 2018, dets anslag

De har også set følgende gyserfilm for at se forskel på det internationale og nationale struktur og ikonografi samt dramaturgiske forhold indenfor horror film.

Japansk film : Ringu fra 2001 af Hideo Nakata

Amerikansk film:

Dansk film:

Grønlandsk film:

til sidst har de lavet en pilotproduktion gyser kortfilm på max 4 min. ved hjælp af dets struktur og dramaturgi.


Læringsmål og kernestof :

a) anvende filmsprogets terminologi i forbindelse med analyse af film og tv-produktioner,
b) redegøre for forskellige dramaturgiske modeller og fortælleforhold,
c) anvende forskellige analysemetoder,
h) produktionstilrettelæggelse, herunder udarbejdelse af synopsis, manuskript og storyboard,
i) optageprincipper og optageteknik,
j) redigeringsprincipper og redigeringsteknik
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Eksamens produktion

Eleverne har fået ialt 16 moduler til at lave kortfilm indenfor hvad de selv har valgt af genre.

De har læst og brugt som produktionsfaserne fra levende billeder systime under kapitlet:

Præproduktion:
- at samarbejde om et medieproduktion
- ideudvikling - hvordan
- valg af medieproduktion
- vejen videre til ide udvikling
- undersøgende forberedelser

de har lavet øvelser og lavet film under disse underkapitler og lavet synopsis



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Repetition

Eleverne har gennemgået 3 længere teoritisk-analytisk forløb som er:

1. Krimiforløb
2. Dokumentargenre med 3 store dokumentarfilm
3. Filmhistorie

små forløb er følgende: som supplerende DOG også kan komme op til eksamen med dem

- kortfilm: shorts fra e-bog
- Gysergenre med lydforløb

disse skal de repetere i løbet af 3 uger. Her er fokus på deres kortfilm fremlæggelse og individuel eksamen træning

Eleverne kan komme op i deres 3 store forløb - indenfor disse genre til individuelt eksamen - hvis de bliver trukket til eksamen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Repetition mediefag B

Her skal eleverne repetere de 3 store teoritisk-analytisk forløb, som er:

1. Krimiforløb

2. Dokumentarforløb

3. Filmhistorie

alle repetitioner skal foregå med analytisk øvelser som er tilegnet til individuelt eksamen
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer