Holdet 2023 Me/P - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution GUX Nuuk
Fag og niveau Mediefag B
Lærer(e) Hanne Sørensen
Hold 2023 Me/P (2P Me B, 3P Me B)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Filmiske virkemidler
Titel 2 Dramaturgi
Titel 3 Dokumentarfilm - og faktaproduktioner
Titel 4 Dramaturgi
Titel 5 Filmiske virkemidler og Kortfilm
Titel 6 Filmens historie
Titel 7 Gysergenren og lydforløb
Titel 8 Praktisk produktion - øvelse
Titel 9 eksamensproduktion
Titel 10 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Filmiske virkemidler

Eleverne er blevet introduceret til forskellige filmiske virkemidler. Formålet med forløbet har været, at eleverne fik kendskab til virkemidlerne så de både kan anvende dem som analytisk-teoretiske værktøjer og til praktisk produktion af egne film.

Indledningsvis arbejdede eleverne med fire nøglebegreber; frame, indstilling, scene og sekvens.
Eleverne har derudover stiftet bekendtskab med:
Beskæringer (supertotal, total, halvtotal, halvnær, nær og ultranær) Perspektiver (fugl-, frø- og normalperspektiv samt kælkede linjer)
Kamerabevægelser (tilt, panorering, travelling)
Zoom
Lyd (diegetisk og ikke-diegetisk lyd samt off screen lyd)
Lys (high-key, low-key, modlys og reallys)
Kontinuitetsklipning (klip på blikretning, reaction shots, shot-reverse-shot, klip på bevægelse, krydsklipning og parallelklipning)
Montageklipning (klip på symboler, klip på kontraster og montagesekvenser)
Overgange mellem indstillinger (mest til praktisk brug)
Komposition (lidt om to-skud, trekantskomposition og komposition i dybden)


Undervejs har eleverne arbejdet med øvelser til virkemidlerne, fx lave deres egne lyddesigns til en given følelse/stemning, taget billeder med deres mobiltelefoner af beskæringer og perspektiver mm.

Som evaluering og opsamling på forløbet har eleverne udfyldt et begrebsark med hver deres emne, som de har præsenteret for de øvrige emner i matrix grupper
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Dramaturgi

Dramaturgi og fortælleforhold

Dette emne giver eleverne viden om, hvordan fortællinger i levende billeder er bygget op og fortalt. De bliver præsenteret for en hel række af de elementer, som tilsammen skaber 'den gode historie': Tema, præmis, plot og karakterer. Dertil forskellige fremdriftskomponenter og modeller, der giver overblik over struktur og forløb i både klassiske fiktionsfilm, dokumentarer, serier, korte medieproduktioner og interaktive formater som computerspil.

Vi skal i dette forløb se på hvordan man laver spændende film, vi skal se en film og dens forskellige karakterfunktioner. Vi skal se på fremdrift og spænding som f.eks set up og pay off, samt suspense, surprise varsel samt tidsfrist.

Derudover skal vi se på en af de vigtigste dramaturgiske modeller: Plot-point modellen og bølgemodellen

vi har set følgende serie fra HBO : som vi har analyseret ud fra dramaturgi

CHERNOBYL

vi læser følgende e-bog om Dramaturgi:

Levende billeder: Under afsnit : Analyse af levende billeder - Dramaturgi og fortælleforhold


Derudover skal vi også filme en scene hvor vi selv prøver tingene af - kan vi lave nogle spændende historier via disse dramaturgiske greb?
deres kort produktion er min.4 min.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Dokumentarfilm - og faktaproduktioner

Vi skal arbejde med dokumentarfilm og faktaproduktioner.

Dette afsnit giver eleven viden om dokumentaren som genre. De vil blive præsenteret for en række undergenrer og for, hvad der kendetegner dem. Kendskabet til de dokumentariske undergenrer gør eleverne i stand til at analysere de dokumentarer, de møder og til at kunne forholde sig undersøgende og kritisk til dem.

vi skal se en bestemt dokumentarfilm og tale om dets betydning i samfundet. Læringsmål er benyttet:
d) redegøre for, hvad der karakteriserer fakta, fiktion og blandinger mellem disse former,
e) redegøre for centrale genrer og programtyper,


Følgende har vi set og analyseret ud fra dokumentarformer:

- Súme; Lyden af revolution af Inuk Silis Høegh, 2014 (autoritative dokumentargenre)

- Børnene i Putins Losseplads af Hanna Polak, 2014 (observerende dokumentargenre)

- Blue mission : Fisher Stevens, Richard Nixon, januar 2014 fra netflix

i slutprodukt har eleverne lavet en mikro dokumentarfilm på 1 min. hvor de har som gruppe blandet de 7 undergenre og med rasle taget 1 undergenre og ud fra den, har de selv udført tema og hvad de skal filme om.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 43 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Dramaturgi

Dramaturgi og fortælleforhold

Dette emne giver eleverne viden om, hvordan fortællinger i levende billeder er bygget op og fortalt. De bliver præsenteret for en hel række af de elementer, som tilsammen skaber 'den gode historie': Tema, præmis, plot og karakterer. Dertil forskellige fremdriftskomponenter og modeller, der giver overblik over struktur og forløb i både klassiske fiktionsfilm, dokumentarer, serier, korte medieproduktioner og interaktive formater som computerspil.

Vi skal i dette forløb se på hvordan man laver spændende film, vi skal se en film og dens forskellige karakterfunktioner. Vi skal se på fremdrift og spænding som f.eks set up og pay off, samt suspense, surprise varsel samt tidsfrist.

Derudover skal vi se på en af de vigtigste dramaturgiske modeller: Plot-point modellen og bølgemodellen

vi har set følgende serie fra Netflix  : som vi har analyseret ud fra dramaturgi

Dronning Gambit - Queens Gambit, sæson 1.

vi læser følgende e-bog om Dramaturgi:

Levende billeder: Under afsnit : Analyse af levende billeder - Dramaturgi og fortælleforhold


Derudover skal vi også filme en scene hvor vi selv prøver tingene af - kan vi lave nogle spændende historier via disse dramaturgiske greb?
deres kort produktion er min.4 min.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Filmiske virkemidler og Kortfilm

Eleverne har i dette forløb arbejdet med kortfilmen som filmtype. Teoretisk har eleverne arbejdet med Raskins 7 parametre, og analyseret og vurderet eksempler på kortfilm i undervisningen ud fra denne teori.
Derudover har eleverne arbejdet med den dramaturgiske model: tre-akter-modellen med henblik på kortfilmens struktur og dramaturgiske opbygning.

Overordnet har eleverne arbejdet med tre former for kortfilm:



Materialer gennemgået i undervisningen:




Kernestof:
- Filmsprogets terminologi
- Forskellige dramaturgiske modeller og fortælleforhold
- Forskellige analysemetoder
- Centrale genrer og programtyper
- Produktionstilrettelæggelse, herunder synopsis og storyboard,
- Optageprincipper og optageteknik og
- Redigeringsprincipper og redigeringsteknik.

Supplerende stof:
- Kapitlet "Kortfilm" fra "Tusagassiutilerineq - Mediefag GUX", Systime
- "SHORTS - kortfilm i undervisningen", Systime
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Filmens historie

Vi skal se på de levende billeders historie fra de første filmforsøg i slutning af 1800-tallet over stumfilmen, talefilmens, farvefilmens udvikling til de digitale mesterværker vi kender i dag.

Filmisk laver vi nogle nedslag i russiske montage, tysk ekspressionisme, italiensk neorealisme, fransk nybølge, new Hollywood og dogmefilmene fra Danmark.

E-bog: Levendebilleder - systime - Fase 1 - 4 : "Hovedlinjer i fiktionsfilmens historie"
Plan for forløb med filmhistorie

Modul 1-2: Introduktion til filmens vigtigste perioder:
Læsning: Levende billeder – Filmhistorie: Den tidlige film

Eleverne har lært følgende bølge:

1. Russisk montage
1.1. Rashomon effekt
2  Italiensk neorealisme:
3. Tysk ekspressionisme
4. Fransk Nybølge
5. Indiewood film
6: New Hollywood
7: Dogme 95

6 ekstra moduler til at lave en rashomon effekt på ca. 2 - 3 min.

de har haft resume af strømningerne og fremlagt med fælles diskussioner af faserne. Vi har set små filmklip fra hver bølge.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Gysergenren og lydforløb

Gyserforløb er baseret på e-bog af Erling Sørensen: Genrefilm og filmgenre - horror kapitlet, systime

De har læst om horrorfilms struktur, ikonografi og undergenre samt lært at kende forskel på horrofilm og thriller. Eleverne analysere ud fra filmcitater med dets anslag og lydbrug, samt filmiske virkemidler og filmhistorie:

Psycho, 1960 af Alfred Hitchcock - bad scenen

A Quiet place af John Krasinski 2018, dets anslag

De har også set følgende gyserfilm for at se forskel på det internationale og nationale struktur og ikonografi samt dramaturgiske forhold indenfor horror film.

Japansk film : The Eye Gin Gwai fra 2001 af instruktørene: Danny Pang og Oxide Chun Pang

Amerikansk film:

Dansk film:

Grønlandsk film:

til sidst har de lavet en pilotproduktion gyser kortfilm på max 4 min. ved hjælp af dets struktur og dramaturgi.


Læringsmål og kernestof :

a) anvende filmsprogets terminologi i forbindelse med analyse af film og tv-produktioner,
b) redegøre for forskellige dramaturgiske modeller og fortælleforhold,
c) anvende forskellige analysemetoder,
h) produktionstilrettelæggelse, herunder udarbejdelse af synopsis, manuskript og storyboard,
i) optageprincipper og optageteknik,
j) redigeringsprincipper og redigeringsteknik
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Praktisk produktion - øvelse

Eleverne her skal lærer at tilrettelægge en film produktion fra bunden af, med øvelser af at lave synopsis, manuskript og storyboard.

Eleverne bruger mest deres mobil og har deres egen redigeringsprogrammer, men nogle øvelser øves - de øver sig også i optageteknik om de filmiske begreber, og forløb de har lært.

E-bog til benyttelse af dette forløb:

https://levendebilleder.systime.dk/?id=130
Levende billeder - grundbog i mediefag: Praktisk produktion fra ide til distribution


Kernestof:
h) produktionstilrettelæggelse, herunder udarbejdelse af synopsis, manuskript og storyboard,
i) optageprincipper og optageteknik,
j) redigeringsprincipper og redigeringsteknik og
k) kommunikationsforhold og formidling.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 eksamensproduktion

Eleverne har dannet grupper og skal til at gå igang med deres eksamensproduktion.

der skal arbejdes i tre faser - dvs. tre uger:

1.fase: Præproduktion
2.fase: produktion
3.fase: postproduktion

Disse faser er lig med uger - der skal intensivesere produktion, da deres kortfilm skal vises i GUX film festival

e-bog: fortsæt bruges Levende billeder: praktisk produktion

Kernestof:
Praksis:
m) redegøre for faserne i arbejdet med en produktion,
n) udarbejde synopsis, manuskript og storyboard,
o) anvende viden om dramaturgi i udformningen af fakta- og fiktionsproduktioner,

redegøre for forholdet mellem produktionens form og indhold, formidlingssituation og
målgruppe og
r) forholde sig analytisk til produktionsprocessen og deres egen produktion.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Repetition

Eleverne har gennemgået 3 længere teoritisk-analytisk forløb som er:

1. Dramaturgi med Chernobyl og Dronning Gambit
2. Dokumentargenre med 3 store dokumentarfilm
3. Filmhistorie

små forløb er følgende:

- kortfilm: shorts fra e-bog
- Gysergenre med lydforløb

disse skal de repetere i løbet af 3 uger. Her er fokus på deres kortfilm fremlæggelse og individuel eksamen træning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer