Holdet 2023 Kf/O - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution GUX Nuuk
Fag og niveau Kulturforståelse B
Lærer(e) Pipaluk Lynge, Sofie Hansen
Hold 2023 Kf/O (1O Kf B, 2O Kf B)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kulturfag - kulturchok og feltarbejde
Titel 2 Materielle og immaterielle kultur
Titel 3 Kulturteorier
Titel 4 Grønlandsk Kunst
Titel 5 Antropologisk Metode
Titel 6 Kulturmøder
Titel 7 Oprindelige folk
Titel 8 Kulturmøde og integration
Titel 9 Identitet
Titel 10 Repetition
Titel 11 Forløb#2
Titel 12 Forløb#3
Titel 13 Forløb#4
Titel 14 Forløb#5
Titel 15 Forløb#6
Titel 16 Forløb#7

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kulturfag - kulturchok og feltarbejde

Der er brugt et kompendium kaldet : " WTF! Kulturchok" s.1 - 49 samt lav - og højkontekst med polykrom og monokron begreber af Edward T.Hall.
I denne kompendium har eleverne lært om kulturfag, hvad kultur er og kulturchok. Der er arbejdet og læst om feltarbejde med begreberne: Kvalitativ og kvantitativ metode og spørgeskema samt feltroller af James Spradley. Eleverne har udført følgende feltarbejde med interview guide:
kvantitativ undersøgelse i lectio til hele gymnasiet
Feltarbejde med feltrollen " observation - lurking" i byen
Feltarbejde i grupper til forskellig virksomheder om deres kommunikation ift.deres lav og højkontekst
Eleverne har så også lavet et meget kort film om monokron og polykron
Kernestof til dette forløb er følgende:
metoder ifm.feltarbejde
kommunikationsformer herunder forskellig kultursyn
kulturbegrebet - kulturchok og kulturmøde

deres læringsmål er primært om : anvendelse af metoder til feltarbejde
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Materielle og immaterielle kultur

Formål: Skelne mellem materiel og immateriel kultur.

Kernestof
-Traditionel og nutidig grønlandsk kultur

Beskrivelse: I starten af forløbet var der kort intro om faget og introduktion til kulturbegrebet.
Fokus i forløbet var på de materielle og immaterielle kultur(arv), hvor eleverne besøgte nationalmuseet hvor det herefter havde et individuelt miniprojekt om selvvalgte materialer som de skulle holde oplæg i matrixgrupper. Forløbet blev afsluttet med et gruppearbejde, hvor de skal undersøge verdensarvslister i Grønland – Ilulissat Isfjord, Aasivissuit-Nipisat og Kujataa. Til sidst fremlægges det i grupper.

Begreber i forløbet:
-Materiel kultur
-Immateriel kultur
-Kulturarv
-UNESCO Verdensarvsliste

Litteratur:
-www.nka.gl
Immateriel kulturarv
Hvad er immateriel kulturarv?
Immateriel kulturarv og levende kultur
-Kultoori, 2014 Davidsen mm., side 27-30
- UNESCO.org
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Kulturteorier

Formål:
Eleverne skal kunne demonstrere kendskab til relevant kulturteori med henblik på at redegøre for kulturelle problemstillinger inden for såvel den grønlandske kultur (som der skal være fokus på) men også andre kulturer da de skal danne grundlag til at kunne perspektivere.
Desuden skal eleverne kunne identificere og beskrive forskellige kulturelle kommunikationsformer med vægt på kulturens indre dimensioner, værdier. normer og udtryksformer.

Kernestof:
c) Kommunikationsformer, herunder forskellige kultursyn.
d)kulturforståelse og kulturmisforståelse eksempelvis i forhold til begrebet universalisme

Teorier af Gert Hofstede:
-Løgdiagram

Teorier af Edward T. Hall:
-Høj og lavkontekstkulturer
-Fast and slow messages
-Monokrone og polykrone kulturer
-Space begrebet

Arbejdsformer: Gruppearbejde, pararbejde, individuel arbejde.


Materialer:
"Kultoori" (2014), Davidsen m. fl.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Grønlandsk Kunst

I starten af forløbet skulle eleverne reflektere over deres opfattelse af grønlandsk kunst, derfra kunne eleverne få en forståelse af sammenhæng mellem kunst og kultur.

Formålet med forløbet er at give eleverne viden om udviklingen af kulturen gennem kunst, hvor der bliver set forskellige former for kunstværker med forskellige interesser.

Ud fra kunstværker skal elever tage stilling til menneskelige erfaringer, som tog sig gældende i Grønland gennem tiderne.

Blandt andet skulle eleverne studere kunstværker med politiske og historiske interesser, som giver dem stor viden om Grønlands tidligere status som koloni, og hvordan den grønlandske kultur blev påvirket udefra.

Undervejs i forløbet har eleverne været ude og set kunstværker i Katuaq, hvor Seqininnguaq Qitura Poulsen havde udstilling ”Saperasi isumaqaleritsi”, i Nuuk Kunstmuseum, hvor de både så permanent udstilling og udstilling af Isle Hessner "Aallaaseqarneq" og Nuutoqaq - Nuuk Lokalmuseum, hvor der var både permanent udstilling om Nuuk´s historie fra 1950´erne og udstilling af Cheeky ”Starburst”, i Niels Lynge´s hus og til sidst så sneskulpturerne i Kolonihavnen fra Nuuk Snow Festival.

Inde på klasselokalet læste eleverne om forskellige grønlandske kunstnere med vidt forskellige interesser og formål med deres kunstværker.

Kunst fungerer også som et kommunikationsmiddel mellem kunstnere og betragtere, hvor det er muligt at formidle følelser, perspektiver og idéer. Det fik eleverne også oplevet, da de så dokumentarfilmen ”Sume – Lyden af en revolution”,  hvor de kunne analysere bandets idéer og perspektiver i 1970’erne, og derved fik viden om historiske begivenheder og ændringer på kulturlivet i Grønland i løbet af 1970’erne.  

Eleverne betragter også inuittatoveringer som kunst, og derved studerer tatoveringer fra Alaska, Canada og Grønland – fra traditionelle til nutidige inuit tatoveringer.

Læringsmål:
- demonstrere kendskab til relevant kulturteori med henblik på at redegøre for kulturelle problemstillinger inden for såvel egen som andre kulturer,
- reflektere over egne og andres kulturelle værdier,

Kernestof:
- traditionel og nutidig grønlandsk kultur i et globalt perspektiv,

Arbejdsmetoder:
individuel arbejde, gruppe arbejde, pararbejde.


Litteratur:

https://kunsten.nu/journal/julie-edel-hardenberg-som-kunstner-bidrager-jeg-til-en-samtale-som-belyser-det-postkoloniale-menneske/

https://katuaq.gl/dk/oplevelser/saperasi-isumaqaleritsi
Inuit tatoveringer:

https://da.nka.gl/immateriel-kulturarvsfortegnelse/kakiuineq/

https://silamiut.iatuagaq.iserasuaat.gl/?id=204

https://www.dr.dk/nyheder/kultur/vilde-ansigtstatoveringer-breder-sig-blandt-groenlaendere-det-er-en-superfed-maade

https://snow.gl/en/about-us/


Filmklip:


https://filmcentralen.dk/gymnasiet/undervisning/sume-lyden-af-en-revolution - SUME

https://www.youtube.com/watch?v=FKJO1YyQMmY&t=296s

https://www.youtube.com/watch?v=pUZKgAmhsRU&list=PLm8zSBFStTUAAl3o0IvFt_VfNNOuLGUkC&index=1

https://www.dr.dk/nyheder/indland/valgigroenland/video-groenlaendere-bliver-tatoveret-i-ansigtet-vi-tager-vores#!/

https://visitgreenland.com/da/artikler/tunniit-a-guide-to-inuit-tattoos-in-greenland/

Maya Sialuk Jakobsen: Traditional Inuit Tattoo (youtube.com).

https://www.youtube.com/watch?v=eKcINkesbIY
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 49 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Antropologisk Metode

Formål: At eleverne selvstændigt kan udføre et feltarbejde.

Eleverne får redskaberne til at kunne udføre et feltarbejde, som er:

- Kvantitaive metode (herunder spørgeskema)

Eleverne skal selv indsamle data (med læren som vejleder) til at kunne analysere et emne de gerne vil have viden om.


Arbejdsmetoder:
- Lærerstyret undervisning
- Gruppearbejde
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Kulturmøder

Formålet med forløbet er at eleverne skal kunne gøre rede for og analysere kulturmøder ved at bruge begreber fra faget.

Forløbet handler om møder mellem forskellige kulturer eller kultursammenstød mellem forskellige nationalkulturer såvel som lokalkulturer. Analysebegreber til analyse af kulturmøder og fremmedebilleder: stereotype, fordomme, kulturrelativisme, etnocentrisme, kulturchok, og det 5 fremmedebilleder blev introduceret i forløbet.

Læringsmål:
b) reflektere over egne og andres kulturelle værdier,
e) redegøre for stereotype forestillinger og fordomme i forbindelse med kulturelle forskelle

kernestof:
b) traditionel og nutidig grønlandsk kultur i et globalt perspektiv,

Arbejdsmetoder: individuel arbejde, gruppe arbejde, pararbejde.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 30,00 moduler
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Oprindelige folk

Formål:
Formålet med forløbet er at give eleverne indsigt over definitionen hvem det oprindelige folk er. Her vil der arbejdes med historisk tilbageblik med fokus på det oprindelige folks historie som koloniserede folk. Dette vil skabe et forforståelse for nutidige livsvilkår som det oprindelige folk lever med i dag.
Under forløbet vil eleverne også få indsigt i det oprindelige folks kultur og religion før kolonisering og konsekvenserne af kolonisering.
Emner som officielle undskyldninger kommer også på dagsordenen, hvor man analyserer hvad det betyder for det oprindelige folk.

Emner:
-Hvem er de oprindelige folk?
-FN's Deklaration af oprindelige folk
-Aboriginerne (Australien)
-Amerikanske indianer (USA & Sydamerika)
-Inuit (Canada, Alaska & Grønland)
-Maori (Påskeøen & New Zealand)


-Teori:
Fremmedbilleder/Menneskesyn:
-Venlige
-Fjendtlige
-Eksotiske
-Arrogante
-Paternalistiske

Begreb:
-Etnocentrisme

Kilder:
-FN's Deklaration af oprindelige folk
-Australien giver erstatning til tvangsfjernede indfødte børn
-Forsvundne og dræbte kvinder: Tre sager, der fik Canada til at vågne op
-Tårernes Hovedvej er fortællingen om Canadas svigt af unge indfødte kvinder
-FN-udsending kommer med hård kritik af Inuits rettigheder i Danmark

Film/Dokumentar:
Rabbits proof fence
"Sorry Day": YouTube: https://www.youtube.com/watch?v=aKWfiFp24rA&t=41s

YouTube: https://www.youtube.com/watch?v=fYTXRDtYzYc&t=15s

https://www.youtube.com/watch?v=FKJO1YyQMmY&t=4s

https://www.youtube.com/watch?v=fYTXRDtYzYc&t=16s
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 60,00 moduler
Dækker over: 52 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Kulturmøde og integration

Eleverne skal lære om integrationsmodeller: Assimilation, segregation, pluralistisk integration, integration, disintegration. De skal også lære om majoriteten og minoriteten i et samfund, etnisk gruppe, multikulturelle og flerkulturelle samfund.
Derudover skal eleverne forbinde integrationsmodeller til forrige forløb de har haft "Oprindelige folk".
Eleverne skal også læse en artikel "Derfor gik eksperimentet med de grønlandske børn galt" og analysere den ved bruge af integrationsmodeller og diskutere artiklen til sidst.
Eleverne skal også læse en anden artikel "Thai´er og filipinere: mange grønlændere ser ned på os" og analysere artiklen ved bruge af integrationsmodeller og diskutere artiklen til sidst.

Kernestof:

h) Begreberne integration, assimilation og segregation i et dansk/grønlandsk kolonihistorisk perspektiv.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Identitet

I den her forløb skal eleverne lære om hvad identitet er, hvordan identitetsdannelsen foregår, lære om identitet og socialisering, kønsidentiteter o.m.m.

Kernestof:
i) Personlige, kollektive og globale identiteter.
f) Identitetsdannelse som resultat af en historisk og kulturel proces.

Vi skal komme ind på følgende emner:

Definition af begrebet identitet.                                                                                                                                                                        
Identitet ud fra de 4 lag, identiteten menes at være opbygget omkring.

Identitet og socialisering.
Primær socialisering, sekundær socialisering og multisocialisering.

Emne: Identitet gennem socialisation.
Under emner:
Identitets definition på flere niveauer: Personlig identitet, Gruppeidentitet, Kulturel identitet, National identitet.

Socialisation: Den primær socialisation, Den sekundær socialisation og Den tertiær socialisation.

Tre samfundstyper: det traditionelle inuitsamfund, det moderne grønlandsk samfund og det sen moderne samfund.

Identitetsdannelse i det senmoderne samfund.
Anthony Giddens teori om senmodernitet.
Essentialisme og socialkonstruktivisme.
Kønsstereotyper og kønsidentitet.
Roller.
Grupper og arenaer.
Erving Goffmans teori om identitetsdannelse i to foraer: Front Stage og Back Stage og Joshua Meyrowitz´ begreb om Middle Region.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Forløb#2

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Forløb#3

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Forløb#4

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Forløb#5

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Forløb#6

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 Forløb#7

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer