Holdet 3O DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution GUX Nuuk
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Simon Haugaard Birch
Hold 2023 DA/O (1O DA, 2O DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 grundforløb i almene sprogfærdigheder
Titel 2 Sagprosa og sproglige virkemidler
Titel 3 Saga og vikingetid
Titel 4 Litterære undersøgelser
Titel 5 Oplysningstid
Titel 6 Romantikken
Titel 7 Dokumentarfilm
Titel 8 Romantisme

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 grundforløb i almene sprogfærdigheder

"Grundforløb i almene sprogfærdigheder" er et udkast til en ny grundforløbsstruktur, hvor fokus er på at oparbejde (og sikre) almene sprogfærdigheder og tekstforståelse.

Grundforløbets første forløb hedder "fortællinger":
Eleverne arbejder med at udvikle deres ordforråd ved hjælp af billedbeskrivelser (muligvis simple fiktionstekster) og undervisning i særligt syntaks, adjektiver, substantiver og verber.
Hovedfokus er på et aktivt hverdagssprog (og ikke et fagsprog!), og her anvendes også samtaleudviklende sprogøvelser.
Et produkt i forløbet om "fortællinger" af elevernes skriftlige produktion af en fortælling om en klassekammerat. Udgangspunktet for denne skriftlige produktion er mundtlige interviewøvelser, så eleverne får en oplevelse af at "sikre" det mundtlige udtryk, før de laver en skriftlig produktion.
Det næste produkt var afslutningen på et forløb med processkrivning. Her skulle eleverne gennem en række moduler arbejde deres egen opdigtede historie om en fattig familie. I løbet af processen havde vi både fokus på sproglig korrekthed og på at gøre deres tekster mere ´levende´ gennem en bevidst brug af bestemte ordklasser og sproglige virkemidler.
Det tredje produkt i forløbet om "fortællinger" er en gruppeproduktion, podcast eller video, hvor de præsenterer gymnasiet.

Eleverne i 1.O har efterfølgende arbejdet med kortprosatekster og novellerne ”Læreplads” og ”En flinker fyr”. Eleverne er i løbet af arbejdet med prosateksterne kort blevet introduceret til billedsprog (sammenligninger og metaforer) og fortællertyper.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 50,00 moduler
Dækker over: 80 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Sagprosa og sproglige virkemidler

Forløbet er elevernes første møde med faktatekster. Forløbet indeholder en bred vifte af forskellige faktatekster og fokus er på, hvordan sådan nogle tekster analyseres.
Eleverne lærer kommunikationsmodellen at kende, og hvad det er, vi kan bruge modellen til - og hvad den ikke giver svar på. Vi gennemgår og analyserer appelformerne logos, patos og etos i udvalgte tekster. Eleverne har også stiftet også bekendtskab grundmodellen i argumentation: påstand, belæg og hjemmel. Derudover har vi løbende i forløbet haft fokus på sagprosaen brug af forskellige sproglige virkemidler.  


Vi har i løbet af forløbet arbejdet med en række forskellige rækkefølge sagprosatekster: Taler, debatindlæg og kronikker.

Kernestof:
- ordforråd, grammatik og sprogsbrugsanalyse
- sproglige analyseteknikker og sproglig iagttagelse i forbindelse med tekstanalysen
- retorisk analyse og argumentationsanalyse
- skriftlig udtryksfærdighed


Kernetekster:
- Hendes Majestæts Nytårstale 2022
- Kasper Hjulmands tale efter VM-chokket 2022
- Aki Matildas tale om Rigsfællesskabet 2021
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 36,00 moduler
Dækker over: 46 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Saga og vikingetid

Forløbets formål har været at introducere eleverne til vikingetiden, men fokus har været sagagenrens karakteristika og islændingesagaen "Ravnkel Frøjsgodes Saga". Eleverne har arbejdet med kronologi, scenisk fremstillingsform, personpræsentationer, hævn og æreskrænkelse som tema som de centrale analyseområder. Geografisk lokation og stedsmarkører er også blevet fremhævet som et særtræk ved sagaerne.
I arbejdet med sagaen har vi haft særligt fokus på sproget, og her har vi arbejdet med:
- underdrevet (litotisk) og simpelt (lakonisk) sprogbrug
- dramatisk præsens (nutid) og datidsformer
- replikker

Eleverne har i forløbet øvet skrivehandlingen referat, og vi har trænet ordforrådsøvelser, så samtidens og sagaens centrale ord er blevet trænet.

Kernestof og læringsmål:
- tiden før 1700
- værklæsning
f) læse større, sammenhængende tekster med udbytte og kunne anvende forskellige intensive og ekstensive læsemåder
h) demonstrere færdighed i at integrere sprogiagttagelse i tekstlæsningen
i) demonstrere viden om dansk litteratur og kultur set i historisk og nutidigt perspektiv

Kerneværker:
- Ravnkel Frøjsgodes Saga (2. værklæsning)
-
Baggrundslitteratur:
- s. 53-56 i ”Litteraturens veje” (2016)
- s. 14-24  "Med tiden - et litteraturhistorisk overblik" (2022)

Evalueringsform:
Eleverne har undervejs afleveret genfortællinger af de enkelte afsnit.
Særlige fokuspunkter:
• Lytte
• Læse
• Skrive
• Almene (tværfaglige)
• Analytiske evner
• Kommunikative færdigheder
• Personlige
• Ansvarlighed
• Sociale
• Samarbejdsevne
• IT
• Tekstbehandling

Arbejdsformer:
• Gruppearbejde
• Individuelt arbejde
• Lærerstyret undervisning
• Pararbejde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 38,00 moduler
Dækker over: 38 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Litterære undersøgelser



Formål:
Forløbet her tager udgangspunkt i bogen Litterære undersøgelser – en introduktion til tekstlæsning. Det er elevernes første egentlige forløb med moderne litterære tekster. Formålet med forløbet er, dels at eleverne skal tilegne sig de forskellige analytiske begreber, og dels at de overordnet set bliver bedre tekstlæsere. Den undersøgende tilgang skulle netop kunne styrke eleverne i at blive bedre og mere selvstændige læsere.


Indhold:
Forløbet er struktureret omkring de forskellige analytiske begreber, som eleverne skal tilegne sig. Til hvert begreb er der knyttet en litterær tekst, der på eksemplarisk vis demonstrerer begrebets anvendelighed. Eleverne har været gennem følgende analysebegreber:
- Personkarakteristik
- Miljøkarakteristisk
- Fortæller og synsvinkel
- Upålidelig fortæller
- Komposition
- Fremstillingsformer
- Tema og fortolkning

Arbejdsformer:
Bogen Litterære undersøgelser består af mange forskellige øvelser, der knytter sig til enten de litterære tekster eller teoriteksterne. Bogen lægger op til meget varieret arbejdsformer, som jeg i undervisningen har forsøgt at følge. Der veksles mellem individuelle øvelser og gruppearbejde. Mellem øvelser hvor eleverne skal læse, lytte, taler eller skrive.

Læringsmål:
- C) beherske forskellige skriftlige fremstillingsformer og udvise evne til at reflektere og formidle skriftligt
- G) anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning og vurdering af tekster
- H) demonstrere færdighed i at integrere sprogiagttagelse i tekstlæsningen


Kernestof:
Det sproglige stofområde
- E) mundtlig og skriftlig udtryksfærdighed

Det litterære stofområde
- B) Forskellige former for tekstanalyse. Tekster, der repræsenterer væsentlige kulturelle og bevidsthistoriske strømninger, herunder tendenser i samtiden. Ligheder og forskelle mellem grønlandsk og dansk erfaringsverden og kultur på baggrund af de tekster, eleverne arbejder med.

Tekster:
- Thomas Korsgaard: Lasagne
- Naja Marie Aidt: Er verden lille
- Jan Sonnergaard: Sex
- Kristian Bang Foss: Frank vender hjem (uddrag)
- Lone Hørslev: Egernet
- Jens Blendstrup: Frank og Thomas
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 40,00 moduler
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Oplysningstid

Formål:
Forløbets formål har både været at introducerer eleverne til litteraturhistorie, og hvordan vi arbejde med den. I forlængelse af det har vi arbejdet med oplysningstiden som litterær periode. Formålet har her været at give eleverne viden om hvad der kendetegner tiden såvel som litteraturen i oplysningstiden.

Indhold:
Eleverne har i forløbet fået en lille overblik over de forskellige litteraturhistoriske perioder. De har derefter mere indgående beskæftiget sig med oplysningstiden. Her har eleverne læst tekster af Holberg og Heiberg. I løbet af forløbet har vi også arbejdet med argumentationsanalyse og ´diskussionen´ som sproghandling.

Kernestof:
Det sproglige stofområde
- c) sproglige analyseteknikker og sproglig iagttagelse i forbindelse med tekstanalyse
- d) retorisk analyse og argumentationsanalyse
- e) mundtlig og skriftlig udtryksfærdighed
Det litterære stofområde
- a) Tekster fra før 1700. Tekster fra oplysningstid og romantik. Et historisk bredt og genremæssigt varieret udvalg af tekster fra 1870 til i dag.
- b) Forskellige former for tekstanalyse. Tekster, der repræsenterer væsentlige kulturelle og bevidsthistoriske strømninger, herunder tendenser i samtiden.

Tekster:
Holberg: Epistel 91
Holberg: Jeppe på bjerget (uddrag)
Heiberg: Ordnerne hænger man på idioter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 24,00 moduler
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Romantikken

ROMANTIKKEN (begyndelsen af 1800-tallet)
Formålet:
Formålet med forløbet er at give eleverne viden om romantikken og dets forskellige strømninger. Derudover træner eleverne også lyrikanalyse.
Indhold:
Eleverne har under overskriften EN KAOTISK TIDSALDER lært om den historiske baggrund for romantikken. De har lært om romantikken som en reaktion på tidens store samfundsmæssige omvæltninger og oplevelsen af, at oplysningstidens idealer om frihed og lighed var mislykkedes. I forlængelse heraf om romantikkens kritik af oplysningstidens ensidige fornuftdyrkelse og borgerskabets materialismen. Frem for fornuften betonede romantikerne spontaniteten, fantasien og FØLELSERNE. De drømte om en ANDEN VIRKELIGHED (en idealverden), præget af enhed og harmoni. Denne anden verden ses i UNIVERSALROMANTIKKEN afspejlet i Naturen, som besjæles. Organismetanken betegner oplevelsen af verden som én stor levende helhed.
I modsætning hertil står NY-PLATONISMEN, som beskriver en uovervindelig splittelse mellem den ideelle åndelige verden og den materielle jordiske verden. I NATIONALROMANTIKKEN er det nationen (altså Danmark), der ses som en højere harmonisk enhed, derfor er et gennemgående træk de idylliserede beskrivelser af landet, nationen og folket. Sidenote: BEIDEMEIER er også en del af romantikken, men den stifter eleverne først bekendtskab med i romantisme-forløbet.
Udover romantikken i 1800-tallet har eleverne også kort beskæftiget sig med ØKOKRITIKKEN i det 21. århundrede som en form for nyromantik, der ligesom romantikken også er optaget af menneskets naturforhold og den besjælede natur.

Tekster:
- Goethe – Den unge Werthers lidelser (1774) (uddrag):
- Adam Oehlenschläger – Morgenvandring (1805): https://bl.systime.dk/?id=356
- Schack Staffeldt – Indvielsen (1804): https://bl.systime.dk/?id=357
- Adam Oehlenschläger - Der er et yndigt land (1819): https://bl.systime.dk/?id=358
- Eske K. Mathiesen – Er ikke ansat hos poplerne (2005), Endelig lykkedes det (2005), Endnu engang er det slående (2010): https://klimalitteratur.systime.dk/?id=135
- Nanna Storr-Hansen – Bøgetid (2022): https://litteraturportalen.systime.dk/?id=2660&L=10  
Materiale:
- Om romantikken, perioden og de forskellige strømninger: https://bl.systime.dk/?id=352 (hele kapitlet)
- Om økokritikken: https://klimalitteratur.systime.dk/?id=135
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Dokumentarfilm

Dokumentarfilm

Forløbets overordnede formål:
- Forløbets overordnede formål er give eleverne kendskab til dokumentargenren, og hvordan man analyserer dokumentarfilm. Det er elevernes første møde med ´levende billeder´ i undervisningen, derfor vil forløbet have et skærpet fokus på filmiske virkemidler og hvordan man analysere dem.

Indhold:
- Eleverne skal i løbet forløbet arbejde med dokumentargenren og dets seks undergenrer: den autoritative, den deltagende, den observerende, den poetiske, den refleksive og den performative. Eleverne skal derudover arbejde med en række analytiske begreber: dramaturgi, fortælleforhold, billedbeskæring, perspektiv, kameraføring, klipning, belysning og lyd. Til sidst i forløbet skal eleverne lære, hvordan man skriver en stilopgave med et dokumentarfilmsklip. Forløbet er tilrettelagt på en måde, så det gerne skulle give eleverne værktøjerne og begreber til at skrive en sådan opgave.

- I løbets af forløbet arbejder vi med følgende læringsmål:
j) analysere, fortolke og perspektivere medieprodukter og
k) navigere og udvælge information i skærmbaserede tekster med et fagligt fokus

Metoder:
- Forløbet benytter en række forskellige arbejdsformer: gruppearbejde, gruppepræsentationer, læreroplæg, individuelle læsesekvenser og kreative skriveøvelser.
På den måde forsøger jeg i forløbet at tilgodese elevernes forskellige læringsstile.
- Der er desuden lagt vægt på at gøre undervisningen elevaktiverende, fordi det passer klassen bedst.

Materialer:
- Dansk i tiden – grundbogen: https://danskitiden.systime.dk/?id=144
- Kalaallisut aamma Dansk i Grønland 3
- Filmcentralen (filmiske virkemidler)


Evaluering:
- Forløbet evalueres løbende i form af elevpræsentationer og skriveøvelser, som de sender på elevfeedback.
- Som afslutning på forløbet skal eleverne aflevere en længere skriftlig dokumentaranalyse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 30,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Romantisme

Romantisme (midten af 1800-tallet) + Værklæsning af H.C. Andersens eventyr
Formål:
- Formålet med forløbet er at give eleverne viden om romantismen. Derudover skal eleverne lære om eventyrgenren, og hvordan man analyserer dem.
Indhold:
- I forløbet stifter eleverne BEIDERMEIDER og ROMANTISMEN. Den konfliktsky og harmonisøgende biedermeierkultur med sin idylliserede fremstilling af familielivet, står i kontrast til den mere problematiserende romantisme. Romantismen opgiver romantikkens tro på det evige og stræben efter en anden virkelighed. I stedet er romantismen optaget af både samfundet og menneskets SKYGGESIDER, de dele af virkeligheden som man ikke taler om – fx fattigdom, undertrykkelse, begæret, seksualitet. Man dyrker skønheden i det smertefulde og menneskets SPLITTELSE– fx mellem god/ond, pligt/lyst, fornuft/følelse. Man er optaget af DET INTERESSANTE, det der falder uden for normerne. I og med at romantismen forfattere gerne vil konfrontere de skjulte sider af tilværelser, begynder de også at skildre verden mere REALISTISK (uden at der dog er tale om egentlig realisme).
Derudover har eleverne arbejdet med EVENTYRGENREN, og lært om forskellen mellem FOLKEEVENTYR og KUNSTEVENTYR. De har i forbindelse med analysearbejdet prøvet kræfter med både KONTRAKTMODELLEN og AKTANTMODELLEN. I analysen af H.C. Andersens Skyggen har de også arbejdet med DOBBELTGÆNGERMOTIVET. I forbindelse med analysearbejdet har eleverne desuden fået en længere introduktion til analysebegreberne TEKSTENS TEMA og SAMLEDE UDSAGN.

Tekster:
- Emil Aarestrup – Angst (1838): https://bl.systime.dk/?id=180
- VÆRK: H.C. Andersen - De røde sko (1845), Den lille pige med svovlstikkerne (1845), Hyrdinden og skorstensfejeren (1845), Skyggen (1845).
Materialer:
- Om perioden, biedermeier og romantismen: https://bl.systime.dk/?id=131 (afsnittene: Krise og censur, Biedermeier og Romantismen)
- Om folkeeventyr og kunsteventyr: https://bl.systime.dk/?id=179
- Om kontraktmodellen: https://hbdansk.systime.dk/?id=172#c1167
- Om aktantmodellen: https://indidansk.dk/aktantmodellen/
- Om dobbeltgængermotivet: https://litthist.systime.dk/?id=165
- Om tekstens tema og samlede udsagn: https://litteraereundersoegelser.systime.dk/?id=159 (samme bog som de har brugt i deres tidligere forløb om tekstanalyse, Litterære undersøgelser).

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer