Holdet 3 GSK1 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution GUX Nuuk
Fag og niveau Grønlandsk A
Lærer(e) Aviaja Larsen, Kamilla Petrussen, Lone Kokholm
Hold 2023 GL/GSK (1 GSK1, 2 GSK1, 3 GSK1)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introforløb - det grønlandske sprog +samtale
Titel 2 Oversættelse og tilhæng
Titel 3 Flertal
Titel 4 Lydregler
Titel 5 Grønlandsk musik
Titel 6 Sætningsanalyse og transitive verber
Titel 7 Knud Rasmussen
Titel 8 Spøgelseshistorier
Titel 9 Lav jeres egen avis
Titel 10 Grønlandske dialekter
Titel 11 2GSK2 Ilisaritinneq / Killiffimmik misissuineq
Titel 12 2GSK2 Oqaasilerineq / AllattariarsorneqForløb#11
Titel 13 Introforløb
Titel 14 Oqaasilerineq – Grammatik
Titel 15 2GSK2 Atuakkialerineq / Allattariarsorneq
Titel 16 Skriftlighed – forberedelse til SSA
Titel 17 2GSK2 Kal attavigiissa/Kalaallisut aamma Dansk
Titel 18 Skriftlighed
Titel 19 Oprørs Forløb
Titel 20 Dialogbaseret undervisning
Titel 21 Retorik
Titel 22 Havets Moder
Titel 23 Skriftlighed
Titel 24 Kalaallisut attavigiissa  1.GU
Titel 25 Filmit kalaallisut
Titel 26 Kalaallisut atuagassat
Titel 27 Oqaasilerineq/ Grammatik
Titel 28 Allaaserinninneq aamma oqaluttariarsorneq
Titel 29 Forløb#29
Titel 30 Forløb#30

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introforløb - det grønlandske sprog +samtale

I bliver præsenteret for læreplanen "Grønlandsk begynder- og andetsprog A 2018"
Fagets rolle, formål og kernestof.

Vi skal se på de grønlandske dialekter og sprogets opbygning.
Derudover skal vi have forskellige samtaleøvelser, hvor man øver sig i at kunne præsentere sig selv, og at fortælle hvordan man har det.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Oversættelse og tilhæng

Vi skal øve os i at oversætte fra grønlandsk til dansk  - vi læser mytologiske tekster.
vi bruger tilhængslisten (eksempel: +sinnaa- = kunne / -runnaar- = ikke længere -qi- = meget o.s.v.)
Formål:
- At lære grønlandsk mytologi at kende
- At lære hvordan man læser grønlandsk ved at inddele i stamme, tilhæng og endelse. Eksempel:
Neri- +sinnaa- +vunga
Spise- kan- jeg = Jeg kan spise
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 28,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Flertal

I dette miniforløb arbejder vi med dannelse af flertal på grønlandsk.
Simpelt flertal dannes med -t:
Anaana = en mor
Anaanat = mødre

Men på grønlandsk sker der ofte lydændringer når ord bøjes i flertal eller med forholdsendelser.
Qajaq = En kajak
Qaannat = kajakker
Qaannamik = med en kajak

Vi kigger på de mest almindelige lydregler og også nogle af de mere usædvanlige.
Det gælder for nogle konsonanter at de fordobles/gemineres, mens andre også bytter plads, dette kaldes lydombytning eller metatese.
Niaqoq = et hovede
Niaqqut = hoveder  (q er her blevet gemineret)

Amaraq = en ulv
Amaqqut = ulve (q i slutningen af ordet er hoppet ind i midten af ordet)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Lydregler

Forløbet tilgodeser fra "Grønlandsk som begynder og andetsprog A 2018"
3.2 Kernestof

Kernestoffet er:
b)  Centrale dele af grønlandsk grammatik


I dette forløb lærer du om de lydregler der gør sig gældende når vi sætter et ord sammen på grønlandsk.

Konsonant sammenstød (som pn / kt / pl) resulterer i dobbelte konsonanter (nn / tt / LL) , hvor tilhængets konsonant dominerer.

ASSIMILATION: Når et nomen eller et verbum tilføjer en endelse eller et affiks (tilhæng), støder stammens sidste eller næstsidste lyd sammen med endelsens eller affiksets første.

Når det sker, ændrer den ene lyd sig i retning af eller bliver identisk med den anden, den assimileres, og fænomenet kaldes assimilation. FX. siniP+Niarpoq bliver siniNNiarpoq

I forløbet vil der være skriveøvelser, online øvelser i memrise og quizlet quizzer.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Grønlandsk musik

VI skal lære om grønlandsk musik fra trommesang til rap.
Der bliver tekstlæsning og kreative opgaver.
Forløbet indeholder både historisk og kulturel viden om hvordan trommesangen spillede en rolle i både dagligdag, ånderejser, magi, konfliktløsninger, irettesættelse og som middel til at sætte ord på indre dramaer.

Vi kommer også til at arbejde med hvordan grønlandsk musik i nyere tid har hentet inspiration fra globale musikalske strømninger, men har genfortolket disse i en grønlandsk kontekst og undertiden bruger det som et politisk virkemiddel.

Forløbet tilgodeser dette aspekt fra læreplanen:
2.  Fagets formål
Viden og færdigheder

Eleverne skal kunne forstå og anvende et alment grønlandsk sprog¸ og de skal ligeledes have viden om grønlandsk litteratur og kultur.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Sætningsanalyse og transitive verber

Vi skal lære hvordan man analyserer en sætning på grønlandsk.
Vi øver os i ordstilling og at finde subjekt, objekt og verbum.

Intransitive verber (uden objekt) på grønlandsk adskiller sig fra transitive endelser (med objekt).
Her gælder nogle regler for dannelsen af hhv. intransitive og transitive endelser:
Avi aviisimik atuarpoq (intransitivt verbum med +mik objekt)
Avip aviisi atuarpaa (transitivt verbum, med markering af subjekt).
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 8 Spøgelseshistorier

I dette forløb arbejder vi med autentisk sprogbrug i form af spøgelseshistorier skrevet at skoleelever i Grønland.
Forløbet er tilpasset forskellige niveauer ved at nogle af historierne er på én side og er fuldt glosserede.
Andre er længere og uden gloser.
Eleverne fremlægger i slutningen af andet modul den historie de har læst.

Forløbet tilgodeser læsning på grønlandsk, samt kulturel forståelse og forståelse for grønlandsk litteratur.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Lav jeres egen avis

Forløbet er planlagt således, så eleverne får mulighed for at lave opsøgende arbejde og interviewe personer ude i samfundet.

Der arbejde med at lave en kortfattet faktaboks på grønlandsk og dansk
-  skrive artikler
-  eleverne inddeles i roller, således at én eller flere arbejder som journalist,
   en som fotograf, en som korrekturlæser og en som layouter.
- dagens fremskridt og resultater fremlægges af grupperne i timens slutning.

Forløbet tilgodeser dette aspekt i læreplanen:

"Det kulturmæssige stofområde

Arbejdet med grønlandsk kultur og samfundsforhold integreres løbende i arbejdet med emnerne.  
Der inddrages en bred vifte af arbejdsformer: lærerforedrag, individuelt arbejde, elevoplæg, klassesamtale, gruppearbejde, projektarbejde og fremlæggelse i grupper for klassen. Eleverne skal
lære at benytte hensigtsmæssige læsemåder og informationssøgning".


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Grønlandske dialekter

Forløbet tilgodeser fra "Grønlandsk som begynder og andetsprog A 2018"
2.  Fagets formål
Viden og færdigheder:
Eleverne skal kunne forstå og anvende et alment grønlandsk sprog¸ og de skal ligeledes have viden om grønlandsk litteratur og kultur.


Vi skal undersøge de tre store grønlandske hoveddialekter vestgrønlandsk, østgrønlandsk og nordgrønlandsk.
Når man graver i de sproglige forskelle viser det sig, at der også er historiske grunde til de sproglige forskelle.
I Østgrønland gjorde navnetabu sig gældende ved dødsfald og i Nordgrønland havde man en indvandring fra Canada i 1800 tallet.

Der kan være kulturelle, økonomiske og geografiske grunde til at sprog overlever eller forsvinder, hvilket du får lejlighed til at dykke ned i i afleveringsopgaven.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 2GSK2 Ilisaritinneq / Killiffimmik misissuineq

Ilinniartitsissutip siunertaa
Ilisimasat piginnaasallu
Ilinniartut kalaallit oqaasiinik nalinginnaasumik paasinnissinnaassapput atuillutillu,
aammattaaq kalaallit atuakkiaataannik kulturianillu ilisimasaqassapput.
Ilikkagassatut suleriutsinillu piginnaasassat
Ilinniartut kalaallisut oqalunnermik allannermillu ilisimasaqassapput atuisinnaassallutillu
aammalu oqaatsit tunngaviusumik aaqqissuunnerannik oqaasilerinermillu
suliaqarsinnaassallutik, taamaalillutik oqaluttarissatigut allattarissatigullu
attaveqarsinnaassallutik. Ilinniartut kalaallit atuakkiaataannik ilisimasaqassapput inuiaallu
akornanni attaveqaqatigiinnermik piginnaasaqassallutik.
Inuttut inooqataanermillu piginnaasassat
Ilinniartut pisuni nalinginnaasuni kulturit akornanni atassuteqartarnermik
tunngavissaqassapput, tamanullu tunngasumik ilinniagaqarnermi piginnaasat ilaattut kalaallit
oqaasii kulturiallu pillugit ilinniarsinnaanermik piginnaasaqassallutik.
Kulturikkut inuiaqatigiittullu piginnaasassat
Ilinniartut kalaallit kulturiannik imatut ilisimasaqartigissapput namminneq kulturiminnik
kinaassutsiminnillu paasinninnissamut tunngaviisa ilagissallugu.

Sammisassat:

Generelt til undervisningerne:
Bjørne Brødre, Spirit
• Voksne film: The Grizzlies, Qaqqat Alanngui & Alanngut Killiganni, Unnuap Taarnerpaaffiani

• Kategorispil: Kun brug grønlandsk
• Tag billeder: Billederne beskrives på grønlandsk
• Analyser kunst: Evt. besøge Kunstmuseet eller Nationalmuseet
• Labyrint: To grupper, én elev fra hver gruppe får bind for øjnene, resten af deres gruppe dirigerer hvilke veje de skal gå, borde og stole rykkes så de formes som en labyrint
• Oversættelser: Oversæt danske/engelske restaurant- og cafemenuer til grønlandsk
• Kortfilmen Ivalu og evt. grafisk roman: en debat/diskussion om det er ok at en hvid mand (dansker) laver værket ud fra statistikker han har fundet om Grønland
• Kortfilmen: Utuqaq, som handler om forskere der laver undersøgelser i indlandsisen

Eksempler til forløb:
• Gyserforløb: Evt. gyserfilm, gyserpodcasts, gyserbøger
• Tabuforløb: Evt. selvmord, alkoholisme, overgreb og krænkelse (filmen The Grizzlies)
• Oprørsforløb: Evt. SUME og filmen Lyden af en revolution
• Inuitiske religion og trossamfund: Evt. Silamiut-bogen
Grønlandske sagn og myter: Evt. de grønlandske børnebøger som Sassuma Arnaa, Anngannguujunnguaq, Kaassassuk mm.

Atuartut kinaassusaat killiffii piginnaasaanillu misissuineq ingerlanneqassaaq aammattaarlu atuartut ilinniartitsisullu suleqatigiilluarnissaannik anguniagaq ingerlanneqartussaammat immitsinnut ilinniarneq ingerlanneqassalluni.
Indhold
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 2GSK2 Oqaasilerineq / AllattariarsorneqForløb#11

Atuartut makkuninnga piginnaasaqassapput:
Oqaatsitigut piginnaasaqarneq
a) Kalaallisut oqalunnerit allannerillu ajornanngitsut pingaarnersaat ulluinnarni
attaveqarnikkut, atuariikkat, ilinniariikkallu pillugit paasisinnaassallugit
b) Kalaallisut paasinartumik nattaqqallisaanngitsumillu oqaaseqarsinnaassallutik,
najoqqutat atuareersimasat iluanni aammattaaq oqaatsit nalinginnaasut atorlugit
ilinniarsimasat najoqqutat iluanni, oqaaseqatigiiliornermi oqaasilerinermilu qitiusut
atorlugit, tunngaviusumik paasinartumillu kalaallisut nalinginnaasumik
oqalussinnaassallutik.
c) Allattariarsornermi oqaatsinik aaqqissuinerit pingaarnerit atorlugit
nalunaaruteqartarnerni assigiinngitsumi pingaarnerusutigut eqqortumik kalaallisut
allassinnaassallutik.
175/452
Kulturimut inuiaqatigiinnullu tunngasut
d) Namminersuuteqarlutik najoqqutanik sammisanilluunniit saqqummiussisinnaassallutik
aamma oqaloqatigiissuteqarsinnaassallutik.
e) Atuareersimasat sammereersimasallu pillugit itisilerlugit naleqqiussisinnaaneq aamma
inuiaat akornanni paaseqatigiinnissamut tunngaviusumik piginnaasaqassallutik.
f) Ilinniartitsissummi ikiuutit pingaarnerit atorsinnaassallugit.

Grammatiske øvelser, herunder tekster, avis artikler og websider ( oqaasileriffik.gl) - opgaver afleveres løbende

Atuakkat:

Pia Rosing Heilmann " Kalaallisut attavigiissa 1-2" Atuartut piginnaasaat aallaavigalugit atuakkamik sakkussaqassapput.

Birgitte Hertling " Kalaallisut pilerlaanut pisinnaalaartunullu"Clemenstrykkeriet A/S" IKIIN 2016

Paornannguaq Berthelsen & Lone Kokholm " Kalaallisut Oqalutta"

Nittartagaq:

https://oqaasileriffik.gl/Uunga%20tunngasoq/kalaallisut-oqaatsivut-kl/allattaatsimut-tunngasut/

https://www.youtube.com/watch?v=4IsiTp7BC8Y

https://www.squibler.io/dangerous-writing-prompt-app/

Kalaallisut nipisiuineq "morfologi"  ilinniarneqassaaq naqinnerit qanoq taaneqarsinnaanersut ilinniarneqassalluni.

Aallaqqaammut atuartut piginnaasaat killiffii paasiniarneqaqqaassapput kalaallisut oqaluttariarsornikkut allattariarsornikkullu piginnaasaannik paasiniaaneq ingerlanneqassalluni taamaasilluni atuartut piginnaasaat aallaavigalugit atuartitsineq ingerlanneqassalluni.

Teoriit ilinniarneqartussat:
Patos, Logos, Etos atuakkami qanoq attuumassuteqarnersut eqqartorneqartassapput.

Qulequttat tallimat/ De 5 Elementer:
Oqaluttualiani oqaluttuartaatsimik misissueqqissaarneq.
Sammiviliineq oqaluttuariaaserlu.
Inuttanik avatangiisinillu oqaluttuarininneq.
Avatangiisinik oqaluttuarininneq.
Tunngavilersuineq saaffiginneriaatsillu.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 24,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Introforløb

Vi starter med at præsentere os selv, da der er kommet nye elever i klassen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 15 2GSK2 Atuakkialerineq / Allattariarsorneq

Atuakkialerinermi taassumalu ataani kulturikkut ilinniakka
Ilinniartitsineq sammisakkaarlugit aaqqissuunneqarluarsinnaavoq, taamaalilluni
immikkoortuni assigiinngitsuni sammisassatut toqqakkat ingerlanneqarsinnaallutik aammalu
ilinniarnertuunngorniarfimmi ilinniagaqarnermik ukiut pingajuanni suliniummik
suliaqarnermi ingerlanneqarsinnaallutik. Suliniummik suliaqarnerit sammisat allat iluanni
avataaniluunniit ilinniartunik ilinniartitsisunillu toqqarneqassapput, naggaserneqassallutillu
ilinniartumut ataatsimut allattariarsorluni suliamik, quppernerit sisamat missaannik
annertussusilimmik suliaqarnermik.

p://www.kb.dk/e-mat/dod/130011011641.pdf, ’Sinnattugaq’ 1974-miit

 kiisalu ’Strejflys over Grønland’ 1930-miit

Uani takuneqarsinnaapput:  
http://www.uni.gl/da-dk/velkommen/biblioteket.aspx un
Oqaatsitigut atuakkialerinermut/kulturimut tunngasunik pisassat missingersorlugu 2:1-mik
oqimaaqatigiissinneqassapput, ilinniagaqarfiillu taakku marluk sunneeqatigiissillugit
ilinniartitsinermut ilanngunneqassapput.

4.3 It
Atuartitsinermi pingaartinneqarpoq It-p makkunani ilanngunneqarnissaa:
- Allannermik atuartitsinermi aamma oqaluttariarsorluni saqqummiinissamut suliaqarnermi
aamma
- Paasissutissanik ujarlernermi.

Atuagaq:

Niviaq Korneliussen " Homo Sapienne" milik publishing 2015

Jan Bæk aamma Eva Møller Thomassen " Kalaallisut aamma Dansk i Grønland 1"

Teoriit ilinniarneqartussat atuakkamut allattariarsornermilu sakkussatut atorneqarsinnaasut:

Pathos, Logos, Etos

Qulequttat tallimat/ De 5 Elementer:
Oqaluttualiani oqaluttuartaatsimik misissueqqissaarneq.
Sammiviliineq oqaluttuariaaserlu.
Inuttanik avatangiisinillu oqaluttuarininneq.
Avatangiisinik oqaluttuarininneq.
Tunngavilersuineq saaffiginneriaatsillu.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 24,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Skriftlighed – forberedelse til SSA

Vi forbereder os til de selvstændige skriftlige opgaver, hvor I prøver at lave forskellige skriftlige opgaver som vil være et hjælp til SSA. Opgaverne går ud på at præsentere et selvvalgt værk, som I derefter skriver en kort genfortælling af, laver en personkarakteristik samt præsenterer værkets vigtigste temaer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 2GSK2 Kal attavigiissa/Kalaallisut aamma Dansk

Siulequt
Ilinnianertuunngorniarfimmi ilinniartitsissummi “Kalaallit oqaasii kulturiallu”-mi ilikkagassatut anguniagassami oqaasilerineq kulturimullu tunngassuteqartunik suliaqarneq tapertariissumik ingerlanneqarnissaa piumasaqaataavoq. Kalaallit kulturiannik ilinniarnermi ilaapput kalaallit atuakkiaataannik, oqaluttuarisaanerannik inuiaqatigiilerinermillu paasisaqarnissaq. Tamatumuuna siunertaavoq ilinniartut
attaveqarnermut piginnaaneqalersinnissaat. Anguniagassat taakku tunngavigalugit ilnniartitsissusiat
uku malittariit pingasut suliaapput.
Qutsavigerusuppavut atuakkiortut allataminnik atukkiussisimanerat pillugu, taamatullu aamma naqiteriviit Atuakkiorfik, Ilinniusiorfik Nunattalu Atuagaateqarfia naqitaminnik atuisinnaatimmatigut qutsavigaavut.
Forord
I gymnasieuddannelsens pensum er det påkrævet, at grønlandsk grammatik og kultur i undervisningsfaget “Grønlandsk sprog og kultur” skal være en del af undervisningen som supplement. Undervisningen i grønlandsk kultur omfatter studier i grønlandsk litteratur, historie og samfund. Formålet
med det er at opnå studerendes evner i kommunikation. Disse tre efterfølgende undervisningsmaterialer er udarbejdet efter disse mål.
Vi vil gerne rette tak til de forfattere, der har stillet deres værker til rådighed, ligesom vi vil rette tak til
forlagene Atuakkiorfik, Ilinnisiorfik samt Nunatta Atuagaateqarfia for deres udlån af de trykte
materiale.

Atuagaq :

Kalaallisut attavigiissa
Pia Rosing Heilmann
Aaqqissuisoq: Eva Møller Thomassen
Ilusilersuisoq: Tegnestuen Tita v. Nina Spore Kreutzmann
Naqiterneqarfia: Naqitat A/S
© KIIIN 2009
ISBN: 978-87-585-1149-0

Jan Bæk aamma Eva Møller Thomassen : Kalaallisut aamma Dansk i Grønland 2, Clemenstrykkeriet A/S IIKNN 2013
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 24,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Skriftlighed

Vi laver forskellige skriftlige opgaver, både selvstændigt og i grupper, hvor I også laver nogle opgaver som skal fremlægges.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 19 Oprørs Forløb

1. Titel på forløbet:
"Oprør i ord og lyd – SUME og kampen for identitet"

2. Formål med forløbet:
Formålet med forløbet har været at give eleverne indsigt i oprør som kulturelt og politisk fænomen med særligt fokus på Grønlands historie og identitet. Gennem arbejdet med rockbandet Sume har eleverne undersøgt, hvordan musik, sprog og visuelle virkemidler kan bruges som redskaber til modstand og samfundsforandring.

3. Forløbets indhold og fokus:
I forløbet har eleverne arbejdet med SUME som eksempel på et kulturelt oprør i 1970’ernes Grønland. De har analyseret sangtekster og musik samt diskuteret bandets betydning i samtiden og i dag.

Derudover har eleverne set dokumentaren Lyden af en revolution, som har givet et visuelt og historisk indblik i bevægelsen omkring SUME og den grønlandske identitetskamp.

Centrale temaer har været:
- Identitet, sprog og selvbestemmelse.
- Kunst og musik som oprør.
- Grønlandsk historie og kolonial kritik.

4. Læringsmål:
- Eleverne skal kunne analysere og fortolke sangtekster og musik i en kulturel og historisk kontekst.
- Eleverne skal kunne diskutere oprør og kulturel identitet i både fortid og nutid.
- Eleverne skal kunne forstå og perspektivere kunstnerisk udtryk som samfundskommentar.

5. Kernestof:
- Musik og lyrik som kulturudtryk.
- Oprør og modstand i samfundet.
- Grønlandsk identitet og historie.

6. Anvendt materiale:
Kernestof:
- Sangtekster og musik af SUME.
- Dokumentaren "Lyden af en revolution".
- Analyse og diskussioner i klassen.

Supplerende stof og baggrundsmateriale:
- Elevrefleksioner og samtaler om nutidens identitetsspørgsmål.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 20 Dialogbaseret undervisning

1. Titel på forløbet:
"Dialogbaseret undervisning i praksis"

2. Formål med forløbet:
Formålet med forløbet har været at styrke elevernes kommunikative og samarbejdende kompetencer gennem brug af dialogbaserede arbejdsformer. Eleverne har arbejdet med at lytte aktivt, udtrykke egne holdninger og engagere sig i undersøgende samtaler med fokus på respekt, nysgerrighed og medinddragelse.

3. Forløbets indhold og fokus:
Forløbet har haft fokus på dialog som en pædagogisk metode til at fremme faglig refleksion og aktiv deltagelse. Eleverne har gennem forskellige øvelser arbejdet med at skabe og indgå i samtaler, hvor de har haft mulighed for at udtrykke sig, stille spørgsmål og udvikle idéer sammen med andre.

Der er blevet arbejdet med følgende aktiviteter:
- Enig/uenig-øvelser, hvor eleverne argumenterede for deres holdninger.
- Kreativ historiefortælling ud fra emojis.
- Kryds og bolle med faglige spørgsmål.
- Retssags-debat om sprog, kultur og samfund.
- Terningespil med samtalekategorier.
- Lytteøvelser og opgaver fra det gratis onlinekursus Learn Greenlandic.

4. Læringsmål:
- Eleverne skal kunne deltage i undersøgende og reflekterende samtaler om faglige emner.
- Eleverne skal kunne samarbejde og tage medansvar i læringsprocessen.
- Eleverne skal kunne formulere og begrunde egne synspunkter i mundtlig form.

5. Kernestof:
- Dialog og kommunikation i undervisningssammenhæng.
- Aktiv lytning og argumentation.
- Samarbejde og refleksion over faglige temaer.

6. Anvendt materiale:
Kernestof:
- Klasseaktiviteter og øvelser om samtale og samarbejde.
- Debatøvelser om sprog, kultur og samfund.
- Øvelser med fokus på lytning, refleksion og kreativ formidling.

Supplerende stof og baggrundsmateriale:
- Opgaver og spil udviklet til dialogbaseret undervisning.
- Materialer fra Learn Greenlandic – online kursus i grønlandsk sprog og forståelse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 21 Retorik

1. Titel på forløbet:
"Retorik i praksis – kampagner, politik og journalistik"

2. Formål med forløbet:
Formålet med forløbet har været at give eleverne en grundlæggende forståelse af retoriske virkemidler og appelformerne etos, patos og logos. Gennem arbejdet med egne kampagner og journalistiske tekster har eleverne skullet afprøve retoriske strategier i praksis og samtidig forholde sig til aktuelle samfundsdebatter.

3. Forløbets indhold og fokus:
Forløbet fandt sted i forbindelse med valgperioden og har kombineret teori om retorik med kreative og samfundsrelevante skriveopgaver.

Eleverne har arbejdet med:
- Appelformerne etos, patos og logos.
- At skabe deres eget fiktive politiske parti med navn, mærkesager og visuel identitet.
- At udforme en kampagne for partiet, herunder valgplakater, taler og slogans.
- Øvelsen "Journalist for en dag", hvor de skrev en nyhedsartikel om demonstrationen mod idéen om, at Trump skulle købe Grønland.

Forløbet har haft fokus på både mundtlig og skriftlig formidling og har trænet eleverne i at analysere og selv bruge overbevisende sprog.

4. Læringsmål:
- Eleverne skal kunne identificere og anvende retoriske virkemidler i både egne og andres tekster.
- Eleverne skal kunne formulere sig klart, målrettet og overbevisende.
- Eleverne skal kunne reflektere over sprogets rolle i samfundsdebatten og politisk kommunikation.

5. Kernestof:
- Retorik og de tre appelformer.
- Mundtlig og skriftlig argumentation.
- Sammenhæng mellem sprog, magt og samfund.

6. Anvendt materiale:
Kernestof:
- Oplæg og introduktioner om appelformerne og retoriske virkemidler.
- Elevernes egne kampagnematerialer og valgplakater.
- Øvelsen Journalist for en dag og de producerede artikler.

Supplerende stof og baggrundsmateriale:
- Aktuelle nyhedsartikler om valg og demonstrationer.
- Introduktion til nyhedsgenren og journalistisk sprogbrug.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 22,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 22 Havets Moder

1. Titel på forløbet:
"Havets Moder – myte, fortolkning og visuel formidling"

2. Formål med forløbet:
Formålet med forløbet har været at give eleverne en dybere forståelse af grønlandsk mytologi med fokus på Havets Moder (Sassuma Arnaa). Eleverne har arbejdet med forskellige versioner af myten og reflekteret over, hvordan hun kan forstås som både mytisk figur og kulturelt symbol. Der har været fokus på fortolkning, æstetik og samtidsrelevans.

3. Forløbets indhold og fokus:
Forløbet har kombineret litterær, visuel og kreativ tilgang til arbejdet med Havets Moder. Eleverne har læst tre versioner af myten og sammenlignet de forskellige fremstillinger. De har analyseret og fortolket kunstværker med fokus på symbolik og budskab.

Som afslutning lavede eleverne deres egen fan-edit eller collage, hvor de visuelt udtrykte deres forståelse af hendes personlighed og rolle, som de selv forestillede sig hende.

4. Læringsmål:
- Eleverne skal kunne analysere og fortolke mytiske tekster og visuelle udtryk.
- Eleverne skal kunne sammenligne forskellige versioner af en fortælling.
- Eleverne skal kunne formidle egne forståelser gennem kreative udtryk.

5. Kernestof:
- Grønlandsk mytologi og mundtlig fortælletradition.
- Analyse af billeder og kunstværker.
- Fortolkning og visuel formidling af kultur og symbolik.

6. Anvendt materiale:
Kernestof:
- Tre versioner af myten om Havets Moder.
- Billedmateriale og kunstværker relateret til Sassuma Arnaa.
- Analyse og diskussion i klassen.

Supplerende stof og baggrundsmateriale:
- Fan-edits og elevproducerede collager.
- Diskussioner om kvinders rolle, naturens kraft og respekt i grønlandsk kultur.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 23 Skriftlighed

1. Titel på forløbet:
"Skriftlighed og kreativ formidling på grønlandsk"

2. Formål med forløbet:
Formålet med forløbet har været at styrke elevernes skriftlige færdigheder på grønlandsk gennem både kreative og praktiske opgaver. Eleverne har øvet sig i at udtrykke sig klart og personligt på grønlandsk og har arbejdet med at formidle både stemninger og information på en meningsfuld måde.

3. Forløbets indhold og fokus:
I dette forløb har eleverne arbejdet med forskellige former for skriftlighed – både som fortolkning, produktion og præsentation.

De har:
- Læst og arbejdet med grønlandske digte.
- Arbejdet med mini-projektet "Teach the Teacher", hvor de valgte et emne, de gerne ville formidle på grønlandsk til læreren og/eller klassen.

Gennem opgaverne har fokus været på at styrke elevernes selvtillid i skriftlig udtryk, give dem sproglig træning og gøre dem bevidste om deres egne styrker som formidlere.

4. Læringsmål:
- Eleverne skal kunne læse, forstå og reflektere over grønlandske tekster.
- Eleverne skal kunne udtrykke sig skriftligt på grønlandsk i forskellige former.
- Eleverne skal kunne formidle viden på grønlandsk til andre.

5. Kernestof:
- Grønlandsk sprog og skrift.
- Kreative og funktionelle skriveøvelser.
- Præsentation og faglig formidling.

6. Anvendt materiale:
Kernestof:
- Grønlandske digte.
- Elevernes egne skriftlige produkter: Teach the Teacher-oplæg.

Supplerende stof og baggrundsmateriale:
- Lærerfeedback og klassesamtaler om sprog og skrift.
- Opgaveark og instruktioner til skriveaktiviteter.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 24,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 24 Kalaallisut attavigiissa 1.GU

Ataatsikkut suliaqarneq atuagaq: /Klasseundervisning med bogen:” Kalaallisut attavigiissa 1.G”(2009) Pia Rosing Heilmann: Killiffimmit nangillugu ingerlatassaq.


Ilinniarnertuunngorniarfimmi kalaallisut ilitsoqqussarinagu oqaasilinnut atuartitsissut
/Dette materiale er tiltænkt undervisning i Grønlandsk A begyndersprog og Kultur ved de gymnasielle uddannelser.

I gymnasieuddannelsens pensum er det påkrævet, at grønlandsk grammatik og kultur i undervisnings faget “Grønlandsk sprog og kultur” skal være en del af undervisningen som supplement. Undervisningen i grønlandsk kultur omfatter studier i grønlandsk litteratur, historie og samfund. Formålet med det er at opnå studerendes evner i kommunikation. Disse tre efterfølgende undervisningsmaterialer er udarbejdet efter disse mål.

Formålet er at opbygge ordforråd samt kommunikative kompetencer i hverdagssprog, der ikke nødvendigvis tilstræber det perfekte men dog forståelig og rimelig ubesværet. Gennem teksterne arbejdes der også med kulturelle emner, der kan tages op og suppleres med aktuelle emner fra pressen og Internettet, hvis muligt i samarbejde med fagene dansk, engelsk og samfundsfag.

Der tilstræbes at undervisningen varieres så meget som muligt, vekslende mellem lærerstyret, klasseundervisning, gruppearbejde, pararbejde, fremlæggelser, sange, spil og ekskursioner. Eleverne inddrages i processerne, og ved at arbejde med mange facetter af en tekst vil hver elev opnå de færdigheder der passer den enkeltes niveau.

Formålet er at der arbejdes differentieret, således at de fleste kan få et udbytte af arbejdet på deres niveau.

Atuagaq =Kalaallisut Attavigiissa 1.G
Atuagaq =Grønlandsk tilhængsliste

• Atortussiat uku ilinniarnertuunngorniarfimmi Kalaallisut ilitsoqqussarinagu oqaasilinnnut kalaallisut atuartitsinermi atugassiaapput.
• Siunertaavoq kalaallisut oqaasertusarnissaq ulluinnarni attaviginnissinnaanermut oqaatsinik piginnaanngorsarneq.
• Siunertaavoq atuartitsineq assigiinngiiaartumik ingerlanneqassasoq, ilinniartut amerlanerpaat suliaqarnermikkut ilikkagaqarnissaat anguniarlugu.

->SULIATIT tamarmik Elevfeedbackimut nassiuttarlugu modulimi ulloq taanna naammassiffimmi.


• Dette materiale tiltænkt undervisning i Grønlandsk A begyndersprog og Kultur ved de gymnasiale uddannelser.
• Formålet er at opbygge ordforråd samt kommunikative kompetencer i hverdagssproget.
• Formålet er at der arbejdes differentieret, således at de fleste kan få udbytte af arbejdet på deres niveau.

-> Al ARBEJDE bliver sendt ind til Elevfeedback på den modul som man bliver færdigt på den dag.
Andet sprog:
Piitap atuariartornera v/ Karl Kruse, ministeriet for Grønland 1973.


Nybegynder:
-Kompendium doxc. fil af Bente Meilvang
-Håndbog i Grønlandsk Grammatik Estrid Janussen
- Kalaallisut oqalugit v/ Birgitte Hertling, Ilinn. Naalakkersuisoqarfik
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 32,00 moduler
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 25 Filmit kalaallisut

Siunertaq/ Formål:
Siunertaq isiginnaagassiat aqqutigalugit Kalaallit Kulturiat ilisimasaqarfigilernisaa/Formål er ved hjælp af filme kan man have erfaring af den Grønlandske Kultur/Through movies are you going to have the knowledge.
Formålet er at opbygge ordforråd samt kommunikative kompetencer i hverdagssprog, der ikke nødvendigvis tilstræber det perfekte men dog forståelig og rimelig ubesværet. Gennem teksterne arbejdes der også med kulturelle emner, der kan tages op og suppleres med aktuelle emner fra pressen og Internettet.

Disse tematiske eksempler kan behandles ud fra forskellige perspektiver og evt. med spørgsmål hvis øjne ser, med egne øjne og med andres øjne/Those thematic examples can be treated from different perspectives and eventually with the questions of who's eyes, with their own eyes and with other eyes.
På denne måde kan de valgte temaer reflekteres og eleverne kan få mulighed for at spejle sig ind i situationer/ In that way can those chosen thematic themes reflect and the studends can have the oppotunity to mirror themselves in those situations.

Pingaarnertut suleriutsit/ De vigtigste metoder:
Formålet er at der arbejdes differentieret, således at de fleste kan få et udbytte af arbejdet på deres niveau.
Der tilstræbes at undervisningen varieres så meget som muligt, vekslende mellem lærerstyret, klasseundervisning, pararbejde, fremlæggelser. Eleverne inddrages i processerne, og ved at arbejde med mange facetter af en tekst vil hver elev opnå de færdigheder der passer den enkeltes niveau.

->SULIATIT tamarmik Elevfeedback-mut nassiutarlugu modul-limi ulloq taanna naammassiffimmi/-> Al ARBEJDE bliver sendt ind til Elevfeedback på den modul som man bliver færdigt på den dag.

Najoqqutat atugassagut ukuupput/ De tekster,film/links vi skal gennemgå:
1. Qaqqat alannguit
2. Alanngut killinganni
3. Unnuap taarnerpaaffiani

Filmit tamarmik Malik Kleistimit suliarineqarput. Filmit Lonep pigivai.

Links:
SUME Mumisitsinerup nipaa

https://www.levendegronland.dk/da/dansk/postkolonialisme/opgaver-til-sumé/

https://filmcentralen.dk/gymnasiet/undervisning/sume-lyden-af-en-revolution

Introduktion af instruktør:
https://www.levendegronland.dk/da/filmene/sum%C3%A9-lyden-af-en-revolution/

Artikel:
https://www.kosmorama.org/280/emile-peronard

Anmeldelse af filmen:
https://www.ekkofilm.dk/anmeldelser/sume-lyden-af-en-revolution/

->dokument til vejledning til at skrive mere: Film Analyse Besvarelse EKSEMPEL.pdf
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 26 Kalaallisut atuagassat

Siunertaq/ Formål:

Formålet er at opbygge ordforråd samt kommunikative kompetencer i hverdagssprog, der ikke nødvendigvis tilstræber det perfekte men dog forståelig og rimelig ubesværet. Gennem teksterne arbejdes der også med kulturelle emner, der kan tages op og suppleres med aktuelle emner fra pressen og Internettet, samt i samarbejde med fagene dansk, engelsk og samfundsfag.

Pingaarnertut suleriutsit/ De vigtigste metoder:
Formålet er at der arbejdes differentieret, således at de fleste kan få et udbytte af arbejdet på deres niveau.
Der tilstræbes at undervisningen varieres så meget som muligt, vekslende mellem lærerstyret, klasseundervisning, pararbejde, fremlæggelser. Eleverne inddrages i processerne, og ved at arbejde med mange facetter af en tekst vil hver elev opnå de færdigheder der passer den enkeltes niveau.

->SULIATIT tamarmik Elevfeedback-mut nassiutarlugu modul-limi ulloq taanna naammassiffimmi/-> Al ARBEJDE bliver sendt ind til Elevfeedback på den modul som man bliver færdigt på den dag.


Najoqqutarineqartut atuagassat sammisassagut/ Tekster vi skal gennemgå:

Kalaallisut attavigiissa 1.GU Pia Rosing Heilmann.

Kalaallisut attavigiissa 3.GU Pia Rosing Heilmann

Oqaasilerinneq: Qanoq oqassaagut - Taggisit, oqaluutit, kingulleqqiutit.

Kalaallisut oqalugit/ Tal grønlandsk Birgitte Hertling

Kalaallisut Filmit:
Qaqqat alanngui
Alanngut killinganni
Unnuap taarnerpaaffia
SUMI - Mumisitsineq
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 52,00 moduler
Dækker over: 46 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 27 Oqaasilerineq/ Grammatik

Ataatsimut atuartitsineq atuagaq:/Klasseundervining med bogen: "Kalaallisut attavigiissa 3.G”(2009) Pia Rosing Heilmann:

Ilinniarnertuunngorniarfimmi kalaallisut ilitsoqqussarinagu oqaasilinnut atuartitsissut
/Dette materiale er tiltænkt undervisning i Grønlandsk A begyndersprog og Kultur ved de gymnasielle uddannelser.

I gymnasieuddannelsens pensum er det påkrævet, at grønlandsk grammatik og kultur i undervisnings faget “Grønlandsk sprog og kultur” skal være en del af undervisningen som supplement. Undervisningen i grønlandsk kultur omfatter studier i grønlandsk litteratur, historie og samfund. Formålet med det er at opnå studerendes evner i kommunikation. Disse tre efterfølgende undervisningsmaterialer er udarbejdet efter disse mål.

Formålet er at opbygge ordforråd samt kommunikative kompetencer i hverdagssprog, der ikke nødvendigvis tilstræber det perfekte men dog forståelig og rimelig ubesværet. Gennem teksterne arbejdes der også med kulturelle emner, der kan tages op og suppleres med aktuelle emner fra pressen og Internettet, samt i samarbejde med fagene dansk, engelsk og samfundsfag.

Der tilstræbes at undervisningen varieres så meget som muligt, vekslende mellem lærerstyret, klasseundervisning, gruppearbejde, pararbejde, fremlæggelser, sange, spil og ekskursioner. Eleverne inddrages i processerne, og ved at arbejde med mange facetter af en tekst vil hver elev opnå de færdigheder der passer den enkeltes niveau.

Formålet er at der arbejdes differentieret, således at de fleste kan få et udbytte af arbejdet på deres niveau.



• Atortussiat uku ilinniarnertuunngorniarfimmi Kalaallisut ilitsoqqussarinagu oqaasilinnnut kalaallisut atuartitsinermi atugassiaapput.
• Siunertaavoq kalaallisut oqaasertusarnissaq ulluinnarni attaviginnissinnaanermut oqaatsinik piginnaanngorsarneq.
• Siunertaavoq atuartitsineq assigiinngiiaartumik ingerlanneqassasoq, ilinniartut amerlanerpaat suliaqarnermikkut ilikkagaqarnissaat anguniarlugu.

->SULIATIT tamarmik Elevfeedbackimut nassiutarlugu modulimi ulloq taanna naammassiffimmi.


• Dette materiale tiltænkt undervisning i Grønlandsk A begyndersprog og Kultur ved de gymnasiale uddannelser.
• Formålet er at opbygge ordforråd samt kommunikative kompetencer i hverdagssproget.
• Formålet er at der arbejdes differentieret, således at de fleste kan få udbytte af arbejdet på deres niveau.

-> Al ARBEJDE bliver sendt ind til Elevfeedback på den modul som man bliver færdigt på den dag.
Andet sprog:

Atuagaq = Kalaallisut Attavigiissa 3.G
* Erik Aappalaartoq qup. 6 - 17 aamma Leifip Vinlandimukarnera qup.21-29
* Joorut qup. 30 - 45.
* Qatanngutini annaakkai qup. 52 - 56
* Kaassassuk qup. 57 -75

* Atuagaq =Grønlandsk tilhængsliste

* Kalaallisut oqalugit - Birgitte Hertling

* Kalaallisut - Kompendium v/ Birgitte Hertling

Oqaasilerineq:
* Oqaatsinik sammisaqarta - Eva Møller Thomassen
* Håndbog i Grønlandsk Grammatik  - Estrid Janussen
* Qanoq oqassaagut Lone Kokholm/ Louise Efraimsen
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
SUME Mumisitsinerup nipaa 06-11-2025
Ny opgave (2) 28-11-2025
Ny opgave (3) 10-12-2025
Allaaserisaq nov dec 21-01-2026
Allaaserinninneq jan / febr 26 Del 2 20-02-2026
Allaaserisaq februar del 1 20-02-2026
Omfang Estimeret: 56,00 moduler
Dækker over: 60 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 28 Allaaserinninneq aamma oqaluttariarsorneq

Allattariarsornermi soraarummeerutaasimasunik sungiusaaneq Del 1 & Del 2

* Samtalerunde & notater

* Genfortælle/ referat/ Resumè  - Oqaluttuareqqiineq
- Kalaallisut oqalugit fordeling af afsnit til hver elev, læs og lave notater og fremlæg for en anden elev i en runde.
- Ny omgang

* Ordboginik atuineq

Atuakkanik atuarneq, misissueqqissaarneq, saqqummiineq.
* Filminik isiginnaarneq: 1. INUK  2. Qaamarngup uummataa.

* Oqaluttuaaqqanik atuarneq - saqqummiineq : GU2 & GU3 oqaluttuaaqqat.

* Oqaasilerineq ( Kalaallisut oqalugit / Qanoq oqassaagut


* Kulturopgaven:
- Vælg et emne
- undersøge/indhentning af kilder
-  udvælge troværdige kilder
- skriv / aflevering
- fremlægning - vurdering

1.Opgaveliortussaavusi kulturi pillugu/ I kommer til at skrive en opgave om kultur
2. I fremlægger til hinanden
3. I fremlægger til mig
Grønlandsk som begynder- og andetsprog A - 2018

Kulturelle og samfundsmæssige kompetencer
Eleverne skal have en sådan bevidsthed om den grønlandske kultur, at den udgør en del af grundlaget for deres forståelse for egen kulturbaggrund og identitet.

Kultur og samfundsforhold
d) foretage en selvstændig præsentation af tekster eller emner og indgå i en dialog herom,
e) perspektivere studerede tekster og emner, samt vise basal interkulturel forståelse
g)  benytte fagets relevante hjælpemidler

3.3 Supplerende stof
Det supplerende stof skal perspektivere og uddybe kernestoffet og udvide elevernes faglige horisont. I det supplerende stof indgår tekster, også ikke-grønlandsksprogede tekster, og andre udtryksformer, som har udgangspunkt i den grønlandske kultur, herunder æstetiske udtryk som film, kunst og musik.

Det litterære, herunder kulturmæssige stofområde
Undervisningen kan med fordel tilrettelægges i form af temaer, således at de forskellige områder dækkes af de valgte temaer, samt et projektforløb i det 3. år af den gymnasiale uddannelse.
Projektforløbet vælges af elever og lærer i fællesskab inden for eller uden for de øvrige temaer og afsluttes med et produkt i omfang svarende til en skriftlig opgave på ca. 4 normalsider a 2400 anslag inklusive mellemrum pr. elev.

Det sproglige og det litterære/kulturmæssige stofområde vægtes skønsmæssigt i forholdet 2:1. de to stofområder kan indgå i et samspil i undervisningen.
Indhold
Omfang Estimeret: 40,00 moduler
Dækker over: 40 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 29 Forløb#29

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 30 Forløb#30

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer