Holdet 3 GSK2 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution GUX Nuuk
Fag og niveau Grønlandsk A
Lærer(e) Aviaja Larsen, Christine Holm, Grethe L. R. Christiansen, Iris Clasen, Monica Thorin
Hold 2023 GL/GSK2 (1 GSK2, 2 GSK2, 3 GSK2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introforløb - det grønlandske sprog +samtale
Titel 2 Oversættelse og tilhæng
Titel 3 Flertal
Titel 4 Lydregler
Titel 5 Grønlandsk musik
Titel 6 Sætningsanalyse og transitive verber
Titel 7 Knud Rasmussen
Titel 8 Spøgelseshistorier
Titel 9 Lav jeres egen avis
Titel 10 Grønlandske dialekter
Titel 11 2GSK2 Ilisaritinneq / Killiffimmik misissuineq
Titel 12 2GSK2 Oqaasilerineq / AllattariarsorneqForløb#11
Titel 13 2GSK2 Atuakkialerineq / Allattariarsorneq
Titel 14 2GSK2 Forberedelse til SSA
Titel 15 2GSK2 Kal attavigiissa/Kalaallisut aamma Dansk
Titel 16 2GSK2 Oqaluttuatoqqat - Sagn
Titel 17 Kalaallisut attavigiissa 1.G
Titel 18 Nukappiaraq nanoorusuttoq 2002
Titel 19 Oqaasilerineq-Grammatik
Titel 20 Erinarsuummik misissueqqissaarneq
Titel 21 Eksamens øvelse kun 1.del
Titel 22 Kalaallisut atuagassat Birgitte Hertling 2016
Titel 23 Palos brudefærd 1934-Qivitoq 1954
Titel 24 Påskeferia
Titel 25 S.S.A Selvstændig skriftlig arbejde
Titel 26 Repetition -Kalaallisut oqalugit Birgitte Hertling
Titel 27 Kalaallisut attavigiissa 3.G
Titel 28 Qivitoq - Fjeldgængeren (1956)
Titel 29 Miki Jacobsens udstilling
Titel 30 Intransitive versus transitive verber
Titel 31 S.S.A. Selvstændigt Skriftlig Arbejde
Titel 32 Kalaallisut atuagassat Birgitte Hertling
Titel 33 Oqaasilerineq/Grammatik +Kompendium
Titel 34 Qaamarngup uummataa (Lysets hjerte)
Titel 35 Kalaallisut attavigiissa 3.G
Titel 36 Kalaallisut attavigiissa 3.G
Titel 37 Kalaallisut attavigiissa 3.G
Titel 38 Kampen om Grønland
Titel 39 Terminsprøve
Titel 40 Lykkelænder
Titel 41 Kalaallisut atuagassat Birgitte Hertling
Titel 42 Kulturopgave
Titel 43 Nipaannerup anersaa

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introforløb - det grønlandske sprog +samtale

I bliver præsenteret for læreplanen "Grønlandsk begynder- og andetsprog A 2018"
Fagets rolle, formål og kernestof.

Vi skal se på de grønlandske dialekter og sprogets opbygning.
Derudover skal vi have forskellige samtaleøvelser, hvor man øver sig i at kunne præsentere sig selv, og at fortælle hvordan man har det.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Oversættelse og tilhæng

Vi skal øve os i at oversætte fra grønlandsk til dansk  - vi læser mytologiske tekster.
vi bruger tilhængslisten (eksempel: +sinnaa- = kunne / -runnaar- = ikke længere -qi- = meget o.s.v.)
Formål:
- At lære grønlandsk mytologi at kende
- At lære hvordan man læser grønlandsk ved at inddele i stamme, tilhæng og endelse. Eksempel:
Neri- +sinnaa- +vunga
Spise- kan- jeg = Jeg kan spise
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 28,00 moduler
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Flertal

I dette miniforløb arbejder vi med dannelse af flertal på grønlandsk.
Simpelt flertal dannes med -t:
Anaana = en mor
Anaanat = mødre

Men på grønlandsk sker der ofte lydændringer når ord bøjes i flertal eller med forholdsendelser.
Qajaq = En kajak
Qaannat = kajakker
Qaannamik = med en kajak

Vi kigger på de mest almindelige lydregler og også nogle af de mere usædvanlige.
Det gælder for nogle konsonanter at de fordobles/gemineres, mens andre også bytter plads, dette kaldes lydombytning eller metatese.
Niaqoq = et hovede
Niaqqut = hoveder  (q er her blevet gemineret)

Amaraq = en ulv
Amaqqut = ulve (q i slutningen af ordet er hoppet ind i midten af ordet)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Lydregler

Forløbet tilgodeser fra "Grønlandsk som begynder og andetsprog A 2018"
3.2 Kernestof

Kernestoffet er:
b)  Centrale dele af grønlandsk grammatik


I dette forløb lærer du om de lydregler der gør sig gældende når vi sætter et ord sammen på grønlandsk.

Konsonant sammenstød (som pn / kt / pl) resulterer i dobbelte konsonanter (nn / tt / LL) , hvor tilhængets konsonant dominerer.

ASSIMILATION: Når et nomen eller et verbum tilføjer en endelse eller et affiks (tilhæng), støder stammens sidste eller næstsidste lyd sammen med endelsens eller affiksets første.

Når det sker, ændrer den ene lyd sig i retning af eller bliver identisk med den anden, den assimileres, og fænomenet kaldes assimilation. FX. siniP+Niarpoq bliver siniNNiarpoq

I forløbet vil der være skriveøvelser, online øvelser i memrise og quizlet quizzer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Grønlandsk musik

VI skal lære om grønlandsk musik fra trommesang til rap.
Der bliver tekstlæsning og kreative opgaver.
Forløbet indeholder både historisk og kulturel viden om hvordan trommesangen spillede en rolle i både dagligdag, ånderejser, magi, konfliktløsninger, irettesættelse og som middel til at sætte ord på indre dramaer.

Vi kommer også til at arbejde med hvordan grønlandsk musik i nyere tid har hentet inspiration fra globale musikalske strømninger, men har genfortolket disse i en grønlandsk kontekst og undertiden bruger det som et politisk virkemiddel.

Forløbet tilgodeser dette aspekt fra læreplanen:
2.  Fagets formål
Viden og færdigheder

Eleverne skal kunne forstå og anvende et alment grønlandsk sprog¸ og de skal ligeledes have viden om grønlandsk litteratur og kultur.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Sætningsanalyse og transitive verber

Vi skal lære hvordan man analyserer en sætning på grønlandsk.
Vi øver os i ordstilling og at finde subjekt, objekt og verbum.

Intransitive verber (uden objekt) på grønlandsk adskiller sig fra transitive endelser (med objekt).
Her gælder nogle regler for dannelsen af hhv. intransitive og transitive endelser:
Avi aviisimik atuarpoq (intransitivt verbum med +mik objekt)
Avip aviisi atuarpaa (transitivt verbum, med markering af subjekt).
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 8 Spøgelseshistorier

I dette forløb arbejder vi med autentisk sprogbrug i form af spøgelseshistorier skrevet at skoleelever i Grønland.
Forløbet er tilpasset forskellige niveauer ved at nogle af historierne er på én side og er fuldt glosserede.
Andre er længere og uden gloser.
Eleverne fremlægger i slutningen af andet modul den historie de har læst.

Forløbet tilgodeser læsning på grønlandsk, samt kulturel forståelse og forståelse for grønlandsk litteratur.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Lav jeres egen avis

Forløbet er planlagt således, så eleverne får mulighed for at lave opsøgende arbejde og interviewe personer ude i samfundet.

Der arbejde med at lave en kortfattet faktaboks på grønlandsk og dansk
-  skrive artikler
-  eleverne inddeles i roller, således at én eller flere arbejder som journalist,
   en som fotograf, en som korrekturlæser og en som layouter.
- dagens fremskridt og resultater fremlægges af grupperne i timens slutning.

Forløbet tilgodeser dette aspekt i læreplanen:

"Det kulturmæssige stofområde

Arbejdet med grønlandsk kultur og samfundsforhold integreres løbende i arbejdet med emnerne.  
Der inddrages en bred vifte af arbejdsformer: lærerforedrag, individuelt arbejde, elevoplæg, klassesamtale, gruppearbejde, projektarbejde og fremlæggelse i grupper for klassen. Eleverne skal
lære at benytte hensigtsmæssige læsemåder og informationssøgning".


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Grønlandske dialekter

Forløbet tilgodeser fra "Grønlandsk som begynder og andetsprog A 2018"
2.  Fagets formål
Viden og færdigheder:
Eleverne skal kunne forstå og anvende et alment grønlandsk sprog¸ og de skal ligeledes have viden om grønlandsk litteratur og kultur.


Vi skal undersøge de tre store grønlandske hoveddialekter vestgrønlandsk, østgrønlandsk og nordgrønlandsk.
Når man graver i de sproglige forskelle viser det sig, at der også er historiske grunde til de sproglige forskelle.
I Østgrønland gjorde navnetabu sig gældende ved dødsfald og i Nordgrønland havde man en indvandring fra Canada i 1800 tallet.

Der kan være kulturelle, økonomiske og geografiske grunde til at sprog overlever eller forsvinder, hvilket du får lejlighed til at dykke ned i i afleveringsopgaven.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 2GSK2 Ilisaritinneq / Killiffimmik misissuineq

Ilinniartitsissutip siunertaa
Ilisimasat piginnaasallu
Ilinniartut kalaallit oqaasiinik nalinginnaasumik paasinnissinnaassapput atuillutillu,
aammattaaq kalaallit atuakkiaataannik kulturianillu ilisimasaqassapput.
Ilikkagassatut suleriutsinillu piginnaasassat
Ilinniartut kalaallisut oqalunnermik allannermillu ilisimasaqassapput atuisinnaassallutillu
aammalu oqaatsit tunngaviusumik aaqqissuunnerannik oqaasilerinermillu
suliaqarsinnaassallutik, taamaalillutik oqaluttarissatigut allattarissatigullu
attaveqarsinnaassallutik. Ilinniartut kalaallit atuakkiaataannik ilisimasaqassapput inuiaallu
akornanni attaveqaqatigiinnermik piginnaasaqassallutik.
Inuttut inooqataanermillu piginnaasassat
Ilinniartut pisuni nalinginnaasuni kulturit akornanni atassuteqartarnermik
tunngavissaqassapput, tamanullu tunngasumik ilinniagaqarnermi piginnaasat ilaattut kalaallit
oqaasii kulturiallu pillugit ilinniarsinnaanermik piginnaasaqassallutik.
Kulturikkut inuiaqatigiittullu piginnaasassat
Ilinniartut kalaallit kulturiannik imatut ilisimasaqartigissapput namminneq kulturiminnik
kinaassutsiminnillu paasinninnissamut tunngaviisa ilagissallugu.

Sammisassat:

Generelt til undervisningerne:
Bjørne Brødre, Spirit
• Voksne film: The Grizzlies, Qaqqat Alanngui & Alanngut Killiganni, Unnuap Taarnerpaaffiani

• Kategorispil: Kun brug grønlandsk
• Tag billeder: Billederne beskrives på grønlandsk
• Analyser kunst: Evt. besøge Kunstmuseet eller Nationalmuseet
• Labyrint: To grupper, én elev fra hver gruppe får bind for øjnene, resten af deres gruppe dirigerer hvilke veje de skal gå, borde og stole rykkes så de formes som en labyrint
• Oversættelser: Oversæt danske/engelske restaurant- og cafemenuer til grønlandsk
• Kortfilmen Ivalu og evt. grafisk roman: en debat/diskussion om det er ok at en hvid mand (dansker) laver værket ud fra statistikker han har fundet om Grønland
• Kortfilmen: Utuqaq, som handler om forskere der laver undersøgelser i indlandsisen

Eksempler til forløb:
• Gyserforløb: Evt. gyserfilm, gyserpodcasts, gyserbøger
• Tabuforløb: Evt. selvmord, alkoholisme, overgreb og krænkelse (filmen The Grizzlies)
• Oprørsforløb: Evt. SUME og filmen Lyden af en revolution
• Inuitiske religion og trossamfund: Evt. Silamiut-bogen
Grønlandske sagn og myter: Evt. de grønlandske børnebøger som Sassuma Arnaa, Anngannguujunnguaq, Kaassassuk mm.

Atuartut kinaassusaat killiffii piginnaasaanillu misissuineq ingerlanneqassaaq aammattaarlu atuartut ilinniartitsisullu suleqatigiilluarnissaannik anguniagaq ingerlanneqartussaammat immitsinnut ilinniarneq ingerlanneqassalluni.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 2GSK2 Oqaasilerineq / AllattariarsorneqForløb#11

Atuartut makkuninnga piginnaasaqassapput:
Oqaatsitigut piginnaasaqarneq
a) Kalaallisut oqalunnerit allannerillu ajornanngitsut pingaarnersaat ulluinnarni
attaveqarnikkut, atuariikkat, ilinniariikkallu pillugit paasisinnaassallugit
b) Kalaallisut paasinartumik nattaqqallisaanngitsumillu oqaaseqarsinnaassallutik,
najoqqutat atuareersimasat iluanni aammattaaq oqaatsit nalinginnaasut atorlugit
ilinniarsimasat najoqqutat iluanni, oqaaseqatigiiliornermi oqaasilerinermilu qitiusut
atorlugit, tunngaviusumik paasinartumillu kalaallisut nalinginnaasumik
oqalussinnaassallutik.
c) Allattariarsornermi oqaatsinik aaqqissuinerit pingaarnerit atorlugit
nalunaaruteqartarnerni assigiinngitsumi pingaarnerusutigut eqqortumik kalaallisut
allassinnaassallutik.
175/452
Kulturimut inuiaqatigiinnullu tunngasut
d) Namminersuuteqarlutik najoqqutanik sammisanilluunniit saqqummiussisinnaassallutik
aamma oqaloqatigiissuteqarsinnaassallutik.
e) Atuareersimasat sammereersimasallu pillugit itisilerlugit naleqqiussisinnaaneq aamma
inuiaat akornanni paaseqatigiinnissamut tunngaviusumik piginnaasaqassallutik.
f) Ilinniartitsissummi ikiuutit pingaarnerit atorsinnaassallugit.

Grammatiske øvelser, herunder tekster, avis artikler og websider ( oqaasileriffik.gl) - opgaver afleveres løbende

Atuakkat:

Pia Rosing Heilmann " Kalaallisut attavigiissa 1-2" Atuartut piginnaasaat aallaavigalugit atuakkamik sakkussaqassapput.

Birgitte Hertling " Kalaallisut pilerlaanut pisinnaalaartunullu"Clemenstrykkeriet A/S" IKIIN 2016

Paornannguaq Berthelsen & Lone Kokholm " Kalaallisut Oqalutta"

Nittartagaq:

https://oqaasileriffik.gl/Uunga%20tunngasoq/kalaallisut-oqaatsivut-kl/allattaatsimut-tunngasut/

https://www.youtube.com/watch?v=4IsiTp7BC8Y

https://www.squibler.io/dangerous-writing-prompt-app/

Kalaallisut nipisiuineq "morfologi"  ilinniarneqassaaq naqinnerit qanoq taaneqarsinnaanersut ilinniarneqassalluni.

Aallaqqaammut atuartut piginnaasaat killiffii paasiniarneqaqqaassapput kalaallisut oqaluttariarsornikkut allattariarsornikkullu piginnaasaannik paasiniaaneq ingerlanneqassalluni taamaasilluni atuartut piginnaasaat aallaavigalugit atuartitsineq ingerlanneqassalluni.

Teoriit ilinniarneqartussat:
Patos, Logos, Etos atuakkami qanoq attuumassuteqarnersut eqqartorneqartassapput.

Qulequttat tallimat/ De 5 Elementer:
Oqaluttualiani oqaluttuartaatsimik misissueqqissaarneq.
Sammiviliineq oqaluttuariaaserlu.
Inuttanik avatangiisinillu oqaluttuarininneq.
Avatangiisinik oqaluttuarininneq.
Tunngavilersuineq saaffiginneriaatsillu.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 24,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 2GSK2 Atuakkialerineq / Allattariarsorneq

Atuakkialerinermi taassumalu ataani kulturikkut ilinniakka
Ilinniartitsineq sammisakkaarlugit aaqqissuunneqarluarsinnaavoq, taamaalilluni
immikkoortuni assigiinngitsuni sammisassatut toqqakkat ingerlanneqarsinnaallutik aammalu
ilinniarnertuunngorniarfimmi ilinniagaqarnermik ukiut pingajuanni suliniummik
suliaqarnermi ingerlanneqarsinnaallutik. Suliniummik suliaqarnerit sammisat allat iluanni
avataaniluunniit ilinniartunik ilinniartitsisunillu toqqarneqassapput, naggaserneqassallutillu
ilinniartumut ataatsimut allattariarsorluni suliamik, quppernerit sisamat missaannik
annertussusilimmik suliaqarnermik.

p://www.kb.dk/e-mat/dod/130011011641.pdf, ’Sinnattugaq’ 1974-miit

 kiisalu ’Strejflys over Grønland’ 1930-miit

Uani takuneqarsinnaapput:  
http://www.uni.gl/da-dk/velkommen/biblioteket.aspx un
Oqaatsitigut atuakkialerinermut/kulturimut tunngasunik pisassat missingersorlugu 2:1-mik
oqimaaqatigiissinneqassapput, ilinniagaqarfiillu taakku marluk sunneeqatigiissillugit
ilinniartitsinermut ilanngunneqassapput.

4.3 It
Atuartitsinermi pingaartinneqarpoq It-p makkunani ilanngunneqarnissaa:
- Allannermik atuartitsinermi aamma oqaluttariarsorluni saqqummiinissamut suliaqarnermi
aamma
- Paasissutissanik ujarlernermi.

Atuagaq:

Niviaq Korneliussen " Homo Sapienne" milik publishing 2015

Jan Bæk aamma Eva Møller Thomassen " Kalaallisut aamma Dansk i Grønland 1"

Teoriit ilinniarneqartussat atuakkamut allattariarsornermilu sakkussatut atorneqarsinnaasut:

Pathos, Logos, Etos

Qulequttat tallimat/ De 5 Elementer:
Oqaluttualiani oqaluttuartaatsimik misissueqqissaarneq.
Sammiviliineq oqaluttuariaaserlu.
Inuttanik avatangiisinillu oqaluttuarininneq.
Avatangiisinik oqaluttuarininneq.
Tunngavilersuineq saaffiginneriaatsillu.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 24,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 2GSK2 Forberedelse til SSA

Selvstændigt skriftlige arbejde:

I får opgaver i lokalet 12.

Gruppekkaariarlusi - Gruppevis - 12.10-13-10

A. Ivalu, Jhastine, Iluuna
B.Daniel, Maaja, Pilu
C. Miilu, Inaluk, Isabel
D. Mathias, Love, Aimee
E. Naaja, Esther, Lisa

Nammineq allaaserinninneq - Individuelt skrivning 13.10-15.30

Lectiokkut opgavep iluani tunniussissaasi - I skal aflevere en opgaven inde Lectio

In. MTh
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 2GSK2 Kal attavigiissa/Kalaallisut aamma Dansk

Siulequt
Ilinnianertuunngorniarfimmi ilinniartitsissummi “Kalaallit oqaasii kulturiallu”-mi ilikkagassatut anguniagassami oqaasilerineq kulturimullu tunngassuteqartunik suliaqarneq tapertariissumik ingerlanneqarnissaa piumasaqaataavoq. Kalaallit kulturiannik ilinniarnermi ilaapput kalaallit atuakkiaataannik, oqaluttuarisaanerannik inuiaqatigiilerinermillu paasisaqarnissaq. Tamatumuuna siunertaavoq ilinniartut
attaveqarnermut piginnaaneqalersinnissaat. Anguniagassat taakku tunngavigalugit ilnniartitsissusiat
uku malittariit pingasut suliaapput.
Qutsavigerusuppavut atuakkiortut allataminnik atukkiussisimanerat pillugu, taamatullu aamma naqiteriviit Atuakkiorfik, Ilinniusiorfik Nunattalu Atuagaateqarfia naqitaminnik atuisinnaatimmatigut qutsavigaavut.
Forord
I gymnasieuddannelsens pensum er det påkrævet, at grønlandsk grammatik og kultur i undervisningsfaget “Grønlandsk sprog og kultur” skal være en del af undervisningen som supplement. Undervisningen i grønlandsk kultur omfatter studier i grønlandsk litteratur, historie og samfund. Formålet
med det er at opnå studerendes evner i kommunikation. Disse tre efterfølgende undervisningsmaterialer er udarbejdet efter disse mål.
Vi vil gerne rette tak til de forfattere, der har stillet deres værker til rådighed, ligesom vi vil rette tak til
forlagene Atuakkiorfik, Ilinnisiorfik samt Nunatta Atuagaateqarfia for deres udlån af de trykte
materiale.

Atuagaq :

Kalaallisut attavigiissa
Pia Rosing Heilmann
Aaqqissuisoq: Eva Møller Thomassen
Ilusilersuisoq: Tegnestuen Tita v. Nina Spore Kreutzmann
Naqiterneqarfia: Naqitat A/S
© KIIIN 2009
ISBN: 978-87-585-1149-0

Jan Bæk aamma Eva Møller Thomassen : Kalaallisut aamma Dansk i Grønland 2, Clemenstrykkeriet A/S IIKNN 2013
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 24,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 2GSK2 Oqaluttuatoqqat - Sagn

Oqaluttuatoqqat - Sagn

Tekster:
Teksterne er fra forskellige bog udgivelser og aviser og har et niveau, der gør dem velegnede til brug i undervisningen i grønlandsk. Inden disse tekster benyttes, skal eleven dog have opnået et vist niveau, som fx andetsprog. Begyndere vil skulle startet med undervisningsmateriale beregnet for begyndere i sproget, hvorefter man kan gå over til disse tekster. Teksterne er så vidt muligt forsøgt anbragt i rækkefølge efter sværhedsgrad. "Iluliarsuup ataani"-teksten er lang og kan evt. afbrydes efter kap. 4, og resten af historien kan benyttes til de skrappeste elever til differientieret undervisning. Opgaverne til teksterne kan bruges direkte eller som inspiration.

Material: Kalaallisut -pilerlaanut pisinnaalaartunullu Atuagassat, Birgitte Hertling, 2016

MTH
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Kalaallisut attavigiissa 1.G



1.Aasami atuanngiffik qup.6-20 Vivi Heilmann, Atuakkiorfik, 1997.

Kalaallisut attavigiissa 1.G
Ilinniarnertuunngorniarfimmi kalaallisut ilitsoqqussarinagu oqaasilinnut atuartitsissut/Dette materiale er tiltænkt undervisning i Grønlandsk A begyndersprog og Kultur ved de gymnasiale uddannelser.

Siunertaq/Formål
• Formålet er at opbygge ordforråd samt kommunikative kompetencer i hverdagssproget.
• Formålet er at der arbejdes differentieret, således at de fleste kan få udbytte af arbejdet på deres niveau.
I gymnasieuddannelsens pensum er det påkrævet, at grønlandsk grammatik og kultur i undervisnings faget “Grønlandsk sprog og kultur” skal være en del af undervisningen som supplement. Undervisningen i grønlandsk kultur omfatter studier i grønlandsk litteratur, historie og samfund. Formålet med det er at opnå studerendes evner i kommunikation. Disse tre efterfølgende undervisningsmaterialer er udarbejdet efter disse mål.

Formålet er at opbygge ordforråd samt kommunikative kompetenser i hverdagssprog, der ikke nødvendigvis tilstræber det perfekte men dog forståelig og rimelig ubesværet. Gennem teksterne arbejdes der også med kulturelle emner, der kan tages op og suppleres med aktuelle emner fra pressen og Internettet, samt i samarbejde med fagene dansk, engelsk og samfundsfag.


Pingaarnertut suleriutsit/ De vigtigste metoder:
Formålet er at der arbejdes differentieret, således at de fleste kan få et udbytte af arbejdet på deres niveau.
Der tilstræbes at undervisningen varieres så meget som muligt, vekslende mellem lærerstyret, klasseundervisning, gruppearbejde, pararbejde, fremlæggelser, sange, spil og ekskursioner. Eleverne inddrages i processerne, og ved at arbejde med mange facetter af en tekst vil hver elev opnå de færdigheder der passer den enkeltes niveau.

->SULAITIT tamarmik Elevfeedback-mut nassiutarlugu modul-limi ulloq taanna naammassiffimmi/-> Al ARBEJDE bliver sendt ind til Elevfeedback på den modul som man bliver færdigt på den dag.

Najoqqutarineqartut atuagassat sammisassagut/ De kilder vi skal have:

Ataatsikkut suliaqarneq atuagaq: /Klasseundervisning med bogen:” Kalaallisut attavigiissa 1.G”(2009) Pia Rosing Heilmann:

1.Ilinniartitsisoq Hans Jensen q.6-9 Læsestykker i grønlandsk,atuakkiorfik/Ilinniusiorfik, 1996
2.Jensen Suulullu aqqusinermi stk.12 Læsestykker i grønlandsk,atuakkiorfik/Ilinniusiorfik, 1996
3.Piitap atuariartornera, Ministeriet for Grønland, 1973
4.Puugutaasaq (UFO) inuttalik, Minittornerit 5, Ilinniusiorfik,2001
5.Nivi, Ilinniusiorfik, 1997
6.Apollo, Minittornerit 6, Ilinniusiorfik 2002
7.NICKI Ane-Jphanne Petersen Atuakkiorfik, 1991
8.Uagut Elisabeth Nielsen qup.48-52 Emma Baslev Atuakkiorfik , 1992
9. Kaali, Atuakkiorfik, 1995
10.Inatsisit qulit Minittornerit 7, Ilinniusiorfik, 2003
11.Imeq Minittornerit 5, Ilinniusiorfik, 2001
12.Aqissiliat, Ministeriet for Grønland, 1976

-Grønlandsk tilhængsliste (som fysisk bog eller pdf. fil)
-Stig Bjørnum Grønlandsk Grammatik (2012) enkelte kapitler fra den.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Nukappiaraq nanoorusuttoq 2002

Siunertaq:
Oqaluttuareqqiinikkut ileqqutoqaq-Oqaluttuatoqqat sakkutut atorneqarnera/Mundtlig tradition -Fortællingen Sagn & myten som redskab/ The oral tradition - The storytelling legends and myths as a tool

Siunertaq isiginnaagassiat aqqutigalugit Kalaallit Kulturiat ilisimasaqarfigilernisaa/Formål er ved hjælp af filme kan man have erfaring af den Grønlandske Kultur/Through movies are you going to have the knowledge.
•Gennem arbejdet med kulturstoffet/ though work with culture work
•Udvikles elevernes sans for æstetiske dimention/ the students are going to developed their sense for æstetik dimension.
•Der opnås indsigt i og forståelse for grønlandsk litteratur / they are going to achieved  insight for greenlandic litteratur.
•Kultur og samfundsforhold/ culture and social society knowledge
Temaerne kan for eksempel være/ The themes can be for example be:
•Nationale stereotyper og fordomme/ National stereotypes and prejudices.
•
Samspillet natur og kultur / Interactions with nature and culture
• Nationale kulturforskelle, herunder identitet /Natinal culture differences
• Den kulturelle udvikling fra før koloniale samfund til informationssamfund / The cultural development from the colonial society to informations society.
• Grønlandsk identitet og sprog/ Greenlandic identity and language.

Disse tematiske eksempler kan behandles ud fra forskellige perspektiver og evt. med spørgsmål hvis øjne ser, med egne øjne og med andres øjne/Those thematic examples can be treated from different perspectives and eventually with the questions of who's eyes, with their own eyes and with other eyes.

På denne måde kan de valgte temaer reflekteres og eleverne kan få mulighed for at spejle sig ind i situationer/ In that way can those chosen thematic themes reflect and the studends can have the oppotunity to mirror themselves in those situations.


Pingaarnertut suleriutsit/ De vigtigste metoder:
Formålet er at der arbejdes differentieret, således at de fleste kan få et udbytte af arbejdet på deres niveau.
Der tilstræbes at undervisningen varieres så meget som muligt, vekslende mellem lærerstyret, klasseundervisning, pararbejde, fremlæggelser. Eleverne inddrages i processerne, og ved at arbejde med mange facetter af en tekst vil hver elev opnå de færdigheder der passer den enkeltes niveau.

->SULAITIT tamarmik Elevfeedback-mut nassiutarlugu modul-limi ulloq taanna naammassiffimmi/-> Al ARBEJDE bliver sendt ind til Elevfeedback på den modul som man bliver færdigt på den dag.


Najoqqutarineqartut atuagassat sammisassagut/ Tekster vi skal gennemgå:

Link to the watch the movie: The boy who wanted to be a bear
https://www.youtube.com/watch?v=CT-CWtubc9k

Informations about the movie:
https://www.dfi.dk/en/viden-om-film/filmdatabasen/film/drengen-der-ville-gore-det-umulige

Sanilliussinermut atugassaq/ Til brug til sammenligning/ To compare:
Aviiseeraq/ Tegneserie:Kassassuk- iliarsuk Christian Fleischer & milik publishing , 2008

-Power point aktant model, Marie-Lise -på dansk Grethe R. Christiansen
-Link til filmen, om filmens
-Oqaluttuatoqqamut apeqqutit/Nybegynder Sagn & myte spørgsmåle
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Nukappiaraq nanooruttoq 10-12-2024
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 19 Oqaasilerineq-Grammatik

Oqaasilerineq-Grammatik

Siunertaq/ Formål:
Udtale og talesprog. Undervejs i forløbet der trænes i forståelse af andre stemmer, også indfødte sprogbrugeres, ved anvendelse af oplæsning af begynderbogens tekst.
I træningen af udtalen lægges særlig vægt på de træk, hvor grønlandsk adskiller sig fra dansk samt udtale af alle lyd.
Udtaletræningen er en del af enhver undervisningstime i arbejdet med såvel oplæsning, samtale som diverse øvelser.

Især nybegyndere kan have svært ved at lære de grønlandske lyde:
- især lange dobbelt vokaler og konsonanter.
-r, q, ll og rl (stemte) lyde.
Derfor skal vi have lydtræning, med imitationer og lytteaktiviteter samt læseaktiviteter.
Det er vigtigt at vide, at i med tiden kan  nok lære lyderne, og nogle kan bevare deres accent gennem hele livet.
Målet med lydtræning skal derfor handle om få mundtlige kommunikative kompetencer snarere end at udtale korrekt.
Men i denne sammenhæng er det også vigtigt at få viden om undladelse af enkelte lyde (fonemer) kan ændre ordets betydning betydeligt, f.eks. paasiviuk (forstår du det) og pasiviuk (mistænker du ham/hende).

Pingaarnertut suleriutsit/ De vigtigste metoder:
Formålet er at der arbejdes differentieret, således
at de fleste kan få et udbytte af arbejdet på deres niveau.
Der tilstræbes at undervisningen varieres så meget som muligt, vekslende mellem lærerstyret, klasseundervisning, pararbejde, fremlæggelser. Eleverne inddrages i processerne, og ved at arbejde med mange facetter af en tekst vil hver elev opnå de færdigheder der passer den enkeltes niveau.

Jeg læser højt op med Stig Bjørnum bogstavlyde den første modul, og den anden modul skal i arbejde i grupper med bogen:" Kalaallisut oqalugit " af Birgitte Hertling
3.2 Kernestof
Kernestoffet er:
Det sproglige stofområde
a) Udtale og intonation,
I begynderundervisningen vil det først og fremmest være lærerens udtale og talesprog, eleven lærer at kende. ¨
I træningen af udtalen lægges særlig vægt på de træk, hvor grønlandsk adskiller sig fra dansk samt udtale af alle lyd.
Udtaletræningen er en del af enhver undervisningstime i arbejdet med såvel oplæsning, samtale som diverse øvelser.
Ved læring om udtale og intonation af grønlandske lyde, kan de danske lyde være udgangspunkt (se Grønlandsk grammatik af Stig Bjørnum, Stig Bjørnum og Forlaget Atuagkat 2003.

Anden modul gruppe arbejde:
Kalaallisut oqalugit Birgitte Hertling 2020/ Tal grønlandsk af Birgitte Hertling 2020
Dette materiale er beregnet for begyndere og lidt viderekomne i grønlandsk sprog på den gymnasiale uddannelse.
Materialet er udarbejdet, så der kan arbejdes med det individuelt, i større eller mindre grupper, eller sammen på klassen.
Læreren er dog ikke uundværlig, idet udtale skal rettes, løsninger skal sikres, og der skal sikres et flow i undervisningen.
Der er udarbejdet et løsningshæfte til materialet, hvor alle opgaver i materialet kan tjekkes.

->SULAITIT tamarmik Elevfeedback-mut nassiutarlugu modul-limi ulloq taanna naammassiffimmi/-> Al ARBEJDE bliver sendt ind til Elevfeedback på den modul som man bliver færdigt på den dag.

Najoqqutat atugassagut ukuupput/ De tekster vi skal gennemgå:

Kalaallisut oqalugit/ Tal grønlandsk af Birgitte Hertling 2020

Grønlandsk grammatik af Stig Bjørnum, Stig Bjørnum og Forlaget Atuagkat 2003.
Link til hele bogen: chrome-extension://efaidnbmnnnibpcajpcglclefindmkaj/https://theswissbay.ch/pdf/Books/Linguistics/Mega%20linguistics%20pack/North%20American/Eskimo-Aleut/Greenlandic%3B%20Gr%C3%B8nlandsk%20grammatik%20%28Bj%C3%B8rnum%29.pdf
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 20 Erinarsuummik misissueqqissaarneq

Qulequtaq/Emne: Erinarsuummik misissueqqissaarneq/ Sang analyse

Siunertaq/Formål:
Sange er en god afveksling i den løbende undervisning. Der er god rytme, og
mange elever oplever, at de bedre kan huske ord, som de har hørt i en sang.(citat taget fra Birgitte Hertling Grønlandsk for nybegynder og andet sprog, Erinarsuutit 2016)

Pingaarnertut suleriutsit/ De vigtigste metoder:
Formålet er at der arbejdes differentieret, således
at de fleste kan få et udbytte af arbejdet på deres niveau.
Der tilstræbes at undervisningen varieres så meget som muligt, vekslende mellem lærerstyret, klasseundervisning, pararbejde, fremlæggelser. Eleverne inddrages i processerne, og ved at arbejde med mange facetter af en tekst vil hver elev opnå de færdigheder der passer den enkeltes niveau.

SULAITIT tamarmik Elevfeedback-mut nassiutarlugu modul-limi ulloq taanna naammassiffimmi/-> Al ARBEJDE bliver sendt ind til Elevfeedback på den modul som man bliver færdigt på den dag.

Najoqqutat/ Tekster:
Finni ”Blok 4” (2020) Youtube link
Sauwestari ”Uerisimaartitaaneq”(2023) Youtube link
Finni ”Blok 4” (2020) word fil med lyrics
Sauwestari ”Uerisimaartitaaneq”(2023) word fil med lyrics
Erinarsuummik misissueqqissaarut / Sang analyse word fil med nybegynder start up ord jeg har skrevet.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
FINNi +Sauwestari 06-02-2025
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 21 Eksamens øvelse kun 1.del

Eksamens øvelse kun 1.del

Siunertaq/ Formål:
Formålet er at øve sig til eksamen
Arbejde i en samtale gruppe.
Arbejde selvstændigt med en tekst.
Aflevere en eksamens øvelse som skal vurderes til årskarakter så man ved hvor man ligger henne.
Få feedback fra mig, om hvordan man kan forbedre sig .

Pingaarnertut suleriutsit/ De vigtigste metoder:
Formålet er at der arbejdes differentieret, således at de fleste kan få et udbytte af arbejdet på deres niveau.
Der tilstræbes at undervisningen varieres så meget som muligt, vekslende mellem lærerstyret, klasseundervisning, pararbejde, fremlæggelser. Eleverne inddrages i processerne, og ved at arbejde med mange facetter af en tekst vil hver elev opnå de færdigheder der passer den enkeltes niveau.

->SULAITIT tamarmik Elevfeedback-mut nassiutarlugu modul-limi ulloq taanna naammassiffimmi/-> Al ARBEJDE bliver sendt ind til Elevfeedback på den modul som man bliver færdigt på den dag.


Najoqqutassat/ De tekster man skal bruge:
Eksamens øvelse med en gammel eksamen prøve i Grønlandsk skriftlig eksamen opgave, som jeg har valgt som i først ser den første dag.
Når man er færdigt så laver man Kalaallisut attavigiissa 1.G
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
1.del Eksamens øvelse 03-03-2025
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 22 Kalaallisut atuagassat Birgitte Hertling 2016


Siunertaq/ Formål:

Formålet er at opbygge ordforråd samt kommunikative kompetencer i hverdagssprog, der ikke nødvendigvis tilstræber det perfekte men dog forståelig og rimelig ubesværet. Gennem teksterne arbejdes der også med kulturelle emner, der kan tages op og suppleres med aktuelle emner fra pressen og Internettet, samt i samarbejde med fagene dansk, engelsk og samfundsfag.

Pingaarnertut suleriutsit/ De vigtigste metoder:
Formålet er at der arbejdes differentieret, således at de fleste kan få et udbytte af arbejdet på deres niveau.
Der tilstræbes at undervisningen varieres så meget som muligt, vekslende mellem lærerstyret, klasseundervisning, pararbejde, fremlæggelser. Eleverne inddrages i processerne, og ved at arbejde med mange facetter af en tekst vil hver elev opnå de færdigheder der passer den enkeltes niveau.

->SULAITIT tamarmik Elevfeedback-mut nassiutarlugu modul-limi ulloq taanna naammassiffimmi/-> Al ARBEJDE bliver sendt ind til Elevfeedback på den modul som man bliver færdigt på den dag.


Najoqqutarineqartut atuagassat sammisassagut/ Tekster vi skal gennemgå:
Kalaallisut atuagassat Birgitte Hertling 2016
Kalaallisut - pilerlaanut pisinnaalaartunullu sungiusaatit-Grønlandsk som begynder og andetsprog.

Imarisai:
1.Inuit siullit q.6-7,Kalaallit Nunaata oqaluttuarisaanera 1, Mads Lidegaard & Chr. Stærmose.1978.

2. Oqaluttuatoqqat sisamat q.8-13,Kalaallit Nunaata oqaluttuarisaanera 1, Mads Lidegaard & Chr. Stærmose.1978.

3.Pukki jukkulu q.14-21, Lars Lundblad, Ministeriet for Grønland, 1978.

4.Taallat q.22-35, Niviugak aalakoortoq, Marianne Petersen, 1988. Tupigusullutik angalapput, Aqqaluk Lynge, 1982.

5.Iluliarsuup ataani q.36-51, Karl Kruse, Pilersuiffik 1984.

6.Henrik Lennert q.52-57, Sunaaffa, atuagaq:"Uagut",Kûna Damgaard,Atuakkiorfik 1992.

7.Nanortalik qup.58-63 Jens Korneliussen Atuakkiorfik 1992

8.GU pilerinarpa? qup.64-66 (Sermitsiaq, 1992)

9. Kinaassuseq nalunanngilaq qup.67-68, Ulloriannguaq Kristensen Nuuk, Sermitsiaq, nr. 40 1985

10.Aanaqqii oqaluttuartoq qup.69-72 Hans Anthon Lynge Atuakkiorfik 1993

11.Kaassassuk qup.73-75, Kalaallit Nunaata oqaluttuarisaanera 1, Mads Lidengaard  Chr. Stærmose,1978.

12.HOMO Sapienne qup.76-84 Niviaq Korneliussen, Milik, 2014.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 23 Palos brudefærd 1934-Qivitoq 1954

Palos brudefærd Knud Rasmussen 1934 -Qivitoq Erik Balling 1954

Siunertaq/ Formål:
Siunertaq isiginnaagassiat aqqutigalugit Kalaallit Kulturiat ilisimasaqarfigilernisaa/Formål er ved hjælp af filme kan man have erfaring af den Grønlandske Kultur/Through movies are you going to have the knowledge.
Formålet er at opbygge ordforråd samt kommunikative kompetencer i hverdagssprog, der ikke nødvendigvis tilstræber det perfekte men dog forståelig og rimelig ubesværet. Gennem teksterne arbejdes der også med kulturelle emner, der kan tages op og suppleres med aktuelle emner fra pressen og Internettet.

Disse tematiske eksempler kan behandles ud fra forskellige perspektiver og evt. med spørgsmål hvis øjne ser, med egne øjne og med andres øjne/Those thematic examples can be treated from different perspectives and eventually with the questions of who's eyes, with their own eyes and with other eyes.
På denne måde kan de valgte temaer reflekteres og eleverne kan få mulighed for at spejle sig ind i situationer/ In that way can those chosen thematic themes reflect and the studends can have the oppotunity to mirror themselves in those situations.

Pingaarnertut suleriutsit/ De vigtigste metoder:
Formålet er at der arbejdes differentieret, således at de fleste kan få et udbytte af arbejdet på deres niveau.
Der tilstræbes at undervisningen varieres så meget som muligt, vekslende mellem lærerstyret, klasseundervisning, pararbejde, fremlæggelser. Eleverne inddrages i processerne, og ved at arbejde med mange facetter af en tekst vil hver elev opnå de færdigheder der passer den enkeltes niveau.

->SULAITIT tamarmik Elevfeedback-mut nassiutarlugu modul-limi ulloq taanna naammassiffimmi/-> Al ARBEJDE bliver sendt ind til Elevfeedback på den modul som man bliver færdigt på den dag.

Najoqqutat atugassagut ukuupput/ De tekster,film/links vi skal gennemgå:

-Dvd'en Qivitoq Erik Balling
-Teori Palos brudefærd-Qivitoq Birgit Kleist Pedersen 2003 kosmorama nr.232_007_artikel1
-Film anmeldelse -Palos brudefærd Knud Rasmussen1984-4-Artikel07
-Palos brudefærd FILM-spørgsmål grl. dan.
-Qivitoq Erik Balling 1954 informationer
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Palos brudefærd 1934 15-05-2025
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 24 Påskeferia

Påskeferia
Indhold
Omfang Estimeret: 0,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 25 S.S.A Selvstændig skriftlig arbejde

Eksamens øvelse kun 2.del
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
2.del Historie fra Polarcirklen 08-05-2025
S.S.A. Nunatta kiinaa nutaaq 03-10-2025
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 26 Repetition -Kalaallisut oqalugit Birgitte Hertling

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 27 Kalaallisut attavigiissa 3.G

Ataatsikkut suliaqarneq atuagaq: /Klasseundervisning med bogen:” Kalaallisut attavigiissa 3.G”(2009) Pia Rosing Heilmann:


Ilinniarnertuunngorniarfimmi kalaallisut ilitsoqqussarinagu oqaasilinnut atuartitsissut
/Dette materiale er tiltænkt undervisning i Grønlandsk A begyndersprog og Kultur ved de gymnasielle uddannelser.

I gymnasieuddannelsens pensum er det påkrævet, at grønlandsk grammatik og kultur i undervis-nings faget “Grønlandsk sprog og kultur” skal være en del af undervisningen som supplement. Under-visningen i grønlandsk kultur omfatter studier i grønlandsk litteratur, historie og samfund. Formålet med det er at opnå studerendes evner i kommunikation. Disse tre efterfølgende undervisnings-materialer er udarbejdet efter disse mål.

Formålet er at opbygge ordforråd samt kommunikative kompetancer i hverdagssprog, der ikke n ødvendigvis tilstræber det perfekte men dog forståelig og rimelig ubesværet. Gennem teksterne arbej des der også med kulturelle emner, der kan tages op og suppleres med aktuelle emner fra p ressen og Internettet, samt i samarbejde med fagene dansk, engelsk og samfundsfag.

Der tilstræbes at undervisningen varieres så meget som muligt, vekslende mellem lærerstyret, klasseundervisning, gruppearbjede, pararbejde, fremlæggelser, sange, spil og ekskursioner. Eleverne ind-drages i processerne, og ved at arbejde med mange facetter af en tekst vil hver elev opnå de færdigheder der passer den enkeltes niveau.

Formålet er at der arbejdes differentieret, således at de fleste kan få et udbytte af arbejdet på deres niveau.

Atuagaq =Kalaallisut Attavigiissa 3.G
Atuagaq =Grønlandsk tilhængsliste

• Atortussiat uku ilinniarnertuunngorniarfimmi Kalaallisut ilitsoqqussarinagu oqaasilinnnut kalaallisut atuartitsinermi atugassiaapput.
• Siunertaavoq kalaallisut oqaasertusarnissaq ulluinnarni attaviginnissinnaanermut oqaatsinik piginnaanngorsarneq.
• Siunertaavoq atuartitsineq assigiinngiiaartumik ingerlanneqassasoq, ilinniartut amerlanerpaat suliaqarnermikkut ilikkagaqarnissaat anguniarlugu.

->SULAITIT tamarmik Elevfeedback-mut nassiutarlugu modul-limi ulloq taanna naammassiffimmi.


• Dette materiale tiltænkt undervisning i Grønlandsk A begyndersprog og Kultur ved de gymnasiale uddannelser.
• Formålet er at opbygge ordforråd samt kommunikative kompetencer i hverdagssproget.
• Formålet er at der arbejdes differentieret, således at de fleste kan få udbytte af arbejdet på deres niveau.

-> Al ARBEJDE bliver sendt ind til Elevfeedback på den modul som man bliver færdigt på den dag.
Andet sprog:
-Erik aappalaartoq qup. 5-20 Kalaallisut ilinniutit 3, Isak Heilmann, 1976

Nybegynder:
-Kompendium doxc. fil af Bente Meilvang
-Håndbog i Grønlandsk Grammatik Estrid Janussen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 28 Qivitoq - Fjeldgængeren (1956)

Siunertaq/ Formål:
Siunertaq isiginnaagassiat aqqutigalugit Kalaallit Kulturiat ilisimasaqarfigilernisaa/Formål er ved hjælp af filme kan man have erfaring af den Grønlandske Kultur/Through movies are you going to have the knowledge.
Formålet er at opbygge ordforråd samt kommunikative kompetencer i hverdagssprog, der ikke nødvendigvis tilstræber det perfekte men dog forståelig og rimelig ubesværet. Gennem teksterne arbejdes der også med kulturelle emner, der kan tages op og suppleres med aktuelle emner fra pressen og Internettet.

Disse tematiske eksempler kan behandles ud fra forskellige perspektiver og evt. med spørgsmål hvis øjne ser, med egne øjne og med andres øjne/Those thematic examples can be treated from different perspectives and eventually with the questions of who's eyes, with their own eyes and with other eyes.
På denne måde kan de valgte temaer reflekteres og eleverne kan få mulighed for at spejle sig ind i situationer/ In that way can those chosen thematic themes reflect and the studends can have the oppotunity to mirror themselves in those situations.

Pingaarnertut suleriutsit/ De vigtigste metoder:
Formålet er at der arbejdes differentieret, således at de fleste kan få et udbytte af arbejdet på deres niveau.
Der tilstræbes at undervisningen varieres så meget som muligt, vekslende mellem lærerstyret, klasseundervisning, pararbejde, fremlæggelser. Eleverne inddrages i processerne, og ved at arbejde med mange facetter af en tekst vil hver elev opnå de færdigheder der passer den enkeltes niveau.

->SULAITIT tamarmik Elevfeedback-mut nassiutarlugu modul-limi ulloq taanna naammassiffimmi/-> Al ARBEJDE bliver sendt ind til Elevfeedback på den modul som man bliver færdigt på den dag.

Najoqqutat atugassagut ukuupput/ De tekster,film/links vi skal gennemgå:

Links:
Qivitoq - Fjeldgængeren (1956)

https://danskefilm.dk/film.php?id=493

https://www.philm.dk/Movie/Detail?id=1543

https://www.kulturkapellet.dk/filmanmeldelse.php?id=852
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 29 Miki Jacobsens udstilling

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 30 Intransitive versus transitive verber

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 31 S.S.A. Selvstændigt Skriftlig Arbejde

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 32 Kalaallisut atuagassat Birgitte Hertling

Siunertaq/ Formål:

Formålet er at opbygge ordforråd samt kommunikative kompetencer i hverdagssprog, der ikke nødvendigvis tilstræber det perfekte men dog forståelig og rimelig ubesværet. Gennem teksterne arbejdes der også med kulturelle emner, der kan tages op og suppleres med aktuelle emner fra pressen og Internettet, samt i samarbejde med fagene dansk, engelsk og samfundsfag.

Pingaarnertut suleriutsit/ De vigtigste metoder:
Formålet er at der arbejdes differentieret, således at de fleste kan få et udbytte af arbejdet på deres niveau.
Der tilstræbes at undervisningen varieres så meget som muligt, vekslende mellem lærerstyret, klasseundervisning, pararbejde, fremlæggelser. Eleverne inddrages i processerne, og ved at arbejde med mange facetter af en tekst vil hver elev opnå de færdigheder der passer den enkeltes niveau.

->SULAITIT tamarmik Elevfeedback-mut nassiutarlugu modul-limi ulloq taanna naammassiffimmi/-> Al ARBEJDE bliver sendt ind til Elevfeedback på den modul som man bliver færdigt på den dag.


Najoqqutarineqartut atuagassat sammisassagut/ Tekster vi skal gennemgå:
Kalaallisut atuagassat Birgitte Hertling 2016
Kalaallisut - pilerlaanut pisinnaalaartunullu sungiusaatit-Grønlandsk som begynder og andetsprog.

1.Inuit siullit q.6-7,Kalaallit Nunaata oqaluttuarisaanera 1, Mads Lidegaard & Chr. Stærmose.1978.

2. Oqaluttuatoqqat sisamat q.8-13,Kalaallit Nunaata oqaluttuarisaanera 1, Mads Lidegaard & Chr. Stærmose.1978.

3.Pukki jukkulu q.14-21, Lars Lundblad, Ministeriet for Grønland, 1978.

4.Taallat q.22-35, Niviugak aalakoortoq, Marianne Petersen, 1988. Tupigusullutik angalapput, Aqqaluk Lynge, 1982.

5.Iluliarsuup ataani q.36-51, Karl Kruse, Pilersuiffik 1984.

6.Henrik Lennert q.52-57, Sunaaffa, atuagaq:"Uagut",Kûna Damgaard,Atuakkiorfik 1992.

7.Nanortalik qup.58-63 Jens Korneliussen Atuakkiorfik 1992

8.GU pilerinarpa? qup.64-66 (Sermitsiaq, 1992)

9. Kinaassuseq nalunanngilaq qup.67-68, Ulloriannguaq Kristensen Nuuk, Sermitsiaq, nr. 40 1985

10.Aanaqqii oqaluttuartoq qup.69-72 Hans Anthon Lynge Atuakkiorfik 1993

11.Kaassassuk qup.73-75, Kalaallit Nunaata oqaluttuarisaanera 1, Mads Lidengaard  Chr. Stærmose,1978.

12.HOMO Sapienne qup.76-84 Niviaq Korneliussen, Milik, 2014
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 33 Oqaasilerineq/Grammatik +Kompendium

Oqaasilerineq-Grammatik

Siunertaq/ Formål:
Udtale og talesprog. Undervejs i forløbet der trænes i forståelse af andre stemmer, også indfødte sprogbrugeres, ved anvendelse af oplæsning af begynderbogens tekst.
I træningen af udtalen lægges særlig vægt på de træk, hvor grønlandsk adskiller sig fra dansk samt udtale af alle lyd.
Udtaletræningen er en del af enhver undervisningstime i arbejdet med såvel oplæsning, samtale som diverse øvelser.

Især nybegyndere kan have svært ved at lære de grønlandske lyde:
- især lange dobbelt vokaler og konsonanter.
-r, q, ll og rl (stemte) lyde.
Derfor skal vi have lydtræning, med imitationer og lytteaktiviteter samt læseaktiviteter.
Det er vigtigt at vide, at i med tiden kan  nok lære lyderne, og nogle kan bevare deres accent gennem hele livet.
Målet med lydtræning skal derfor handle om få mundtlige kommunikative kompetencer snarere end at udtale korrekt.
Men i denne sammenhæng er det også vigtigt at få viden om undladelse af enkelte lyde (fonemer) kan ændre ordets betydning betydeligt, f.eks. paasiviuk (forstår du det) og pasiviuk (mistænker du ham/hende).

Pingaarnertut suleriutsit/ De vigtigste metoder:
Formålet er at der arbejdes differentieret, således
at de fleste kan få et udbytte af arbejdet på deres niveau.
Der tilstræbes at undervisningen varieres så meget som muligt, vekslende mellem lærerstyret, klasseundervisning, pararbejde, fremlæggelser. Eleverne inddrages i processerne, og ved at arbejde med mange facetter af en tekst vil hver elev opnå de færdigheder der passer den enkeltes niveau.

Jeg læser højt op med Stig Bjørnum bogstavlyde den første modul, og den anden modul skal i arbejde i grupper med bogen:" Kalaallisut oqalugit " af Birgitte Hertling
3.2 Kernestof
Kernestoffet er:
Det sproglige stofområde
a) Udtale og intonation,
I begynderundervisningen vil det først og fremmest være lærerens udtale og talesprog, eleven lærer at kende. ¨
I træningen af udtalen lægges særlig vægt på de træk, hvor grønlandsk adskiller sig fra dansk samt udtale af alle lyd.
Udtaletræningen er en del af enhver undervisningstime i arbejdet med såvel oplæsning, samtale som diverse øvelser.
Ved læring om udtale og intonation af grønlandske lyde, kan de danske lyde være udgangspunkt (se Grønlandsk grammatik af Stig Bjørnum, Stig Bjørnum og Forlaget Atuagkat 2003.

Anden modul gruppe arbejde:
Kalaallisut oqalugit Birgitte Hertling 2020/ Tal grønlandsk af Birgitte Hertling 2020
Dette materiale er beregnet for begyndere og lidt viderekomne i grønlandsk sprog på den gymnasiale uddannelse.
Materialet er udarbejdet, så der kan arbejdes med det individuelt, i større eller mindre grupper, eller sammen på klassen.
Læreren er dog ikke uundværlig, idet udtale skal rettes, løsninger skal sikres, og der skal sikres et flow i undervisningen.
Der er udarbejdet et løsningshæfte til materialet, hvor alle opgaver i materialet kan tjekkes.

->SULAITIT tamarmik Elevfeedback-mut nassiutarlugu modul-limi ulloq taanna naammassiffimmi/-> Al ARBEJDE bliver sendt ind til Elevfeedback på den modul som man bliver færdigt på den dag.

Najoqqutat atugassagut ukuupput/ De tekster vi skal gennemgå:

Kalaallisut oqalugit/ Tal grønlandsk af Birgitte Hertling 2020

Grønlandsk grammatik af Stig Bjørnum, Stig Bjørnum og Forlaget Atuagkat 2003.
Link til hele bogen: chrome-extension://efaidnbmnnnibpcajpcglclefindmkaj/https://theswissbay.ch/pdf/Books/Linguistics/Mega%20linguistics%20pack/North%20American/Eskimo-Aleut/Greenlandic%3B%20Gr%C3%B8nlandsk%20grammatik%20%28Bj%C3%B8rnum%29.pdf

atuagaq: Kalaallisut oqalugit BIrgitte Hertling (depotimi atuagaq aalluigu)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 34 Qaamarngup uummataa (Lysets hjerte)

Siunertaq/ Formål:
Siunertaq isiginnaagassiat aqqutigalugit Kalaallit Kulturiat ilisimasaqarfigilernisaa/Formål er ved hjælp af filme kan man have erfaring af den Grønlandske Kultur/Through movies are you going to have the knowledge.
Formålet er at opbygge ordforråd samt kommunikative kompetencer i hverdagssprog, der ikke nødvendigvis tilstræber det perfekte men dog forståelig og rimelig ubesværet. Gennem teksterne arbejdes der også med kulturelle emner, der kan tages op og suppleres med aktuelle emner fra pressen og Internettet.

Disse tematiske eksempler kan behandles ud fra forskellige perspektiver og evt. med spørgsmål hvis øjne ser, med egne øjne og med andres øjne/Those thematic examples can be treated from different perspectives and eventually with the questions of who's eyes, with their own eyes and with other eyes.
På denne måde kan de valgte temaer reflekteres og eleverne kan få mulighed for at spejle sig ind i situationer/ In that way can those chosen thematic themes reflect and the studends can have the oppotunity to mirror themselves in those situations.

Pingaarnertut suleriutsit/ De vigtigste metoder:
Formålet er at der arbejdes differentieret, således at de fleste kan få et udbytte af arbejdet på deres niveau.
Der tilstræbes at undervisningen varieres så meget som muligt, vekslende mellem lærerstyret, klasseundervisning, pararbejde, fremlæggelser. Eleverne inddrages i processerne, og ved at arbejde med mange facetter af en tekst vil hver elev opnå de færdigheder der passer den enkeltes niveau.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 35 Kalaallisut attavigiissa 3.G

Ataatsimut atuartitsineq atuagaq:/Klasseundervining med bogen: "Kalaallisut attavigiissa 3.G”(2009) Pia Rosing Heilmann:

Ilinniarnertuunngorniarfimmi kalaallisut ilitsoqqussarinagu oqaasilinnut atuartitsissut
/Dette materiale er tiltænkt undervisning i Grønlandsk A begyndersprog og Kultur ved de gymnasielle uddannelser.

I gymnasieuddannelsens pensum er det påkrævet, at grønlandsk grammatik og kultur i undervis-nings faget “Grønlandsk sprog og kultur” skal være en del af undervisningen som supplement. Under-visningen i grønlandsk kultur omfatter studier i grønlandsk litteratur, historie og samfund. Formålet med det er at opnå studerendes evner i kommunikation. Disse tre efterfølgende undervisnings-materialer er udarbejdet efter disse mål.

Formålet er at opbygge ordforråd samt kommunikative kompetancer i hverdagssprog, der ikke n ødvendigvis tilstræber det perfekte men dog forståelig og rimelig ubesværet. Gennem teksterne arbej des der også med kulturelle emner, der kan tages op og suppleres med aktuelle emner fra p ressen og Internettet, samt i samarbejde med fagene dansk, engelsk og samfundsfag.

Der tilstræbes at undervisningen varieres så meget som muligt, vekslende mellem lærerstyret, klasseundervisning, gruppearbjede, pararbejde, fremlæggelser, sange, spil og ekskursioner. Eleverne ind-drages i processerne, og ved at arbejde med mange facetter af en tekst vil hver elev opnå de færdigheder der passer den enkeltes niveau.

Formålet er at der arbejdes differentieret, således at de fleste kan få et udbytte af arbejdet på deres niveau.



• Atortussiat uku ilinniarnertuunngorniarfimmi Kalaallisut ilitsoqqussarinagu oqaasilinnnut kalaallisut atuartitsinermi atugassiaapput.
• Siunertaavoq kalaallisut oqaasertusarnissaq ulluinnarni attaviginnissinnaanermut oqaatsinik piginnaanngorsarneq.
• Siunertaavoq atuartitsineq assigiinngiiaartumik ingerlanneqassasoq, ilinniartut amerlanerpaat suliaqarnermikkut ilikkagaqarnissaat anguniarlugu.

->SULAITIT tamarmik Elevfeedback-mut nassiutarlugu modul-limi ulloq taanna naammassiffimmi.


• Dette materiale tiltænkt undervisning i Grønlandsk A begyndersprog og Kultur ved de gymnasiale uddannelser.
• Formålet er at opbygge ordforråd samt kommunikative kompetencer i hverdagssproget.
• Formålet er at der arbejdes differentieret, således at de fleste kan få udbytte af arbejdet på deres niveau.

-> Al ARBEJDE bliver sendt ind til Elevfeedback på den modul som man bliver færdigt på den dag.
Andet sprog:

Atuagaq =Kalaallisut Attavigiissa 3.G
Leifip Vinlandimukarnera qup.21-29 , Kalaallisut ilinniutit 3, Isak Heilmann, 1976

Atuagaq =Grønlandsk tilhængsliste

Nybegynder:
-Kompendium doxc. fil af Bente Meilvang
-Håndbog i Grønlandsk Grammatik Estrid Janussen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 36 Kalaallisut attavigiissa 3.G

Ataatsikkut suliaqarneq atuagaq: /Klasseundervisning med bogen:” Kalaallisut attavigiissa 3.G”(2009) Pia Rosing Heilmann:


Ilinniarnertuunngorniarfimmi kalaallisut ilitsoqqussarinagu oqaasilinnut atuartitsissut
/Dette materiale er tiltænkt undervisning i Grønlandsk A begyndersprog og Kultur ved de gymnasielle uddannelser.

I gymnasieuddannelsens pensum er det påkrævet, at grønlandsk grammatik og kultur i undervisnings faget “Grønlandsk sprog og kultur” skal være en del af undervisningen som supplement. Undervisningen i grønlandsk kultur omfatter studier i grønlandsk litteratur, historie og samfund. Formålet med det er at opnå studerendes evner i kommunikation. Disse tre efterfølgende undervisningsmaterialer er udarbejdet efter disse mål.

Formålet er at opbygge ordforråd samt kommunikative kompetencer i hverdagssprog, der ikke nødvendigvis tilstræber det perfekte men dog forståelig og rimelig ubesværet. Gennem teksterne arbejdes der også med kulturelle emner, der kan tages op og suppleres med aktuelle emner fra pressen og Internettet, samt i samarbejde med fagene dansk, engelsk og samfundsfag.

Der tilstræbes at undervisningen varieres så meget som muligt, vekslende mellem lærerstyret, klasseundervisning, gruppearbejde, pararbejde, fremlæggelser, sange, spil og ekskursioner. Eleverne inddrages i processerne, og ved at arbejde med mange facetter af en tekst vil hver elev opnå de færdigheder der passer den enkeltes niveau.

Formålet er at der arbejdes differentieret, således at de fleste kan få et udbytte af arbejdet på deres niveau.

Atuagaq =Kalaallisut Attavigiissa 3.G
Atuagaq =Grønlandsk tilhængsliste

• Atortussiat uku ilinniarnertuunngorniarfimmi Kalaallisut ilitsoqqussarinagu oqaasilinnut kalaallisut atuartitsinermi atugassiaapput.
• Siunertaavoq kalaallisut oqaasertusarnissaq ulluinnarni attaviginnissinnaanermut oqaatsinik piginnaanngorsarneq.
• Siunertaavoq atuartitsineq assigiinngiiaartumik ingerlanneqassasoq, ilinniartut amerlanerpaat suliaqarnermikkut ilikkagaqarnissaat anguniarlugu.

->SULIATIT tamarmik Elevfeedbackimut nassiuttarlugit modulimi ulloq taanna naammassiffimmi.


• Dette materiale tiltænkt undervisning i Grønlandsk A begyndersprog og Kultur ved de gymnasiale uddannelser.
• Formålet er at opbygge ordforråd samt kommunikative kompetencer i hverdagssproget.
• Formålet er at der arbejdes differentieret, således at de fleste kan få udbytte af arbejdet på deres niveau.

-> Al ARBEJDE bliver sendt ind til Elevfeedback på den modul som man bliver færdigt på den dag.
Andet sprog:
-Erik aappalaartoq qup. 5-20 Kalaallisut ilinniutit 3, Isak Heilmann, 1976

Nybegynder:
-Kompendium doxc. fil af Bente Meilvang
-Håndbog i Grønlandsk Grammatik Estrid Janussen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 37 Kalaallisut attavigiissa 3.G

Ataatsikkut suliaqarneq atuagaq: /Klasseundervisning med bogen:” Kalaallisut attavigiissa 3.G”(2009) Pia Rosing Heilmann:


Ilinniarnertuunngorniarfimmi kalaallisut ilitsoqqussarinagu oqaasilinnut atuartitsissut
/Dette materiale er tiltænkt undervisning i Grønlandsk A begyndersprog og Kultur ved de gymnasielle uddannelser.

I gymnasieuddannelsens pensum er det påkrævet, at grønlandsk grammatik og kultur i undervis-nings faget “Grønlandsk sprog og kultur” skal være en del af undervisningen som supplement. Under-visningen i grønlandsk kultur omfatter studier i grønlandsk litteratur, historie og samfund. Formålet med det er at opnå studerendes evner i kommunikation. Disse tre efterfølgende undervisnings-materialer er udarbejdet efter disse mål.

Formålet er at opbygge ordforråd samt kommunikative kompetancer i hverdagssprog, der ikke n ødvendigvis tilstræber det perfekte men dog forståelig og rimelig ubesværet. Gennem teksterne arbej des der også med kulturelle emner, der kan tages op og suppleres med aktuelle emner fra p ressen og Internettet, samt i samarbejde med fagene dansk, engelsk og samfundsfag.

Der tilstræbes at undervisningen varieres så meget som muligt, vekslende mellem lærerstyret, klasseundervisning, gruppearbjede, pararbejde, fremlæggelser, sange, spil og ekskursioner. Eleverne ind-drages i processerne, og ved at arbejde med mange facetter af en tekst vil hver elev opnå de færdigheder der passer den enkeltes niveau.

Formålet er at der arbejdes differentieret, således at de fleste kan få et udbytte af arbejdet på deres niveau.

Atuagaq =Kalaallisut Attavigiissa 3.G
Atuagaq =Grønlandsk tilhængsliste

• Atortussiat uku ilinniarnertuunngorniarfimmi Kalaallisut ilitsoqqussarinagu oqaasilinnnut kalaallisut atuartitsinermi atugassiaapput.
• Siunertaavoq kalaallisut oqaasertusarnissaq ulluinnarni attaviginnissinnaanermut oqaatsinik piginnaanngorsarneq.
• Siunertaavoq atuartitsineq assigiinngiiaartumik ingerlanneqassasoq, ilinniartut amerlanerpaat suliaqarnermikkut ilikkagaqarnissaat anguniarlugu.

->SULAITIT tamarmik Elevfeedback-mut nassiutarlugu modul-limi ulloq taanna naammassiffimmi.


• Dette materiale tiltænkt undervisning i Grønlandsk A begyndersprog og Kultur ved de gymnasiale uddannelser.
• Formålet er at opbygge ordforråd samt kommunikative kompetencer i hverdagssproget.
• Formålet er at der arbejdes differentieret, således at de fleste kan få udbytte af arbejdet på deres niveau.

-> Al ARBEJDE bliver sendt ind til Elevfeedback på den modul som man bliver færdigt på den dag.
Andet sprog:
-Erik aappalaartoq qup. 5-20 Kalaallisut ilinniutit 3, Isak Heilmann, 1976

Nybegynder:
-Kompendium doxc. fil af Bente Meilvang
-Håndbog i Grønlandsk Grammatik Estrid Janussen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 38 Kampen om Grønland

Siunertaq/ Formål:
Siunertaq isiginnaagassiat aqqutigalugit Kalaallit Kulturiat ilisimasaqarfigilernisaa/Formål er ved hjælp af filme kan man have erfaring af den Grønlandske Kultur/Through movies are you going to have the knowledge.
Formålet er at opbygge ordforråd samt kommunikative kompetencer i hverdagssprog, der ikke nødvendigvis tilstræber det perfekte men dog forståelig og rimelig ubesværet. Gennem teksterne arbejdes der også med kulturelle emner, der kan tages op og suppleres med aktuelle emner fra pressen og Internettet.

Disse tematiske eksempler kan behandles ud fra forskellige perspektiver og evt. med spørgsmål hvis øjne ser, med egne øjne og med andres øjne/Those thematic examples can be treated from different perspectives and eventually with the questions of who's eyes, with their own eyes and with other eyes.
På denne måde kan de valgte temaer reflekteres og eleverne kan få mulighed for at spejle sig ind i situationer/ In that way can those chosen thematic themes reflect and the studends can have the oppotunity to mirror themselves in those situations.

Pingaarnertut suleriutsit/ De vigtigste metoder:
Formålet er at der arbejdes differentieret, således at de fleste kan få et udbytte af arbejdet på deres niveau.
Der tilstræbes at undervisningen varieres så meget som muligt, vekslende mellem lærerstyret, klasseundervisning, pararbejde, fremlæggelser. Eleverne inddrages i processerne, og ved at arbejde med mange facetter af en tekst vil hver elev opnå de færdigheder der passer den enkeltes niveau.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 39 Terminsprøve

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 40 Lykkelænder

Siunertaq/ Formål:
Siunertaq isiginnaagassiat aqqutigalugit Kalaallit Kulturiat ilisimasaqarfigilernisaa/Formål er ved hjælp af filme kan man have erfaring af den Grønlandske Kultur/Through movies are you going to have the knowledge.
Formålet er at opbygge ordforråd samt kommunikative kompetencer i hverdagssprog, der ikke nødvendigvis tilstræber det perfekte men dog forståelig og rimelig ubesværet. Gennem teksterne arbejdes der også med kulturelle emner, der kan tages op og suppleres med aktuelle emner fra pressen og Internettet.

Disse tematiske eksempler kan behandles ud fra forskellige perspektiver og evt. med spørgsmål hvis øjne ser, med egne øjne og med andres øjne/Those thematic examples can be treated from different perspectives and eventually with the questions of who's eyes, with their own eyes and with other eyes.
På denne måde kan de valgte temaer reflekteres og eleverne kan få mulighed for at spejle sig ind i situationer/ In that way can those chosen thematic themes reflect and the studends can have the oppotunity to mirror themselves in those situations.

Pingaarnertut suleriutsit/ De vigtigste metoder:
Formålet er at der arbejdes differentieret, således at de fleste kan få et udbytte af arbejdet på deres niveau.
Der tilstræbes at undervisningen varieres så meget som muligt, vekslende mellem lærerstyret, klasseundervisning, pararbejde, fremlæggelser. Eleverne inddrages i processerne, og ved at arbejde med mange facetter af en tekst vil hver elev opnå de færdigheder der passer den enkeltes niveau.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 41 Kalaallisut atuagassat Birgitte Hertling

Siunertaq/ Formål:

Formålet er at opbygge ordforråd samt kommunikative kompetencer i hverdagssprog, der ikke nødvendigvis tilstræber det perfekte men dog forståelig og rimelig ubesværet. Gennem teksterne arbejdes der også med kulturelle emner, der kan tages op og suppleres med aktuelle emner fra pressen og Internettet, samt i samarbejde med fagene dansk, engelsk og samfundsfag.

Pingaarnertut suleriutsit/ De vigtigste metoder:
Formålet er at der arbejdes differentieret, således at de fleste kan få et udbytte af arbejdet på deres niveau.
Der tilstræbes at undervisningen varieres så meget som muligt, vekslende mellem lærerstyret, klasseundervisning, pararbejde, fremlæggelser. Eleverne inddrages i processerne, og ved at arbejde med mange facetter af en tekst vil hver elev opnå de færdigheder der passer den enkeltes niveau.

->SULAITIT tamarmik Elevfeedback-mut nassiutarlugu modul-limi ulloq taanna naammassiffimmi/-> Al ARBEJDE bliver sendt ind til Elevfeedback på den modul som man bliver færdigt på den dag.


Najoqqutarineqartut atuagassat sammisassagut/ Tekster vi skal gennemgå:
Kalaallisut atuagassat Birgitte Hertling 2016
Kalaallisut - pilerlaanut pisinnaalaartunullu sungiusaatit-Grønlandsk som begynder og andetsprog.

1.Inuit siullit q.6-7,Kalaallit Nunaata oqaluttuarisaanera 1, Mads Lidegaard & Chr. Stærmose.1978.

2. Oqaluttuatoqqat sisamat q.8-13,Kalaallit Nunaata oqaluttuarisaanera 1, Mads Lidegaard & Chr. Stærmose.1978.

3.Pukki jukkulu q.14-21, Lars Lundblad, Ministeriet for Grønland, 1978.

4.Taallat q.22-35, Niviugak aalakoortoq, Marianne Petersen, 1988. Tupigusullutik angalapput, Aqqaluk Lynge, 1982.

5.Iluliarsuup ataani q.36-51, Karl Kruse, Pilersuiffik 1984.

6.Henrik Lennert q.52-57, Sunaaffa, atuagaq:"Uagut",Kûna Damgaard,Atuakkiorfik 1992.

7.Nanortalik qup.58-63 Jens Korneliussen Atuakkiorfik 1992

8.GU pilerinarpa? qup.64-66 (Sermitsiaq, 1992)

9. Kinaassuseq nalunanngilaq qup.67-68, Ulloriannguaq Kristensen Nuuk, Sermitsiaq, nr. 40 1985

10.Aanaqqii oqaluttuartoq qup.69-72 Hans Anthon Lynge Atuakkiorfik 1993

11.Kaassassuk qup.73-75, Kalaallit Nunaata oqaluttuarisaanera 1, Mads Lidengaard  Chr. Stærmose,1978.

12.HOMO Sapienne qup.76-84 Niviaq Korneliussen, Milik, 2014
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 42 Kulturopgave

1.Opgaveliortussaavusi kulturi pillugu/ I kommer til at skrive en opgave om kultur
2. I fremlægger til hinanden
3. I fremlægger til mig
Grønlandsk som begynder- og andetsprog A - 2018

Kulturelle og samfundsmæssige kompetencer
Eleverne skal have en sådan bevidsthed om den grønlandske kultur, at den udgør en del af grundlaget for deres forståelse for egen kulturbaggrund og identitet.

Kultur og samfundsforhold
d) foretage en selvstændig præsentation af tekster eller emner og indgå i en dialog herom,
e) perspektivere studerede tekster og emner, samt vise basal interkulturel forståelse
g)  benytte fagets relevante hjælpemidler

3.3 Supplerende stof
Det supplerende stof skal perspektivere og uddybe kernestoffet og udvide elevernes faglige horisont. I det supplerende stof indgår tekster, også ikke-grønlandsksprogede tekster, og andre udtryksformer, som har udgangspunkt i den grønlandske kultur, herunder æstetiske udtryk som film, kunst og musik.

Det litterære, herunder kulturmæssige stofområde
Undervisningen kan med fordel tilrettelægges i form af temaer, således at de forskellige områder dækkes af de valgte temaer, samt et projektforløb i det 3. år af den gymnasiale uddannelse.
Projektforløbet vælges af elever og lærer i fællesskab inden for eller uden for de øvrige temaer og afsluttes med et produkt i omfang svarende til en skriftlig opgave på ca. 4 normalsider a 2400 anslag inklusive mellemrum pr. elev.

Det sproglige og det litterære/kulturmæssige stofområde vægtes skønsmæssigt i forholdet 2:1. de to stofområder kan indgå i et samspil i undervisningen.
NÅR
man er færdig ->

Kalaallisut oqalugit/ Tal grønlandsk
Dette materiale er beregnet for begyndere og lidt viderekomne i grønlandsk sprog på den gymnasiale uddannelse. Materialet er udarbejdet, så der kan arbejdes med det individuelt, i større eller mindre grupper, eller sammen på klassen. Læreren er dog ikke uundværlig, idet udtale skal rettes, løsninger skal sikres, og der skal sikres et flow i undervisningen.
Der er udarbejdet et løsningshæfte til materialet, hvor alle opgaver i materialet kan tjekkes.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 43 Nipaannerup anersaa

Siunertaq/ Formål:
Siunertaq isiginnaagassiat aqqutigalugit Kalaallit Kulturiat ilisimasaqarfigilernisaa/Formål er ved hjælp af filme kan man have erfaring af den Grønlandske Kultur/Through movies are you going to have the knowledge.
Formålet er at opbygge ordforråd samt kommunikative kompetencer i hverdagssprog, der ikke nødvendigvis tilstræber det perfekte men dog forståelig og rimelig ubesværet. Gennem teksterne arbejdes der også med kulturelle emner, der kan tages op og suppleres med aktuelle emner fra pressen og Internettet.

Disse tematiske eksempler kan behandles ud fra forskellige perspektiver og evt. med spørgsmål hvis øjne ser, med egne øjne og med andres øjne/Those thematic examples can be treated from different perspectives and eventually with the questions of who's eyes, with their own eyes and with other eyes.
På denne måde kan de valgte temaer reflekteres og eleverne kan få mulighed for at spejle sig ind i situationer/ In that way can those chosen thematic themes reflect and the studends can have the oppotunity to mirror themselves in those situations.

Pingaarnertut suleriutsit/ De vigtigste metoder:
Formålet er at der arbejdes differentieret, således at de fleste kan få et udbytte af arbejdet på deres niveau.
Der tilstræbes at undervisningen varieres så meget som muligt, vekslende mellem lærerstyret, klasseundervisning, pararbejde, fremlæggelser. Eleverne inddrages i processerne, og ved at arbejde med mange facetter af en tekst vil hver elev opnå de færdigheder der passer den enkeltes niveau.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer