Holdet 2023 DA/S - Undervisningsbeskrivelse
menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution GUX Nuuk
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Eva Nitschke, Simon Haugaard Birch, Sophia Marie Wedel Andersen
Hold 2023 DA/S (1S DA g, 1S DA, 2S DA, 3S DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 grundforløb i almene sprogfærdigheder
Titel 2 grundforløb i almene sprogfærdigheder
Titel 3 grundforløb i almene sprogfærdigheder
Titel 4 grundforløb i almene sprogfærdigheder
Titel 5 Rytme og Poesi
Titel 6 Værklæsning: Tyverier
Titel 7 MUMS - mad i tekster
Titel 8 Litterære undersøgelser
Titel 9 Oplysningstid
Titel 10 Romantikken
Titel 11 Dokumentarfilm
Titel 12 Romantisme
Titel 13 Skriftlighed
Titel 14 Nyhedsformidling i aviser
Titel 15 Kortfilm
Titel 16 Retorik og taler
Titel 17 Realisme og modernisme

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 grundforløb i almene sprogfærdigheder

"Grundforløb i almene sprogfærdigheder" er et udkast til en ny grundforløbsstruktur, hvor fokus er på at oparbejde (og sikre) almene sprogfærdigheder og tekstforståelse.

Grundforløbets første forløb hedder "fortællinger":
Eleverne arbejder med at udvikle deres ordforråd ved hjælp af billedbeskrivelser (muligvis simple fiktionstekster) og undervisning i særligt syntaks, adjektiver, substantiver og verber.
Hovedfokus er på et aktivt hverdagssprog (og ikke et fagsprog!), og her anvendes også samtaleudviklende sprogøvelser.
Et produkt i forløbet om "fortællinger" af elevernes skriftlige produktion af en fortælling om en klassekammerat. Udgangspunktet for denne skriftlige produktion er mundtlige interviewøvelser, så eleverne får en oplevelse af at "sikre" det mundtlige udtryk, før de laver en skriftlig produktion.
Det næste produkt var afslutningen på et forløb med processkrivning. Her skulle eleverne gennem en række moduler arbejde deres egen opdigtede historie om en fattig familie. I løbet af processen havde vi både fokus på sproglig korrekthed og på at gøre deres tekster mere ´levende´ gennem en bevidst brug af bestemte ordklasser og sproglige virkemidler.
Det tredje produkt i forløbet om "fortællinger" er en gruppeproduktion, podcast eller video, hvor de præsenterer gymnasiet.

Eleverne i 1.S har efterfølgende arbejdet med kortprosatekster og novellerne ”Læreplads” og ”En flinker fyr”. Eleverne er i løbet af arbejdet med prosateksterne kort blevet introduceret til billedsprog (sammenligninger og metaforer) og fortællertyper.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 50,00 moduler
Dækker over: 80 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 grundforløb i almene sprogfærdigheder

"Grundforløb i almene sprogfærdigheder" er et udkast til en ny grundforløbsstruktur, hvor fokus er på at oparbejde (og sikre) almene sprogfærdigheder og tekstforståelse.

Grundforløbets første forløb hedder "fortællinger":
Eleverne arbejder med at udvikle deres ordforråd ved hjælp af billedbeskrivelser (muligvis simple fiktionstekster) og undervisning i særligt syntaks, adjektiver, substantiver og verber.
Hovedfokus er på et aktivt hverdagssprog (og ikke et fagsprog!), og her anvendes også samtaleudviklende sprogøvelser.
Et produkt i forløbet om "fortællinger" af elevernes skriftlige produktion af en fortælling om en klassekammerat. Udgangspunktet for denne skriftlige produktion er mundtlige interviewøvelser, så eleverne får en oplevelse af at "sikre" det mundtlige udtryk, før de laver en skriftlig produktion.
Det næste produkt var afslutningen på et forløb med processkrivning. Her skulle eleverne gennem en række moduler arbejde deres egen opdigtede historie om en fattig familie. I løbet af processen havde vi både fokus på sproglig korrekthed og på at gøre deres tekster mere ´levende´ gennem en bevidst brug af bestemte ordklasser og sproglige virkemidler.
Det tredje produkt i forløbet om "fortællinger" er en gruppeproduktion, podcast eller video, hvor de præsenterer gymnasiet.

Eleverne i 1.R har efterfølgende arbejdet med kortprosatekster og novellerne ”Læreplads” og ”En flinker fyr”. Eleverne er i løbet af arbejdet med prosateksterne kort blevet introduceret til billedsprog (sammenligninger og metaforer) og fortællertyper.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 50,00 moduler
Dækker over: 80 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 grundforløb i almene sprogfærdigheder

"Grundforløb i almene sprogfærdigheder" er et udkast til en ny grundforløbsstruktur, hvor fokus er på at oparbejde (og sikre) almene sprogfærdigheder og tekstforståelse.

Grundforløbets første forløb hedder "fortællinger":
Eleverne arbejder med at udvikle deres ordforråd ved hjælp af billedbeskrivelser (muligvis simple fiktionstekster) og undervisning i særligt syntaks, adjektiver, substantiver og verber.
Hovedfokus er på et aktivt hverdagssprog (og ikke et fagsprog!), og her anvendes også samtaleudviklende sprogøvelser.
Et produkt i forløbet om "fortællinger" af elevernes skriftlige produktion af en fortælling om en klassekammerat. Udgangspunktet for denne skriftlige produktion er mundtlige interviewøvelser, så eleverne får en oplevelse af at "sikre" det mundtlige udtryk, før de laver en skriftlig produktion.
Det næste produkt var afslutningen på et forløb med processkrivning. Her skulle eleverne gennem en række moduler arbejde deres egen opdigtede historie om en fattig familie. I løbet af processen havde vi både fokus på sproglig korrekthed og på at gøre deres tekster mere ´levende´ gennem en bevidst brug af bestemte ordklasser og sproglige virkemidler.
Det tredje produkt i forløbet om "fortællinger" er en gruppeproduktion, podcast eller video, hvor de præsenterer gymnasiet.

Eleverne i 1.S har efterfølgende arbejdet med kortprosatekster og novellerne ”Læreplads” og ”En flinker fyr”. Eleverne er i løbet af arbejdet med prosateksterne kort blevet introduceret til billedsprog (sammenligninger og metaforer) og fortællertyper.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 50,00 moduler
Dækker over: 80 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 grundforløb i almene sprogfærdigheder

"Grundforløb i almene sprogfærdigheder" er et udkast til en ny grundforløbsstruktur, hvor fokus er på at oparbejde (og sikre) almene sprogfærdigheder og tekstforståelse.

Grundforløbets første forløb hedder "fortællinger":
Eleverne arbejder med at udvikle deres ordforråd ved hjælp af billedbeskrivelser (muligvis simple fiktionstekster) og undervisning i særligt syntaks, adjektiver, substantiver og verber.
Hovedfokus er på et aktivt hverdagssprog (og ikke et fagsprog!), og her anvendes også samtaleudviklende sprogøvelser.
Et produkt i forløbet om "fortællinger" af elevernes skriftlige produktion af en fortælling om en klassekammerat. Udgangspunktet for denne skriftlige produktion er mundtlige interviewøvelser, så eleverne får en oplevelse af at "sikre" det mundtlige udtryk, før de laver en skriftlig produktion.
Det næste produkt var afslutningen på et forløb med processkrivning. Her skulle eleverne gennem en række moduler arbejde deres egen opdigtede historie om en fattig familie. I løbet af processen havde vi både fokus på sproglig korrekthed og på at gøre deres tekster mere ´levende´ gennem en bevidst brug af bestemte ordklasser og sproglige virkemidler.
Det tredje produkt i forløbet om "fortællinger" er en gruppeproduktion, podcast eller video, hvor de præsenterer gymnasiet.

Eleverne i 1.R har efterfølgende arbejdet med kortprosatekster og novellerne ”Læreplads” og ”En flinker fyr”. Eleverne er i løbet af arbejdet med prosateksterne kort blevet introduceret til billedsprog (sammenligninger og metaforer) og fortællertyper.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 50,00 moduler
Dækker over: 80 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Rytme og Poesi

Forløbet var todelt.

I første del fokuserede vi på lyrikanalyse samt rapgenrens genretræk. Fokus var på følgende danskfaglige begreber:
Danskfaglige begreber: rapudsagn, iscenesættelse, rapgenrer, modpol, billedsprog, slang, gadesprog og rimtyper

I anden del har vi, med udgangspunkt i DR-serien "Ghettostjerner", arbejdet med analyser af medier.

Eleverne har analyseret og fortolket brugen af autenticitetsmarkører i dokumentarer. Eleverne er desuden blevet introduceret til Erving Goffmans identitetsteori, som de har prøvet at arbejde med ift. nogle scener fra "Ghettostjerner". Eleverne har skrevet et læserbrev, hvor de skulle forholde sig til en artikel udgivet på Berlingske for at øve retorik og kritisk tænkning.  

Værker:
- Sivas "D.A.U.D.A"
- Gilli "Orale".
- MellemFingaMuzik "Militant mentalitet"
- Malk De Koijn "Pige, Girl"
- Benny Jamz: "Ibiza"
- Mund de Carlo: "Rap godt"
- Kidd: "Ik lavet penge"
- Malk de Kojin: "Vi tager fuglen"
- Per Vers: "Black Power"
- Annelise: "Frisk fiks"
- Young: "FOKMEDOSNU"
- Malk de Kojin: "Kosmisk kaos"
- Vild Smith: "På det shit igen"
- Gilli: "Tidligt op"
- Shooter Gang: "Pokerface"
- Tessa: "Okay"
- EaggerStunn: "Kugledans"

- "Ghettostjerner" (**værklæsning)
- "Er der ikke noget softice-racistisk i at fastholde troen på, at den eneste vej ud af ghettoen går gennem gangstarap?" af Sarah Iben Almbjerg (https://www.berlingske.dk/kultur/er-der-ikke-noget-softice-racistisk-i-at-fastholde-troen-paa-at-den-eneste)

Supplerende litteratur:
- Uddrag af "Luk samfundet op!" om Erving Goffman
- Fra Systime: Uddrag af "Håndbog til Dansk" om rim og autenticitetsmarkører.
- "RAP - Rim, rytme og reaktion"

Kernestof:

Det sproglige stofområde:
punkt C og E

Det litterære stofområde:
punkt G

Det mediekulturelle stofområde:
Punkt i
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Læserbrev 12-02-2024
Omfang Estimeret: 24,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Værklæsning: Tyverier

Alle elever har arbejdet enten mundtligt eller skriftligt med alle novellerne i samlingen.

Formålet med værklæsningen er, at eleverne får trænet og styrket deres færdigheder i danskfaglig tekstanalyse, fortolkning samt vurdering og sammenligning af novellerne.
Forløbet har haft særlig vægt på den moderne novelle og dens karakteristika, og tekstlæsningen har fokuseret på fortæller, synsvinkel, personkarakteristik, komposition, miljø, tid, sproglige virkemidler og fortolkning.

Eleverne har skriftligt analyseret en af novellerne. Dette gjordes for at træne eleverne i skriftlig analytisk formidling. De valgte enten "Hestebremser" eller "Lasagne"

Eleverne har også fremlagt to af novellerne (de valgte selv novellerne). Den ene som gruppearbejde, den anden selvstændigt.

Kernestof:
Det sproglige stofområde:
- Sproglige analyseteknikker og sproglig iagttagelse i forbindelse med tekstanalysen
- Mundtlig og skriftlig udtryksfærdighed

Det litterære stofområde:
- Værklæsning af novellesamling
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 MUMS - mad i tekster

Beskrivelse:
I forløbet har vi læst et udvalg af tekster som alle peger på mad som social eller kulturel markør. Nogle af teksterne viser, hvordan mad kan skabe kulturel identitet eller kulturelle møder som i teksterne "Taseralik", "En afrikaner i Grønland" og "Nak og æd". Andre tekster viser, hvordan mad også kan illustrere ulighed og sociale forskelle som i teksterne "Frank vender hjem" og "Nådsensbrød".
Vi har også brugt teksterne til at arbejde med sproglig analyse med fokus på beskrivende sprog og en lille argumentationsanalyse. Her har vi især haft fokus på "Nådsensbrød", "Spiser du ligeså meget kød som gennemsnittet..." og "Politikens madanmelder giver 1 hjerte".
Afslutningsvis har vi sammenlignet nogle af teksterne og fokuseret på, hvordan de sprogligt skaber to forskellige madkulturer. Her sammenlignede vi "Nak og æd" med opskrifter fra Valdemarsro.  

Evaluering:
- Amøben

Kernebegreber:
- mad som social markør, farvede ord, argumentation, madkultur

Kernestof:

Det sproglige stofområde:
B) ordforråd, grammatik og sprogbrugsanalyse
C) Sproglige analyseteknikker og sproglige iagttagelser i forbindelse med tekstanalysen
E) mundtlig og skriftlig udtryksfærdighed

Det litterære stofområde:
F) et historisk bredt og genremæssigt varieret udvalg af tekster fra 1870 til i dag.
G) Forskellige former for tekstanalyse. Tekster der repræsenterer væsentlige kulturelle og bevidsthistoriske strømninger, herunder tendenser i samtiden. Ligheder og forskelle mellem grønlandsk og dansk erfaringsverden og kultur på baggrund af de tekster, eleverne arbejder med.

Læringsmål:
A, B, C, E, F og G

Kerneværker:
(Teksterne findes i Kalaallisut Aamma Dansk i Grønland 4)

- Uddrag af romanen "Frank vender hjem" (2019), Kristian Bang Foss
- Uddrag af romanen "Taseralik" (1955), Otto Rosing
- Uddrag af "En afrikaner i Grønland" (1982), Tete-Michel Kpomassie
- Uddrag af "Nådsensbrød" (1887), Henrik Pontoppidan
- "Spiser du ligeså meget kød som gennemsnittet, vil du ikke dine børn det godt" (2018), Rasmus Willig (Information)
- "Nak og æd" (sæson 9, afsnit 6), DR
- Hjemmesiden "Valdemarsro" (https://www.valdemarsro.dk/Valdemarsro-om-os/) og (https://www.valdemarsro.dk/tikka-chicken-masala/?antal=6)
- "Politikens madanmelder giver 1 hjerte" (2020), Lærke Kløvedal (Politiken)

Indhold:
https://sites.google.com/view/rapoglyrik/1-g/3-mums-mennesket-og-mad

Skriftlige opgaver:
- SSA - analyse af enten "Hestebremser" eller "Lasagne" fra Tyverier af Korsgaard (2019)
- Skriveøvelse: vælg et måltid, som du selv har deltaget i. Skriv en kort tekst, som beskriver måltidet. Forsøg at give din beskrivelse af maden en social- og kulturel medbetydning ved at bruge sproglige virkemidler.
- Madanmeldelse af kantinen
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
SSA Forår 06-05-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Litterære undersøgelser



Formål:
Forløbet her tager udgangspunkt i bogen Litterære undersøgelser – en introduktion til tekstlæsning. Det er elevernes første egentlige forløb med moderne litterære tekster. Formålet med forløbet er, dels at eleverne skal tilegne sig de forskellige analytiske begreber, og dels at de overordnet set bliver bedre tekstlæsere. Den undersøgende tilgang skulle netop kunne styrke eleverne i at blive bedre og mere selvstændige læsere.


Indhold:
Forløbet er struktureret omkring de forskellige analytiske begreber, som eleverne skal tilegne sig. Til hvert begreb er der knyttet en litterær tekst, der på eksemplarisk vis demonstrerer begrebets anvendelighed. Eleverne har været gennem følgende analysebegreber:
- Personkarakteristik
- Miljøkarakteristisk
- Fortæller og synsvinkel
- Upålidelig fortæller
- Komposition
- Fremstillingsformer
- Tema og fortolkning

Arbejdsformer:
Bogen Litterære undersøgelser består af mange forskellige øvelser, der knytter sig til enten de litterære tekster eller teoriteksterne. Bogen lægger op til meget varieret arbejdsformer, som jeg i undervisningen har forsøgt at følge. Der veksles mellem individuelle øvelser og gruppearbejde. Mellem øvelser hvor eleverne skal læse, lytte, taler eller skrive.

Læringsmål:
- C) beherske forskellige skriftlige fremstillingsformer og udvise evne til at reflektere og formidle skriftligt
- G) anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning og vurdering af tekster
- H) demonstrere færdighed i at integrere sprogiagttagelse i tekstlæsningen


Kernestof:
Det sproglige stofområde
- E) mundtlig og skriftlig udtryksfærdighed

Det litterære stofområde
- B) Forskellige former for tekstanalyse. Tekster, der repræsenterer væsentlige kulturelle og bevidsthistoriske strømninger, herunder tendenser i samtiden. Ligheder og forskelle mellem grønlandsk og dansk erfaringsverden og kultur på baggrund af de tekster, eleverne arbejder med.

Tekster:
- Thomas Korsgaard: Lasagne
- Naja Marie Aidt: Er verden lille
- Jan Sonnergaard: Sex
- Kristian Bang Foss: Frank vender hjem (uddrag)
- Lone Hørslev: Egernet
- Jens Blendstrup: Frank og Thomas
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 40,00 moduler
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Oplysningstid

Formål:
Forløbets formål har både været at introducerer eleverne til litteraturhistorie, og hvordan vi arbejde med den. I forlængelse af det har vi arbejdet med oplysningstiden som litterær periode. Formålet har her været at give eleverne viden om hvad der kendetegner tiden såvel som litteraturen i oplysningstiden.

Indhold:
Eleverne har i forløbet fået en lille overblik over de forskellige litteraturhistoriske perioder. De har derefter mere indgående beskæftiget sig med oplysningstiden. Her har eleverne læst tekster af Holberg og Heiberg. I løbet af forløbet har vi også arbejdet med argumentationsanalyse og ´diskussionen´ som sproghandling.

Kernestof:
Det sproglige stofområde
- c) sproglige analyseteknikker og sproglig iagttagelse i forbindelse med tekstanalyse
- d) retorisk analyse og argumentationsanalyse
- e) mundtlig og skriftlig udtryksfærdighed
Det litterære stofområde
- a) Tekster fra før 1700. Tekster fra oplysningstid og romantik. Et historisk bredt og genremæssigt varieret udvalg af tekster fra 1870 til i dag.
- b) Forskellige former for tekstanalyse. Tekster, der repræsenterer væsentlige kulturelle og bevidsthistoriske strømninger, herunder tendenser i samtiden.

Tekster:
Holberg: Epistel 91
Holberg: Jeppe på bjerget (uddrag)
Heiberg: Ordnerne hænger man på idioter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 24,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Romantikken

ROMANTIKKEN (begyndelsen af 1800-tallet)
Formålet:
Formålet med forløbet er at give eleverne viden om romantikken og dets forskellige strømninger. Derudover træner eleverne også lyrikanalyse.
Indhold:
Eleverne har under overskriften EN KAOTISK TIDSALDER lært om den historiske baggrund for romantikken. De har lært om romantikken som en reaktion på tidens store samfundsmæssige omvæltninger og oplevelsen af, at oplysningstidens idealer om frihed og lighed var mislykkedes. I forlængelse heraf om romantikkens kritik af oplysningstidens ensidige fornuftdyrkelse og borgerskabets materialismen. Frem for fornuften betonede romantikerne spontaniteten, fantasien og FØLELSERNE. De drømte om en ANDEN VIRKELIGHED (en idealverden), præget af enhed og harmoni. Denne anden verden ses i UNIVERSALROMANTIKKEN afspejlet i Naturen, som besjæles. Organismetanken betegner oplevelsen af verden som én stor levende helhed.
I modsætning hertil står NY-PLATONISMEN, som beskriver en uovervindelig splittelse mellem den ideelle åndelige verden og den materielle jordiske verden. I NATIONALROMANTIKKEN er det nationen (altså Danmark), der ses som en højere harmonisk enhed, derfor er et gennemgående træk de idylliserede beskrivelser af landet, nationen og folket. Sidenote: BEIDEMEIER er også en del af romantikken, men den stifter eleverne først bekendtskab med i romantisme-forløbet.
Udover romantikken i 1800-tallet har eleverne også kort beskæftiget sig med ØKOKRITIKKEN i det 21. århundrede som en form for nyromantik, der ligesom romantikken også er optaget af menneskets naturforhold og den besjælede natur.

Tekster:
- Goethe – Den unge Werthers lidelser (1774) (uddrag):
- Adam Oehlenschläger – Morgenvandring (1805): https://bl.systime.dk/?id=356
- Schack Staffeldt – Indvielsen (1804): https://bl.systime.dk/?id=357
- Adam Oehlenschläger - Der er et yndigt land (1819): https://bl.systime.dk/?id=358
- Eske K. Mathiesen – Er ikke ansat hos poplerne (2005), Endelig lykkedes det (2005), Endnu engang er det slående (2010): https://klimalitteratur.systime.dk/?id=135
- Nanna Storr-Hansen – Bøgetid (2022): https://litteraturportalen.systime.dk/?id=2660&L=10  
Materiale:
- Om romantikken, perioden og de forskellige strømninger: https://bl.systime.dk/?id=352 (hele kapitlet)
- Om økokritikken: https://klimalitteratur.systime.dk/?id=135
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Dokumentarfilm

Dokumentarfilm

Forløbets overordnede formål:
- Forløbets overordnede formål er give eleverne kendskab til dokumentargenren, og hvordan man analyserer dokumentarfilm. Det er elevernes første møde med ´levende billeder´ i undervisningen, derfor vil forløbet have et skærpet fokus på filmiske virkemidler og hvordan man analysere dem.

Indhold:
- Eleverne skal i løbet forløbet arbejde med dokumentargenren og dets seks undergenrer: den autoritative, den deltagende, den observerende, den poetiske, den refleksive og den performative. Eleverne skal derudover arbejde med en række analytiske begreber: dramaturgi, fortælleforhold, billedbeskæring, perspektiv, kameraføring, klipning, belysning og lyd. Til sidst i forløbet skal eleverne lære, hvordan man skriver en stilopgave med et dokumentarfilmsklip. Forløbet er tilrettelagt på en måde, så det gerne skulle give eleverne værktøjerne og begreber til at skrive en sådan opgave.

- I løbets af forløbet arbejder vi med følgende læringsmål:
j) analysere, fortolke og perspektivere medieprodukter og
k) navigere og udvælge information i skærmbaserede tekster med et fagligt fokus

Metoder:
- Forløbet benytter en række forskellige arbejdsformer: gruppearbejde, gruppepræsentationer, læreroplæg, individuelle læsesekvenser og kreative skriveøvelser.
På den måde forsøger jeg i forløbet at tilgodese elevernes forskellige læringsstile.
- Der er desuden lagt vægt på at gøre undervisningen elevaktiverende, fordi det passer klassen bedst.

Materialer:
- Dansk i tiden – grundbogen: https://danskitiden.systime.dk/?id=144
- Kalaallisut aamma Dansk i Grønland 3
- Filmcentralen (filmiske virkemidler)


Evaluering:
- Forløbet evalueres løbende i form af elevpræsentationer og skriveøvelser, som de sender på elevfeedback.
- Som afslutning på forløbet skal eleverne aflevere en længere skriftlig dokumentaranalyse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 30,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Romantisme

Romantisme (midten af 1800-tallet) + Værklæsning af H.C. Andersens eventyr
Formål:
- Formålet med forløbet er at give eleverne viden om romantismen. Derudover skal eleverne lære om eventyrgenren, og hvordan man analyserer dem.
Indhold:
- I forløbet stifter eleverne BEIDERMEIDER og ROMANTISMEN. Den konfliktsky og harmonisøgende biedermeierkultur med sin idylliserede fremstilling af familielivet, står i kontrast til den mere problematiserende romantisme. Romantismen opgiver romantikkens tro på det evige og stræben efter en anden virkelighed. I stedet er romantismen optaget af både samfundet og menneskets SKYGGESIDER, de dele af virkeligheden som man ikke taler om – fx fattigdom, undertrykkelse, begæret, seksualitet. Man dyrker skønheden i det smertefulde og menneskets SPLITTELSE– fx mellem god/ond, pligt/lyst, fornuft/følelse. Man er optaget af DET INTERESSANTE, det der falder uden for normerne. I og med at romantismen forfattere gerne vil konfrontere de skjulte sider af tilværelser, begynder de også at skildre verden mere REALISTISK (uden at der dog er tale om egentlig realisme).
Derudover har eleverne arbejdet med EVENTYRGENREN, og lært om forskellen mellem FOLKEEVENTYR og KUNSTEVENTYR. De har i forbindelse med analysearbejdet prøvet kræfter med både KONTRAKTMODELLEN og AKTANTMODELLEN. I analysen af H.C. Andersens Skyggen har de også arbejdet med DOBBELTGÆNGERMOTIVET. I forbindelse med analysearbejdet har eleverne desuden fået en længere introduktion til analysebegreberne TEKSTENS TEMA og SAMLEDE UDSAGN.

Tekster:
- Emil Aarestrup – Angst (1838): https://bl.systime.dk/?id=180
- VÆRK: H.C. Andersen - De røde sko (1845), Den lille pige med svovlstikkerne (1845), Hyrdinden og skorstensfejeren (1845), Skyggen (1845).
Materialer:
- Om perioden, biedermeier og romantismen: https://bl.systime.dk/?id=131 (afsnittene: Krise og censur, Biedermeier og Romantismen)
- Om folkeeventyr og kunsteventyr: https://bl.systime.dk/?id=179
- Om kontraktmodellen: https://hbdansk.systime.dk/?id=172#c1167
- Om aktantmodellen: https://indidansk.dk/aktantmodellen/
- Om dobbeltgængermotivet: https://litthist.systime.dk/?id=165
- Om tekstens tema og samlede udsagn: https://litteraereundersoegelser.systime.dk/?id=159 (samme bog som de har brugt i deres tidligere forløb om tekstanalyse, Litterære undersøgelser).

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Skriftlighed

Et kort forløb i skriftlighed. Vi har gennemgået de forskellige opgavertyper i et gammelt studentereksamens sæt. Vi har specielt brugt tid på en argumentationsanalyse opgave, som overgang til det næste forløb i nyheder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Nyhedsformidling i aviser

Forløb i Nyhedsformidling

AVISER OG NYHEDER

”Dansk i Tiden” af Mimi Olsen, Jan Aasbjerg Petersen, Cecilie Ruby Tolstrup, Systime.dk
s.338-363.
Vi har beskæftiget os med følgende teori:  
De 5 nyhedskriterier
3 forskellige typer af kilder'
Nyhedstrekanten
Den journalistiske vinkel
Artiklens layout

Som indledning til forløbet har vi set: ”Ryd Forsiden”  DR (2019) episode 1: ”Dødstrusler og deadlines”
Vi har efterfølgende arbejdet med Spiralsagen, som vi har fulgt over en kort periode. Vi har beskæftiget os med følgende materiale:
Spiralsagen:
1.Mute B. Egede : ”Spiralkampagnen giver Danmark et historisk medansvar for Grønlands dårlige økonomi”
19.8.2025 kl.19:03 Sermitsiaq
2.”Narleraq: Undskyldning uden erstatning er gentraumatisering”
Onsdag d.10.september 2025 kl.15:48 i Sermitsiaq
3.”Fødselstallet faldt med 63 procent på 13 år”
Mandag d.15 September 2025 kl.10:56 i Sermitsiaq
4.”Rosenhøj ved Aarhus er gået fra ghettoliste til venteliste”
Af Jonas Vester
B.T d.7. januar 2018
Vi afsluttede forløbet med Fake News og så dokumentarfilmen ”Løgnefabrikken-de falske nyheder fra Rusland” (2018) instrueret af Jakob Gottschau.


Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
SSA opgave i dansk for 3S 16-10-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Kortfilm

I dette forløb har vi arbejdet med kortfilm.

Forløbet har skulle styrke elevernes forståelse for kortfilm, hvordan de defineres, og styrke deres analytiske evner indenfor denne korte genre.
Særligt har vi arbejdet med diverse filmtekniske virkemidler i udvalgte kortfilm.
Disse virkemidler har været klipning, beskæringer og perspektiv samt symbolik, karakterer og konflikter og dramaturgi i form af berettermodellen og plot-point modellen.
Vi har endvidere inddraget Raskins syv parametre.
Vi har læst "Shorts - kortfilm i undervisningen" kapitel 1

Vi har arbejdet med følgende film:
”The Black Hole”, instr.af Philip Sansom (2008) https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/det-sorte-hul
”Clean”, instr. Af Isold Uggadottir (2011) https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/clean
Natsværmer, inst.af Anders Walter (2020) https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/natsvaermer-0
Ivalu, instr.af Anders Walter (2023) https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/ivalu
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Retorik og taler

Vi har haft et kort forløb i taler og retorik.
Med udgangspunkt i teori fra grundbogen ”Dansk i Tiden” har vi analyseret et par taler med fokus på komposition, ciceros pentagram og næranalyse af de sproglige virkemidler.
Arbejdsformen har været en kombination af traditionel tavleundervisning og gruppearbejde.  
Kernestof:
Dansk i Tiden. Grundbog
”Tidens taler ”
Vi har læst følgende taler:
1.Sophie Lindes tale til ved Zulu Comedy Award 2020
2. Mute B Egedes nytårstale 2025
3. Jens-Frederiks Nielsens nytårstale 2026


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Realisme og modernisme

Realisme og modernisme
Dette forløb har haft til hensigt at læse tekster fra de to store litterære genre; Realisme og modernisme fra Det Moderne Gennembrud op til i dag. Med udgangspunkt i Det moderne gennembrud har vi arbejdet med diverse tekster. Eleverne har arbejdet med fremlæggelser og plancher i forbindelse med Det moderne gennembrud, og derefter er vi kommet tæt realistiske tekster, hvor vi har beskæftiget os med realisme, socialrealisme og beskidt realisme i både danske og grønlandske tekster.
Efterfølgende har vi arbejdet med modernistiske tekster fra følgende perioder; ekspressionisme, konfrontationens modernisme, 80’er modernisme, Punk og indvandrerstemmer

Realisme:
1.”Forrådt” uddrag af roman skrevet af Amalie Skram udgivet i 1892
2. ”Afløsningens time” novelle af Martian Andersen Nexø udgivet i 1915
3. ”En grønlænders drøm” uddrag af roman skrevet af Matthias Stock i 1914.
4. ”Tuumarsi” uddrag af roman skrevet af Frederik Nielsen i 1935
5. ”I voldens magt” uddrag af roman skrevet af Vivi Lynge Petrussen 2004
6. Dokumentarfilm fra DR:  ”Historien om Grønland og Danmark” 2022, 3.afsnit ”Et lukket land” som foregår i årene 1900-1959.
7. ”Du som er i himlen” spillefilm instrueret af Tea Lindeburg (2021) VÆRK

Modernisme:
1. ”Det er forvirrede tider” fra digtsamlingen ”Digte 2014” (2014) af Theis Ørntoft
2. ”Fribytter” fra digtsamlingen ”Fribytterdrømme” (1920) af Tom Kristensen
3. ”Angst” fra digtsamlingen ”En Fribytters ord” (1932) af Tom Kristensen
4. ”Livet i badeværelset” fra digtsamlingen ”Konfrontation” (1960) af Klaus Rifbjerg
5. ”Terminologi” fra digtsamlingen ”Konfrontation” (1960) af Klaus Rifbjerg
6. ”Hyldest til hverdagen” fra digtsamlingen ”Kom forbi” af Dan Turell (1984)
7. ”Angsten” fra digtsamlingen ”City Slang”  skrevet af Søren Ulrik Thomasen (1981)
8. ”Passager.Rus og fald. Syn” fra digtsamlingen ”City Slang” skrevet af Søren Ulrik Thomasen (1981)
9. ”NAT I ELECTIC-CITY” fra digtsamlingen ”Skrigerne!” af Michael Strunge (1979)
10. ”Natmaskinen” fra digtsamlingen ”Vi folder drømmens faner ud” (1981)
11. ”BARNDOM” fra digtsamlingen YAHYA HASSAN (2013) skrevet af Yahya Hassan
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Digtanalyse af REBEL 15-04-2026
Digtanalyse af Indvielsen 16-04-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 60 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer