Holdet 2023 Kf/R - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution GUX Nuuk
Fag og niveau Kulturforståelse B
Lærer(e) Pipaluk Lynge, Sofie Hansen, Ulunnguaq Lyberth
Hold 2023 Kf/R (1R Kf B, 2R Kf B)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kulturfag - kulturchok og feltarbejde
Titel 2 Kulturmøder
Titel 3 Materielle og immaterielle kultur
Titel 4 Kulturteorier
Titel 5 Grønlandsk Kunst
Titel 6 Antropologisk Metode
Titel 7 Kulturmøder
Titel 8 Oprindelige folk
Titel 9 Identitet
Titel 10 Kulturmøde og integration
Titel 11 Repetition
Titel 12 Forløb#11

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kulturfag - kulturchok og feltarbejde

Der er brugt et kompendium kaldet : " WTF! Kulturchok" s.1 - 49 samt lav - og højkontekst med polykrom og monokron begreber af Edward T.Hall.
I denne kompendium har eleverne lært om kulturfag, hvad kultur er og kulturchok. Der er arbejdet og læst om feltarbejde med begreberne: Kvalitativ og kvantitativ metode og spørgeskema samt feltroller af James Spradley. Eleverne har udført følgende feltarbejde med interview guide:
kvantitativ undersøgelse i lectio til hele gymnasiet
Feltarbejde med feltrollen " observation - lurking" i byen
Feltarbejde i grupper til forskellig virksomheder om deres kommunikation ift.deres lav og højkontekst
Eleverne har så også lavet et meget kort film om monokron og polykron
Kernestof til dette forløb er følgende:
metoder ifm.feltarbejde
kommunikationsformer herunder forskellig kultursyn
kulturbegrebet - kulturchok og kulturmøde

deres læringsmål er primært om : anvendelse af metoder til feltarbejde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Kulturmøder

Formålet med forløbet er at eleverne skal kunne gøre rede for og analysere kulturmøder ved at bruge begreber fra faget.

Forløbet handler om møder mellem forskellige kulturer eller kultursammenstød mellem forskellige nationalkulturer såvel som lokalkulturer. Analysebegreber til analyse af kulturmøder og fremmedebilleder: stereotype, fordomme, kulturrelativisme, etnocentrisme, kulturchok, og det 6 fremmedebilleder blev introduceret i forløbet.

Læringsmål:
b) reflektere over egne og andres kulturelle værdier,
e) redegøre for stereotype forestillinger og fordomme i forbindelse med kulturelle forskelle

kernestof:
b) traditionel og nutidig grønlandsk kultur i et globalt perspektiv,

Arbejdsmetoder: individuel arbejde, gruppe arbejde, pararbejde.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 30,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Materielle og immaterielle kultur

Formål: Skelne mellem materiel og immateriel kultur.

Kernestof
-Traditionel og nutidig grønlandsk kultur

Beskrivelse: I starten af forløbet var der kort intro om faget og introduktion til kulturbegrebet.
Fokus i forløbet var på de materielle og immaterielle kultur(arv), hvor eleverne besøgte nationalmuseet hvor det herefter havde et individuelt miniprojekt om selvvalgte materialer som de skulle holde oplæg i matrixgrupper. Forløbet blev afsluttet med et gruppearbejde, hvor de skal undersøge verdensarvslister i Grønland – Ilulissat Isfjord, Aasivissuit-Nipisat og Kujataa. Til sidst fremlægges det i grupper.

Begreber i forløbet:
-Materiel kultur
-Immateriel kultur
-Kulturarv
-UNESCO Verdensarvsliste

Litteratur:
-www.nka.gl
Immateriel kulturarv
Hvad er immateriel kulturarv?
Immateriel kulturarv og levende kultur
-Kultoori, 2014 Davidsen mm., side 27-30
- UNESCO.org
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Kulturteorier

Formål:
Eleverne skal kunne demonstrere kendskab til relevant kulturteori med henblik på at redegøre for kulturelle problemstillinger inden for såvel den grønlandske kultur (som der skal være fokus på) men også andre kulturer da de skal danne grundlag til at kunne perspektivere.
Desuden skal eleverne kunne identificere og beskrive forskellige kulturelle kommunikationsformer med vægt på kulturens indre dimensioner, værdier. normer og udtryksformer.
I forbindelse med kulturteorier får eleverne også viden om simple feltarbejdsmetoder og afprøvet det.

Kernestof:
c) Kommunikationsformer, herunder forskellige kultursyn.
d)kulturforståelse og kulturmisforståelse

Teorier af Edward T. Hall:
-Høj og lavkontekstkulturer
-Fast and slow messages
-Monokrone og polykrone kulturer
-Space begrebet

Arbejdsformer: Gruppearbejde, pararbejde, individuel arbejde.


Materialer:
"Kultoori" (2014), Davidsen m. fl.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Grønlandsk Kunst

I starten af forløbet skulle eleverne reflektere over deres opfattelse af grønlandsk kunst, derfra kunne eleverne få en forståelse af sammenhæng mellem kunst og kultur.

Formålet med forløbet er at give eleverne viden om udviklingen af kulturen gennem kunst, hvor der bliver set forskellige former for kunstværker med forskellige interesser.

Undervejs i forløbet har eleverne været ude og set kunstværker i Katuaq, hvor Seqininnguaq Qitura Poulsen havde udstilling ”Saperasi isumaqaleritsi”, i Nuuk Kunstmuseum, hvor der var både permanent udstilling af forskelligt og udstilling af Lisa Kreutzmann ”Uumasut akornanni – Blandt dyrene”, hvor en af emnerne blandt andet er global opvarmning, og i Nuutoqaq - Nuuk Lokalmuseum, hvor der var både permanent udstilling om Nuuk´s historie fra 1950´erne og udstilling af Cheeky ”Starburst”.

Ud fra kunstværker skal elever tage stilling til menneskelige erfaringer, som tog sig gældende i Grønland gennem tiderne.

Blandt andet skulle eleverne studere kunstværker med politiske og historiske interesser, som giver dem stor viden om Grønlands tidligere status som koloni, og hvordan den grønlandske kultur blev påvirket udefra.

Kunst fungerer også som et kommunikationsmiddel mellem kunstnere og betragtere, hvor det er muligt at formidle følelser, perspektiver og idéer. Det fik eleverne også oplevet, da de så dokumentarfilmen ”Sume – Lyden af en revolution”, hvor de kunne analysere bandets idéer og perspektiver i 1970’erne, og derved fik viden om historiske begivenheder og ændringer på kulturlivet i Grønland i løbet af 1970’erne.  

Eleverne betragter også inuittatoveringer som kunst, og derved studerer tatoveringer fra Alaska, Canada og Grønland – fra traditionelle til nutidige inuit tatoveringer.

Læringsmål:
- demonstrere kendskab til relevant kulturteori med henblik på at redegøre for kulturelle problemstillinger inden for såvel egen som andre kulturer,
- reflektere over egne og andres kulturelle værdier,

Kernestof:
- traditionel og nutidig grønlandsk kultur i et globalt perspektiv,

Arbejdsmetoder:
individuel arbejde, gruppe arbejde, pararbejde.


Litteratur:

https://katuaq.gl/dk/oplevelser/saperasi-isumaqaleritsi

Inuit tatoveringer:

https://da.nka.gl/immateriel-kulturarvsfortegnelse/kakiuineq/

https://silamiut.iatuagaq.iserasuaat.gl/?id=204

https://www.dr.dk/nyheder/kultur/vilde-ansigtstatoveringer-breder-sig-blandt-groenlaendere-det-er-en-superfed-maade

Tunniit - En guide til inuit tatoveringer i Grønland [Besøg Grønland!] (visitgreenland.com)

Filmklip

Sume: https://filmcentralen.dk/gymnasiet/undervisning/sume-lyden-af-en-revolution

https://www.youtube.com/watch?v=FKJO1YyQMmY&t=296s

https://www.youtube.com/watch?v=pUZKgAmhsRU&list=PLm8zSBFStTUAAl3o0IvFt_VfNNOuLGUkC&index=1

https://www.dr.dk/nyheder/indland/valgigroenland/video-groenlaendere-bliver-tatoveret-i-ansigtet-vi-tager-vores#!/

https://visitgreenland.com/da/artikler/tunniit-a-guide-to-inuit-tattoos-in-greenland/

https://www.youtube.com/watch?v=eKcINkesbIY
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Antropologisk Metode

Formål: At eleverne selvstændigt kan udføre et feltarbejde.

Eleverne får redskaberne til at kunne udføre et feltarbejde, som er:

- Kvantitaive metode (herunder spørgeskema)

Eleverne skal selv indsamle data (med læren som vejleder) til at kunne analysere et emne de gerne vil have viden om.


Arbejdsmetoder:
- Lærerstyret undervisning
- Gruppearbejde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Kulturmøder

Formålet med forløbet er at eleverne skal kunne gøre rede for og analysere kulturmøder ved at bruge begreber fra faget.

Forløbet handler om møder mellem forskellige kulturer eller kultursammenstød mellem forskellige nationalkulturer såvel som lokalkulturer. Analysebegreber til analyse af kulturmøder og fremmedebilleder: stereotype, fordomme, kulturrelativisme, etnocentrisme, kulturchok, og det 5 fremmedebilleder blev introduceret i forløbet.

Læringsmål:
b) reflektere over egne og andres kulturelle værdier,
e) redegøre for stereotype forestillinger og fordomme i forbindelse med kulturelle forskelle

kernestof:
b) traditionel og nutidig grønlandsk kultur i et globalt perspektiv,

Arbejdsmetoder: individuel arbejde, gruppe arbejde, pararbejde.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 30,00 moduler
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Oprindelige folk

Formål:
Formålet med forløbet er at give eleverne indsigt over definitionen hvem det oprindelige folk er. Her vil der arbejdes med historisk tilbageblik med fokus på det oprindelige folks historie som koloniserede folk. Dette vil skabe et forforståelse for nutidige livsvilkår som det oprindelige folk lever med i dag.
Under forløbet vil eleverne også få indsigt i det oprindelige folks kultur og religion før kolonisering og konsekvenserne af kolonisering.
Emner som officielle undskyldninger kommer også på dagsordenen, hvor man analyserer hvad det betyder for det oprindelige folk.

Emner:
-Hvem er de oprindelige folk?
-FN's Deklaration af oprindelige folk
-Aboriginerne (Australien)
-Amerikanske indianer (USA & Sydamerika)
-Inuit (Canada, Alaska & Grønland)
-Maori (Påskeøen & New Zealand)


-Teori:
Fremmedbilleder/Menneskesyn:
-Venlige
-Fjendtlige
-Eksotiske
-Arrogante
-Paternalistiske

Begreb:
-Etnocentrisme

Kilder:
-FN's Deklaration af oprindelige folk
-Australien giver erstatning til tvangsfjernede indfødte børn
-Forsvundne og dræbte kvinder: Tre sager, der fik Canada til at vågne op
-Tårernes Hovedvej er fortællingen om Canadas svigt af unge indfødte kvinder
-FN-udsending kommer med hård kritik af Inuits rettigheder i Danmark

Film/Dokumentar:
Rabbits proof fence
"Sorry Day": YouTube: https://www.youtube.com/watch?v=aKWfiFp24rA&t=41s

YouTube: https://www.youtube.com/watch?v=fYTXRDtYzYc&t=15s

https://www.youtube.com/watch?v=FKJO1YyQMmY&t=4s

https://www.youtube.com/watch?v=fYTXRDtYzYc&t=16s
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 50,00 moduler
Dækker over: 54 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Identitet

I den her forløb skal eleverne lære om hvad identitet er, hvordan identitetsdannelsen foregår, lære om identitet og socialisation, kønsidentiteter, forbinde identitet med stereotyper og fordomme og identitetsdannelse i Grønland o.m.m.

Kernestof:
e) Kulturforståelse og kulturmisforståelse, herunder i forhold til begrebet stereotyper.
i) Personlige, kollektive og globale identiteter.
f) Identitetsdannelse som resultat af en historisk og kulturel proces.

Der skal laves nedenstående opgaver:

Brainstorme hvad identitet er.

Definér begrebet identitet.

Hvem er vi? Hvem er du?

Forbinde identitet med stereotyper og fordomme.

Emne: Stereotyper og fordomme.

Under emner:
Halo-effekten,
Rosenthal-effekten,
Confirmation bias
Harold Kelleys forsøg med sine studerende,
Erving Goffmans begreb stigmatisering,
Hvad vil det sige at være normal i en psykologifaglig sammenhæng?  
                                                                                                                                                                            
Eleverne skal her bruge nedenstående kortfilm til at koble begreber med hvad der sker i praksis:

Nøglebegreber: Fordomme, stereotyper, stigmatisering, tolerance og diversitet.

Videoklip (5:50): Do your assumptions affect how you treat people?
Videoklip (5:17): Hvordan vores fordomme kan komme til udtryk.
Videoklip (3:00): Kortfilm om tolerance og diversitet.
Videoklip (2:19): Blind spots: Challenge assumptions.

Læse en artikel: ”Internettet skaber de unges identitet” og lave opgaverne til artiklen.

Se filmen ”Crash” om fordomme og stereotyper og tale om filmen. Hvordan kommer fordomme til udtryk i filmen?

Identitet ud fra de 4 lag, identiteten menes at være opbygget omkring.

Primær socialisering, sekundær socialisering og multisocialisering.

Identitet og socialisering.

Tre samfundstyper: traditionelle samfund, det moderne samfund og senmoderne samfund.

Tre samfundstyper: det traditionelle inuitsamfund, det moderne grønlandsk samfund og det sen moderne samfund.

Identitetsdannelse i det senmoderne samfund.

Anthony Giddens teori om senmodernitet.

Essentialisme og socialkonstruktivisme.

Kønsstereotyper og kønsidentitet.

Erving Goffmans teori om identitetsdannelse i to foraer: Front Stage og Back Stage og Joshua Meyrowitz´ begreb om Middle Region.

Emne: Identitet gennem socialisation.

Under emner:
Identitets definition på flere niveauer: Personlig identitet, Gruppeidentitet, Kulturel identitet, National identitet.

Socialisation: Den primære socialisation, Den sekundære socialisation og Den tertiære socialisation.

Identitetsdannelse i Grønland: Identitet i det traditionelle Grønland, identitet i det koloniale og postkoloniale Grønland.

Emne: Moderne grønlandsk identitet.

Under emner:
Opbygning af en officiel grønlandsk identitet.
De dansktalende grønlændere.
Sprog og identitet.

Læse: Fire cases om identitetskamp og lave opgaverne til cases og fremlægge opgaverne i matrix grupper:

Case 1: Skolebørn tvangsflyttet til Danmark.
Case 2: Hans Egede og Havets Moder.
Case 3: Peter Jensens falske grønlandske kamikker.
Case 4: Den første Gay Pride Parade.

Undersøgelse på internettet om Julie Edel Hardenbergs eksperiment, hvor hun i seks måneder kun talte grønlandsk.

Eksamens øvelse: Læse en artikel "Derfor gik eksperimentet med de grønlandske børn galt" og lave opgaverne og fremlægge opgaverne til en skolekammerat.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 49,00 moduler
Dækker over: 51 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Kulturmøde og integration

Eleverne skal lære begreberne: Assimilation, segregation, pluralistisk integration, integration, disintegration. De skal også lære om majoriteten og minoriteten i et samfund.

Eleverne skal også læse en anden artikel "Thai´er og filipinere: mange grønlændere ser ned på os" og analysere artiklen ved at bruge af integrationsmodeller og diskutere artiklen til sidst.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Forløb#11

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer