Holdet 3T SA A (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution GUX Nuuk
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Kristoffer Kornum
Hold 2023 SA/T (1T SA A, 2T SA A, 3T SA A)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb - Politik, Sociologi og Økonomi
Titel 2 Udvidet Sociologi
Titel 3 Udvidet Politik
Titel 4 Globalisering og interne udfordringer
Titel 5 Utopia
Titel 6 International Politik
Titel 7 Excel i samfundsfag
Titel 8 Medier og politisk meningsdannelse
Titel 9 Kriminalitet
Titel 10 Valg og vælgeradfærd
Titel 11 Populisme og identitetspolitik
Titel 12 Samfundsøkonomi 1
Titel 13 Samfundsøkonomi 2
Titel 14 EU - Temauge
Titel 15 Klimaforandringer
Titel 16 Sporten i Samfundet
Titel 17 Repetition af kernestof og metode
Titel 18 Autoritærisme og ondskabspsykologi
Titel 19 Køn & ligestilling
Titel 20 Repetition af kernestof 2

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb - Politik, Sociologi og Økonomi

Formål:

Formålet med dette grundforløb er at skabe grobund for, at eleverne på samfundsfag A får den nødvendige basalviden indenfor kernestoffet, hvorledes der kan bygges videre på i kommende og mere komplekse forløb.

Indhold:

Politik
Eleverne er i første del af grundforløbet blevet præsenteret for den grundlæggende definition af politik, og hvordan det er udslagsgivende i forskellige ideologier. Eleverne har først og fremmest stiftet bekendtskab med Eastons definition af politik, hvorefter vi er bevæget os videre at snakke stat og suverænitet med inddragelse af Grønlands partiers holdning til selvstændighed. Eleverne har efterfølgende arbejdet med demokratiformer, og hvilke fordele og ulemper, der er her tilknyttet.
Fra her har vi bevæget os over i at beskæftige os med de klassiske ideologier – liberalisme, konservatisme, og socialisme inkl. moderne fortolkninger, hvor eleverne har arbejdet med forskellige grønlandske cases, der er blevet analyseret med udgangspunkt i deres viden om ideologier. Som tillæg har klassen fået en rundvisning i Inatsisartut for at få den fulde forståelse for de demokratiske beslutningsprocesser. Eleverne har som afslutning på ideologier lavet en selvstændig skriftlig opgave, hvor de har haft til opgave at analysere Corona-nedlukningen ud fra de klassiske ideologier.  
Som afrunding på emnet politik har eleverne arbejdet med økonomisk lighed, hvor eleverne er blevet præsenteret for de forskellige velfærdssystemer med en afsluttende elevfremlæggelse.

Sociologi   

Under emnet sociologi er eleverne som det første blevet præsenteret for primær – og sekundær socialisering, og hvordan samfundet/familien påvirker os mennesker. Eleverne har derefter arbejdet i grupper med en fremlæggelse, hvor de foran hinanden har fremlagt forskellige teorier om sociale forskelle – kapitalformer og habitus (kulturel, social og økonomisk.), livsformer og socialgrupper/levevilkår. Dernæst er elever arbejdet med begrebet social arv – både negativ og positiv - i forhold til forskellige grønlandske cases. Eleverne har med baggrund i teorien lavet en skriftlig undersøgelsesopgave, hvor de har analyseret grafer over hyppigheden af daglig rygning og forekomst af høj BMI fordelt på socialklasse.

Økonomi  
Under emnet økonomi er eleverne først blevet præsenteret for de forskellige økonomiske systemer: planøkonomi, blandingsøkonomi og markedsøkonomi. Eleverne har dernæst arbejdet med, hvad betydning konkurrence har for prisdannelse på markedet med udgangspunkt i grønlandsk drikkevareproduktion. Derefter er eleverne blevet præsenteret for det økonomiske kredsløb, hvor de i grupper har arbejdet med de forskellige dele af kredsløbet Til sidst skulle eleverne ud fra et scenarie forklarer, hvordan kredsløbet fungerer som en videopræsentation. Derefter har vi bevæget os over i at dykke ned i økonomisk politik startende med finanspolitik. Eleverne har her fået en forståelse for, hvordan ekspansiv og kontraktiv finanspolitik kan bruges i høj og lov konjunktur. Med udgangspunkt i grønlandske erhvervsstrukturer og arbejdsmarkedsforhold har eleverne blevet præsenteret for de firesøjler i Grønlands økonomi.


Kernestof:
Politik
a)  politiske ideologier, herunder konservatisme, liberalisme og socialisme, politiske skillelinjer.  
b)  demokratiopfattelser nationalt, regionalt og globalt, herunder betydningen af retssystemet  
c)  forskellige typer politiske systemer, herunder rigsfællesskabet.


Sociologi
d)  identitetsdannelse og socialisation i Grønland og andre lande.
f)  Social differentiering, kulturelle mønstre, social mobilitet og samfundsforandring


Økonomi
h)  velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilt samfund.
i)  økonomiske styringsprincipper, herunder bæredygtig udvikling
k)  Målkonflikter og centrale økonomiske politikker

Metode
i) Komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode

Læringsmål:
anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå

forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier

undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af rigsfællesskabet

sammenligne og forklare ændringer i sociale og kulturelle mønstre

undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt (…) og
diskutere løsninger

Forklare og diskutere konsekvenser af politisk styring og markedsstyring



Anvendt materiale:

Kernestof:

- ”Grønland – Samfund, økonomi og politik”, 2015, af Kasper Busk, Thor Banke Hansen og Billa Sondum. Kapitel 3: 3.1, 3.1.2, 3.2, 3.3, 3.3.2. https://glsamf.iatuagaq.iserasuaat.gl/?id=123
- ”Grønland – Samfund, økonomi og politik”, 2015, af Kasper Busk, Thor Banke Hansen og Billa Sondum. Kapitel 4: 4.1.1., 4.1.2, 4.2.7, 4.3, 4.3.1, 4.4.1, 4.4.2, 4.4.3   https://glsamf.iatuagaq.iserasuaat.gl/?id=161
- ”Grønland – Samfund, økonomi og politik”, 2015, af Kasper Busk, Thor Banke Hansen og Billa Sondum. Kapitel 5: 5.1, 5.2, 5.2.7, 5.3.1, 5.4, 5.5, 5.5.1, 5.5.2, 5.5.3, 5.5.3, 5.6.1, 5.6.2. https://glsamf.iatuagaq.iserasuaat.gl/?id=162

Supplerende stof (links i undervisningsbeskrivelse):
• Skal Danmark overtage ansvaret for sundhedsvæsenet igen?
• Her er partiernes holdning til Kuannersuit-projektet
• Grønland giver omdiskuteret mineprojekt dødsstødet, men selskab bag giver ikke op uden kamp
• Ny regering på plads i Grønland: Venstrefløjspartiet IA danner snæver koalitionsregering
• Bilag 5 - New York.docx
• Sammisaq 2 - Eqqortumik Pineqarpunga
• Partiprogram - Atassut
• Equality vs Equity .png
• Faste rammer sikrer bedre skoleresultater
• DRTV - En syg forskel
• GRAFIK I Aalborg Øst dør de lige så tidligt som i Pakistan
• Konkurrence er velkommen - eller skal Nuuk Imeq bevares for enhver pris?



Evaluering
- Løbende har eleverne lavet små afleveringer på elevfeedback af dagens arbejdsspørgsmål.
- Eleverne har lavet minifremlæggelser i grupper i enerum for læreren samt for hinanden i matrixgrupper og som videofremlæggelser
- Samt har der været en multiple-choice-test med udgangspunkt i ideologier.
- Eleverne har afleveret en selvstændig skriftlig opgave, hvor de har haft fire moduler til at udforme en opgave med udgangspunkt i Corona-krisen og politiske ideologier. Det har her været muligt for eleverne at arbejde på alle taksonomiske niveauer.
- Eleverne har også lavet en undersøgelsesopgave, der er blevet inddraget i bedømmelsen til 1. standpunkt.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 70,00 moduler
Dækker over: 70 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Tekstbehandling
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 2 Udvidet Sociologi

Formål:

Dette forløb har haft til formål at give eleverne et udvidet kendskab til emner og begreber indenfor kernestofsområdet sociologi. Forløbet er opbygget af to hovedemner: "Fattigdom" og "Skiftet fra det traditionelle til moderne - og senmoderne samfund"

Indhold:

1. Eleverne har undersøgt indkomstforskelle og ulighed i Grønland med udgangspunkt i forskelle mellem bygd og by. Efterfølgende har eleverne stiftet bekendtskab med global fattigdom. Eleverne har arbejdet med begreberne "absolut fattigdom", "relativ fattigdom", "Gini-koefficient", "medianindkomst", og "afsavn, budget - og indkomstmetoden".

2. I anden del har eleverne sammenlignet kendetegnene ved det traditionelle inuitsamfund og det moderne samfund i et grønlandsk perspektiv. Eleverne har ud fra teoretikerne Ferdinand Tönnies, Max Weber og Emile Durkheim set på det moderne samfunds udfordringer og konsekvenser.

3. Som det tredje har eleverne arbejdet med kendetegnene ved det senmoderne samfund ud fra Anthony Giddens begreber "adskillelse af tid og rum", "Udlejring af sociale relationer til abstrakte systemer" og "øget refleksivitet"

Kernestof:

Sociologi
d) Identitetsdannelse og socialisation i Grønland og andre lande
f) Social differentiering, kulturelle mønstre, social mobilitet og samfundsforandring
g) globalisering og samfundsudvikling

Læringsmål:
a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
b) forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier
e) sammenligne og forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i
sociale og kulturelle mønstre
f) undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og
diskutere løsninger
g) undersøge og sammenligne samfund på forskellige økonomiske udviklingstrin, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold
o) formulere – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en
struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi
p) argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en
teoretisk sammenhæng og indgå i dialog.

Materiale:

Kernestof:
"Grønland - Samfund, økonomi og politik" kapitel: 3.2.1, 3.2.4, 3.2.5, 3.4.1, 3.4.2, 3.4.3, 3.4.4. link: https://glsamf.iatuagaq.iserasuaat.gl/?id=1
"Knæk koden – skriftlig eksamen i samfundsfag", kapitel: "At skrive notat"

Supplerende stof (links i undervisningsbeskrivelse):
- Den Globale fattigdom
- Nye tal: Uligheden faldt en anelse i 2021
- Forskere: Børn risikerer at vokse op i fattigdom
- Verdensmål 1: Afskaf fattigdom - verdensmålene.dk
- Aaja: Fattigdom er stadig tabubelagt
- Flere borgere har en kritisk lav indkomst
- Overblik: Det vil partierne med Kuannersuit

Evaluering:

- Eleverne har i løbet af forløb afleveret små opgaver på elevfeedback.
- Eleverne har ydermere lavet et notat, hvor de har skrevet om mulighederne for at oprette en officiel fattigdomsgrænse i Grønland
- Eleverne har som afslutning på forløbet lavet gruppefremlæggelser, hvor de forklarer konsekvenserne og udfordringer ved det moderne samfund
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 22,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Udvidet Politik

Formål:

Dette forløb har haft til formål at give eleverne et udvidet kendskab til til emner og begreber indenfor lærerplanens kernestofsområde politik. Forløbet er opbygget omkring emnerne "Ideologier og partier", "parlamentarisme og regeringsdannelse" samt "Lovgivningsprocessen" og "domstolene" i Grønland.

Indhold:

1. Under emnet ideologier og partier har eleverne arbejdet med de grønlandske partiers ideologiske grundlag. Eleverne har stiftet bekendtskab med begreber som "den ideologiske venstre/højre skala", "den realpolitiske venstre/højre skala", og "poltiske skillelinjer" herunder "værdipolitik" og "symbolpolitik"

2. Under emnet parlamentarisme og regeringsdannelse har eleverne arbejdet med begreberne "negativ og positv parlamentarisme", "koalitioner", "mindretal - og flertalsregeringer" og "forfatningsarbejde"

3. Under emnet lovgivningsprocessor og domstolene har eleverne arbejdet med de fire faser i udformning af en lov og de forskellige instanser i det grønlandske retssystem.

Kernestof:
Politik
a) politiske grundholdninger, herunder konservatisme, liberalisme og socialisme, politiske skillelinjer (...)
b) magt- og demokratiopfattelser nationalt, regionalt og globalt, herunder betydningen af retssystemet
c) forskellige typer politiske systemer, herunder rigsfællesskabet.



Læringsmål:

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
b) forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier
c) undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af rigsfællesskabet og globale forhold
d) undersøge processer omkring magt og politisk meningsdannelse
m) skelne mellem forskellige typer af argumenter, udsagn, forklaringer og teorier
o) formulere – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en
struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi
p) argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en
teoretisk sammenhæng og indgå i dialog.

Materiale:

Kernestof:
Kernestof:
"Grønland - Samfund, økonomi og politik":
4.4 Ideologier og partier i Grønland
4.4.4 Siumut
4.4.5 Inuit Ataqatigiit
4.4.6 Atassut
4.4.7 Demokraterne - Demokraatit
4.4.8 Partii Naleraq
4.5 Skillelinjer i grønlandsk politik
4.2.3 Parlamentarisme og regeringsdannelse
4.2.4 Lovgivningsprocessen
4.2.5 Domstolene – Den dømmende magt
6.1 Eksterne udfordringer

Link: https://glsamf.iatuagaq.iserasuaat.gl/?id=1

Supplerende stof (links i undervisningsbeskrivelse):
- Ny regering på plads i Grønland: Venstrefløjspartiet IA danner snæver koalitionsregering
- Demokraatit afviser forslag: Forfatningsarbejdet er ren symbolpolitik

Evaluering:

- Eleverne har i løbet af forløbet afleveret opgaver på elevfeedback.
- Eleverne har lavet små fremlæggelser på klassen med udgangspunkt i figurer og tabeller.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Globalisering og interne udfordringer

Formål:

Dette forløb har præsenteret eleverne for de forskellige udfordringer, som Grønland står overfor i takt med en stigende globalisering samt hvilke interne udfordringer, som Grønland kommer til at stå over for i fremtiden.

Indhold:

1. Eleverne har arbejdet med følgende begreber indenfor globalisering. Der er blevet arbejder med: Politisk, Miljømæssig, Kulturel og Økonomisk Globalisering.

2. Eleverne har under emner "interne udfordringer" arbejdet med følgende begreber:
- Øget pres på den offentlige sektor
- Fraflytning og tilflytning til Grønland herunder "Brain Drain"
- Den stigende ulighed
- Nedskæringensstrategi herunder privatisering og udlicitering
- Ny finansiering herunder Opkvalificeringsstrategien, Udvidelsesstrategien, Fastholdelsesstrategien og skatter/afgifter

Kernestof:
l) Grønlands statsretlige stilling og handlemuligheder i rigsfællesskabet og internationalt
n) globalisering og samfundsudvikling

Læringsmål:
b) forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier
c) undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af rigsfællesskabet og globale forhold
f) undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger
i) forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Grønlands handlemuligheder i forbindelse hermed
p) argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i dialog.


Materiale:

"Grønland - Samfund, økonomi og politik" kapitel:
- 6.1: 6.1.1, 6.1.2, 6.1.3, 6.1.4.
- 6.2: 6.2.1, 6.2.2, 6.2.3, 6.2.4, 6.2.5

Evaluering:

- Eleverne har lavet fremlæggelser af hver deres globaliseringens område.

- Eleverne har desuden efterfølgende lavet en PowerPoint-præsentation om et område inden for "interne udfordringer" foran hele klassen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Utopia

Formål:

Formålet med forløbet Utopia har været at sætte fokus på, hvordan man skaber det mest retfærdige og lige samfund. Rammen for forløbet har været at diskutere med baggrund i politisk og sociologisk teori, om det overhovedet er muligt at skabe det perfekte samfund. Vi har med udgangspunkt i det grønlandske samfund samt med perspektivering til globale forhold forsøgt at redegøre og analysere samfundsskabte problemer, og hvordan disse problemer bliver håndteret politisk. Til sidst har klassen i grupper diskuteret og kommet med løsninger til, hvordan man kan komme de samfundsmæssige problemer til livs med udgangspunkt i teori, artikler og statistisk data. Alt i alt har forløbet haft til formål at styrke elevernes evne til at analysere magtstrukturer og velfærdsmodeller og forholde sig kritisk til samfundsmæssige uligheder.

Indhold:
Forløbet er opdelt i fem centrale tematiske områder:

1. Introduktion til Utopia og filosofiske grundlag
Hvad er et utopia? Eleverne reflekterer over deres egne forestillinger om det ideelle samfund.
Efterfølgende gennemgang af Platon: Ideelle samfund, styreformer (demokrati, oligarki, aristokrati), klasseopdeling og kritik.
Dernæst Introduktion til Hobbes, Locke og deres syn på samfundskontrakter, naturlige rettigheder og naturtilstanden.

2. Moderne teorier om retfærdighed
Opstart med John Rawls' teori om retfærdighed:
Frihedsprincippet, differenceprincippet og uvidenhedens slør.
Derefter en diskussion og anvendelse af Rawls’ principper i cases.
Efterfølgende har eleverne arbejdet med Robert Nozick: Kritik af Rawls, selveje og minimalstat.
Som en afrundning en diskussion af ulighed, social mobilitet og hvordan uddannelse spiller en rolle for "den nye ulighed" samt rollespil med udgangspunkt i politisk filosofi.

3. Social ulighed og velfærd
Pierre Bourdieus feltteori: Analyse af social mobilitet, kapitalformer og betydningen af uddannelse.
Analyse af "mivervakortet" (livsstilsforskelle) og hvordan indkomst og uddannelse påvirker politisk meningdannelse og generelle valg i livet.

4. Magt og magtrelationer
Diskussion af magtbegreber: Hvem har magten, og hvordan udtrykkes magt i dagligdagen?
Vi har analyseret magtforholdet mellem Danmark og Grønland gennem artikler og med fokus på begreberne ressourcemagt, direkte/indirektemagt og strukturel magt.
Analyse af dokumentarfilmen "Stem på mig" (DR.dk) med udgangspunkt i magtbegreber og cases om magtudøvelse. Eleverne har haft fokus på, hvordan magten påvirker demokratier og konsekvenser herved.

5. Magteliten og metodearbejde
Undersøgelse af magteliten i Grønland:
Eleverne udformer metode-design med fokus på magtens kriterier (f.eks. position, netværk og ressourcer).



Materiale:

Grundbøger:
- Nationer og nationalisme, Kapitel 18.3 https://nationerognationalisme.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=416&loopRedirect=1
- Kampen for det gode samfund, Kapitel 4.3.2 https://detgodesamfund.systime.dk/?id=199
- Refleksion. Kapitel 4. "Platon - Den retfærdige stat". "John Locke - Den klassiske liberalismes fader", ”John Rawls: En teori om retfærdighed” , ”Robert Nozick: Frihed og minimalstat” og "Perspektivering: Thomas Piketty) . https://refleksion.systime.dk/?id=165&L=0
- Rutger Bregman – ”Utopia for Realister” Kapitel ”Fattigdommens endeligt” uddrag.
- Samf på B – Kapitel 3.1 og 4.3 https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=173
- Samfundsfag B – Kapitel 2 ”Livstil og forbrug” https://samfundsfagb.systime.dk/?id=153

Supplerende stof (links i undervisningsbeskrivelse):
- Trumps tidligere stabschef: Danmark bør sætte sig igennem overfor Grønland
- For stort fokus på dansk-krav på uddannelser: »Det kan virke direkte besynderligt«
- Bloktilskud krydser historisk milepæl: Rekordbeløb fra staten
- What Is Justice?: Crash Course Philosophy #40
- Statistik om uddannelse
- Rapport: 123 mennesker udgør magteliten i Grønland
- Se listen: Disse 123 personer er magteliten i Grønland
- Debat_ Grønlands oprør handler om mental afkolonialisering - Mediearkiv - Infomedia.pdf

Kernestof:
- d) Identitetsdannelse og socialisation i Grønland og andre lande
- a) politiske grundholdninger, herunder konservatisme, liberalisme og socialisme
- b) magt- og demokratiopfattelser nationalt, regionalt og globalt
- h) velfærdsprincipper
- o) komparativ, kvalitativ og kvantitativ metode
- c) forskellige typer politiske systemer

Læringsmål:
- a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
- b) forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier
- d) undersøge processer omkring magt
- e) sammenligne og forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- g) undersøge og sammenligne samfund på forskellige økonomiske udviklingstrin, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold
- h) forklare og diskutere konsekvenser af politisk styring og markedsstyring
- j) demonstrere viden om fagets rolle og metoder
- p) argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i dialog.


Evaluering:
-Podcast om Utopia i Grønland:
Eleverne producerer en podcast, hvor de præsenterer deres vision for et ideelt samfund i Grønland baseret på de gennemgåede teorier og analyser.
Politisk kampagne:

- Eleverne udvikler og fremlægger en kampagne, hvor de forklarer deres politiske visioner og strategier baseret på deres analyser af ulighed og uddannelse.
Metodeøvelse om magteliten:

- Eleverne udformer en hypotetisk undersøgelse af den grønlandske magtelite ved brug af metoder som positionsmetoden og præsenterer deres resultater.

At Sammenligne
-Eleverne sammenligner tre artikler om magt og magteliten og reflekterer over metodernes anvendelse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 47,00 moduler
Dækker over: 50 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 International Politik

Formål (generelt og faglige mål):  

Formålet har i dette forløb været for eleverne at stifte bekendtskab med samarbejdet, integrationen og konflikten i det nordatlantiske område samt på europæisk og globalt plan. Elever skal ydermere kende til de forskellige teoretiske skoler inden for international politik, og hvordan de forskellige skoler (med hovedfokus på realisme og liberalisme) kan bruges til at analysere aktuelle internationale politiske problemstillinger - hovedsageligt med udgangspunkt i Grønland og Arktis.

Indhold:

1. Arktisk strategi og rigsfællesskabet:
Forløbet begyndte med en gennemgang af Danmarks arktiske strategi 2024-2033 og sloganet “Intet om os uden os.” Eleverne undersøgte Grønlands position i rigsfællesskabet, samt forskelle på begreberne rigsfællesskabet og Kongeriget Danmark.

2. Teorier om international politik:
Eleverne arbejdede med realisme og liberalisme som de to hovedteorier. Gennem cases analyserede de USA's militære tilstedeværelse i Grønland og begreber som magtbalance, anarki, sikkerhedsdilemma og gensidig afhængighed. Perspektivet blev udvidet til den demokratiske fredstese og internationale organisationers rolle, herunder FN og NATO.

3. Arktis og stormagter:
Fokus var på Arktis’ rolle i internationale relationer, med analyser af Arktisk Råd og Ilulissat-erklæringen fra 2008. Eleverne diskuterede klimaforandringer, ressourcer og militær oprustning, og hvordan lande som Rusland, USA og Kina navigerer i Arktis. Eleverne gennemførte et rollespil, hvor de forhandlede om sikkerhed og miljø i Arktisk Råd.

4. Ikke-vestlige stormagter og multipolær verdensorden:
Eleverne undersøgte BRICS-landene, med særligt fokus på Kinas voksende rolle i verdenspolitikken. Her blev multipolaritet, geoøkonomi og magtkampe mellem USA og Kina behandlet. Eleverne producerede en nyhedsudsendelse, hvor de fremlagde Kinas strategi.

5. Afsluttende analyse af fremtiden for verdensordenen:
Forløbet sluttede med elevernes diskussion af autokratier og demokratier i fremtidens verdensorden. De analyserede Rusland-Ukraine-krisen og dens betydning for geopolitik. Eleverne afleverede en explainer og en avisforside, hvor de vurderede, om vi går mod en liberal verdensorden eller øget autokrati.

Faglige mål:

Kernestof:

b) magt- og demokratiopfattelser nationalt, regionalt og globalt, herunder betydningen af retssystemet

International politik
l) Grønlands statsretlige stilling og handlemuligheder i rigsfællesskabet og internationalt m) aktører, magt, sikkerhed, konflikt og integration i Nordatlanten, Europa og internationalt n) globalisering og samfundsudvikling

Metode
o) komparativ, kvalitativ og kvantitativ metode

Læringsmål

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
b) forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier
c) undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af rigsfællesskabet og globale forhold
f) undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og
diskutere løsninger
g) undersøge og sammenligne samfund på forskellige økonomiske udviklingstrin, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold
i) forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere
Grønlands handlemuligheder i forbindelse hermed
o) formulere – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en
struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi
p) argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en
teoretisk sammenhæng og indgå i dialog.

Materiale:   

- ”International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde”. Kapitel: 1.3, 2, 2.1, 2.2, 3.3, 3.4, 3.5, 5.1, 6.2, 6.3, 8.1, 12.1, 12.2  https://ip-nu.systime.dk/?id=1
- ”Grønland – Samfund, Økonomi og Politik”. Kapitel: 6.1. https://glsamf.iatuagaq.iserasuaat.gl/?id=205
- ”Kampen om Arktis” – kapitel: 3.1, 3.2, 5.2, 6.1
https://kampenomarktis.systime.dk/?id=1

Supplerende Artikler:
- “FE: Russisk base ændrer trusselsbilledet for Danmark i Arktis”, Anders Krag, Altinget, 14. December, 2020
- “USA kræver mere oprustning i Grønland og Arktis”, Af Søren Nielsen & Lærke Rahr Futtrup 23. JUL KL. 20:10, DR.dk
- “Øverstkommanderende på USA's base i Grønland har altid været "klar tilverdenskrig"” 21. dec 2023 kl. 19.59 Anders Lomholt, Forsvarskorrespondent, TV 2
- Forsker i politik i Arktis: USA viser øget interesse i Arktis, Ritzau, 17.12.22 Kl. 16:13, hentet fra Kristeligt-Dagblad.dk
- "Dansk verdenspolitik: Derfor er Ilulissat-erklæringen vigtig", Andreas Lindqvist, 22. maj 2018, DR.dk
- Xi har den plan, som Vesten mangler. Sådan ser Kinas bud på en ny verdensorden ud,  9. oktober 2024, Zetland.dk, Jakob Skaaning
-" VALGSYSTEM: Forstå hvordan valget fungerer i USA", DR.dk, Af
DR Skole, 1. okt kl. 14:38
- "Derfor kan man blive USA's præsident uden flertallet af alle" stemmerne https://www.youtube.com/watch?v=gwD42PwpzuE, P3 Essensen.
- "Uret tikker: Arktisk Råds eksistens står og falder med Kongeriget Danmarks kommende formandskab" af Sara Olsvig, Altinget.dk, 5. november 2024 kl. 05.00
-"Hvorfor er Ukraine så vigtigt for Rusland?", Youtube.dk, P3 Essensen.


Evaluering:
Eleverne arbejdede med skriftlige genreopgaver (hovedsagligt notat), case-analyser, rollespil og kreative produkter som nyhedsudsendelser og avisforsider. Gennem hele forløbet blev der lagt vægt på teori, empiri og anvendelse af fagbegreber.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Utopia-projekt 04-10-2024
IP - Selvstændig skriftlig opgave 22-10-2024
Omfang Estimeret: 30,00 moduler
Dækker over: 42 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Excel i samfundsfag

Formål

At dygtiggøre eleverne i brugen af Excel som værktøj til dataanalyse og visualisering.

At eleverne opnår kompetencer i at lave korrekte beregninger og præsentationer af data i tabeller, grafer og diagrammer jf. læringsmål n)formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller

At styrke elevernes forståelse for, hvordan faglige sammenhænge og udviklingstendenser kan analyseres og formidles gennem statistiske metoder og datafremstillinger.

Indhold
Forløbet er opdelt i ni lektioner, der trin for trin introducerer centrale metoder og funktioner i Excel:

Lektion 1: Grundlæggende brug af Excel
Introduktion til Excel: Cellernes funktion, formler, og grundlæggende opsætning.

Lektion 2: Vækstberegninger
Beregning af vækst i procent med fokus på praktiske anvendelser.

Lektion 3: Gennemsnitlig vækst
Udregning og analyse af gennemsnitlig vækst over tid.

Lektion 4: Fremskrivninger
Brug af fremskrivningsmodeller til at forudsige fremtidige tendenser i data.

Lektion 5: Indekstal
Udregning og anvendelse af indekstal i forhold til økonomiske og sociale indikatorer.

Lektion 6: Andelsberegninger
Analyse af data ved hjælp af andelsberegninger for at forstå fordeling og proportioner.

Lektion 7: Linjer og regression
Introduktion til regressionsanalyser og hvordan linjer kan bruges til at forklare sammenhænge i data.

Lektion 8: Statistisk usikkerhed
Analyse af stikprøvedata med fokus på forståelse af statistisk usikkerhed.

Lektion 9: Grafisk fremstilling
Oprettelse af forskellige diagrammer (søjlediagram, kurvediagram og cirkeldiagram) til visualisering af data.
Læring om, hvornår forskellige diagramtyper er mest relevante.

Materiale:
Hjemmesiden "Excel i Samfundsfag" af Mikkel Pedersen, Tønder Gymnasium.
Link: https://sites.google.com/view/excelisamfundsfag/startside

Læringsmål
n) formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller

l) anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til kritisk at vurdere undersøgelser

j) demonstrere viden om fagets rolle og metoder

Kernestof:
o) komparativ, kvalitativ og kvantitativ metode
p) statistiske mål, herunder lineær regression og mål for signifikant forskel


Evaluering
Forløbet afsluttes med følgende evalueringsopgaver:

- Løbende peer-feedback: Eleverne retter og giver feedback på hinandens Excel-opgaver for at styrke forståelse og samarbejde.

Afleveringsopgave: Julekalenderen: Eleverne udarbejder en samlet besvarelse af opgaverne i "Julekalenderen" på hjemmesiden "Excel i Samfundsfag."
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Medier og politisk meningsdannelse

Formål:

Jf. læreplan til samfundsfag A skal eleverne indenfor sociologi præsenteres for kernestof med udgangspunkt i medier og politisk meningsdannelse. Dette forløb har forsøgt at inddrage forskellige aspekter af kernestoffet med et fokus på nyhedsmedierne og politisk meningsdannelse samt sociale mediers betydning både på et nationalt og globalt plan.

Indhold:

1. Først er eleverne blevet introduceret til "de fem nyhedskriterier", hvorefter de har analyseret forskellige nyhedsartikler. Efterfølgende har vi arbejdet med følgende begreber: "Den fjerde statsmagt", "Massemedier", "Medialisering" og avistyper. Eleverne har endvidere arbejdet med forskellige teorier inden for mediepåvirkning, henholdsvis "Kanyleteorien", "Opinionslederteorien" og "Markedsteorien"

2. For det andet har eleverne arbejdet med meningsdannelse på de sociale medier med udgangspunkt i begreberne "Ekkokamre", "deltagelsesdemokrati", "flertalsmisforståelser" og "bobler". Efterfølgende har eleverne arbejdet med Honneth og Goffmans teorier om anerkendelse. Eleverne benyttede teorierne til at analysere grønlandske politikeres profiler på de sociale medier. Til sidst i anden del har vi berørt emnet "digital dannelse".

3. Som det tredje har eleverne stiftet bekendtskab med "diskursanalyse", "priming" og "framing" Eleverne har brugt begreberne til at analysere dokumentarfilmen "Greta".

4. Som sidste del i forløbet har eleverne arbejdet med "populisme" og "fake news", og vi har berørt begreberne "mis, des og malinformation". I den forbindelse er der blevet arbejdet med at analysere fake news artikler, og eleverne har selv fabrikeret fake news artikler for at øve kritisk tænkning. Til sidst har eleverne arbejdet med konspirationsteorier med udgangspunkt i QAnon-bevægelsen fra USA.

Kernestof:

d) Identitetsdannelse og socialisation i Grønland og andre lande
e) medier og politisk meningsdannelse
f) Social differentiering, kulturelle mønstre, social mobilitet og samfundsforandring
g) globalisering og samfundsudvikling
b) demokratiopfattelser (...) nationalt, regionalt og globalt (...)

Læringsmål:

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,
b) forklare samfundsmæssige problemstillinger ved anvendelse af begreber og teorier,
d) undersøge processer omkring magt og politisk meningsdannelse
e) sammenligne og forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
g) undersøge og sammenligne samfund på forskellige økonomiske udviklingstrin, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold
m) skelne mellem forskellige typer af argumenter, udsagn, forklaringer og teorier
o) formulere – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en
struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi
p) argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en
teoretisk sammenhæng og indgå i dialog.


Anvendt materiale:
Kernestof:
- "Medier og Meningsdannelse" kapitel: 1, 4.1, 6.1, 6.2, 6.4, 7.1, 7.2, 7.3 Link: https://medierogmeningsdannelse.systime.dk/?id=1  
- "Samf på B", kapitel: 4.6 link: https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1
- "Politikbogen", kapitel: 7.2, 7.4. link: https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1   

Supplerende stof (link i undervisningsbekrivelse):
- De fem nyhedskriterier.docx
- Pape undskylder med forbehold over for Aaja Chemnitz.docx
- Politikere på Instragram
- Greta - se klip 2 og 3
- Hvad er konspirationsteorien QAnon?

Evaluering:
- Eleverne har undervejs i forløbet lavet selvstændige fremlæggelser på klassen af undersøgelser, de har lavet af sociale medier og nyhedsartikler med udgangspunkt i teorierne gennemgået i undervisningen
- Eleverne har afleveret et længere skriftligt produkt, hvor de har lavet en analyse af dokumentarfilmen "Greta"  
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Excel-julekalender 18-12-2024
Opgaver til Greta 08-01-2025
Omfang Estimeret: 34,00 moduler
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Tekstbehandling
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 9 Kriminalitet

Formål:

Jf. Læringsmålene i samfundsfag A læreplanen skal eleverne ”formulere fagligt funderede problemstillinger, indsamle, vurdere og bearbejde materiale til at undersøge problemstillinger og drage konklusioner heraf.”. Forløbet opfylder ligeledes dele af et kernestof område, nemlig punkt l) ”komparativ metode og kvantitativ og kvalitativ metode”. Med udgangspunkt i et overordnet emne om kriminalitet har eleverne foretaget en selvstændig undersøgelse ved eget indsamlet empiri, hvor de skulle benytte sig af den kvantitative metode til at bearbejde materialet og drage konklusioner heraf.

Indhold:

1. Som start på forløbet er eleverne blevet præsenteret for teorier, der kan beskrive, hvorfor man udvikler kriminel adfærd og opbygningen af det grønlandske retssystem. Følgende teoretikere er blevet gennemgået og arbejdet med:
- "Robert Merton - uoverenstemmelse mellem samfundets mål og midler", - "Edward H. Sutherland - Kriminalitet skyldes indlæring af kriminel adfærd",
- "Travis Hirschi - teorien om social kontrol"
- "SNAP-modellen"
- "Pierre Bourdieu - et teoretisk blik på social arv"   

2. Projektarbejde
Eleverne skal nu i dette forløb omsætte teorien til egne hypoteser og problemstillinger, som de gerne vil teste ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse. For at gøre det mest overskueligt for eleverne skal de hente deres empiri hos de andre elever på gymnasiet. Når eleverne har udarbejdet deres hypoteser ud fra deres valgte teori, skal de operationalisere hypotesen til værdier, de kan udforme deres spørgeskemaer efter. Når spørgeskemaerne er sendt ud skal eleverne øve sig i at lave krydstabeller, så deres hypoteser kan testes på den bedst mulige måde, og dernæst skal eleverne foretage en Chi-i-2 test, så de konkluderer, om der er kausalitet mellem deres undersøge variable. Eleverne skal ligeledes vurdere mulige fejlkilder i forbindelse med deres undersøgelse.

Læringsmål:

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
b) forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier
e) sammenligne og forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i
sociale og kulturelle mønstre
g) undersøge og sammenligne samfund på forskellige økonomiske udviklingstrin, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold
k) formulere præcise faglige problemstillinger, herunder operationaliserbare hypoteser, og
indsamle, vurdere og bearbejde materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og
diskutere problemstillinger og konkludere
l) anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til kritisk at vurdere undersøgelser og til
at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
m) skelne mellem forskellige typer af argumenter, udsagn, forklaringer og teorier
n) formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af
foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller
o) formulere – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en
struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi
p) argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en
teoretisk sammenhæng og indgå i dialog.

Kernestof:
b) magt- og demokratiopfattelser nationalt, regionalt og globalt, herunder betydningen af retssystemet
d) Identitetsdannelse og socialisation i Grønland og andre lande
f) Social differentiering, kulturelle mønstre, social mobilitet og samfundsforandring
o) komparativ, kvalitativ og kvantitativ metode
p) statistiske mål, herunder lineær regression og mål for signifikant forskel


Materiale:

Grundbøger:

- "Grønland - Samfund, økonomi og politik", kapitel 4.2.5, 4.2.
- ”Fri eller fortabt?” kapitel: 11.3
- ”MetodeNu: Introduktion til samfundsfaglige metoder” kapitel: 1.6, 1.7, 2.2, 4.3.4.8

Supplerende stof (link i undervisningsbeskrivelse):
- Faktorer, der indvirker på kriminalitet
- Opgaver til kapitel 1.6 Hypoteser.docx
-Kvantitativ undersøgelse af kriminalitet blandt gymnasieelever.docx

Evaluering:

Eleverne afleverer en skriftlig analyse af deres spøgeskemaundersøgelse. De skal komme ind på, om deres hypotese kan bekræftes eller afkræftes, visuel fremstilling af resultater, vurdering af fejlkilder og konklusion på deres problemstilling. Som afslutning fremlægger eleverne deres resultater foran klassen
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Kriminalitetsstatistik 29-01-2025
Rapport - Kriminalitet v. gym.elever 07-02-2025
Genaflevering med rettelser 07-02-2025
Notat - kriminalitet 18-02-2025
Notat - Genaflevering 19-02-2025
Omfang Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 44 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Regneark
  • Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 10 Valg og vælgeradfærd

Formål
Formålet med dette forløb er at give eleverne indsigt i, hvordan vælgeradfærd kan forklares ved hjælp af forskellige vælgeradfærdsteorier, og hvordan disse anvendes til at analysere grønlandske valg, partier og kampagnestrategier. Eleverne skal kunne koble teori og empiri, samt opnå færdigheder i både kvantitativ og kvalitativ metode gennem praktiske øvelser som voxpop og valgstatistik.

Indhold
1.Undervisningen tager afsæt i det aktuelle Inatsisartutvalg og dækker klassiske og nyere vælgeradfærdsteorier såsom issue voting, Michiganmodellen, homo economicus og homo sociologicus.

2. Eleverne undersøger, hvordan sociale, økonomiske og geografiske forhold påvirker stemmeadfærd, herunder forskelle mellem by og bygd. Partiernes kommunikation og kampagnestrategier analyseres gennem materiale som plakater, videoer og SoMe-opslag.

3. Forløbet rummer også en praktisk del, hvor eleverne i grupper udvikler deres egen kampagne og producerer voxpop-interviews i lokalområdet.

4. Endelig arbejder eleverne med statistisk metode og foretager analyser af valgresultater med beregning af konfidensintervaller og mandatfordeling efter D’Hondts metode.

Kernestof:
a) politiske grundholdninger, herunder konservatisme, liberalisme og socialisme, politiske skillelinjer og vælgeradfærd
b) magt- og demokratiopfattelser nationalt, regionalt og globalt, herunder betydningen af retssystemet
c) forskellige typer politiske systemer, herunder rigsfællesskabet.

Læringsmål:

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
b) forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier
c) undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af rigsfællesskabet og globale forhold
d) undersøge processer omkring magt og politisk meningsdannelse
e) sammenligne og forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i
sociale og kulturelle mønstre
j) demonstrere viden om fagets rolle og metoder
k) formulere præcise faglige problemstillinger, herunder operationaliserbare hypoteser, og
indsamle, vurdere og bearbejde materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og
diskutere problemstillinger og konkludere
o) formulere – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en
struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi
p) argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en
teoretisk sammenhæng og indgå i dialog.





Materiale:

"Vælgeradfærd og statistik" kapitel 1, 6, 6.1, 5.2, 3.2.

"Excel i Samfundsfag" - "Andelsberegning".

Youtube - "The rise of modern populism - Takis S. Pappas"


Supplerende materiale:
- Uro i Siumut: Kuannersuit støjer igen, KNR, 28. februar 2025, Christine Hyldal

- Flere selvstyrende områder kæmper for at få uddannede hjem, KNR, 3. marts 2025 Ann-Sophie Greve Møller

- Naleraq vil indføre grønlandsk borgerskab, KNR 28. februar 2025, Steve Pedersen Hinrup

- 31 procent af grønlandske unge er uden uddannelse og arbejde. Måske er de en nøgleingrediens i vejen mod selvstændighed Information, 26. februar 2025

- Danske politikere er åbne for at forhandle om råstofindtægter KNR, 25. februar 2025, Helle Nørrelund Sørensen

- Forskning: Grønlands høje selvmordsrate er knyttet til den danske kolonisering, Sermitsiaq 30. januar 2025, Ivalu Katajavaara Seidler

- Politikerne glemmer de udsatte børn, Sermitsiaq, 8. august 2024, Erik Holmsgaard


Evaluering
Voxpop-produktion og fremlæggelse

Skriftlig analyse af vælgeradfærd med teori og empiri

Øvelse i statistisk metode (D’Hondts metode, konfidensinterval)

Mundtlige fremlæggelser af partianalyser og valgstrategier

Eksamenstræning med fokus på mundtlige og skriftlige formater
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Populisme og identitetspolitik

Formål
Formålet med forløbet er at udvikle elevernes forståelse for populisme og identitetspolitik som politiske og samfundsmæssige fænomener. Eleverne skal kunne analysere og diskutere de ideologiske og demokratiske implikationer, som disse fænomener indebærer – både i grønlandsk og international kontekst – med anvendelse af relevante teorier og cases.

Indhold
Forløbet introducerer populisme gennem teoretiske perspektiver fra bl.a. Jan-Werner Müller, Thomas Piketty og Norris & Inglehart.
Eleverne undersøger begreber som anti-elitisme, anti-pluralisme og multieliteteorien og arbejder med populismens relation til demokratiets kerneværdier.

I identitetspolitik fokuseres der på forskellen mellem højre- og venstrefløjspolitik, inkl. begreber som intersektionalitet, kulturel appropriation og tribalistisk versus universalistisk tilgang.

Undervisningen bygger på elevaktive formater, herunder dilemma-talkshows, caseanalyser, dokumentarfilm og videoproduktioner. Eleverne læser og sammenligner debatartikler og trænes i kritisk argumentation og demokratiforståelse.

Kernestof:

a) politiske grundholdninger, herunder konservatisme, liberalisme og socialisme, politiske skillelinjer og vælgeradfærd
b) magt- og demokratiopfattelser nationalt, regionalt og globalt, herunder betydningen af retssystemet
c) forskellige typer politiske systemer, herunder rigsfællesskabet.
o) komparativ, kvalitativ og kvantitativ metode
g) globalisering og samfundsudvikling

Læringsmål:
a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
b) forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier
c) undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af rigsfællesskabet og globale forhold
d) undersøge processer omkring magt og politisk meningsdannelse
e) sammenligne og forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i
sociale og kulturelle mønstre
f) undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og
diskutere løsninger
g) undersøge og sammenligne samfund på forskellige økonomiske udviklingstrin, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold
h) forklare og diskutere konsekvenser af politisk styring og markedsstyring


Materiale:

"Demokrati i krise" kapitel 8, 8.1, 8.2.

"Samf-kogebogen" kapitel 5 "sammenlign"

"Populisme og identitetspolitik" kapitel 2, 8, 9, 10

Supplerende:

Populismen styrker demokratiet, Information, 2017,  Allan Dreyer Hansen

Populisme er antipolitisk, Berlingske, 15. december 2016, Christian F. Rostbøll

Evaluering
Analyseopgaver (f.eks. Judis, Milei, populisme i Grønland)

Video- og casefremlæggelser med peer-feedback

Skriftlige refleksioner over demokratiske konsekvenser

Sammenlignende analyse af debatartikler med teori

Eksamenstræning i mundtlig og skriftlig form
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 30,00 moduler
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Samfundsøkonomi 1


Formål (generelt og faglige mål):  

Formålet med forløbet er at give eleverne en grundlæggende og anvendelsesorienteret forståelse af centrale samfundsøkonomiske sammenhænge. Forløbet er første del af et todelt tema om samfundsøkonomi og bygger videre på viden fra grundforløbet i 1.g. Det sigter mod at repetere og udbygge elevernes forståelse af kernestoffet i læreplanen for samfundsfag A, herunder centrale makroøkonomiske begreber og styringsprincipper.

Indhold:

Forløbet starter med en indføring i det økonomiske kredsløb, hvor eleverne arbejder med at anvende kredsløbsmodellen på deres egen hverdag. Grundlæggende økonomiske begreber som BNP, konjunkturer, betalingsbalance, inflation og arbejdsløshed introduceres gennem begrebsmatch og nøgleordsskemaer.

Herefter rettes fokus mod globaløkonomi og økonomiske kriser. Eleverne undersøger årsager til kriser som finansbobler og chok i efterspørgslen og deltager i en rotationsøvelse, hvor de analyserer forskellige krisescenarier. Et særligt fokus er rettet mod handelskonflikter – fx Trumps toldpolitik – som behandles i et rollespil, hvor eleverne forhandler handelsaftaler på tværs af lande og perspektiverer til begreber som told, toldkrig og WTO-regler.

Dernæst introduceres teorier om international handel, herunder Ricardos teori om relative fordele, samt Linders og Krugmans forklaringer på samhandel og stordriftsfordele. Eleverne løser regneeksempler og diskuterer specialisering, gevinster ved handel og økonomisk vækst.

Forløbet udvides herefter med fokus på økonomiske modeller for prisdannelse. Eleverne arbejder med efterspørgsels- og udbudskurver, markedsformer som monopol og konkurrence, samt cases herom.

I forløbets sidste del behandles finanspolitik og pengepolitik. Eleverne arbejder med begreber som ekspansiv og kontraktiv politik, multiplikatorvirkning, målkonflikter, stabilitetspagt og ERM2. De lærer forskellen på Nationalbankens styringsrenter og den europæiske pengepolitik via ECB, og diskuterer, hvordan politikkerne bruges til at styre konjunkturer, beskæftigelse og inflation.

Der arbejdes både individuelt og i grupper med refleksion, opgaver og præsentationer. Eleverne udarbejder desuden en selvstændig skriftlig analyse af BNP-data fra Grønland og lærer at opstille indeks og vækstrater i både faste og løbende priser.

Materiale:

- ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi af Henrik Kureer, Systime
Kapitel: 13, 3, 4, 7, og 8



Kernestof:
h) velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilt samfund.

i) økonomiske styringsprincipper, herunder bæredygtig udvikling

j) Makroøkonomiske sammenhænge, multiplikatorvirkning og styring nationalt, regionalt og
globalt

k) Målkonflikter og centrale økonomiske politikker

Læringsmål:

f) undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og
diskutere løsninger

g) undersøge og sammenligne samfund på forskellige økonomiske udviklingstrin, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold

h) forklare og diskutere konsekvenser af politisk styring og markedsstyring

i) formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af
foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller

o) formulere – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en
struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi

Evaluering:

Selvstændig skriftligt arbejde: Øvelses- og undersøgelsesopgaver med udgangspunkt i handelsteorier bl.a. analyse af Grønlands BNP og prisdannelse

Casearbejde: Eleverne skal analysere Grønlands økonomi og foreslå økonomiske politikker til politikerne (Notat)

Løbende faglige diskussioner og refleksionsøvelser i klassen

Regneøvelser og anvendelse af økonomiske modeller i praksis

Rollespil og gruppearbejde med fremlæggelser

Nøgleordsskemaer og begrebskort som repetition og forståelsestjek

Peer-feedback

Generel eksamenstræning med anvendelse af økonomiske teorier og databehandling
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Samfundsøkonomi 2

Formål (generelt og faglige mål):  

Formålet med forløbet er at give eleverne en grundlæggende og anvendelsesorienteret forståelse af centrale samfundsøkonomiske sammenhænge. Forløbet er første del af et todelt tema om samfundsøkonomi og bygger videre på viden fra grundforløbet i 1.g. Det sigter mod at repetere og udbygge elevernes forståelse af kernestoffet i læreplanen for samfundsfag A, herunder centrale makroøkonomiske begreber og styringsprincipper.

Indhold:

Forløbet starter med en indføring i det økonomiske kredsløb, hvor eleverne arbejder med at anvende kredsløbsmodellen på deres egen hverdag. Grundlæggende økonomiske begreber som BNP, konjunkturer, betalingsbalance, inflation og arbejdsløshed introduceres gennem begrebsmatch og nøgleordsskemaer.

Herefter rettes fokus mod globaløkonomi og økonomiske kriser. Eleverne undersøger årsager til kriser som finansbobler og chok i efterspørgslen og deltager i en rotationsøvelse, hvor de analyserer forskellige krisescenarier. Et særligt fokus er rettet mod handelskonflikter – fx Trumps toldpolitik – som behandles i et rollespil, hvor eleverne forhandler handelsaftaler på tværs af lande og perspektiverer til begreber som told, toldkrig og WTO-regler.

Dernæst introduceres teorier om international handel, herunder Ricardos teori om relative fordele, samt Linders og Krugmans forklaringer på samhandel og stordriftsfordele. Eleverne løser regneeksempler og diskuterer specialisering, gevinster ved handel og økonomisk vækst.

Forløbet udvides herefter med fokus på økonomiske modeller for prisdannelse. Eleverne arbejder med efterspørgsels- og udbudskurver, markedsformer som monopol og konkurrence, samt cases herom.

I forløbets sidste del behandles finanspolitik og pengepolitik. Eleverne arbejder med begreber som ekspansiv og kontraktiv politik, multiplikatorvirkning, målkonflikter, stabilitetspagt og ERM2. De lærer forskellen på Nationalbankens styringsrenter og den europæiske pengepolitik via ECB, og diskuterer, hvordan politikkerne bruges til at styre konjunkturer, beskæftigelse og inflation.

Der arbejdes både individuelt og i grupper med refleksion, opgaver og præsentationer. Eleverne udarbejder desuden en selvstændig skriftlig analyse af BNP-data fra Grønland og lærer at opstille indeks og vækstrater i både faste og løbende priser.

Materiale:

- ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi af Henrik Kureer, Systime
Kapitel: 13, 3, 4, 7, og 8

- Samf-kogebogen


Kernestof:
h) velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilt samfund.

i) økonomiske styringsprincipper, herunder bæredygtig udvikling

j) Makroøkonomiske sammenhænge, multiplikatorvirkning og styring nationalt, regionalt og
globalt

k) Målkonflikter og centrale økonomiske politikker

Læringsmål:

f) undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og
diskutere løsninger

g) undersøge og sammenligne samfund på forskellige økonomiske udviklingstrin, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold

h) forklare og diskutere konsekvenser af politisk styring og markedsstyring

i) formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af
foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller

o) formulere – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en
struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi

Evaluering:

Selvstændig skriftligt arbejde: Øvelses- og undersøgelsesopgaver med udgangspunkt i handelsteorier bl.a. analyse af Grønlands BNP og prisdannelse

Casearbejde: Eleverne skal analysere Grønlands økonomi og foreslå økonomiske politikker til politikerne (Notat)

Løbende faglige diskussioner og refleksionsøvelser i klassen

Regneøvelser og anvendelse af økonomiske modeller i praksis

Rollespil og gruppearbejde med fremlæggelser

Nøgleordsskemaer og begrebskort som repetition og forståelsestjek

Peer-feedback

Generel eksamenstræning med anvendelse af økonomiske teorier og databehandling
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 EU - Temauge

Temauge om EU faciliteret af "Demokrati i Europa Oplysningsforbundet"

Formål:

At eleverne gennem oplæg og rollespil får en forståelse for EU som institution og samarbejde med Grønland.

Indhold:

Dag 1: Oplæg om EU

Dag 2: Rollespil om EU

Dag 3: Debat om EU i Aula


Materiale:

Rollespilskort lavet af DEO

Slides lavet af DEO

Kernestof:
b)magt- og demokratiopfattelser nationalt, regionalt og globalt, herunder betydningen af retssystemet
c) forskellige typer politiske systemer, herunder rigsfællesskabet.
l) Grønlands statsretlige stilling og handlemuligheder i rigsfællesskabet og internationalt
m) aktører, magt, sikkerhed, konflikt og integration i Nordatlanten, Europa og internationalt n) globalisering og samfundsudvikling


Læringsmål:

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
b) forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier
c) undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af rigsfællesskabet og globale forhold
i) forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere
Grønlands handlemuligheder i forbindelse hermed
p) argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en
teoretisk sammenhæng og indgå i dialog.

Evaluering:

Elever har vist deres faglige forståelse af EU i gennem rollespilsformatet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Klimaforandringer

Formål

Formålet med forløbet er at give eleverne en fagligt funderet forståelse af klimaforandringer som et komplekst, globalt problem, der rummer både naturvidenskabelige, politiske, økonomiske og sociologiske aspekter. Eleverne skal opnå viden om internationale klimaaftaler, klimapolitiske strategier, samt aktører og institutioner som IPCC. Gennem både samfundsfaglig teori og praktiske øvelser skal eleverne kunne analysere og diskutere løsninger på klimakrisen med udgangspunkt i økonomiske modeller, politologiske forklaringer og sociologiske begreber.

Indhold

Forløbet starter med en begrebsafklaring, hvor eleverne lærer om global opvarmning, drivhuseffekt, bæredygtig udvikling og internationale klimaaftaler som Parisaftalen og Kyoto-protokollen. Gennem arbejdet med dokumentaren Before the Flood og tilhørende analyseopgaver får eleverne mulighed for at forholde sig kritisk til klimaforandringer og de politiske virkemidler, der anvendes på både nationalt og globalt niveau.

Herefter introduceres politologiske modeller som Eastons systemmodel og Molins model, som bruges til at analysere, hvordan klimapolitik bliver til, og hvilke faktorer der påvirker partiers klimapolitiske positioner. Eleverne arbejder med opgaver, hvor de inddeler politiske udtalelser efter idealisme og realisme, og diskuterer, hvilke teorier der bedst forklarer internationalt samarbejde.

Et andet vigtigt aspekt af forløbet er økonomisk analyse, hvor eleverne lærer at anvende begreber som cost-benefit-analyse, Grønt BNP og eksternaliteter. Gennem opgaver og casearbejde vurderes, hvilke økonomiske værktøjer der kan bruges i klimakampen, og eleverne diskuterer den etiske og samfundsmæssige dimension af disse værktøjer.

Derudover inddrager forløbet et sociologisk perspektiv med fokus på risikosamfundet (Ulrich Beck), accelerationssamfundet (Hartmut Rosa), og diskussioner om generationsansvar og global ulighed. Eleverne reflekterer over, hvem der bærer byrden af klimaforandringer, og hvordan klimapolitik påvirker forskellige befolkningsgrupper.

Endelig arbejder eleverne med diskursteori og aktivisme. De analyserer forskellige klimadiskurser og undersøger, hvordan græsrodsbevægelser som Fridays for Future og De Gule Veste agerer i forhold til klimapolitik. Forløbet afsluttes med en rollespilsøvelse, hvor eleverne forhandler en klimaaftale og gennemfører et talkshow med forskellige roller (politiker, aktivist, journalist), hvor de udfordrer Jonathan Franzens syn på klimahandling.

Materiale

Grundbog: Klimaforandringer - politik, økonomi, sociologi
Kapitel: 1, 2, 3, 5, 6, 7, 8

Dokumentarfilm: Before the Flood


Kernestof:
a) politiske grundholdninger, herunder konservatisme, liberalisme og socialisme, politiske skillelinjer og vælgeradfærd
c) forskellige typer politiske systemer, herunder rigsfællesskabet.
d) Identitetsdannelse og socialisation i Grønland og andre lande
e) medier og politisk meningsdannelse
f) Social differentiering, kulturelle mønstre, social mobilitet og samfundsforandring
g) globalisering og samfundsudvikling
i) økonomiske styringsprincipper, herunder bæredygtig udvikling
j) Makroøkonomiske sammenhænge, multiplikatorvirkning og styring nationalt, regionalt og
globalt
k) Målkonflikter og centrale økonomiske politikker
n) globalisering og samfundsudvikling
o) komparativ, kvalitativ og kvantitativ metode

Læringsmål:
a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
b) forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier
c) undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af rigsfællesskabet og globale forhold
d) undersøge processer omkring magt og politisk meningsdannelse
e) sammenligne og forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i
sociale og kulturelle mønstre
f) undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og
diskutere løsninger
g) undersøge og sammenligne samfund på forskellige økonomiske udviklingstrin, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold
h) forklare og diskutere konsekvenser af politisk styring og markedsstyring
i) forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere
Grønlands handlemuligheder i forbindelse hermed
j) demonstrere viden om fagets rolle og metoder
m) skelne mellem forskellige typer af argumenter, udsagn, forklaringer og teorier
o) formulere – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en
struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi
p) argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en
teoretisk sammenhæng og indgå i dialog.


Evaluering:
Eleverne er blevet evalueret på:

- Tjekspørgsmål og faglige diskussioner af klimabegreber

-  Analyse af dokumentarfilm og politiske diskurser

- Skriftlig aflevering: Synopsis til mundtlig eksamen

- Rollespil og forhandling om klimaaftaler med fokus på argumentation og samarbejde

- Samfundsfaglig fremlæggelse med begrebsbrug, data og teori

- Løbende elevfeedback og opsamling i grupper
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Foreløbig Synopsis 25-09-2025
Den endelige Synopsis 02-10-2025
Den rettede synopsis 06-10-2025
Omfang Estimeret: 42,00 moduler
Dækker over: 42 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Sporten i Samfundet

Formål

Formålet med forløbet er at give eleverne indsigt i sportens rolle i det moderne og senmoderne samfund – både som kulturelt fænomen, identitetsmarkør og socialt rum. Eleverne skal opnå forståelse for forskellen på sport og idræt, samt kunne analysere sportens betydning gennem samfundsfaglige teorier fra blandt andet politologi, sociologi og økonomi. Forløbet træner elevernes evne til at anvende teori på cases og empirisk data, og det giver dem metodiske færdigheder via kvalitative interviews og undersøgelser af sportens funktion i Grønland og globalt.

Indhold

Undervisningen indledes med en begrebsafklaring af forskellen mellem idræt og sport og diskussion af sportens rolle i samfundet – som konkurrence, kultur, identitetsskaber og social arena. Eleverne introduceres til centrale samfundsfaglige begreber som affortryllelse og genfortryllelse (Weber), hedonisme, flow, behovspyramiden og overgangsritualer, som anvendes til at forklare sportens betydning i det senmoderne samfund.

Sporten analyseres også som fænomen i Grønland, herunder hvorfor idrætsdeltagelsen er lav på trods af høj fysisk aktivitet. Eleverne undersøger motivation og barrierer for deltagelse, udarbejder strategier for øget sportsdeltagelse og diskuterer, om idræt bør være en integreret del af gymnasiet. De lærer at argumentere og diskutere ud fra samfundsmæssige perspektiver og konkrete problemstillinger.

I en teoretisk håndbogsopgave dykker eleverne i grupper ned i en udvalgt teori (fx Honneth, Weber, Rosa, Ziehe, Giddens) og anvender denne på en selvvalgt sportsaktivitet. Dette efterfølges af en mini-konference og refleksion over teoriens anvendelighed.

Senere i forløbet arbejder eleverne med kvalitativ metode og teoriene, hvor de udformer og tester en interviewguide om sport og sociologi. Der gennemføres interviews, og eleverne udarbejder rapportudkast med fokus på metode, operationalisering og analyse. Forløbet kobler dermed teori, empiri og metode i en helhedsforståelse af sport som samfundsfænomen.

Materiale

Grundbøger:

- "Sporten i samfundet – sociologi, politik, økonomi" af Stig Fraulund Sørensen, Systime
Kapitel: 1, 2, 4, 5, 6, 7, 8, 9 og 10.

- Artikel fra Idrættens Analyseinstitut om sport i Grønland:
https://www.idan.dk/nyheder/mange-er-fysisk-aktive-i-groenland-men-idraetsdeltagelsen-er-lav/

Kernestof:
b) magt- og demokratiopfattelser nationalt, regionalt og globalt, herunder betydningen af retssystemet
c) forskellige typer politiske systemer, herunder rigsfællesskabet.
d) Identitetsdannelse og socialisation i Grønland og andre lande
f) Social differentiering, kulturelle mønstre, social mobilitet og samfundsforandring
g) globalisering og samfundsudvikling
o) komparativ, kvalitativ og kvantitativ metode
i) økonomiske styringsprincipper, herunder bæredygtig udvikling
j) Makroøkonomiske sammenhænge, multiplikatorvirkning og styring nationalt, regionalt og
globalt
k) Målkonflikter og centrale økonomiske politikker

Læringsmål:
a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
b) forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier
e) sammenligne og forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i
sociale og kulturelle mønstre
g) undersøge og sammenligne samfund på forskellige økonomiske udviklingstrin, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold
i) forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere
Grønlands handlemuligheder i forbindelse hermed
j) demonstrere viden om fagets rolle og metoder
k) formulere præcise faglige problemstillinger, herunder operationaliserbare hypoteser, og
indsamle, vurdere og bearbejde materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og
diskutere problemstillinger og konkludere
l) anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til kritisk at vurdere undersøgelser og til
at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
m) skelne mellem forskellige typer af argumenter, udsagn, forklaringer og teorier
o) formulere – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en
struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi
p) argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en
teoretisk sammenhæng og indgå i dialog.

Evaluering

- Mundtlige og skriftlige refleksioner over sportens rolle i samfundet

- Gruppearbejde og fremlæggelser af teoretiske perspektiver

- Individuelle skriftlige opgaver, fx om sport som overgangsritual

- Case-analyse og strategiudvikling ift. sportsdeltagelse i Grønland

- Kvalitativ metodeøvelse: Udarbejdelse og afprøvning af interviewguide

- Rapportskrivning: indledning, redegørelse, metodeafsnit, analyse, diskussion og konklusion

- Samlet vurdering ud fra faglig formidling, teoretisk anvendelse og metodebevidsthed
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 40,00 moduler
Dækker over: 42 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Repetition af kernestof og metode

Formål:

At repetere kernestoffet for samfundsfag A, så eleverne er klædt på til den kommende terminsprøve.

Indhold:

1. Gennemgang og elevfremlæggelser af kernestoffet ved hjælp af "Den lille hjælper til Samfundsfag". Eleverne laver et fælles PowerPoint, hvor alle teorier opsummeres med efterfølgende fremlæggelser.

2. Repetition af genrekrav i skriftlig samfundsfag.

3. Repetition af beregninger

4. Arbejde med prøvesæt

Materiale:

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Autoritærisme og ondskabspsykologi

Formål

Jf. studieplanen for samfundsfag A skal der køres mindst to studieretningsforløb, hvor dette er mellem samfundsfag og psykologi.
Formålet med det tværfaglige forløb i samfundsfag og psykologi er at give eleverne indsigt i sammenhængen mellem autoritære styreformer, magtudøvelse og menneskelig adfærd. Med udgangspunkt i Rusland under Vladimir Putin og oppositionspolitikeren Aleksej Navalny undersøger eleverne, hvordan autoritære regimer opretholder kontrol gennem propaganda, frygt, censur og undertrykkelse af oppositionen. Samtidig arbejder eleverne med psykologiske teorier om ondskab for at forstå, hvorfor mennesker kan handle imod egne værdier eller acceptere autoritær magtudøvelse. Forløbet skal styrke elevernes kritiske tænkning og deres forståelse af demokrati, menneskerettigheder og borgeransvar i moderne samfund.

Indhold

Forløbet tager udgangspunkt i Rusland som case og undersøger, om landet kan betegnes som et demokrati eller et autoritært styre. Eleverne introduceres til centrale samfundsfaglige begreber om demokrati, magt, autoritet og opposition og arbejder med Putins vej til magten og de mekanismer, der har sikret hans politiske kontrol gennem mere end to årtier. Undervisningen inddrager blandt andet materiale om Putins opstigning fra efterretningstjenesten til præsidentembedet samt analyser af det russiske politiske system.

Et centralt element i forløbet er arbejdet med Aleksej Navalny som oppositionsfigur. Eleverne læser uddrag af Navalnys bog "Patriot" og analyserer, hvordan oppositionen udfordres og undertrykkes i Ruslands autoritære systeme. Der arbejdes med konkrete eksempler på censur, fængsling, propaganda og politisk vold. Dokumentaren "Navalny" bruges som case til at forstå oppositionens vilkår og den internationale betydning af Navalnys modstandskamp.

Den psykologiske dimension af forløbet fokuserer på ondskabspsykologi og lydighed. Eleverne arbejder med Stanley Milgrams lydighedseksperiment og Philip Zimbardos fængselseksperiment for at undersøge, hvorfor mennesker følger autoriteter, selv når handlingerne strider mod deres moral. Navalnys anholdelse og fængselsophold analyseres gennem disse teorier, og eleverne diskuterer begreber som ansvarsforskydning, dehumanisering, gruppepres og passivitet. Forløbet behandler desuden spørgsmålet om, hvorfor borgere i autoritære samfund ofte ikke gør oprør, selv når de udsættes for kontrol og undertrykkelse.

Afslutningsvis arbejder eleverne projektorienteret i grupper med et tværfagligt produkt om autoritærisme og ondskab, hvor de kombinerer samfundsfaglige og psykologiske teorier i analysen af Rusland og Navalny-sagen jf. studieplanens krav. Projekterne perspektiveres til aktuelle globale konflikter og demokratiske udfordringer.

Kernestof:
b) magt- og demokratiopfattelser nationalt, regionalt og globalt, herunder betydningen af retssystemet
c) forskellige typer politiske systemer, herunder rigsfællesskabet.
o) komparativ, kvalitativ og kvantitativ metode

Læringsmål:
a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
b) forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier
d) undersøge processer omkring magt og politisk meningsdannelse
g) undersøge og sammenligne samfund på forskellige økonomiske udviklingstrin, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold
h) forklare og diskutere konsekvenser af politisk styring og markedsstyring
i) forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere
Grønlands handlemuligheder i forbindelse hermed
l) anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til kritisk at vurdere undersøgelser og til
at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
m) skelne mellem forskellige typer af argumenter, udsagn, forklaringer og teorier
j) demonstrere viden om fagets rolle og metoder


Materiale
Uddrag fra forskellige kapitler af Aleksej Navalnys bog "Patriot" fra 2024
Dokumentar: "Navalny", 2022, HBO.
Youtube: From Spy to President: The Rise of Vladimir Putin
Kapitel 2 i "Samfundsfag – Politik, demokrati og værdier i Rusland"
Uddrag fra "Psykologiens veje", systime, kapitel 24 om Milgram og Zimbardo

Evaluering
Analyseopgaver med anvendelse af Milgrams og Zimbardos teorier
Gruppearbejde og mundtlige diskussioner om demokrati, autoritet og lydighed
Tværfagligt projektarbejde med samfundsfaglig og psykologisk teori.
Fremlæggelse af afsluttende projekt/dokumentarproduktion
Løbende feedback på teori-anvendelse, argumentation og kritisk refleksion
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 19 Køn & ligestilling

Formål

Formålet med forløbet er at give eleverne indsigt i, hvordan køn, kønsroller og ligestilling formes og udfordres i det moderne samfund. Eleverne skal kunne analysere sociale og kulturelle forestillinger om køn samt forstå, hvordan køn påvirker uddannelse, arbejdsmarked, magtforhold og identitet. Forløbet skal styrke elevernes evne til at anvende sociologiske og samfundsfaglige teorier om køn og ligestilling på aktuelle problemstillinger som kønsopdeling på arbejdsmarkedet, kønsrelateret vold, maskulinitet, radikalisering og online fællesskaber. Samtidig skal eleverne udvikle kritisk refleksion over normer, stereotyper og sociale strukturer i både dansk og international kontekst.

Indhold

Forløbet indledes med en undersøgelse af elevernes egne forestillinger om “mandefag” og “kvindefag”, hvor eleverne analyserer kønsopfattelser i relation til uddannelse, løn, omsorgsarbejde og fysisk arbejde. Gennem små undersøgelser og gruppeanalyser diskuteres, hvordan kønsroller påvirker valg af uddannelse og arbejdsliv, og hvilke konsekvenser dette har for ligestilling i samfundet. Eleverne arbejder desuden med statistiske udledningsopgaver om køn og uddannelsesniveau.

Herefter introduceres forskellige teorier om køn og identitet. Eleverne arbejder i grupper med blandt andet Simone de Beauvoirs eksistentialistiske perspektiv, patriarkatsteorier, diskursteori, intersektionalitet, teorier om det valgfrie køn samt mande- og maskulinitetsforskning. Gennem opgaven “teoripakke” skal eleverne forklare teoriernes hovedpointer, centrale begreber og anvende dem på konkrete eksempler fra virkeligheden. Forløbet indeholder også en “teori-duel”, hvor eleverne argumenterer for og imod forskellige teoretiske perspektiver på køn og ligestilling.

Der arbejdes desuden med kønsrelateret vold og samtykkelovgivning, hvor eleverne diskuterer magt, normer og sociale forklaringer på vold og overgreb. Gennem cases og opgaver undersøges sammenhængen mellem køn, kultur og sociale strukturer.

I forløbets sidste del sættes fokus på incel-kultur, manosfæren og radikalisering blandt unge mænd. Eleverne introduceres til Significance Quest Theory og arbejder med begreber som narrativer, kategoriseringslogik og forklaringslogik for at forstå, hvordan online fællesskaber kan bidrage til ekstremisme og kvindehad. Manosfæren analyseres som et online miljø præget af kritik af feminisme og dyrkelse af hypermaskuline idealer, og eleverne diskuterer, hvordan sådanne fællesskaber påvirker kønsopfattelser og demokratisk debat. Forløbet perspektiverer til aktuelle samfundsdebatter om maskulinitet, identitet og ligestilling.

Kernestof:
d) Identitetsdannelse og socialisation i Grønland og andre lande
e) medier og politisk meningsdannelse
f) Social differentiering, kulturelle mønstre, social mobilitet og samfundsforandring
g) globalisering og samfundsudvikling


Læringsmål:
a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
b) forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier
e) sammenligne og forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i
sociale og kulturelle mønstre
j) demonstrere viden om fagets rolle og metoder
l) anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til kritisk at vurdere undersøgelser og til
at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
m) skelne mellem forskellige typer af argumenter, udsagn, forklaringer og teorier
n) formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af
foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller
p) argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en
teoretisk sammenhæng og indgå i dialog.


Materiale
-Kapitel 1.1, 1.2, 1.3, 1.5 & 1.7 i "Køn & Ligestilling" af Anna Storr-Hansen, Kia Ditlevsen
Tine Studstrup, Forlag: Columbus.

- Kapitel 13 "Incels" fra "Radikalisering og Ekstremisme" af Christopher Kehlet Ebbrecht og Rikke Louise Alberg Peters, Forlag: Systime

- Opgavesæt: Køn i sociologisk perspektiv

- Opgave om køn og uddannelsesniveau

- Beregningsark om familietyper og statistik

- Youtube: "How the ‘manosphere’ is fuelling teen misogyny inside Australian schools"

- Materiale fra Radikalisering og ekstremisme om incels og online fællesskaber

Evaluering
Skriftlige udledningsopgaver om køn og uddannelse
Gruppearbejde og præsentationer af kønsteorier
“Teori-dueller” med argumentation og perspektivering
Casearbejde om kønsrelateret vold og incel-kultur
Mundtlige diskussioner og refleksioner om kønsroller og identitet
Løbende feedback på begrebsanvendelse og teoriforståelse
Deltagelse i analyse- og diskussionsøvelser om ligestilling, maskulinitet og radikalisering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 20 Repetition af kernestof 2

Formål
Formålet med forløbet er at repetere centralt kernestof fra samfundsfag A og styrke elevernes faglige overblik frem mod den skriftlige og mundtlige eksamen. Eleverne skal træne anvendelsen af centrale begreber, modeller og teorier samt udvikle deres evne til at koble teori med aktuelle cases og samfundsmæssige problemstillinger. Derudover er der fokus på eksamenstræning, synopsisarbejde og skriftlig metode.

Indhold
Forløbet er organiseret som repetition og eksamenstræning, hvor eleverne arbejder i ekspertgrupper med udvalgte dele af kernestoffet. Grupperne udarbejder mini-undervisningsforløb, hvor de forklarer centrale begreber og teorier samt anvender dem på konkrete eksempler fra virkeligheden. Undervejs arbejdes der med casearbejde, beregningsopgaver og synopsisstruktur med fokus på både mundtlig og skriftlig eksamensteknik. Eleverne træner desuden den skriftlige genre gennem analyse- og caseopgaver, blandt andet med udgangspunkt i case om Arktis og internationale konflikter.

Materiale


Skabelon til samfundsfaglig synopsiseksamen


Regneopgaver og økonomiske beregninger


"Casebogen til samfundsfag", Casemateriale: Arktis – Brandvarm krise i det kolde nord, Columbus


Kernestof fra tidligere forløb i samfundsfag A


Elevfremlæggelser og ekspertgrupper



Evaluering


Mini-undervisning og elevfremlæggelser


Synopsisfremlæggelser og eksamenstræning


Beregningsopgaver og caseanalyse


Løbende feedback på teori-anvendelse, argumentation og faglig formidling


Deltagelse i repetition, diskussioner og gruppearbejde

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer