Holdet 3OP id C (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution GUX Nuuk
Fag og niveau Idræt C
Lærer(e) Lærke Kvottrup Nielsen
Hold 2023 id/P (1P id C, 2P id C, 3OP id C)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion
Titel 2 Boldbasis
Titel 3 Rytmisk opvarmning
Titel 4 Kropsbasis
Titel 5 Floorball
Titel 6 Grundtræning
Titel 7 Badminton
Titel 8 Volley
Titel 9 DanceFit
Titel 10 Træningsprojekt
Titel 11 Folkedans - Les Lanciers og kalattuut
Titel 12 Volley

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion

Formål og indhold:
Fokuspunkter:
Samarbejde
Lære hinanden at kende
Blive trygge ved at være fysisk aktive
Motivation for at være fysisk aktiv

Formål:
Eleverne er i dette forløb blevet introduceret for idræt i gymnasiet. Ved at lave små konkurrencer i mindre grupper, er elevernes samarbejdsevner blevet  øget og eleverne er blevet mere trygge ved at være fysisk aktiv.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Boldbasis

Fokuspunkter:
- Boldbeherskelse
- De fire forskellige spiltyper
- Spilhjulet
- Samarbejde

Formål:
Eleverne er blevet introduceret for de fire forskellige boldspil: Kaosspil, slagspil, net/vægspil og træfspil. Herunder spillene: Partibold, finsk rundbold, fembold, langbold, høvdingebold og forskellige typer af træfspil. Derudover er eleverne blevet introduceret for spilhjulet samt spilhjulets funktion i forskellige boldspil. Til slut har eleverne lavet deres eget spil på baggrund af de fire forskellige boldspil og spilhjulet. Elevernes spil er blevet introduceret for hele klassen.

Kernestof:
- Aktiviteter der fremmer den fysiske kapacitet
- Alsidige idrætsdiscipliner og idrætsaktiviteter, der tilgodeser kropsbeherskelse og særligt boldbeherskelse.

Eleverne har opnået følgende læringsmål jævnfør lærerplanen:
- Besidde færdigheder inden for udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter, der tilgodeser færdighedsområdet: boldspil
- Have kropsbevidsthed
- Gennem alsidig undervisning opnå god fysisk kapacitet og i forbindelse hermed kende centrale begreber inden for idrættens discipliner (boldspil)

Kernetekster:

Evaluering:
Eleverne har lavet deres eget spil som er blevet afprøvet på klassen.


Indhold
Omfang Estimeret: 22,00 moduler
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Rytmisk opvarmning

Fokuspunkter:
- Fordele ved opvarmning, opbygning af et opvarmningsprogram, sekvenser indenfor: gang, løb, hop, sving, styrke og udstræk, tælle takter, udvælge musik rigtig musik til hver sekvens i opvarmningsprogrammet.  
Hvad har eleverne arbejdet med:
Eleverne er i dette forløb blevet præsenteret for opbygningen og planlægningen af et opvarmningsprogram, samt den nødvendige teori om formålet med opvarmning herunder øget præstation, varme muskler for at undgå skader og mentalt forbedrelse til konkurrence. Derudover er eleverne blevet præsenteret for at tælle takter til musikken og kan udvælge musik der passer til de forskellige opvarmningssekvenser (gang, løb, sving, styrke osv). Til slut har eleverne udarbejdet et opvarmningsprogram, indeholdende mindst 5 opvarmningssekvenser, med musik, som er blevet forevist for resten af klassen.

Eleverne opfylder følgende læringsmål jævnfør lærerplanen:
- Have kropsbevidsthed
- Gennem alsidig undervisning opnå god fysisk kapacitet og i forbindelse hermed kende centrale begreber inden for idrættens discipliner og træning.
- Kunne forstå den fysiske aktivitets og livstilens betydning for sundheden, herunder kunne orientere sig om muligheden for at dyrke idræt i fritiden.
- Kunne udarbejde og gennemføre et opvarmningsprogram.

Kernestof:
- Aktiviteter der fremme den fysisk kapacitet
- Alsidige idrætsdiscipliner og -aktiviteter, der tilgodeser kropsbeherskelse og boldbeherskelse.
- Grundlæggende principper for træning og test.

Kernelitteratur:
- Idræt C, Systime - Kapitel 11 Opvarmning, træning og test af Claus Estrup, Jan Kahr Sørensen og Ellen Sig, 2010
- Grundbog i Idræt C – Praksis og teori, Gyldendal – Kapitel 1 Opvarmning af Jeppe Elmelund van Ee, Lars Bo Kristensen, Troels Wolf, 2018.
- Idrætsportalen, Systime - Opvarmning til musik af Louise Holte, 2018

Evaluering: Opvarmningsprogram på klassen
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opvarmningsprogram 23-02-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kropsbasis

Forløb: Ultimate

Hvad har eleverne arbejdet med:
Forløbet har bestået af primært deduktive øvelser med fokus på isolerede tekniske og taktiske øvelser og mere spilrelaterede øvelser. Alle undervisninger har været afsluttet med kamp med forskellige fokuspunkter.

Eleverne opfylder følgende læringsmål jævnfør lærerplanen:
- kan udføre et baghåndskast med korrekt teknik og præcision
- har kendskab til og kan udføre et forhåndskast med nogenlunde korrekt teknik og præcision
- have forståelse for at kunne løbe sig fri og aflevere med korrekt hastighed og præcision
- kan vise taktiske og tekniske færdigheder i det færdige spil
- kan agere inden for 'spirit of the game' med hensyn til fairplay, regler og det faktum at spillet udføres uden en dommer
Indhold
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Floorball

Formål
Forløbets formål er at introducere eleverne for boldspillet floorball med fokus på aktiviteter der tilgodeser boldbeherskelse. Derudover vil eleverne arbejde med tekniske, taktiske og teoretiske mål herunder intervalarbejde og skiftende intensiteter samt hvordan floorball kan have et sundhedsfremmende potentiale.

Indhold:
Dette floorballforløb for 2.P er struktureret over flere lektioner med fokus på tekniske færdigheder, spilforståelse og forståelse af begrebet intensitet. Eleverne introduceres gradvist til forskellige floorball-teknikker som driblinger, pasninger og skud, med fokus på at mestre både forehand og backhand. Hver time starter med opvarmning og derefter laves øvelser og konkurrencebaserede aktiviteter. Eleverne deltager i stafetter, tekniske øvelser og kampe, og der er desuden fokus på sundhedseffekterne ved floorball, såsom øget kondition og muskelstyrke. Forløbet afsluttes med en forløbsprøve, hvor elevernes læringsbytte (både teoretisk og praktisk) bliver evalueret.
Tekniske
Eleverne skal i dette forløb kunne beherske (udføre) basale tekniske færdigheder, herunder forhånds- og baghåndsdribling, pasning, modtagning, trækskud og håndledsskud.
Taktiske
Eleverne skal i dette forløb kunne beherske (udføre) basale taktiske boldspilselementer, som allerede er blevet introduceret i 1.G forløbene boldspil og ultimate. Disse boldspilselementer er:  spilbarhed, placeringsevner (løbe i det frie rum m/u bold).
Teoretiske
Eleverne bliver i dette forløb introduceret til intervalarbejde og skiftende intensiteter. Dertil skal eleverne præsenteres for floorballs sundhedsfremmende potentiale ud fra øvelserne i enkelte lektioner.

Under forløbet vil eleverne blive introduceret og arbejde med (læringsmål)
- at kunne drible kontrolleret med bolden med to hænder på staven og med lavt tyngdepunkt (både forhånds- og baghåndsdribling)
- at kunne tæmme og aflevere bolden med kontrol, så den bevæger sig langs jorden
- at kunne udføre en afslutning med enten trækskud eller håndledsskud og forklare hvornår de to afslutninger bør laves.
- at kunne udvise tekniske og taktiske færdigheder i forhold til kampsituationen
- At kunne forklare spillets basale regler
- At kunne redegøre for floorball effekt på sundheden igennem intervalarbejde/skiftende intensitet og hvilken betydning der har for sundhedspotentialet
- At kunne redegøre for begrebet ”intensitet” samt hvordan dette måles (borgskala og pulsbælte)
- At kunne redegøre for begrebet ”interval” samt kunne bruge det til at lave små spil med forskellige intensiteter.  
Pædagogiske mål:
- At eleverne bliver trygge ved fælles opstart (skyggetid) og afslutning på klassen
- At alle elever møder omklædte til idrætsundervisningen, har indendørs sko eller bare tæer
- At alle elever uanset niveau, skader osv kan/skal deltage i undervisningen (fokus på idræt for alle)
- Styrke fællesskabet igennem forskellige opvarmningslege fx kluddermor (kan eventuelt bruges i stedet for skygge-tid)

Metoder
Undervisningen vil primært være deduktiv styret
Undervisningen vil i starten af forløbet være deduktiv styret, hvor jeg vil vise eleverne hvordan forskellige tekniske elementer skal udføres.
Til slut skal eleverne arbejde induktivt ved at tilpasse et floorballspil ud fra forskellige intensiteter og intervaller, så resten af klassen kan gætte hvilken intensitet eleverne har arbejdet med.

Materialer
Videoklip af tekniske elementer (vises på klassen):
Driblinger: https://www.youtube.com/watch?v=Jzd_C2Yj8CA
Trækskud: https://www.youtube.com/watch?v=oBEugwZk400
Artikel om sunhedseffekter ved floorball:
https://holdspil.ku.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2016/motionsfloorball-styrker-sundheden-hos-aeldre-maend/

Evaluering
Eleverne er blevet evalueret løbende, hvor begreberne og fokuspunkter fra dagens time bliver gennemgået i slutningen af hver time. Eleverne vil afslutningsvis blive bedømt ud fra en forløbsprøve, her bliver eleverne testet i de praktiske og teoretiske læringsmål og få en karakter heraf.
Indhold
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Grundtræning

Formål:
Eleverne introduceres til grundlæggende principper for træning og test, med fokus på grønlandske kropskulturelle traditioner og idrætsaktiviteter i naturen. De arbejder med både praktiske og teoretiske mål, som inkluderer fysiologiske tests, aerob/anaerob træning, muskeludholdenhed, muskelstyrke og arbejdskravsanalyse for langrend, Inuit Games og rensdyrjagt.

Indhold:
I dette forløb vil eleverne arbejde med forskellige former for cirkeltræning og fysisk tests, med fokus på kondition, arbejdskravsanalyser og cirkeltræningsprogrammer. I første lektion præsenteres eleverne for cirkeltræningsprogrammer med forskellige intensiteter, samt vurdering af intensiteter ud fra Borgskalaen. I anden lektion skal eleverne gennemføre en indirekte test (Andersen-testen) for at udregne deres kondital. Tredje lektion bliver eleverne introduceret for aerob og anaerob energiomsætning samt arbejdskravsanalyse og cirkeltræningsprogram for idrætsdisciplinen langrend. I fjerde og femte lektion skal eleverne i grupper lave arbejdskravsanalyser for idrætsdisciplinerne inuit games og rensdyrjagt, herunder at kunne argumentere for bestemte øvelser i et cirkeltræningsprogram tilpasset til idrætsdisciplinerne. Eleverne afslutter forløbet med at udforme, argumentere og præsentere deres egne cirkeltræningsprogrammer for resten af klassen.

Kernestof:
• Aktiviteter der fremmer den fysiske kapacitet
• Grundlæggende principper for træning og test
• Basale natur- og sundhedsvidenskabelige samt humanistiske og samfundsvidenskabelige be-greber om træning, livsstil og idrætsvaner
• Grønlandske kropskulturelle traditioner og idrætslige aktiviteter i naturen
Under forløbet vil eleverne blive introduceret for og arbejde med følgende læringsmål:
Praktiske mål
• At kunne udføre og have indsigt i en indirekte fysiologiske test (Andersens test)
• At kunne udføre cirkeltræningsprogram med forskellige fokuspunkter såsom aerob, anaerob træning, samt muskeludholdenhed og muskelstyrke.
• At kunne udforme og argumenter for øvelser der kan indgå i et cirkeltræningsprogram, der la-ves på baggrund af en arbejdskravsanalyse for forskellige idrætsdiscipliner (langrend, inuit games og rensdyrjagt).
• At eleverne kan instruere resten af klassen i et cirkeltræningsprogram målrettet en bestemt idrætsdisciplin


Teoretiske mål
• At eleverne kan beskrive intensiteten af cirkeltræningsprogrammer med Borgskala.
• At eleverne kan udføre en arbejdskravsanalyse af disciplinerne: Langrend, Inuit games, rens-dyr-jagt
• At eleverne kan redegøre for begreberne aerob og anaerob træning
• At eleverne kan forklare og vurdere kondition ud fra fysiologisk test og kondital (samt udreg-ne kondital ud fra test)  
• At eleverne kan forstå forskellen på direkte og indirekte fysiologiske test

Metoder:
Undervisningen starter deduktivt med vejledning i cirkeltræning og arbejdskravsanalyser. Eleverne arbejder derefter selvstændigt med egne projekter, som afsluttes med praktisk og teoretisk evaluering.

Materialer:
Indirekte test: Andersen test: Systime, Idrætsportalen, diverse idrætstest, link: Andersen-test | Idræts-portalen (systime.dk)
- Introduktion af Andersen test: Introduktion til Andersen testen (youtube.com)
Energisystemet: Idræt C, Systime, Kapitel 6 Fysiologi. Kroppen under arbejde. Link: 6.2 Energisy-stemet | Idræt C (systime.dk)
Muskeludholdenhed. Idræt C, Systime, Kapitel 12: Træningsprojektet, link: 12. Træningsprojektet | Idræt C (systime.dk)
Konditionstræning, Idræt C, Systime, Kapitel 11: Træning, link: 11.4 Træning | Idræt C (systime.dk)
Videoklip af:
Inuit games:
- Forskellige discipliner: Inuit-lege (nordatlantiskhus.dk)
Langrend:
- Langrendsløber: Hvem er Ukaleq Slettemark: Ukaleq Slettemark (youtube.com)
- Ukaleq til OL: Chasing The Olympic Dream (youtube.com)

Evaluering:
Løbende evaluering af begreber og opgaver. Afsluttes med et skriftligt og praktisk miniprojekt, hvor eleverne udvikler og præsenterer egne cirkeltræningsprogrammer.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Grundtræning - miniprojekt 11-12-2024
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Badminton

Formål
At eleverne har kendskab til reglerne i badminton, både for single og double, herunder placering ved serv, point-tælling samt hvilke dele af banen der indgår hvornår. Derudover skal eleverne kunne præsenteres for forskellige slag herunder serv, clear og drop samt det dertilhørende benarbejde. Eleverne skal kunne vise slagsekvenser

Indhold
Kernestof:
- At besidde færdigheder indenfor boldbeherskelse
Under forløbet vil eleverne blive introduceret for og arbejde med (læringsmål):
Praktiske mål
- At kende slagene serv, clear, netdrop, lob og smash
- At kunne beherske baghåndsserv, forhåndsserv og clear
- At kunne have en rimelig beherskelse af netdrop og lob forhånd og baghånd
- At være bekendt med de grundlæggende regler i badminton
- At kunne beherske grundlæggende benarbejde til kort baghånd og kort forhånd
- At kunne indgå i en kampsituation med forståelse for regler i både single og double
- Kunne udføre slagsekvenser, hvor det er tydeligt at se hensigten med slaget
- At kunne udføre badmintonspecifikke øvelser

Teoretiske mål
- At kunne forklare og genkende slagene slagene baghåndsserv, forhåndsserv, clear, drop, lob og smash
- At have kendskab til indlæring af komplekse tillærte bevægelser
- At kunne give feedback til hinanden ud fra en detaljeret beskrivelse af udførslen af enkelte slag
- At kunne analysere slagene baghåndsserv, forhåndsserv, clear og smash ud fra en video og komme med konstruktiv feedback.
- At have taktisk forståelse af både boldens og egen placering på banen

Metode:
De første lektioner vil være primært deduktive, hvor slagene vil blive introduceret for eleverne. Disse lektioner vil eleverne oftest arbejde i par. I de sidste lektioner vil undervisningen blive mere induktiv styret, hvor eleverne både vil arbejde med formativ feedback (videofeedback) og single og double kampe.  

Materialer:
Forskellige YouTube klip af for- og baghånds serv, clear, drop og lob

Evaluering:
Eleverne bliver i dette forløbet evalueret ud fra videofeedback, hvor eleverne i par skal analysere deres slag og sammenligne med fokuspunkterne for slagene. Derudover afsluttes forløbet med en badminton turnering.  
Indhold
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Volley

Formål
Formålet med forløbet er at introducere eleverne til grundlæggende tekniske og taktiske færdigheder i volleyball. Derudover skal eleverne udvikle deres forståelse for teamsamarbejde med fokus på kommunikation, rollefordeling og gruppeudvikling.

Indhold
Forløbet omfatter både teknisk træning og spilforståelse med udgangspunkt i kidsvolley og gradvis progression mod det færdige spil. Eleverne arbejder med slag som baggerslag, fingerslag, underhåndsserv og smash, samtidig med at der arbejdes med teamudvikling i faste grupper. Her lægges vægt på både den fysiske og sociale dimension af idrætsundervisningen.

Materialer
Der anvendes kapitel 3 fra Grundbog i Idræt C (Systime), som omhandler boldspil og volleyball. Derudover benyttes videoudstyr til feedback og almindeligt volleyballudstyr såsom net, bolde og banemarkeringer.

Metoder
Undervisningen indledes med en deduktiv tilgang, hvor eleverne instrueres i de tekniske færdigheder gennem øvelser og fælles gennemgang. Herefter anvendes en mere induktiv tilgang, hvor eleverne arbejder selvstændigt i faste teams og reflekterer over samarbejde og roller. Der inddrages videofeedback og brug af evalueringsrubrics for at fremme læring og refleksion.

Evaluering
Der arbejdes med løbende formativ evaluering af elevernes tekniske færdigheder og samarbejdsevner. Eleverne giver hinanden feedback ved hjælp af videooptagelser og rubrics. Forløbet afsluttes med en turnering, hvor eleverne evalueres på deres spilforståelse og evne til at samarbejde i et team, med særligt fokus på kommunikation, rollefordeling og udvikling af holdet som en funktionel enhed.
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 DanceFit

Formål
Forløbet har til formål at give eleverne indsigt i og erfaring med DanceFit som en sjov og energisk træningsform, hvor dans og fitness kombineres. Eleverne lærer at arbejde med rytme, koreografi og variation gennem dansehjulet og grundtrin. Målet er at udvikle deres kropsbevidsthed, kreativitet og samarbejdsevner, samtidig med at de oplever glæden ved bevægelse til musik.

Indhold
Første modul introducerer konceptet DanceFit og dets rødder i aerobic. Eleverne reflekterer over dansens betydning afprøver forskellige Just Dance koreografier. Eleverve repetere BPM og sanges opbygning (vers, omkvæd og bro), samtidig med at de præsenteres for grundtrin som slide og V-step.
I andet modul bliver eleverne introduceret for Laban og dansehjulet. Her skal eleverne bruge dansehjulet til at ændrer grundtrin ud fra de 4 faktorer i dansehjulet, som er: bevægelse, rum, relation og dynamik. Efter en opvarmning udvikler eleverne egne koreografier i grupper ved ud fra grundtrinene og dansehjulet.
Tredje og fjerde modul bruges til at finpudse koreografierne. Eleverne optager deres dans og præsenterer den for klassen, mens de forklarer, hvordan dansehjulet er anvendt. Forløbet afsluttes med refleksion over udfordringer og oplevelser, der styrker elevernes glæde ved bevægelse og kreativt samarbejde ud fra musik og bevægelse og genren DanceFit.
Praktiske mål:
- At kunne have fysisk kapacitet til at udføre en hel DanceFit koreografi
- At kunne udforme en dancefit koreografi ud fra 4 udvalgte grundtrin og brug af dansehjulet
- At kunne argumentere for hvilke dele af dansehjulet der er brugt til at ændre på grundtrin i koreografien  


Teoretiske mål:
- At kunne redegøre for genren DanceFit, herunder hvordan DanceFit er opstået og kendetegnene ved genren
- At kunne tælle takter og lave en formanalyse af en sang
- At kunne forklare Laban og dansehjulet, samt komme med eksempler på hvordan det kan bruges praksis.

Metoder:
Undervisningen vil primært være deduktiv styret. Undervisningen vil i starten af forløbet være deduktiv styret, hvor vi viser og udfører forskellige dancefit koreografier ud fra ”Just Dance”. Derudover vil eleverne blive introduceret for 4 grundtrin, som de i slutningen af forløbet skal bruge til at lave deres egen koreografi. Eleverne vil i dette forløb primært arbejde i grupper og enkelt gange i par. Forløbet slutter med at eleverne viser deres koreografi foran klassen eller optager den, samt argumentere for hvad de har ændret på i grundtrinene, ud fra dansehjulet.


Materialer:
Grundbog i Idræt C, kapitel 2.1.1 Labans bevægelseslære, Systime
Dansehjulet lavet på baggrund af Labans bevægelseslære, fundet på hjemmesiden: https://jennifersinnarajah.bloggersdelight.dk/2018/10/12/danse-workshop-og-dansehjulet/
Forskellige Just Dance, eksempel:
Just Dance, Waka Waka, Shakira: https://www.youtube.com/watch?v=CyfM2o0d0IE


Evalueringer:
Eleverne vil afslutningsvis lave en koreografi ud fra 4 udvalgte grundtrin, der skal ændres ud fra dansehjulet. Koreografien skal optages og afleveres eller skal vises for resten af klassen. Herunder skal eleverne kunne argumentere for hvordan de har brugt dansehjulet til at ændre på grundtrinene.
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 11 Folkedans - Les Lanciers og kalattuut

Formål
Formålet med forløbet er, at eleverne opnår en grundlæggende forståelse for trin, rytme, opbygning og sociale elementer i Les Lanciers og andre folkedanse. Forløbet indledes med fokus på basale trin og dansefatninger, hvorefter der arbejdes med de fem ture i Les Lanciers. Kendskab til musikken understøtter elevernes evne til at genkende sekvenser, formationer og bevægelser. Samtidig får eleverne et overordnet indblik i folkedansenes historiske baggrund.

Læringsmål
Udføre grundlæggende trin som chassé, gåtrin og polka i takt til musikken
Udvikle forståelse for musik og kunne identificere start og slut på sekvenser
Kunne føre eller blive ført i pardans
Danse med korrekt fatning og kropsholdning
Huske og udføre dansene med passende udtryk
Have kendskab til centrale elementer i folkedansenes historie

Indhold
Introduktion til dansefatning og grundtrin (chassé og polka)
Arbejde med tre traditionelle gallature
Les Lanciers:
tur: Broturen
tur: Komplimentturen
tur: Damemøllen
tur: Visitturen
tur: Herremøllen

Videomateriale anvendes som støtte:
Tur 1, 2, 4 og 5: https://www.youtube.com/watch?v=o98mhPIypEA
Tur 3: https://www.youtube.com/watch?v=o2Pim-9pjN8
Supplerende video: https://www.youtube.com/watch?v=kXGfncqkxyU

Metode
Undervisningen er primært lærerstyret og deduktiv med fokus på indlæring af trin og koreografier. Eleverne arbejder løbende med at koble bevægelse og musik. Forløbet afsluttes med, at eleverne skal fremføre dansene til skolens årsfest.

Evaluering
Eleverne vurderes ud fra deres deltagelse og opnåelse af læringsmålene.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Volley

Formål
Formålet med forløbet er at introducere eleverne til grundlæggende tekniske og taktiske færdigheder i volleyball. Derudover skal eleverne udvikle deres forståelse for teamsamarbejde med fokus på kommunikation, rollefordeling og gruppeudvikling.

Indhold
Forløbet omfatter både teknisk træning og spilforståelse med udgangspunkt i kidsvolley og gradvis progression mod det færdige spil. Eleverne arbejder med slag som baggerslag, fingerslag, underhåndsserv og smash, samtidig med at der arbejdes med teamudvikling i faste grupper. Her lægges vægt på både den fysiske og sociale dimension af idrætsundervisningen.

Materialer
Der anvendes kapitel 3 fra Grundbog i Idræt C (Systime), som omhandler boldspil og volleyball. Derudover benyttes videoudstyr til feedback og almindeligt volleyballudstyr såsom net, bolde og banemarkeringer.

Metoder
Undervisningen indledes med en deduktiv tilgang, hvor eleverne instrueres i de tekniske færdigheder gennem øvelser og fælles gennemgang. Herefter anvendes en mere induktiv tilgang, hvor eleverne arbejder selvstændigt i faste teams og reflekterer over samarbejde og roller. Der inddrages videofeedback og brug af evalueringsrubrics for at fremme læring og refleksion.

Evaluering
Der arbejdes med løbende formativ evaluering af elevernes tekniske færdigheder og samarbejdsevner. Eleverne giver hinanden feedback ved hjælp af videooptagelser og rubrics. Forløbet afsluttes med en turnering, hvor eleverne evalueres på deres spilforståelse og evne til at samarbejde i et team, med særligt fokus på kommunikation, rollefordeling og udvikling af holdet som en funktionel enhed.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer