Holdet 2023 Kf/P - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution GUX Nuuk
Fag og niveau Kulturforståelse B
Lærer(e) Ulunnguaq Lyberth
Hold 2023 Kf/P (1P Kf B, 2P Kf B)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Materielle og immaterielle kultur
Titel 2 Kulturmøder
Titel 3 Kulturteorier
Titel 4 Grønlandsk Kunst
Titel 5 Mit barndom
Titel 6 Introforløb
Titel 7 Popkultur
Titel 8 Oprindelige folk

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Materielle og immaterielle kultur

Formål: Skelne mellem materiel og immateriel kultur.

Kernestof
-Traditionel og nutidig grønlandsk kultur

Beskrivelse: I starten af forløbet var der kort intro om faget og introduktion til kulturbegrebet.
Fokus i forløbet var på de materielle og immaterielle kultur(arv), hvor eleverne besøgte nationalmuseet hvor det herefter havde et individuelt miniprojekt om selvvalgte materialer som de skulle holde oplæg i matrixgrupper. Forløbet blev afsluttet med et gruppearbejde, hvor de skal undersøge verdensarvslister i Grønland – Ilulissat Isfjord, Aasivissuit-Nipisat og Kujataa. Til sidst fremlægges det i grupper.

Begreber i forløbet:
-Materiel kultur
-Immateriel kultur
-Kulturarv
-UNESCO Verdensarvsliste

Litteratur:
-www.nka.gl
Immateriel kulturarv
Hvad er immateriel kulturarv?
Immateriel kulturarv og levende kultur
-Kultoori, 2014 Davidsen mm., side 27-30
- UNESCO.org


Arbejdsformer:
-Individuel arbejde
-Gruppe arbejde
-Miniprojekt
-Fremlæggelse
-Lærestyret undervisning
-Museumsbesøg (Nationalmuseet)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Kulturmøder

Formålet med forløbet er at eleverne skal kunne gøre rede for og analysere kulturmøder ved at bruge begreber fra faget.

Forløbet handler om møder mellem forskellige kulturer eller kultursammenstød mellem forskellige nationalkulturer såvel som lokalkulturer. Analysebegreber til analyse af kulturmøder og fremmedebilleder: stereotype, fordomme, kulturrelativisme, etnocentrisme, kulturchok, og det 6 fremmedebilleder blev introduceret i forløbet.

Læringsmål:
b) reflektere over egne og andres kulturelle værdier,
e) redegøre for stereotype forestillinger og fordomme i forbindelse med kulturelle forskelle

kernestof:
b) traditionel og nutidig grønlandsk kultur i et globalt perspektiv,

Arbejdsmetoder: individuel arbejde, gruppe arbejde, pararbejde.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Kulturteorier

Formål:
Eleverne skal kunne demonstrere kendskab til relevant kulturteori med henblik på at redegøre for kulturelle problemstillinger inden for såvel den grønlandske kultur (som der skal være fokus på) men også andre kulturer da de skal danne grundlag til at kunne perspektivere.
Desuden skal eleverne kunne identificere og beskrive forskellige kulturelle kommunikationsformer med vægt på kulturens indre dimensioner, værdier. normer og udtryksformer.

Kernestof:
c) Kommunikationsformer, herunder forskellige kultursyn.
d)kulturforståelse og kulturmisforståelse eksempelvis i forhold til begrebet universalisme

Teorier af Gert Hofstede:
-Løgdiagram

Teorier af Edward T. Hall:
-Høj og lavkontekstkulturer
-Fast and slow messages
-Monokrone og polykrone kulturer
-Space begrebet

Arbejdsformer: Gruppearbejde, pararbejde, individuel arbejde.


Materialer:
"Kultoori" (2014), Davidsen m. fl.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Grønlandsk Kunst

I starten af forløbet skulle eleverne reflektere over deres opfattelse af grønlandsk kunst, derfra kunne eleverne få en forståelse af sammenhæng mellem kunst og kultur.

Formålet med forløbet er at give eleverne viden om udviklingen af kulturen gennem kunst, hvor der bliver set forskellige former for kunstværker med forskellige interesser.

Ud fra kunstværker skal elever tage stilling til menneskelige erfaringer, som tog sig gældende i Grønland gennem tiderne.

Blandt andet skulle eleverne studere kunstværker med politiske og historiske interesser, som giver dem stor viden om Grønlands tidligere status som koloni, og hvordan den grønlandske kultur blev påvirket udefra.

Undervejs i forløbet har eleverne været ude og set kunstværker i Katuaq, Nuuk Kunstmuseum og Nuutoqaq Lokalmuseum.
Inde på klasselokalet læste eleverne om forskellige grønlandske kunstnere med vidt forskellige interesser og formål med deres kunstværker.

Kunst fungerer også som et kommunikationsmiddel mellem kunstnere og betragtere, hvor det er muligt at formidle følelser, perspektiver og idéer. Det fik eleverne også oplevet, da de så dokumentarfilmen ”Sume – Lyden af en revolution”,  hvor de kunne analysere bandets idéer og perspektiver i 1970’erne, og derved fik viden om historiske begivenheder og ændringer på kulturlivet i Grønland i løbet af 1970’erne.  

Eleverne betragter også inuittatoveringer som kunst, og derved studerer tatoveringer fra Alaska, Canada og Grønland – fra traditionelle til nutidige inuit tatoveringer.

Læringsmål:
- demonstrere kendskab til relevant kulturteori med henblik på at redegøre for kulturelle problemstillinger inden for såvel egen som andre kulturer,
- reflektere over egne og andres kulturelle værdier,

Kernestof:
- traditionel og nutidig grønlandsk kultur i et globalt perspektiv,

Arbejdsmetoder:
individuel arbejde, gruppe arbejde, pararbejde.


Litteratur:

https://kunsten.nu/journal/julie-edel-hardenberg-som-kunstner-bidrager-jeg-til-en-samtale-som-belyser-det-postkoloniale-menneske/

https://martinbrandthansen.com/

https://katuaq.gl/dk/oplevelser/saperasi-isumaqaleritsi
Inuit tatoveringer:

https://da.nka.gl/immateriel-kulturarvsfortegnelse/kakiuineq/

https://silamiut.iatuagaq.iserasuaat.gl/?id=204

https://www.dr.dk/nyheder/kultur/vilde-ansigtstatoveringer-breder-sig-blandt-groenlaendere-det-er-en-superfed-maade


Filmklip:
https://vimeo.com/467333796 - Inuk Ilisaritillugu Martin Brandt Hansen

https://filmcentralen.dk/gymnasiet/undervisning/sume-lyden-af-en-revolution - SUME

https://www.youtube.com/watch?v=FKJO1YyQMmY&t=296s – Tatoveringer i ASlaska

https://www.dr.dk/nyheder/indland/valgigroenland/video-groenlaendere-bliver-tatoveret-i-ansigtet-vi-tager-vores#!/

https://visitgreenland.com/da/artikler/tunniit-a-guide-to-inuit-tattoos-in-greenland/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 58 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Mit barndom

Formål med ”MIT BARNDOM” mini forløbet er at eleverne skal kunne undersøge kulturelle udviklinge gennem tiderne, og kigge på både lokale og nationale kultur.

Eleverne udført en feltarbejde om deres og informanternes barndom, hvor det skal undersøge udvikling der skete gennem tiderne med målgruppe fra forskellige generationer og lavet en komparativ undersøgelse.
Disse er fokuspunkter:
1. OQAATSIT, sprog
2. ATUARNEQ: Skolegang
3. PINNGUAATIT: Leg og spil
4. ILEQQUT: Traditioner
5. ATISAT: Tøj

Feltarbejdet blev formidlet ved at lave kortfilm/dokumentar på 5-10 min.

Læringsmål:
-Identificere forskelle og ligheder på tværs af de studerede kulturer.
-Reflektere over egne og andres værdier som resultat af en kulturhistorisk proces.
Forholde sig til og anvende de grundlæggende metoder, der anvendes i forbindelse med feltstudier, interview- og observationsteknikker samt eget indsamlet materiale.


Kernestof:
-Kulturbegrebet.
-Personlige, kollektive og globale identiteter.
-Kulturelle, historiske og sociale faktorers indflydelse på udviklingen af kulturbegrebet.
-Feltarbejde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Introforløb

Formålet i introforløbet til det andet år i kulturfag B er at eleverne får en forståelse nationalkultur, subkultur og internationale kultur.
Derved får elevernes forståelse for hvad kultur er bliver udvidet med det 3 begreber.

Eleverne laver et selvstændigt feltarbejde med det selvvalgte emne indenor national-, sub- og internationalkultur.

Eleverne får også gen introduceret normer og værdier inden for kulturfag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Popkultur

Læringsmål:
Forholde sig kritisk til kultur, herunder analysere kulturelle, sociale og historiske konstruktioner af såvel identitet som stereotype forestillinger og fordomme i forbindelse med kulturelle forskelle, der forekommer i en verden præget af mangfoldighed og globalisering, og

Kernestof:
Kulturelle, historiske og sociale faktorers indflydelse på udviklingen af kulturbegrebet

Beskrivelse:
I starten af forløbet var der intro om hvad popkultur (populærkultur) er, herunder også kort om finkultur.

Forløbets fokus har været popkultur i Grønland, hvor man inddraget historisk tilbageblik – Grønland under 2. Verdenskrig – da det er perioden for popkulturen nået til Grønland i form af flere valgmuligheder af materielle/kulturelle produkter.
Herunder kom eleverne ind på globalisering, da popkultur også er et tegn på en globaliseret samfund.
Herved også hvordan det har påvirket grønlændernes identitet.

Forløbet afsluttet med en gruppearbejde, hvor eleverne skulle ved hjælp af vekselvirkningsmodel analysere et selvvalgt popkulturel fænomen – som så de præsenterede som PowerPoint præsentation.

Begreber i forløbet:
- Popkultur
- Finkultur
- Globalisering
- Vekselvirkningsmodel
- Identitet (kulturel identitet)

Arbejdsformer:
-Individuel arbejde
-Gruppe arbejde
-Fremlæggelse
-Lærestyret undervisning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Oprindelige folk

Formål:
Formålet med forløbet er at give eleverne indsigt over definitionen hvem det oprindelige folk er. Her vil der arbejdes med historisk tilbageblik med fokus på det oprindelige folks historie som koloniserede folk. Dette vil skabe et forforståelse for nutidige livsvilkår som det oprindelige folk lever med i dag.
Under forløbet vil eleverne også få indsigt i det oprindelige folks kultur og religion før kolonisering og konsekvenserne af kolonisering.
Emner som officielle undskyldninger kommer også på dagsordenen, hvor man analyserer hvad det betyder for det oprindelige folk.

Emner:
-Hvem er de oprindelige folk?
-FN's Deklaration af oprindelige folk
-Aboriginerne (Australien)
-Amerikanske indianer (USA & Sydamerika)
-Inuit (Canada, Alaska & Grønland)
-Maori (Påskeøen & New Zealand)


-Teori:
Fremmedbilleder/Menneskesyn:
-Venlige
-Fjendtlige
-Eksotiske
-Arrogante
-Paternalistiske

Begreb:
-Etnocentrisme

Kilder:
-FN's Deklaration af oprindelige folk
-Australien giver erstatning til tvangsfjernede indfødte børn
-Forsvundne og dræbte kvinder: Tre sager, der fik Canada til at vågne op
-Tårernes Hovedvej er fortællingen om Canadas svigt af unge indfødte kvinder
-FN-udsending kommer med hård kritik af Inuits rettigheder i Danmark

Film/Dokumentar:
Rabbits proof fence
"Sorry Day": YouTube: https://www.youtube.com/watch?v=aKWfiFp24rA&t=41s

YouTube: https://www.youtube.com/watch?v=fYTXRDtYzYc&t=15s

https://www.youtube.com/watch?v=FKJO1YyQMmY&t=4s

https://www.youtube.com/watch?v=fYTXRDtYzYc&t=16s
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 42 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer